Luftfoto af Farremosen. Foto: Karl Ravn

12. juni, 2018

Allerød Kommune kan skade hele Danmarks grundvand

Allerød Kommune i Nordsjælland er på vej til at skade den kommunale vandforsyning med en storforurenende industriklynge. Hvorfor Allerød skal huse klyngen er en gåde, men Allerød Byråds beslutning kan få konsekvenser for landets drikkevand.

Af Kasper Nesager-Hansen

Allerød Kommune er ellers kendt for at være en grøn kommune, men det er ved at ændre sig med byrådets placering af forurenende industrivirksomheder i Farremosen, der er et lokal drikkevandsreservoir, hvorfra kommunen henter sit drikkevand.

Det er virksomheder som asfaltfabrikken, Pankas, og betonknusningsvirksomheden, Remco, som Allerød skal lægge grund til. Virksomhederne tilhører de miljøforurenende klasser 6 og 7, der er forbeholdt landets mest miljøskadelige. Tungindustrien er afhængig af blandt andet gode logiske forhold, og Danmark er afhængig af tungindustrien for at holde hjulene kørende – og industrielle virksomheder skal jo have et hjemsted. Men problemet med byrådets placering af erhvervsområdet i Farremosen, handler ikke kun om miljøet. Få hundrede meter fra det kommende erhvervsområde, ligger der et større villakvarter med børnefamilier.

Familierne har nu udsigt til at Pankas, der producerer og transporterer flydende asfalt om natten, kommer til at støje og sende skadende luftpartikler indover villakvarteret. Men byrådets beslutning har også konsekvenser for hele kommunen.

Drikkevandet bliver påvirket

Marianne Engberg fra Danmarks Naturfredningsforening fortæller, at byrådet i Allerød er i færd med, at skade det lokale drikkevand.

‘Problemet med placeringen er, at Farremosen ligger på et vandreservoir med særlige drikkevandsinteresser, som er udpeget af staten.’

Allerød Kommune forklarer placeringen med, at hele kommunen ligger ovenpå særlige drikkevandsområder. Så hvorvidt erhvervsområdet blev placeret i Farremosen eller andetsteds i kommunen, ville det være ovenpå drikkevand. I Farremosen fik virksomhederne adgang til Hillerødmotorvejen, som er logistisk vigtig. Det fremgår af kommunens egne hjemmeside og borgmester, Karsten Längerich (V), at det er staten, som har pålagt Allerød Kommune at finde et område til klasse 6 og 7 miljøforurenende virksomheder, men den argumentation har Marianne Engberg svært ved at forstå.

‘Man kan jo undre sig over, at Erhvervsstyrelsen, som er en statslig institution, i den ene ende pålægger kommunen at reservere et stort område til svært forurenende industri. Og i den anden ende siger staten, at området her har nogle særlige drikkevandsinteresser, som man vælger at bygge ovenpå.’

Marianne Engberg forklarer, at Danmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelser overfor Allerød Kommune, fordi man forudser, at der vil ske en nedsivning af forurenende stoffer af virksomhedernes befæstede arealer. Og selvom kommunen garanterer, at dette ikke vil ske, mener Danmarks Naturfredningsforening ikke, at nedsivningerne kan forhindres, og de vil ramme grundvandet. Marianne Engberg påpeger, at det ikke kun er kommunen, som har disse drikkevandsinteresser – det er hele regionen.

Ugler i Farremosen

I Allerød Kommune er der opstået en borgergruppe, som er uforstående overfor byrådets beslutning. Gruppen, Farremosens erhvervsområde – en grøn kommune går i sort, føler sig snigløbet af byrådet. Gruppens talsmand, Thomas Frisch fortæller, at vedtagelsen af lokalplan 3-392, der åbnede op for placeringen af forurenende virksomheder i Farremosen, foregik under radaren. Dels fremlagde rådhuset i Allerød lokalplanen for offentlighed den 19. december 2016, få dage før juleferien. Dels blev lokalplanen sendt ud til en meget snæver kreds. Endelig, mener Thomas Frisch, at lokalplan 3-392 ikke beskrev tilstrækkeligt, hvilken type erhverv Farremosen ville komme til at huse.

I sommeren 2017 går det op for borgerne i Allerød, hvilke virksomheder kommunen giver tilladelse til at bygge i Farremosen. Herefter opstår gruppen i protest mod byrådets beslutning. Under kommunalvalgkampen i november 2017 ændrer Allerøds daværende borgmester, Jørgen Johansen (C), holdning til erhvervsplanerne for Farremosen, og beder erhvervsminister Brian Mikkelsen (C) om at gå ind i sagen for at få placeret virksomhederne et andet sted i landet. Efter et dramatisk efterspil efter kommunalvalget mister de konservative borgmesterposten, og Venstres Karsten Längerich tager borgmesterkæden på, sammen med holdningen om, at planerne for Farremosen skal fortsætte som aftalt.

