15. oktober, 2018

Fra betonaffald til sund forretning – cirkulært byggeri er fremtiden

Om få år vil langt de fleste af os bo i byer. Skal det kunne lade sig gøre, er vi nødt til at genanvende de ressourcer, vi bruger til at bygge og drive byerne. Bygninger står i dag for ca. 40% af energiforbruget i ­Danmark og 1/3 af alt affald herhjemme er byggeaffald. Hvis Danmark skal overholde FN’s Verdensmål og hjælpe klimaet med at stabilisere sig, bliver vi nødt til at gentænke vores byggeprocesser.

Tekst: Kirstine Dupont, Communications Manager, CLEAN

Byggebranchen er præget af traditionelle processer og der er et stort behov for projekter, som udfordrer vanetænkning i byggeriet. Cirkulær økonomi er den innovationsramme som kan bryde de traditionelle processer og give nye metoder, produkter og løsninger, så byggeriet bliver mere bæredygtigt.

Derfor er cirkulær økonomi i byggeri en god forretning

Cirkulær økonomi inden for byggeri handler blandt andet om at designe for at kunne genanvende. Så når vi i fremtiden skiller en bygning ad, kan vi genanvende delene og derved spare mange ressourcer.

I dag har vi tendens til kun at fokusere på, hvad det koster at opføre en bygning frem for at kigge på, hvad totalomkostninger ved byggeriet er, inklusiv drift, vedligehold og afskaffelse. Når vi begynder at kigge på totalomkostninger, er cirkulære byggerier ofte en langt bedre forretning end traditionelle. For eksempel er der tit en stor spildprocent på materialer i traditionelle byggerier – op til 20%. Men i Holland reducerer de spildprocenten fra 20 til 8 procent, når de bygger cirkulært.

Bygninger med flere formål, som Skanderborg Kommunes multifunktionelle rådhus, er også en del af at tænke i cirkulære løsninger. Ved at tænke langsigtet og cirkulært kan bygherrer, som kommuner, få meget mere for pengene.

Søren Bernt Lindegaard fra CLEAN er projektleder på Circularity City – et projekt der arbejder på at øge udbuddet af cirkulære produkter og løsninger i byggebranchen og samtidig arbejder specifikt med at øge efterspørgslen efter cirkulært byggeri.

”For at få alle gevinsterne ved cirkulært byggeri, kræver det, at vi tør gentænke byggeprocessen. Det er en tilgang som rækker ud over egne interesser og som kræver samarbejde tidligt i processen. Men hvis vi tør ændre vores gamle vaner, er der store økonomiske og miljømæssige gevinster i sigte” siger Søren Bernt Lindegaard.

Cirkulært byggeri mangler dog det bindende led for at tilgodese både økonomi og miljø: efterspørgslen. Når bygherrer begynder at efterspørge bæredygtige og cirkulære byggeløsninger, opfinder virksomhederne dem, og så vil vi begynde at kunne mærke en forskel.

Midtjyske kommuner viser vejen

Kommuner er en stor bygherre i Danmark, og det er netop kommuner som skal klædes på til at efterspørge cirkulær økonomi i byggeri og byudvikling. Bygninger er desuden ofte i de offentlige hænder i mange år, så det er også dem som får fordele i forhold til totalomkostninger.

For at få alle gevinsterne ved cirkulært byggeri, kræver det, at vi tør gentænke bygge­processen. Det er en tilgang som rækker ud over egne inte­resser og som kræver sam­arbejde tidligt i ­processen.

