Sponseret indhold af: Rema 1000

16. oktober, 2018

Discount med holdning – også til madspild

Madspild er et stort problem – også i detailbranchen. Derfor har REMA 1000 gennem de sidste ti år været ­bannerfører på området. Kampen mod madspild er ­blevet en vigtig del af discountkædens DNA og har ­påvirket ­måden, REMA 1000 driver forretning på. I dag finder man f.eks. ikke længere mængderabatter i ­butikkerne. Til ­­gengæld kan man støde på skæve agurker og få gode råd om, hvordan man begrænser madspild.

Hos REMA 1000 undgår man så vidt muligt at smide fødevarer ud – det gælder helt fra produktionsleddet til butikkerne. Samtidig forsøger man, i samarbejde med Selina Juul fra ’Stop Spild Af Mad’, at videregive viden og inspiration til forbrugerne om, hvordan man bruger madrester og begrænser madspildet.

I år er det 10 år siden REMA 1000 begyndte at sætte fokus på madspild og stoppede den sædvanlige praksis med mængderabatter. Formålet var at reducere det madspild, som bl.a. er et resultat af mængderabatter, for det får forbrugerne til at købe langt flere varer, end de har brug for. Efterfølgende har kæden indført en række initiativer, som alle har til hensigt at begrænse madspild og restvarer i hele værdikæden.

Detailhandlen har et særligt ansvar

Ifølge Anders René Jensen, som er indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000, bør både detailhandlen og forbrugerne tage problemet alvorligt og gøre endnu mere for at reducere madspild. Med flere end 300 butikker er REMA 1000 en af Danmarks største dagligvarekæder. Dermed har kæden stor indflydelse på mange menneskers daglige indkøbs- og madvaner. Derfor mener Anders René Jensen også, at kæden har et særligt ansvar.

”For ti år siden blev vi inspireret til at gå ind i kampen mod madspild. Vi følte et stærkt ansvar for at gøre noget, og vi syntes, det var på tide, at detailhandlen kom ind i kampen. Derfor indledte vi, som den første dagligvarekæde i Danmark, et samarbejde med Selina Juul og bevægelsen ’Stop Spild Af Mad’. Det er jo et paradoks, at der mange steder i verden er mangel på fødevarer, og folk sulter, mens vi i Danmark og store dele af den vestlige verden kasserer mange ton mad hvert år. Vi kan selvfølgelig ikke redde alle mennesker i verden fra at sulte ved hjælp af vores initiativer, men vi kan trods alt gøre noget,” siger Anders René Jensen, indkøbs- og marketingdirektør hos REMA 1000.

Det hele startede med en ­opringning

Det var en opringning og et godt tilbud på to pakker rugbrød, der fik REMA 1000 til at fokusere på madspild for ti år siden. Opringningen kom fra Anders Jensens kone, som spurgte, om han ikke kunne køre fordi en købmand på vej hjem fra arbejde og købe en pakke rugbrød.

”Da jeg kom til butikken, var der tilbud på to pakker rugbrød. Jeg vidste, at det sikkert ville ende med, at vi kom til at smide en del af rugbrødet ud, fordi vi ikke kunne nå at spise to pakker, inden det blev for gammelt. Alligevel endte det med, at jeg købte begge pakker for at få rabatten. Det satte nogle tanker i gang hos mig om den måde, hele vores mængderabatsystem var skruet sammen på, og hvordan vi tilskyndede vores kunder til at købe ind i større mængder end nødvendigt for at opnå vores rabatter,” forklarer Anders René Jensen.

Indkøbsvanerne påvirker forbrugsmønstret

Fra den dag blev madspildsproblematikken sat på dagsordenen hos REMA 1000, som besluttede at stoppe med at tilbyde kunderne mængderabatter. Det tog lidt tid for kunderne at vænne sig til rabat på enkeltvarer i stedet for mængderabatter, men de er blevet glade for initiativet efterhånden.

For ti år siden blev vi inspireret til at gå ind i kampen mod ­madspild. Vi følte et stærkt ansvar for at gøre ­noget, og vi ­syntes, det var på tide, at detailhandlen kom ind i kampen

Anders René Jensen, indkøbs- og marketingdirektør hos REMA 1000

”I starten oplevede vi, at salget var mindre, da vi fjernede mængderabatterne, for det var populært og ret efterspurgt. Det tog lidt tid for os at få fortalt kunderne, at vi stadig havde de samme tilbud, men at de nu gjaldt for hver enkelt vare. Efterhånden som vi blev bedre til at kommunikere det, fik vi mange positive tilbage­meldinger fra vores kunder,” fortæller Anders René Jensen.