Karsten Längerich står langt fra alene med denne holdning, eftersom et flertal i byrådet bestående af Venstre, Socialdemokratiet, den lokale Blovstrød-Listen og de ellers miljøvenlige partier, De Radikale og SF. Thomas Frisch og borgergruppen forstår ikke, hvordan især De Radikale og SF vælger at tillade opførelsen klasse 6 og 7 forurenende virksomheder.

SFs Anders Damm-Frydenberg er blevet kontaktet for en kommentar, men han ønsker ikke at udtale sig i sagen med henvisning til, at der foregår en retsag om Farremose-spørgsmålet. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra SF i Allerød om, hvordan opbakningen til erhvervsområdet harmonerer med SFs landspolitiske miljøpolitik.

Viggo Janum fra lokallisten, Vores Allerød, stiller derimod gerne op til interview – på trods af retsagen. Vores Allerød, der er et nyt lokalparti, og de konservative er de eneste to partier i Allerød byråd, som modsætter sig det kommende erhvervsområde i Farremosen.

Hvorfor går byrådet ikke ind og ændrer på placeringen af miljøskadelige virksomheder, når der er så voldsomme protester fra borgerne?

‘Flertallet ønsker det ikke. Hver gang vi som nyt parti foreslår, at byrådet sammenspiller med borgerne i sagen, bliver vi slået med juridiske vurderinger, der har fokus på, hvordan byrådet kan undgå at gøre noget.’

Viggo Janum fortæller, at flertallet i byrådet refererer til, at Erhvervsstyrelsen har pålagt Allerød Kommune at huse klasse 6 og 7-virksomheder. Sammen med borgergruppen har Viggo Janum forgæves efterlyst skriftlig dokumentation for sådan en pålæggelse. Han fremhæver, at flertallet ikke ønsker en samlet undersøgelse af byrådets beslutningsproces, men i stedet henholder sig til besvarelse af enkelte spørgsmål, der ikke givet et samlet billede af, om partierne har sovet i timen og ikke været opmærksomme på konsekvenserne af deres beslutninger.

De konservatives Erik Lund kan også udtale sig til trods for den verserende retsag. Han fortæller, at han har oplevet, at byrådet ikke har været klædt godt nok på af forvaltningen til at forstå konsekvenserne, der er forbundet med placeringen af erhvervsklyngen i Farremosen.

‘Jeg vil ikke sige, at forvaltningen har sjusket, men det har ikke været muligt for et almindeligt byrådsmedlem, og for borgerne, at gennemskue, hvad der er foregået.’

Som Farremose-sagen er vokset, og Allerøds borgere har protesteret mod erhvervsområdet, erkender Erik Lund, at de konservative i byrådet har fået nyt syn på sagen og foreslog et § 14-forbud om udsættelse af bebyggelsen i op til et år, som VVM-loven (Vurdering af Virkning for Miljøet) giver mulighed for. Men de konservative står alene sammen med Vores Allerød, eftersom de øvrige partier, og dermed et flertal, står sammen om at fortsætte byggeriet. Viggo Janum fremhæver desuden, at kommunen ikke overholder VVM-loven, fordi man ikke har regnet på den kumulative miljøbelastning af hele industriklyngen, men kun set på den enkelte virksomheds udledning, da kommunen valgte at gøre Farremosen til erhvervsområde.

Borgmester: Vi følger blot statens påbud

Borgmester Karsten Längerich ønsker kun at udtale sig gennem sin presserådgiver på grund af Farremose-sagens mange tekniske og juridiske aspekter. Han afviser Viggo Janums påstand om, at kommunen ikke overholder VVM-loven med henvisning til et advokatnotat udarbejdet af advokatfirmaet, Horten.

Hver gang vi som nyt parti foreslår, at ­byrådet sammenspiller med borgerne i sagen, bliver vi slået med juridiske vurderinger, der har fokus på, hvordan byrådet kan undgå at gøre noget

Viggo Janum, den lokale liste, Vores Allerød

‘Selvfølgelig overholder kommunen loven. I Kommuneplan og lokalplan og faktisk også i grundvandsredegørelsen bliver hele området miljøvurderet. Det er sket for alle vores planer for området, præcis som lovgivningen forudsætter. Lovgivningen vedrørende miljøkonsekvensvurderinger går ud på at screene og eventuelt miljøvurdere en konkret virksomhed – inklusiv effekten fra de omgivelser, virksomheden er placeret i. Det har Viggo allerede fået forklaret med et notat fra kommunens advokat, som er sendt til alle i byrådet.’

