12. juni, 2018

Hvad skal vi gøre med vores affald i fremtiden?

I takt med at vores forbrug er steget i mange år, er vores affaldsmængder ligeledes eksploderet. De fleste af vores madprodukter er pakket ind i alverdens emballageformer for at beskytte maden bedst muligt. Producenterne er dog også godt klar over, hvordan de kan pirre vores sanser, når vi handler ind, hvilket emballagen i høj grad også bliver brugt til.

Af Sisse Meier, CLEAN. Fotos: CLEAN

Vores forbrugsvaner har gjort os til et ”brug og smid væk” samfund. Med smartphones og shopping-apps har det aldrig været nemmere at fylde både tøj- og køleskabet på et splitsekund. Vi kan med få klik købe ting hjem fra Kina, få det leveret lige til døren, hvorefter vi måske konstaterer, at produktet ikke var som forventet, hvorfor det ender i skraldespanden.

Men kan vi ændre på den kultur og sætte et stop for vores enorme forbrug? Eller giver det mere mening at se affaldet som en ressource og tænke mere cirkulært? Og hvad vil det i så fald kræve?

I dag bliver hovedparten af affald brændt både i herhjemme og udlandet. Meget af produktionen går til energi og er en vedvarende energikilde. Forbrænding af affald er kategoriseret som CO2-neutral, men da der bl.a. også indgår plastik og kødrester i affaldet, udledes der også ”ikke-CO2-neutral” CO2 fra forbrændingsanlæggene. Hvis København skal nå målet om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, kræver det, at vi i højere grad genanvender og ikke brænder nær så meget af vores affald af. Men hvad skal der til, og hvor langt er vi villige til at gå i Danmark?

Forbrugerne skal inddrages og tage aktivt del i sortering

Den største udfordring ved genanvendelse af affald er kvaliteten af affaldet og dét at få folk til at sortere deres affald. Kvaliteten af affaldet er afgørende for genanvendelsesmulighederne, da renere fraktioner bedre kan genanvendes og sælges til en højere pris. Rene fraktioner kræver dog, at folk sorterer deres affald. Men i en tid hvor vi har travlt med at jonglere arbejde, børn, fritidsinteresser, madlavning og kaffeaftaler, er det så noget, vi kan få danskerne til?

I efteråret 2017 fik 530.000 københavnske hjem mulighed for at sortere deres madaffald. Der blev uddelt biospande i håbet om at få folk til at sortere bananskræller, kaffegrums og andet organisk affald for sig. Ved udgangen af 2017 indsamlede 31 kommuner bioaffald, hvilket svarer til hver tredje kommune. Det er en positiv udvikling, og det er især vigtigt at borgerne gør en indsats, hvis vi skal blive bedre til at genanvende ­vores affald. Fra 2023 vil der fra EU være et krav om separat indsamling af organisk husholdningsaffald og fra 2025 et krav om separat indsamling af tekstiler. Så vi kommer ikke udenom, at vi alle skal tage ansvar og bidrage til en cirkulær ­økonomi.

Affaldsindustrien skal innoveres og udvikles

Kravene fra EU stiller også store krav til forretningsudviklingen og innovationen inden for affaldsindustrien. I CLEAN kan vi se, at den grønne omstilling for alvor er ved at tage fart, og at virksomheder, kommuner og regioner formår at skabe vækst og beskæftigelse inden for det grønne område. Den grønne omstilling er ikke nødvendigvis en udgift for virksomhederne, der er tværtimod enorme forretnings- og innovationsmuligheder, hvis vi formår at samarbejde på tværs.

De ambitiøse mål vil ikke kun fremme den cirkulære økonomi i Danmark, men forventes også at være med til at skabe vækst og nye jobs. En analyse fra Ellen MacArthur Fonden viser, at Danmark i 2035 kan opnå, hvad der svarer til yderligere 7.000–13.000 job, 3–7 % reduktion i Danmarks CO2-aftryk og 5-50 % reduktion i forbruget af nye ressourcer for udvalgte materialer.

Så det overordnede spørgsmål er; kan det betale sig at sortere og oparbejde vores affald? Eller er den bedste forretning, at vi bliver ved med at brænde det af?

På Folkemødet tager vi debatten op! Kan det betale sig at genanvende affaldet, eller skal vi blive ved med at brænde det af? Kom forbi og tag del i debatten torsdag d. 14. juni kl. 17.30-18.15 på Energiens Scene (B2).

Med i debatten har vi Dansk Affaldsfore­ning, Siemens, DAKOFA, Aarhus Kommune og Plastindustrien.

Flere artikler

En ambitiøs linje  for fremtidens energi- og klimapolitik

En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik

Bæredygtighed En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik Med den grønneste energiaftale i danmarkshistorien blev samtlige partier i ­Folketinget i sommer enige om at afsætte sammenlagt ca. 20 mia. kr. til den grønne omstilling. Energiaftalen...

Vertikale skove og planter på job i byen

Vertikale skove og planter på job i byen

Bæredygtighed Vertikale skove og planter på job i byen Når Building Green løber af stabelen d. 31.oktober og 1. november, gæstes Forum i ­København blandt andre af den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri, grund­lægger af det Milanobaserede...

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Bæredygtighed ”Hvad vil I dog med økologisk tøj?” Dansk mode med god samvittighed: Det kan sagtens lade sig gøre at producere lækkert tøj uden at efterlade en beskidt, træls miljøregning til efterkommere her på Jorden. På ti år har virksomheden Knowledge...

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Bæredygtighed Kampen mod madspild er først lige begyndt Stop Spild Af Mad har vokset sig til en omfattende folkebevægelse, som samarbejder med EU, FN og samtlige danske regeringer siden 2009. I spidsen for hidtil 10 års arbejde i madens tjeneste står...

Discount med holdning – også til madspild

Discount med holdning – også til madspild

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Rema 1000 Discount med holdning – også til madspild Madspild er et stort problem – også i detailbranchen. Derfor har REMA 1000 gennem de sidste ti år været ­bannerfører på området. Kampen mod madspild er ­blevet en vigtig del af...

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Bæredygtighed Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator Fra kakao og honning til banklån for bønder. Det er kun ét eksempel ud af 30 forretningsideer fostret i ligeså mange danske virksomheder, der over to år deltager i SDG Acceleratoren. Et...

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker? Cirkulær økonomi er det nye sort, men faktisk er det gammel vin på nye flasker. I hvert tilfælde når det handler om murværk og tagsten. I gamle dage flyttede bonden nemlig...