Discount med holdning

Hos REMA 1000 arbejder man helt overordnet med at fremme økologi, etisk handel og bæredygtig produktion. Derfor er det heller ingen tilfældighed, at discountkædens slogan er ”Discount med holdning”, for man har stor fokus på social ansvarlighed, og med til det hører også kampen mod madspild.

”Grundlæggende betyder ”Discount med holdning”, at vi føler et stort samfundsansvar for at udvikle og sælge sunde fødevarer af høj kvalitet, og ikke mindst at sørge for, at så få fødevarer som muligt kasseres. Der er meget sund fornuft i at forære madvarer væk, som ikke kan sælges i butikkerne, eller sætte prisen ned på fødevarer, der er ved at gå på dato. Udover at det gavner en lang række mennesker, så er det også godt for miljøet,” forklarer Anders René Jensen.

Den ansvarsfølelse, som Anders René Jensen giver udtryk for, er årsagen til at REMA 1000 hvert år donerer 20 ton overskuds- og brækagevarer til Projekt Hjemløs i København. Det er varer, hvor indholdet ikke fejler noget, men ikke kan sælges i butikkerne, fordi emballagen er bulet og skrammet.

REMA 1000 har også arbejdet meget med at udvikle et sortiment, som tager hensyn til, at flere og flere lever alene, og man har udviklet nye typer af emballage, som kan holde maden frisk i længere tid.

Ifølge Anders René Jensen har REMA 1000 mange flere initiativer på vej, for selvom der er sket en holdningsændring i løbet af de sidste 10 år, så er kampen mod madspild slet ikke slut endnu for REMA 1000s vedkommende.

Fødevaretab og madspild er et stort problem

  • Alene i Danmark ­kasserer vi hvert år 700.000 ton mad, og af det står ­husholdningerne for hele 247.000 ton.
  • Hver dansker smider i gennemsnit 63 kg mad ud om året. I tal svarer det til over 7000 kr.
  • På verdensplan går ca. en tredjedel af alle fødevarer til spilde. Det svarer til, at hver gang man køber tre poser mad i supermarkedet, lader man den ene stå, i stedet for at tage den med hjem.
  • I verdens fattigste lande er fødevaretabet størst i starten af værdikæden, hvor meget mad går tabt bl.a. pga. dårlige vækstbetingelser på markerne samt dårlige transport- og køleforhold.
  • I vesten er madspildet størst i slutningen af værdikæden, dvs. i ­detailhandlen og især hos forbrugerne.
  • De seneste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at det er lykkedes at redu­cere madspildet med 14.000 ton siden 2011, og at 85 procent af danskerne i dag er ­bekendt med madspilds­problematikken.

Flere artikler

En ambitiøs linje  for fremtidens energi- og klimapolitik

En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik

Bæredygtighed En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik Med den grønneste energiaftale i danmarkshistorien blev samtlige partier i ­Folketinget i sommer enige om at afsætte sammenlagt ca. 20 mia. kr. til den grønne omstilling. Energiaftalen...

Vertikale skove og planter på job i byen

Vertikale skove og planter på job i byen

Bæredygtighed Vertikale skove og planter på job i byen Når Building Green løber af stabelen d. 31.oktober og 1. november, gæstes Forum i ­København blandt andre af den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri, grund­lægger af det Milanobaserede...

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Bæredygtighed ”Hvad vil I dog med økologisk tøj?” Dansk mode med god samvittighed: Det kan sagtens lade sig gøre at producere lækkert tøj uden at efterlade en beskidt, træls miljøregning til efterkommere her på Jorden. På ti år har virksomheden Knowledge...

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Bæredygtighed Kampen mod madspild er først lige begyndt Stop Spild Af Mad har vokset sig til en omfattende folkebevægelse, som samarbejder med EU, FN og samtlige danske regeringer siden 2009. I spidsen for hidtil 10 års arbejde i madens tjeneste står...

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Bæredygtighed Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator Fra kakao og honning til banklån for bønder. Det er kun ét eksempel ud af 30 forretningsideer fostret i ligeså mange danske virksomheder, der over to år deltager i SDG Acceleratoren. Et...

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker? Cirkulær økonomi er det nye sort, men faktisk er det gammel vin på nye flasker. I hvert tilfælde når det handler om murværk og tagsten. I gamle dage flyttede bonden nemlig...