Men den udtalelse afvises af Viggo Janum, eftersom Horten ikke tager stilling til VVM-lovens bilag 3, der kræver en vurdering af virksomhedernes kumulative effekt på området, byggeriet skal opføres. Og nærlæser man borgmesterens kommentar, tager han kun udgangspunkt i den enkelte virksomheds effekt.

Hvorfor Allerød Kommune overhovedet har valgt at huse klasse 6 og 7 industrivirksomheder, forklarer Karsten Längerich, at det er kommunen blevet pålagt af Erhvervsstyrelsen, at finde et areal til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Allerød Kommune fandt først et areal, som så i 2010 blev solgt til en virksomhed, der ikke krævede en særlig beliggenhed. For retsligt at lovliggøre dette forlangte den daværende Naturstyrelse (nu Erhvervsstyrelsen) i 2013, at der skulle udlægges et erstatningsareal. Det blev så området ved Farremosen, der er nabo til Hillerødmotorvejen og med få direkte naboer, men dokumentation for pålæggelsen af klasse 6 og 7-virksomheder, kommer borgmesteren ikke med.

Karsten Längerich forsikrer dog, at kommunen vil føre tilsyn med, om virksomhederne i Farremosen vil leve op til forureningsforebyggelseskravene, der følger med deres miljøgodkendelse. Skulle uheldet være ude, lover borgmesteren, at det ikke er skatteborgerne i Allerød, der skal betale for miljøregning.

‘Så vil der blive givet et påbud, hvor forureneren skal betale – ligesom det er tilfældet ved alle andre erhvervsområder i Danmark.’

Byrådets beslutning kan skade drikkevandet i hele Danmark

Tilbage står Marianne Engberg og Danmarks Naturfredningsforening med en frygt for, at Allerød Kommune kommer til at bryde med traditionen om, at man ikke behøver at rense drikkevandet. Hun fremhæver, at vi er et af de få lande i verden, der blot kan hente rent drikkevand op fra undergrunden, uden vi behøver at rense det.

Danmark har jo masser af drikkevandsreservoirer. Hvorfor er det så slemt, hvis ét vandområde går til erhverv for at skabe vækst og udvikling?

‘Det vil være et brud på hidtidig praksis, og det er meget alvorligt. For bliver der først åbnet en lille lem op til at bygge ovenpå drikkevand, så før man får set sig om, er der åbnet en ladeport. Og så skal drikkevandet i hele landet renses’, fortæller Marianne Engberg, der frygter, at beslutningen i Allerød Byråd kommer til at danne præcedens for, at kommunerne kan vægte erhvervslivet tungere end miljøet med henvisning til Farremosen.

Flere artikler

En ambitiøs linje  for fremtidens energi- og klimapolitik

En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik

Bæredygtighed En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik Med den grønneste energiaftale i danmarkshistorien blev samtlige partier i ­Folketinget i sommer enige om at afsætte sammenlagt ca. 20 mia. kr. til den grønne omstilling. Energiaftalen...

Vertikale skove og planter på job i byen

Vertikale skove og planter på job i byen

Bæredygtighed Vertikale skove og planter på job i byen Når Building Green løber af stabelen d. 31.oktober og 1. november, gæstes Forum i ­København blandt andre af den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri, grund­lægger af det Milanobaserede...

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Bæredygtighed ”Hvad vil I dog med økologisk tøj?” Dansk mode med god samvittighed: Det kan sagtens lade sig gøre at producere lækkert tøj uden at efterlade en beskidt, træls miljøregning til efterkommere her på Jorden. På ti år har virksomheden Knowledge...

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Bæredygtighed Kampen mod madspild er først lige begyndt Stop Spild Af Mad har vokset sig til en omfattende folkebevægelse, som samarbejder med EU, FN og samtlige danske regeringer siden 2009. I spidsen for hidtil 10 års arbejde i madens tjeneste står...

Discount med holdning – også til madspild

Discount med holdning – også til madspild

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Rema 1000 Discount med holdning – også til madspild Madspild er et stort problem – også i detailbranchen. Derfor har REMA 1000 gennem de sidste ti år været ­bannerfører på området. Kampen mod madspild er ­blevet en vigtig del af...

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Bæredygtighed Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator Fra kakao og honning til banklån for bønder. Det er kun ét eksempel ud af 30 forretningsideer fostret i ligeså mange danske virksomheder, der over to år deltager i SDG Acceleratoren. Et...

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker? Cirkulær økonomi er det nye sort, men faktisk er det gammel vin på nye flasker. I hvert tilfælde når det handler om murværk og tagsten. I gamle dage flyttede bonden nemlig...