12. juni, 2018

Bæredygtig omstilling kræver ­organiseret frivillighed

Den bæredygtige omstilling kræver en organiseret mobilisering mellem virksomheder, civilsamfund og det ­offentlige. Det vil skabe en struktureret mærkbar effekt.

Kronik: Mette Qvist, direktør Green Building Council Denmark (DK-GBC)

Historisk set har Danmark ­oplevet international anerkendelse for at være en førende grøn nation, men hvor er vi egentlig henne i dag? Og kan vi gøre det bedre? Hvis man kigger på forskellige sektorer i Danmark, springer byggesektoren frem som en branche med et indlysende ­bæredygtighedspotentiale. Det understreges af, at 40 % af Europas samlede energi og materialeforbrug kan relateres til ­byggeriet.

Mette Qvist, direktør
Green Building ­Council Denmark (DK-GBC)

Den bæredygtige dagsorden i byggeriet har historisk set været drevet af politiske initiativer som f.eks. de frivillige energiklasser i vores bygningsreglement. Men ændringer er nødvendige, da verden nu ser realiteterne i øjnene og skal træffe altafgørende beslutninger for at mobilisere kræfter og indfri klimamålene i 2030 samt FN’s 17 Verdensmål. I den relation er vores bygningsreglement langt fra ambitiøst nok. Forskellige lovgivninger i Europa bevæger sig i samme retning og har til hensigt at stille krav til sporbarhed, genanvendelse og dokumentation, hvilket er et positivt tegn. Paradokset består imidlertid i, at lovgivning i sin natur ikke kan implementeres hurtigt nok til at indfri klimamålene i 2030.

Det vil derfor være i samfundets interesse, at de frivillige initiativer fra organisationer, virksomheder og civilsamfund får en langt højere anerkendelse og position i forhold til den forestående omstilling. En forudsætning for en frivillig indsats er fælles definitioner. Her tilbyder de forskellige mærkningsordninger og bæredygtighedscertificeringer et allerede etableret fælles sprog for bæredygtighed. Dette gør det muligt for byggesektoren på tværs af byggeriets værdikæde at accelerere den nødvendige bæredygtige omstilling af sociale, miljømæssige og økonomiske kvaliteter.

En organisering af frivillige tiltag kan være vejen til mærkbar effekt

Når et fælles sprog for bæredygtighed er på plads, handler det om muliggørelsen af det bæredygtige valg for organisationen, virksomheden, borgeren i civilsamfundet og de offentlige aktører i købsprocessen. Her kan 3.parts verificerende mærker agere som et transparent og troværdigt købsmærke, der samtidig giver dokumentation for, at man over en bred kam støtter den bæredygtige bevægelse på tværs af sektorer i det danske samfund.

Frivillige aktører i byggebranchen i Danmark har siden 2010 arbejdet for at skabe struktur og forudsætninger for at muliggøre det bæredygtige valg. Denne indsats har taget udgangspunkt i non-profit NGO’en Green Building Council Denmark (med 300+ medlemmer) som en klynge for den bæredygtige udvikling og som administrator for DGNB bæredygtighedscertificeringsmærket. Hensigten med DGNB er at skabe et troværdigt og transparent købsmærke, som kan give virksomheder, offelige aktører og borgere mulighed for at træffe et fremtidssikret valg i forhold til opførelse og forvaltning af ejendomme. Dermed bliver den frivillige indsats organiseret og struktureret, så den er troværdig og dokumenterer sit bidrag til den påkrævede omstilling. Med andre ord er forudsætningerne for at bidrage til en frivillig og dokumenteret bæredygtig omstilling i byggesektoren tilstede i Danmark i 2018.

