Sponseret indhold af: Scania

Hybrid-lastbiler er optimale til natdistribution idet de kan køre på lydsvag el-drift hen til aflæsningsstederne mens byfolket sover

12. juni, 2018

En grøn køreplan for fremtiden behøver ikke koste det hvide ud af øjnene

Transportbranchen tegner sig for 14 procent af ­udledningen af drivhusgasser. Derfor går en af landets største leverandører foran i klimakampen med hybridlastbiler og alternative brændstoffer. Det er ikke bare god fornuft. Det er også god forretning.

Det er ikke længere nok at have ambitioner om at levere på klimaproblematikken. Der skal handling bag de flotte mål, som blev sat med Paris-aftalen og FNs 17 verdensmål. Det mener en af landets største leverandører til transportsektoren. Sektoren tegner sig nemlig for 14 procent af emissionen af drivhusgasser, men ifølge Scania er det hverken svært eller dyrt at sænke.

“Teknologien til at løse mange af nutidens problemer findes allerede i en form, så den fortjener at komme i drift. Men til forskel fra, hvad mange tror, så koster det ikke en milliard at komme i gang,” siger Anton Freiesleben, salgsdirektør i Scania.

Netto har valgt at kombinere Hybrid med anvendelse af HVO biobrændstof hvorved CO2-reduktionen nærmer sig 90%

Hybrider åbner op for nye forretningsmuligheder

For halvandet år siden begyndte Scania at levere hybridlastbiler. Lastbiler, som opsamler bremseenergi i et batteri og derfor kan veksle mellem almindeligt brændstof og el. De samme biler kan også køre på biobrændsel i stedet for konventionelt brændstof og dermed blive endnu grønnere. Det har både Netto, Rema 1000 og Schulstad set fidusen i, og har skiftet noget af deres flåde ud med Scanias hybridbiler.

“Hybridlastbilerne er interessante, da de kan køre lydsvagt i bymæssig bebyggelse. Derfor kan man begynde at levere varer før klokken 07, hvor der mange steder er forbud på grund af støj,” forklarer Anton Freiesleben.

For leverandører af varer betyder det, at man kan planlægge med natdistribution. Færre lastbiler på vejene i myldretiden betyder mindre trængsel, færre forsinkelser, bedre ruteplanlægning og øget trafiksikkerhed.

“Bæredygtig transport handler om at flytte mennesker og varer samtidig med, at de bidrager til økonomisk og social udvikling uden at bringe menneskers sundhed og sikkerhed i fare eller være til fare for miljøet,” siger Anton Freiesleben.

Hvis planeten er ved at gå til grunde, handler det ikke om, hvorvidt det er ­pengene værd. Det er nødvendigt

Anton Freiesleben, salgsdirektør i Scania

Hybridlastbilerne har åbnet op for nye forretningsmuligheder for Scanias kunder. Schulstad købte tre lastbiler, men vil nu have to mere. Virksomheden lykkedes nemlig med at lande en ny kontrakt hos en stor supermarkedskæde på grund af mulighederne med hybridkørslen.

Man skal turde satse langsigtet

Scania har altid forsøgt at lægge sig forrest, når det gælder teknisk udvikling. Hvis ikke af klimahensyn, så af hensyn til driftsøkonomien, fortæller Anton Freiesleben. I dag sidder virksomheden på 46 procent af markedet for lastbiler og busser, som kører på biogas i Danmark. De var de første, der fik biogaslastbiler ud at køre i Københavns Kommune, og virksomheden har udgivet et forslag til, hvordan man kan få fossilfri, kommerciel transport i 2050.

“Som producent skal du turde satse langsigtet. I 2027 tror vi, at fuldelektriske lastbiler har samme driftsøkonomi som en diesellastbil. Vi er de eneste med hybridlastbiler og den producent, som har det største program af motorer, der kan køre på biobrændstoffer. Hvorfor vente når man for små penge kan gøre noget nu?,” siger Anton Freiesleben.

Forbrugerne vil ikke skulle bøde for grøn omstilling

Scania har også lavet udregningener på manges største anke; at det skulle være dyrt at reducere CO2-udledningen fra lastbiler. Hybridbilerne sparer 20 procent brændstof, og med natdistribution kan man typisk opnå 20 procent merarbejde. Så er merprisen hurtigt tjent ind, siger ­Anton Freiesleben.

Optimerer man lastbilernes specifikationer og betjening, kan man desuden reducere brændstofforbrug og CO2-­udledning med 10 til 15 procent, og helt op til 60 til 100 procent ved også at bruge biobrændstoffer.

Det gør transporten 15 til 20 procent dyrere, men da transport er relativt billigt, stiger varens slutpris ikke særligt, forklarer Anton Freiesleben.

“Et syltetøjsglas vil for eksempel kun koste 1,7 øre mere, hvis de bliver kørt ud på klimavenlig vis. En typisk busbillet ville stige med 15 ører. Hvis planeten er ved at gå til grunde, handler det ikke om, hvorvidt det er pengene værd. Det er nødvendigt,” siger han.

Flere artikler

En ambitiøs linje  for fremtidens energi- og klimapolitik

En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik

Bæredygtighed En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik Med den grønneste energiaftale i danmarkshistorien blev samtlige partier i ­Folketinget i sommer enige om at afsætte sammenlagt ca. 20 mia. kr. til den grønne omstilling. Energiaftalen...

Vertikale skove og planter på job i byen

Vertikale skove og planter på job i byen

Bæredygtighed Vertikale skove og planter på job i byen Når Building Green løber af stabelen d. 31.oktober og 1. november, gæstes Forum i ­København blandt andre af den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri, grund­lægger af det Milanobaserede...

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Bæredygtighed ”Hvad vil I dog med økologisk tøj?” Dansk mode med god samvittighed: Det kan sagtens lade sig gøre at producere lækkert tøj uden at efterlade en beskidt, træls miljøregning til efterkommere her på Jorden. På ti år har virksomheden Knowledge...

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Bæredygtighed Kampen mod madspild er først lige begyndt Stop Spild Af Mad har vokset sig til en omfattende folkebevægelse, som samarbejder med EU, FN og samtlige danske regeringer siden 2009. I spidsen for hidtil 10 års arbejde i madens tjeneste står...

Discount med holdning – også til madspild

Discount med holdning – også til madspild

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Rema 1000 Discount med holdning – også til madspild Madspild er et stort problem – også i detailbranchen. Derfor har REMA 1000 gennem de sidste ti år været ­bannerfører på området. Kampen mod madspild er ­blevet en vigtig del af...

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Bæredygtighed Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator Fra kakao og honning til banklån for bønder. Det er kun ét eksempel ud af 30 forretningsideer fostret i ligeså mange danske virksomheder, der over to år deltager i SDG Acceleratoren. Et...

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker? Cirkulær økonomi er det nye sort, men faktisk er det gammel vin på nye flasker. I hvert tilfælde når det handler om murværk og tagsten. I gamle dage flyttede bonden nemlig...