Sponseret indhold af: Sønderborg Kommune

Erik Lauritzen (A), Borgmester, Sønderborg Kommune

12. juni, 2018

Grøn omstilling er motor for et mylder af bæredygtige projekter

Det ambitiøse Project Zero, der skal skabe vækst og arbejdspladser i Sønderborg på baggrund af omstillingen til et CO2-neutralt samfund i 2029, har åbnet for en bred bæredygtig udvikling.

Nogle vil måske spørge, hvorfor en mindre kommune i Sønderjylland skal gå foran i den bæredygtige udvikling. Sætte hastigheden markant op for nedbringelsen af CO2-udslip, så målet er zero i 2029 – 20 år før alle andre. Og tænke bæredygtighed ind i den offentlige opgaveløsning og borgernes hverdag fra miljø over økonomi til sociale og kulturelle forhold, som man gør i Sønderborg Kommune.

…uanset hvad har vi her i kommunen givet hinanden hånd på at tage vores del af ansvaret for den grønne omstilling

Erik Lauritzen (A), Borgmester, Sønderborg Kommune

Men borgmester Erik Lauritzen (A) ser ikke noget modsætningsforhold mellem at være en lille aktør og have store ambitioner. Danmark har forpligtet sig til at arbejde for at nå FNs verdensmål, og til den opgave må alle ­bidrage.

Fire spor i bæredygtighedspolitik

”Hverken Sønderborg eller Danmark kan isolere sig fra resten af verden, og vi har alle en forpligtelse til at gå så langt for at nå målene, som vi har evner til. Vi har allerede opnået de første af vores delmål i Project Zero, hvor vi i sidste ende skal nå et stort rundt nul i udledning af CO2 i 2029, og faktisk er det netop Project Zero, der har været grundlag for, at vi har tænkt videre og vedtaget hele vores bæredygtigheds­politik,” siger Erik Lauritzen.

Bæredygtighedspolitikken i Sønderborg er udmøntet i fire dimensioner: miljø, økonomi, social og kultur. Erik Lauritzen medgiver, at miljø står stærkest med meget konkrete mål, men en væsentlig del af de miljøpolitiske tiltag påvirker de øvrige ben i politikken positivt.

”Og man kan jo sige, at hvis vi ikke gør noget ved miljødelen, så kan vi alligevel glemme alt om de andre dele. Men et af de områder, hvor klimaindsatsen viser positive sideeffekter, er blandt andet i de partnerskaber, vi kører med boligforeninger. Vi samarbejder om at reducere energiforbrug i boliger, og derigennem er vi kommet tæt på nogle borgere, som vi normalt ikke får i tale via vores flotte projekter. På den måde tager vi fat på den sociale bæredygtighed også,” påpeger Erik Lauritzen.

Lokal og global opbakning

I Sønderborg er der stor opbakning blandt borgerne til at fastholde den ambitiøse bæredygtighedsstrategi. Det skyldes blandt andet den måde, kommunen har grebet indsatsen an på, mener Erik Lauritzen:

”Vi har helt fra begyndelsen forankret projekterne i arbejdet med børn og unge med grønne læreplaner fra ABC til ph.d., og gennem vores videnshuse går vi ind i verdensmålene for miljø, kultur og det sociale område. Den eneste barriere fra borgerne, vi har oplevet, er modstanden mod landvindmøller, så nu arbejder vi i stedet på at opføre kystnære havvindmøller i Lillebælt, for vi skal have taget fat på udfordringen med at gøre vores energiforsyning grønnere,” siger han.

Mens opbakningen er stor internt i kommunen, og Sønderborg får gæster fra hele verden, der har hørt om Sønderborgs førerposition inden for bæredygtig udvikling, så kniber det mere med opbakning fra Christiansborg. Erik Lauritzen efterspørger mere langsigtede planer fra Folketinget, så det bliver mere trygt for investorer at engagere sig i den grønne omstilling.

”Jeg bliver så skuffet, når der fx kommer et nyt energiudspil, hvor man egentlig blot flytter rundt på nogle penge. Politikerne må indse, at selv hvis man overhovedet ikke er interesseret i bæredygtighed, er de her projekter lønsomme i det lange løb. Men uanset hvad har vi her i kommunen givet hinanden hånd på at tage vores del af ansvaret for den grønne omstilling,” fastslår han.

Flere artikler

En ambitiøs linje  for fremtidens energi- og klimapolitik

En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik

Bæredygtighed En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik Med den grønneste energiaftale i danmarkshistorien blev samtlige partier i ­Folketinget i sommer enige om at afsætte sammenlagt ca. 20 mia. kr. til den grønne omstilling. Energiaftalen...

Vertikale skove og planter på job i byen

Vertikale skove og planter på job i byen

Bæredygtighed Vertikale skove og planter på job i byen Når Building Green løber af stabelen d. 31.oktober og 1. november, gæstes Forum i ­København blandt andre af den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri, grund­lægger af det Milanobaserede...

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Bæredygtighed ”Hvad vil I dog med økologisk tøj?” Dansk mode med god samvittighed: Det kan sagtens lade sig gøre at producere lækkert tøj uden at efterlade en beskidt, træls miljøregning til efterkommere her på Jorden. På ti år har virksomheden Knowledge...

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Bæredygtighed Kampen mod madspild er først lige begyndt Stop Spild Af Mad har vokset sig til en omfattende folkebevægelse, som samarbejder med EU, FN og samtlige danske regeringer siden 2009. I spidsen for hidtil 10 års arbejde i madens tjeneste står...

Discount med holdning – også til madspild

Discount med holdning – også til madspild

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Rema 1000 Discount med holdning – også til madspild Madspild er et stort problem – også i detailbranchen. Derfor har REMA 1000 gennem de sidste ti år været ­bannerfører på området. Kampen mod madspild er ­blevet en vigtig del af...

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Bæredygtighed Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator Fra kakao og honning til banklån for bønder. Det er kun ét eksempel ud af 30 forretningsideer fostret i ligeså mange danske virksomheder, der over to år deltager i SDG Acceleratoren. Et...

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker? Cirkulær økonomi er det nye sort, men faktisk er det gammel vin på nye flasker. I hvert tilfælde når det handler om murværk og tagsten. I gamle dage flyttede bonden nemlig...