Nordeabygningen og Skatteministeriet set fra Christians Brygge, Købehavn. Foto: Pixabay

20. september, 2018

I bygninger bruger man ikke bare energi

Det er snart slut med at se bygninger som passive energiforbrugere. I fremtiden skal de være en aktiv og integreret del af energisystemet. Det handler om lokal energiproduktion, fleksibelt forbrug og lagring af energi.

Tekst: ­Thomas Uhd, Branchedirektør, ­Dansk Byggeri

Det politiske energiforlig fra juni efterlader et stort spørgsmål: Hvad gør vi, når det ikke blæser. Med tre nye vindmølleparker er det et vigtigt spørgsmål. Et svar i energiforliget lyder: Flere elkabler til udlandet, så man kan købe og sælge el med vores naboer. Et andet svar handler om en smart og fleksibel energiforsyning. Men man overså muligheden for at bruge og integrere vores bygninger i energisystemet. Kort sagt arbejdes der fortsat ud fra en adskillelse af energiproduktion og -forbrug. Men i fremtiden smelter forbrug og produktion sammen. Hvordan det?

Lokalenergiproduktion udfordrer det centrale system

Det er ingen nyhed, at man kan producere energi i bygninger. Her er der brug for stabile rammevilkår, men det bød energiforliget ikke på. Men uanset politik falder prisen på solceller, effektiviteten går op, og allerede i dag ser man smarte løsninger, hvor supertynde solceller integreres i for eksempel tagsten. Det vil vi se meget mere af. Et aktuelt byggeri, som Den Internationale Skole i København, hvor hele facaden består af solceller, viser den udvikling. Altså meget mere lokal energiproduktion. Det vil komme til at udfordre den centrale elproduktion.

Thomas Uhd, Dansk Byggeri

Energiforliget viste positivt vej, når det handler om fleksibelt elforbrug. Det er vigtigt med en langt mere dynamisk prisfastsættelse af energi: Billigt, når der er energi nok og uden for peak-perioder, og omvendt. Men forliget siger ikke meget om, hvordan forbruget egentligt gøres fleksibelt. Her er man nødt til at se på adfærd, big data, intelligente hårde hvidevarer og IoT – altså online opkobling af ting, så de kan forbruge, når det passer bedst. Den udvikling kan vi kun pt ane, men den vil komme hurtigt, ­ligesom vi har set det med smartphones.

Bygninger som energilager

Fleksibelt forbrug drejer sig også om fjernvarme. Både hos HOFOR og i Aarhus Kommune arbejder man på sagen. I praksis handler det om, at man i velisolerede bygninger med en tung kerne – det kan være mursten eller beton – kan lagre både varme og kulde, hvis det er fjernkøling der er tale om.

Udnyttelsen af lagerkapaciteten i bygninger er man først lige gået i gang med at se på, men potentialet er kæmpestort med den byggetradition, som vi har i Danmark, hvor bygningerne har en stor ’termisk ­kapacitet’. I nogle tilfælde kan man lagrer energi og dermed dekoble bygningerne fra energiforbruget i nogle få timer i peakperioder. I andre tilfælde kan man opnå lagerkapacitet til flere dages dekobling fra energinettet.

Reduktion af støtte til energirenovering

Et lavmål i energiforliget var en reduktion af støtten til energirenovering af bygninger til blot 200 mio. Og dét selvom der i det samlede energisystem er brug for mere energieffektive bygninger. Der er en ambition i forliget om at udbrede brugen af varmepumper, og den type opvarmning forudsætter et hus, som er godt isoleret. Det gælder også ønsker om at kunne sænke temperaturen i fjernvarmerørene, for det kræver, at bygningerne er gearet til en lavere temperatur ved at være godt isoleret og have store varmeoverflader. Kontant opsummeret: Forsyning og energiforbrug i bygninger hænger sammen som ærtehalm, men det blev overset i energiforliget.

Nyt syn på bygninger

Siden oliekriserne i 70’erne har vi i Danmark fokuseret på, hvordan vi kan bruge så lidt energi som muligt i vores bygninger. Aktuelt er der et skifte på vej om bæredygtighed, hvor man ser på det energiforbrug, der er forbundet med produktion af byggematerialer og opførslen af bygninger. Begge dele er fortsat relevant, men det nye i fremtiden bliver bygninger, der producerer, fleksibelt forbruger og lagrer energi. Bygninger som et aktiv, der ikke bare belaster miljøet med opførsel og forbrug, men som i sin levetid er en central, integreret og uomgængelig del af energisystem med svingende energiproduktion.

Flere artikler

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Byggeri Sponseret indhold af: COWI Vi udvikler fremtidens byer netop nu Med den stigende urbanisering får bæredygtig byudvikling øget betydning både herhjemme og i udlandet, siger markedsdirektør Søren Adamsen fra COWI, som alene i Danmark er involveret i...

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Mobilitet Sponseret indhold af: GoAppified Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle GoAppified er et dansk FinTech selskab der bl.a. har udviklet infrastrukturen for det digitale rejsekort til norske Flytoget, så passageren ikke længere behøver at tage...

Nordjylland viser vej

Nordjylland viser vej

Mobilitet Sponseret indhold af: Region Nordjylland Nordjylland viser vej I Nordjylland har vi med målrettet arbejde gennem mange år udviklet en fælles mobilitetsstrategi, som bakkes op af alle kommuner, trafikselskab og regionen. Vi er stolte af, at...

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Mobilitet Sponseret indhold af: Aalborg Universitet Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport De populære emner indenfor transport har i mange år været cyklisme og offentlig ­transport, især metroer og ­letbaner. Privatbilisme er også altid et...

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Mobilitet Sponseret indhold af: DTO Logistik og transport skal bidrage til bundlinien Der er store økonomiske gevinster forbundet med at få styr på transport og logistik Tekst: Kristian Hegner Reinau, Lektor i trafik og transport Aalborg Universitet, Leder...