Slut er tiden hvor man skal have et produktionssystem der kan fremstille bestemte enheder i millionvis. Vi har i Danmark brug for et fleksibelt produktionssystem, så vi hurtigt kan ændre i produktionen og på den måde opnå den omstillingsevne som udviklingen kalder på. ”Det kaldes i daglig tale for Industri 4.0, og her på AAU kalder vi det for Smart Produktion. Det handler blandt andet om at produktionssystemerne skal være modulære, så man hurtigt kan omkonfigurere produktionen. Det er ikke muligt at have en fabrik der kan alt, men du kan godt have en fabrik der hurtigt kan stille om,” fortæller Thomas Ditlev Brunø, lektor ved institut for materiale og produktion ved Aalborg Universitet.

Vi ser hvordan industrien er umådelig vigtig for samfunds­udviklingen i denne del af Jylland, vi har som strategi at ville påvirke verdenen, og vi starter i den lokale industri.

Charles Møller, professor i virksomhedssystemer og procesinnovation, Aalborg Universitet

Oprindeligt er Industri 4.0 en tysk tankegang, drevet af den tyske bilindustri, hvor processer skulle automatiseres. Men det er ikke den udfordring vi har i Danmark. Her er vi et andet sted i værdikæden – vi skal nemlig overleve på at være superfleksible. ”Det betyder at den danske Industri 4.0 er en måde, hvor vi bruger teknologien til at understøtte vores dygtige medarbejdere, ikke for at automatisere og afskaffe arbejdspladser. Det er en langt mere intelligent tilgang til arbejdspladser, og vi kalder for Smart Produktion. Det handler om at producere smartere,” pointerer Charles Møller, professor i virksomhedssystemer og procesinnovation ved Aalborg Universitet.

Kenn Steger-­Jensen Professor MSO, ­Aalborg Universitet.

Samarbejde på tværs

På AAUs Institut for Materialer og Produktioner bliver der arbejdet meget målrettet med Smart Produktion for at løfte produktionsforskningen i Danmark. Sektionen for Produktion består af fem forskningsgrupper, der med hver sit speciale, arbejder fokuseret med Smart Produktion, og i alt er der 60 forskere i sektionen. ”Smart Produktion er meget inter­disciplinært, og derfor er det vigtigt at vi arbejder sammen på tværs af kompetencer,” siger Charles Møller. Det fokus har blandt andet ført til ­projektet Innovation Factory North, der i samarbejde med industrien i Nordjylland, skal være bannerfører for Smart Produktion, gennem fælles innovation, udvikling og forskning. Her vil der blandt finde forskning og udvikling af de teknologier, blandt andet robotteknologi, digital tvilling, IoT og kunstig intelligens, der kan hjælpe virksomheder til lettere at arbejde med Smart Produktion. Der vil også blive arbejdet med den praktiske anvendelse af disse teknologier.

En af de praktiske anvendelser som AAU arbejder med autonome systemer inden for logistik, der har et stort fokus i de nordiske lande. ”Her er teknologiudviklingen interessant for os, for nu kan vi nemlig snakke om digitale tvillinger – en digital kopi af virkeligheden i real tid. Det betyder at vi kan følge med i, hvad der sker mens det sker. Det sætter krav til at vi f.eks. har 5G, men det er den vej vi går. Og når vi kan styre produktionsudstyr, robotter, lastbiler og andre autonome enheder på afstand, så kommer der flere forretningsområder og mere innovation til landet,” siger Kenn Steger-Jensen Professor MSO på Aalborg Universitet. Den innovation er utrolig vigtig for Danmark, for hvis den ikke skabes her, vil den blive skabt i andre lande. Derfor arbejder AAU fokuseret på Smart Produktion og med at arbejde på tværs af producenter.

Aalborg Universitet vil hjælpe erhvervslivet

I Nordjylland er der mange videns- og produktionsvirksomheder, og det har i mange år været naturligt for Aalborg Universitet at indgå samarbejder med erhvervet i ­regionen.