Søren Bernt Lindegaard

Regeringen har for nyligt offentliggjort en strategi for cirkulær økonomi som specifikt peger på, at det offentlige skal efterspørge cirkulær økonomi i byggeprojekter. Det understreger, hvor vigtigt en rolle offentlige bygherrer spiller i den cirkulære omstilling.
Søren Bernt Lindegaard forklarer:

”Når vi begynder at stille krav i de offentlige byggerier, så bliver løsningerne udviklet hos virksomhederne. Og så får andre bygherrer forhåbentlig øjnene op for mulighederne i cirkulært byggeri og begynder at efterspørge lignende og andre cirkulære løsninger”

I dag findes der flere udviklingsprojekter som hjælper virksomheder med at udvikle cirkulære løsninger, men ikke mange beskæftiger sig med efterspørgslen. I projektet Circularity City er 10 midtjyske kommuner gået sammen om at lave et fælles charter som skal sikre at kommunerne løfter i flok og har en fælles vision om fremtidens cirkulære byer.

Visionen er, at når man i fremtiden udbyder et byggeri i Region Midt, så gør man det efter cirkulære principper.

Brændt træ som bæredygtigt alternativ til trykimprægnering

I vikingetiden brændte man træ for at få stolper og beklædning på huse til at holde, og imprægneringsmetoden blev senere forfinet i den japanske bygningskultur. Tømrerfirmaet ØkoTømrer.dk har genoptaget den oldgamle teknik og kalder produktet for Burntwood. Burntwood kan genanvendes, forbrændes eller indgå i et biologisk kredsløb gennem nedbrydning. Det er dermed et bæredygtigt alternativ til trykimprægneret træ –noget som miljøbevidste arkitekter og bygherrer er begyndt at efterspørge.

Øko-Tømrer.dk er sammen med PAX, Tobee ApS og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut et af 12 innovationssamarbejder i Circularity City projektet. Fælles for alle innovationsprojekter er, at de sammen skal udvikle cirkulære byggeløsninger og derved gå forrest og vise, hvordan vi kan bygge cirkulære byer – ikke kun i fremtiden men allerede i dag.

Circularity City er støttet af Region Midtjylland og konsortiet består af CLEAN, Dansk Industri, GXN, Minor Change Group, VIA University College og Statens Byggeforskningsinstitut.

Flere artikler

En ambitiøs linje  for fremtidens energi- og klimapolitik

En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik

Bæredygtighed En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik Med den grønneste energiaftale i danmarkshistorien blev samtlige partier i ­Folketinget i sommer enige om at afsætte sammenlagt ca. 20 mia. kr. til den grønne omstilling. Energiaftalen...

Vertikale skove og planter på job i byen

Vertikale skove og planter på job i byen

Bæredygtighed Vertikale skove og planter på job i byen Når Building Green løber af stabelen d. 31.oktober og 1. november, gæstes Forum i ­København blandt andre af den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri, grund­lægger af det Milanobaserede...

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Bæredygtighed ”Hvad vil I dog med økologisk tøj?” Dansk mode med god samvittighed: Det kan sagtens lade sig gøre at producere lækkert tøj uden at efterlade en beskidt, træls miljøregning til efterkommere her på Jorden. På ti år har virksomheden Knowledge...

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Bæredygtighed Kampen mod madspild er først lige begyndt Stop Spild Af Mad har vokset sig til en omfattende folkebevægelse, som samarbejder med EU, FN og samtlige danske regeringer siden 2009. I spidsen for hidtil 10 års arbejde i madens tjeneste står...

Discount med holdning – også til madspild

Discount med holdning – også til madspild

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Rema 1000 Discount med holdning – også til madspild Madspild er et stort problem – også i detailbranchen. Derfor har REMA 1000 gennem de sidste ti år været ­bannerfører på området. Kampen mod madspild er ­blevet en vigtig del af...

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Bæredygtighed Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator Fra kakao og honning til banklån for bønder. Det er kun ét eksempel ud af 30 forretningsideer fostret i ligeså mange danske virksomheder, der over to år deltager i SDG Acceleratoren. Et...

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker? Cirkulær økonomi er det nye sort, men faktisk er det gammel vin på nye flasker. I hvert tilfælde når det handler om murværk og tagsten. I gamle dage flyttede bonden nemlig...