Det kan sagtens lade sig gøre at fremstille ­modetøj med god samvittighed, fortæller ­Mette Mørup, der stiftede virksomheden Knowledge Cotton Apparel sammen med sin bror Mads Mørup og deres far Jørgen Mørup i 2008.

15. oktober, 2018

”Hvad vil I dog med økologisk tøj?”

Dansk mode med god samvittighed: Det kan sagtens lade sig gøre at producere lækkert tøj uden at efterlade en beskidt, træls miljøregning til efterkommere her på Jorden. På ti år har virksomheden Knowledge Cotton Apparel udviklet en bæredygtig produktion af herretøj, hvor hele produktionskæden, fra bomuldsbondens mark til tøjet lander i butikkerne, kan dokumenteres.

Det kræver enorme mængder af vand, energi og kemikalier at fremstille tøj. Fx anvendes cirka 1400 liter vand på en enkelt konventionelt fremstillet T-shirt i bomuld. Dertil kommer energiforbrug, sprøjtegifte og kemikalier til farve ­eller blegning. Ifølge en rapport lavet af WRAP i 2017 for EU-projektet ECAP, European Clothing Action Plan, blev der i 2015 produceret og importeret 6,4 mio. ton tøj i EU. Rapporten har på baggrund af det tal opgjort den samlede miljø­påvirkning til 46.400 mio. m³ vand og 195 mio. ton CO₂ gennem tøjets livscyklus.

Der er således mange gode grunde til at lave en produktionsmæssig turnaround, og en af de virksomheder, der er gået forrest i Danmark, er Knowledge Cotton Apparel. Virksomheden blev etableret i 2008, men forud var gået mange år som underleverandør af økologiske bomuldstekstiler. Drivkraften var at vise, at man godt kan lave modetøj i lækkert design med god samvittighed, fortæller Mette Mørup, sustainability manager i Knowledge Cotton Apparel.

”De første principper, vi arbejdede efter, var, at fibrene skulle være økologiske, for på det punkt havde vi allerede en stor viden. Men der er mange trin i en produktion, og efterhånden har vi arbejdet os gennem hele produktionskæden, så alle led nu er certificerede af internationalt førende standarder som fx GOTS, Global Organic Textile Standards,” siger hun.

Skepsis vendt til interesse

I begyndelsen blev Mette Mørup, der ejer virksomheden sammen med sin bror Mads Mørup og deres far Jørgen Mørup, mødt af en del skepsis i branchen og hos forbrugerne. For hvad ville de dog stille op med økologisk tøj?

”Når vi så fortalte om, hvordan konventionelt tøj bliver fremstillet, blev danskerne hurtigt mere imødekommende over for idéen. De fleste mennesker ved ikke, hvordan konventionel tøjproduktion foregår, men når vi nu vidste det og havde set produktionsforholdene gennem mange år, var denne her bæredygtige tilgang det eneste rigtige for os. Da vi startede, var det svært for leverandørerne at forstå den mere komplekse arbejdsmetode i bæredygtig produktion. Og det gjorde det ikke lettere, at vi stod med en lille ordrebog, men heldigvis mødte vi hurtigt nogen, der delte vores overbevisning. Dem har vi arbejdet tæt sammen med for at etablere en drift, vi kan stå inde for,” siger Mette Mørup og fortæller, at samarbejdet stadig eksisterer.

For i modsætning til resten af branchen kan man som bæredygtig virksomhed ikke tillade sig at shoppe rundt efter de bedste tilbud. Her handler det om langvarige relationer, som fx i Indien hvor Knowledge Cotton Apparel er med i et fairtrade cooperativ. De økologiske bomuldsbønder får kort fortalt lagt en ordre ind på en hel mark, så de ved på forhånd, at de kan sælge deres høst.

Langtidsholdbart design er ­bæredygtigt

Knowledge Cotton Apparel sælger i dag deres varer i mange lande verden over til en målgruppe, der gerne vil have klassisk og lækkert tøj i en god kvalitet. Ifølge Mette Mørup skal tøjet være langtidsholdbart både i stil og kvalitet, så det bæredygtige element er DNA’et i hver en fiber af virksomhedens strategi.

Selvom udviklingen overordnet i tøjbranchen går i den rigtige retning, mener hun dog, at der stadig er for meget tom snak, når det gælder omlægning af konventionel produktion. Hvis branchen skal blive bæredygtig, skal mange brands tage et opgør med den eksisterende forretningsstrategi:

”Vi skal væk fra fast fashion, billige og hyppige kollektioner, og i stedet turde redefinere måden, vi handler og producerer på og give afkald på en konstant stræben efter profit. Det skal være bæredygtigt for alle led i produktionskæden både for mennesker og natur,” siger hun og understreger, at forbrugeren også bør tænke sig om, som mange allerede gør.

”Den stigende interesse, vi mærker, får os til at tro på, at vi sammen kan ændre noget.”

Knowledge ­Cotton Apparel:

Genanvender plastikflasker til polyesterbeklædning. Fx går der 25 plastikflasker til én jakke.

Producerer al bomuld økologisk, hvilket betyder 91 % mindre vandforbrug, 46 % mindre CO₂ og ingen brug af kemikalier.

Arbejder på at blive CO₂-neutral gennem grøn energi i hele produktions- og distributionskæden.

Flere artikler

En ambitiøs linje  for fremtidens energi- og klimapolitik

En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik

Bæredygtighed En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik Med den grønneste energiaftale i danmarkshistorien blev samtlige partier i ­Folketinget i sommer enige om at afsætte sammenlagt ca. 20 mia. kr. til den grønne omstilling. Energiaftalen...

Vertikale skove og planter på job i byen

Vertikale skove og planter på job i byen

Bæredygtighed Vertikale skove og planter på job i byen Når Building Green løber af stabelen d. 31.oktober og 1. november, gæstes Forum i ­København blandt andre af den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri, grund­lægger af det Milanobaserede...

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Bæredygtighed Kampen mod madspild er først lige begyndt Stop Spild Af Mad har vokset sig til en omfattende folkebevægelse, som samarbejder med EU, FN og samtlige danske regeringer siden 2009. I spidsen for hidtil 10 års arbejde i madens tjeneste står...

Discount med holdning – også til madspild

Discount med holdning – også til madspild

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Rema 1000 Discount med holdning – også til madspild Madspild er et stort problem – også i detailbranchen. Derfor har REMA 1000 gennem de sidste ti år været ­bannerfører på området. Kampen mod madspild er ­blevet en vigtig del af...

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Bæredygtighed Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator Fra kakao og honning til banklån for bønder. Det er kun ét eksempel ud af 30 forretningsideer fostret i ligeså mange danske virksomheder, der over to år deltager i SDG Acceleratoren. Et...

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker? Cirkulær økonomi er det nye sort, men faktisk er det gammel vin på nye flasker. I hvert tilfælde når det handler om murværk og tagsten. I gamle dage flyttede bonden nemlig...