”Det er oplagt at vi arbejder tæt sammen med erhvervslivet i regionen for at lave tiltag i den lokale industri. Vi ser hvordan industrien er umådelig vigtig for samfundsudviklingen i denne del af Jylland, vi har som strategi at ville påvirke verdenen, og vi starter i den lokale industri,” forklarer Charles Møller.

Aalborg Universitet har gennem mange år haft et tæt og godt samarbejde med regionen i Nordjylland, og nu skal sammenhæng mellem forskning, innovation og produktion styrkes yderligere.

AAU starter, i samarbejde med industrien i Nordjylland, Innovation Factory North, hvor industrien og universitet skal arbejde sammen om at styrke den innovation der skal til for at understøtte Industri 4.0 og Smart Produktion.

En af ambitionerne er at give produktionsvirksomhederne et løft, og få skabt et innovationsmiljø der på den måde kan hjælpe den til at komme ud over de danske grænser

Ole Madsen, professor, Institut for Materiale og Produktion på AAU

”Vi er inspireret af et åbent udviklingsmiljø hos blandt andet Daimler og Mercedes i Tyskland. Og selvom modellen ikke direkte kan overføres til danske forhold, så blev den et udgangspunkt for det koncept vi har skabt om en Innovation Factory North, der handler om at få udvikling, forskning og anvendelse til at gå hånd i hånd.
Vi ansøgte om støtte fra Vækstforum Nordjylland, og lige fået tildelt 18,2 millioner kroner,” siger Astrid Heidemann Lassen, sektionsleder for Produktion og lektor i innovationsledelse på AAU.

”Det glæder mig helt enormt meget, at vores forskningsmiljø inden for Smart Produktion har fået en bevilling af den kaliber. Området er en af AAU’s styrkepositioner, og jeg er helt sikker på, at projektet vil skabe et unikt grundlag for at bringe særligt SMV’erne et skridt op ad innovations-stigen. Og så er projektet helt i tråd med Aalborg Universitets strategi Viden for Verden, der netop handler om at bringe den forskning, der finder sted i laboratorierne ud i virksomhederne, så den skaber nytte for det omgivende samfund,” siger Mogens Rysholt Poulsen, der er dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet.

Starter på AAU

Ideen med Innovation Factory North er at skabe et økosystem af teknologileverandører, produktionsvirksomheder og forskere i Nordjylland, som skal hjælpe med til at forberede alle på den forandring som Industri 4.0 bringer med sig.

”En af ambitionerne er at give produktionsvirksomhederne et løft, og få skabt et innovationsmiljø der på den måde kan hjælpe den til at komme ud over de danske grænser,” siger Ole Madsen, professor (Laurits Andersen Professorship) på institut for materiale og produktion på AAU.

Det er et behov for at få skabt et fysisk mødepunkt for at få gang i den udvikling, et sted hvor teknologileverandørerne kommer med deres teknologi og hvor forskerne fra AAU kan komme med deres forsøgsopstillinger.

”Når jeg lukker øjnene, så ser jeg en stor fabrikshal, hvor der står en masse teknologi, og hvor forskere og teknologileverandører udvikler de nyeste teknologier i fællesskab”, siger Ole Madsen.

Drømmen starter dog i første omgang i AAUs lokaler, hvor der allerede er de fysiske laboratoriefunktioner, og et setup, hvor der kan arbejdes med digitale produktioner.

”En af de rigtig spændende ting er, at vores partnere vil få deres daglig eller semidaglige gang i vores laboratorium,” siger Astrid Heidemann Lassen.

Innovation Factory North får tre ­hovedaktiviteter der skal arbejdes med.

Awareness: Hvilke teknologier er der, og hvordan udnytter i dem i vores virksomheder.

Demonstrationer: Sammen med partnere, leverandører og produktionsvirksomheder bygges der demonstrationer af nye løsninger.

Forankring: At få flyttet innovationen tilbage til den oprindelige produktionsvirksomhed, og opbygge virksomhedens kompetence til at omsætte innovationen til nyt potentiale.

Feterede er lidt for stærkt et ord. En smule forkælede er nok mere passende.