Kommunerne i Danmark vil gerne frivillig bæredygtighed

Konsulenthuset Deloitte lavede i 2017 en undersøgelse, der viste, at 45 kommunaldirektører finder FN’s 17 Verdensmål meget relevante, og ”Verdensmål 13 Klimaindsats” og ”Verdensmål 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund” har topprioritet blandt de danske kommuner. Dette er forståeligt, når man læser rapporten fra Trafik og Byggestyrelsen fra 2016, hvor 30 % af Danmarks samlede affaldsmængde kan relateres til bygninger, som vi i øvrigt opholder os i 90% af tiden. Rapporten fra Deloitte viser dog også, at kun 11 % af de adspurgte kommuner har handlingsplaner for, hvordan de arbejder med Verdensmålene. Men danske kommuner har alle forudsætninger for at udarbejde handlingsplaner med deres arbejde i forhold til FN’s Verdensmål ved at benytte de forskellige mærkningsordninger, som er begyndt at handle specifikt på flere af emnerne. F.eks. bidrager DGNB’s kriterier til 14 af de 17 Verdensmål.

DGNB’s kriterier bidrager til 14 af de 17 Verdensmål.
Læs mere på www.dk-gbc.dk

Bæredygtighed handler i høj grad om at anvende de løsninger, vi allerede har udviklet i dag. Offentlige aktører, virksomheder og civilsamfund i Danmark har således allerede gode forudsætninger for at bidrage til den bæredygtige omstilling. Det handler om at efterspørge mærker, der støtter, at samfundsudviklingen går i den rigtige retning. Dermed skabes accelerationen til den nødvendige omstilling i ­Danmark på et frivilligt grundlag.

Klimarådet rådgiver om omstillingen til et lavemissionssamfund i 2050 baseret på vedvarende energi. Rådet har blandt andet peget på muligheder for at omstille energi­systemet, transportsystemet og landbruget på en effektiv og billig måde. Samtidigt har rådet anbefalet, at Danmark øger sit ambiti­onsniveau allerede i 2030, så vi ikke udsky­der omstillingen for længe.

Vejen mod et grønt og mere bæredyg­tigt samfund starter i dag, og der er ikke tid til omveje, hvis vi skal nå frem i tide.

Flere artikler

En ambitiøs linje  for fremtidens energi- og klimapolitik

En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik

Bæredygtighed En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik Med den grønneste energiaftale i danmarkshistorien blev samtlige partier i ­Folketinget i sommer enige om at afsætte sammenlagt ca. 20 mia. kr. til den grønne omstilling. Energiaftalen...

Vertikale skove og planter på job i byen

Vertikale skove og planter på job i byen

Bæredygtighed Vertikale skove og planter på job i byen Når Building Green løber af stabelen d. 31.oktober og 1. november, gæstes Forum i ­København blandt andre af den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri, grund­lægger af det Milanobaserede...

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Bæredygtighed ”Hvad vil I dog med økologisk tøj?” Dansk mode med god samvittighed: Det kan sagtens lade sig gøre at producere lækkert tøj uden at efterlade en beskidt, træls miljøregning til efterkommere her på Jorden. På ti år har virksomheden Knowledge...

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Bæredygtighed Kampen mod madspild er først lige begyndt Stop Spild Af Mad har vokset sig til en omfattende folkebevægelse, som samarbejder med EU, FN og samtlige danske regeringer siden 2009. I spidsen for hidtil 10 års arbejde i madens tjeneste står...

Discount med holdning – også til madspild

Discount med holdning – også til madspild

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Rema 1000 Discount med holdning – også til madspild Madspild er et stort problem – også i detailbranchen. Derfor har REMA 1000 gennem de sidste ti år været ­bannerfører på området. Kampen mod madspild er ­blevet en vigtig del af...

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Bæredygtighed Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator Fra kakao og honning til banklån for bønder. Det er kun ét eksempel ud af 30 forretningsideer fostret i ligeså mange danske virksomheder, der over to år deltager i SDG Acceleratoren. Et...

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker? Cirkulær økonomi er det nye sort, men faktisk er det gammel vin på nye flasker. I hvert tilfælde når det handler om murværk og tagsten. I gamle dage flyttede bonden nemlig...