Det er direktør for Billund-virksomheden Zebicon A/S, Jeppe H. Laursen, der leder efter det ord, der bedst beskriver forholdene for erhvervslivet i Trekantområdet.

”Ja, jeg tror godt, man kan sige, at vi er temmelig forkælede, smiler han. Både fra kommunernes, jobcentrenes og fra uddannelsesinstitutionernes side er der meget stor opmærksomhed på at skabe gode forhold for erhvervs­livet. Og det er vi selvfølgelig rigtig glade for.

For en virksomhed som Zebicon, der er specialister inden for 3D scanning og industriel måleteknik, betyder det bl.a., at man med en forespørgsel på det lokale jobcenter kan forvente at blive taget særdeles alvorligt.

”Det samme gør sig i øvrigt gældende, hvad angår Billund Erhvervsfremme og kommunen i øvrigt,” fortæller Jeppe H. Laursen.
”Dertil kommer, at uddannelsesinstitutionerne i området er meget lydhøre. Historier om læreanstalter, der mere eller mindre lever i deres egen lille verden, kan vi overhovedet ikke genkende her. Her har man antennerne ude og er meget lydhøre overfor virksomhedernes behov.”

Give and take – med politisk stjernestøv

På trods af de mange rosende ord er Jeppe H. Laursen ikke engang nået til områdets borgmestre, der også spiller en særlig rolle. De kommer nemlig hellere end gerne ud og drysser lidt lokalpolitisk stjernestøv omkring sig, når områdets virksomheder afholder events.

”Dermed kan man roligt sige, at der er et tydeligt politisk fokus på erhvervslivet, og på de rammer, vi har. Når det er sagt, så er det selvfølgelig også et ”give and take-forhold”, hvor vi som virksomheder også leverer. Og det gør vi hellere end gerne.

Et godt eksempel, er den såkaldte Techtour Studiedag, som en række af områdets virksomheder og Billund Erhvervsfremme står bag. Det er et slags åbent hus-arrangement, hvor studerende indbydes til at besøge virksomhederne og på den måde få et indblik i, hvad der gemmer sig bag titler som f.eks. værktøjsmager og produktionsteknolog.

”Det er et forsøg på at synliggøre de karrieremuligheder, der findes i industrien, og på den måde fastholde de unge på deres uddannelser og i området. Af samme grund er vi også med i et forløb, hvor 53 folkeskoleklasser i Trekantområdet smedes sammen med lokale industrivirksomheder. Vi mødes så med klassen to gange om året, og giver dem et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en industrivirksomhed.”

”Det politiske fokus og virksomhedernes egne anstrengelser betyder, at man i Trekantområdet er meget mindre udfordret med hensyn til rekruttering, end så mange andre steder,” vurderer Jeppe H. Laursen.

”Ja, det er jeg helt overbevist om. Som virksomheder har vores opgave været at gøre os lækre overfor potentiel arbejdskraft. Og med den opmærksomhed og imødekommenhed, vi oplever, har det ikke været særlig svært,” lyder det.

Torben Dahl, rektor, Fredericia ­Maskinmesterskole

Når studerende på Fredericia Maskinmesterskole når frem til næstsidste semester, vælger over halvdelen af dem at følge den nyoprettede valgfagslinje Industri og Ledelse.

”Linjen er dermed den mest populære af skolens tre linjer,” fortæller rektor Torben Dahl.

”Der er meget stor interesse for teknisk ledelse i industrien, hvilket formentlig også siger noget om de studerendes forventninger til den efterfølgende jobsituation.”

For oprettelsen af den nye linje kom langt fra ud af den blå luft.

Tværtimod var der hos Trekantområdets mange produktionsvirksomheder et udtalt ønske om flere kandidater med ledelseskompetencer indenfor områder som digitalisering, automatisering og robotteknologi.

Det ønske var maskinmester­skolen lydhør overfor, og der blev hurtigt nedsat et advisory-board og afholdt en række workshops hvor lokale virksomheder blev inviteret til at komme med input til valgfagslinjens indhold.
”Det betyder, at vi fik stykket et rigtig godt uddannelsesforløb sammen, som udstyrer de studerende med de kompetencer, erhvervslivet efterspørger. Det er en win-win for begge parter og også for hele Trekantområdet, siger Torben Dahl.

Industri og Ledelse blev for første gang udbudt i august 2018

Ikke færre end 53 femteklasser fra Trekantområdet indgår lige nu i et såkaldt adoptionsforløb med lokale virksomheder. Det betyder, at skoleklasserne to til fire gange om året ­besøger virksomhederne, der udfordrer dem med relevante opgaver, og åbner deres øjne for fremtidige karriere­muligheder.

Ifølge chefkonsulent og projektleder i Trekantområdet Danmark, Peter Engel-Andreasen, var det nødvendigt at sætte ind med en akut indsats:

”Situationen for rigtig mange skoleelever i hele Danmark er, at de har et meget begrænset kendskab til arbejdspladserne i industrien. Mange tror, det er noget med beskidte og farlige jobs, der til og med er dårligt betalt – og intet kunne jo være mere forkert. Det er anledningen til, at vi har etableret projektet ”Industrien som Karrierevej”.

”Og projektet har både været en succes for elever og virksomheder,” fortsætter ­Peter Engel-Andreasen.

”Eleverne er superbegejstrede og vi hører fra både forældre og lærere, at besøgene er noget, der gør indtryk. Og fra virksomhedernes side er reaktionen faktisk den samme. Vi har næsten ingen, der har takket nej til at deltage.

Ud over at få præsentere sig selv for eventuel fremtidig arbejdskraft har eleverne nemlig også løst konkrete opgaver for flere af virksomhederne.

”Et rigtig godt eksempel er en virksomhed, der havde et problem med, at deres gule sikkerhedsveste forsvandt, fordi folk glemte at tage dem af, når de forlod stedet. Virksomheden spurgte så eleverne, om de kunne se en løsning på problemet – og det kunne de. I dag hænger der så et spejl på udgangsdøren, så man ikke kan undgå at se det, hvis man har en vest på. Jeg er ikke sikker på, at man havde forventet, at eleverne ville komme op med så effektiv en løsning, men det gjorde de altså,” smiler Peter Engel-Andreasen.

Der blev produceret lysestager på livet løs, da 26 elever fra 5A på Askov/Malt skole besøgte BH Smede i ­Vejen.
Indehaveren, Brian Hansen, er en af de mange virksomhedsledere i Trekantområdet, der har sagt ja til at få besøg af én skoleklasse et par gange om året.

Og den beslutning har han ikke ­fortrudt.

”Vi vil jo rigtig gerne åbne podernes øjne for, at man faktisk kan have et rigtig udmærket liv som smed. Og vurderet ud fra den gejst og interesse både piger og drenge udviste, tror jeg, de forstod budskabet,” smiler Brian Hansen.

Ved besøget indledte en svend og en lærling med at fortælle om deres ­arbejde, og efterfølgende drejede det sig altså om at producere lysestager til far og mor.

”De hjalp med til at standse huller, presse kanter og svejse, så jeg tror, de havde en rigtig god og anderledes dag. Det havde vi i hvert fald her på værkstedet,” lyder det fra Brian Hansen.

Virksomheder i Trekant­området kan med et enkelt opkald til det lokale job­center få det fulde overblik over ledig ­arbejdskraft i samtlige af områdets syv kommuner.

”Og jobcenter-samarbejdet, der går under betegnelsen Job7, er en succes,” fortæller arbejdsmarkedschef i Jobcenter Vejle, Birgit Thorup.

”Det betyder, at vi rekrutterer til virksomhederne i et større område, og at indsatsen dermed bliver langt mere effektiv. Faktisk rekrutterer vi omkring 15 procent af kandidaterne udenfor det enkelte jobcenters eget område.”
Men Job7 har også rigtig gode erfaringer med fælles opkvalificeringskurser.

”For at imødegå manglen på elektrikere, har vi f.eks. stykket en række AMU-kurser sammen, så man på kort tid kan komme til at arbejde som kabelmontør. Det er et blandt mange initiativer, der har løst akutte rekrutteringsproblemer,” siger Birgit Thorup.