International e-handel sætter pres på eksisterende regler

International e-handel sætter pres på eksisterende regler

Foto: Colourbox

International e-handel sætter pres på eksisterende regler

E-handlens tocifrede vækstrater de seneste år er ikke alene gået til danske netbutikker. Hver tredje netkøb foretages i dag i en udenlandsk netbutik. Samtidig udfordres den traditionelle myndighedskontrol af de nye handelsmønstre.

Tekst: Matthias Lumbye Vesterdal

Danskernes køb i udenlandske netbutikker er på det nærmeste eksploderet over de seneste år. Ifølge tal fra Dansk Erhverv steg e-grænsehandlens andel af den samlede e-handel fra en femtedel i 2012 til en tredjedel i 2017. Vel at mærke samtidig med, at den samlede e-handel steg fra 61 milliarder til 123 milliarder kroner.

Vi har intet imod udenlandsk konkurrence. Men problemet opstår, når man ikke konkurrer på lige vilkår

Henrik Hyltoft, markedsdirektør, Dansk Erhverv

”Danskerne er nogle af de mest digitale forbrugere i Europa, og vi er ikke bange for at handle i udenlandske netbutikker. Derfor er vi blandt de absolut mest e-grænsehandlende i hele EU – og det kommer kun til at fylde mere fremover”, siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv, og peger på, at det især er de yngre aldersgrupper, der e-grænsehandler.

”Vi har intet imod udenlandsk konkurrence. Men problemet opstår, når man ikke konkurrer på lige vilkår”, fortsætter Henrik Hyltoft.
Beregninger fra Dansk Erhverv, på baggrund af Skatteministeriets oplysninger om momsindbetalinger fra udenlandske netbutikker, viser, at staten kan gå glip af op mod 500 mio. kroner årligt som følge af ubetalt moms fra udenlandsk e-handel. Tallet dækker over en lind strøm af pakker til danske forbrugere fra lande uden for EU, bl.a. Kina. Ifølge PostNord modtog danske forbrugere 10 mio. pakker fra kinesiske afsendere i 2017; et antal der er steget fra stort set ingenting på relativt få år.

Systemet inviterer til snyd

Når de såkaldte ”kinapakker” kan gå under radaren for momsbetaling, skyldes det blandt andet, at der er en momsbagatelgrænse på 80 kroner, så modtagere af pakker med en værdi under 80 kr. ikke opkræves moms. Dansk Erhverv har flere konkrete eksempler på, at værdien af en pakke angives for lavt, for dermed at komme under bagatelgrænsen.

”Momsbagatelgrænsen er et eksempel på en regel, der blev indført længe før, at man kunne forestille sig international e-handel i den skala, som vi ser i dag. Hvis kontrollen ikke følger med, inviterer man simpelthen til snyd med systemet. Især når man har en relativ høj momssats som Danmark. Derfor opfordrer vi til, at Danmark følger Sverige og fjerner momsbagatelgrænsen”, siger Henrik Hyltoft.

Men ifølge Dansk Erhverv er det kun et element af de udfordringer, som grænseløs e-handel skaber.

”Vi kan se, at det ikke længere kun er billigt nips, der kommer ind fra de kinesiske netbutikker. Der er også flere og flere dyrere produkter, især elektronik, som undgår moms og told”, siger Henrik Hyltoft og peger på dyre kameraer, som eksempel på produkter, der er begyndt at komme told- og momsfrit til Europa ved at udnytte huller i systemet.

Kina fylder mere og mere

I sidste måned fremsatte EU’s antisvindels-enhed, OLAF, et formelt krav til Storbritannien om tilbagebetaling på ca. 20 mia. kroner for manglende opkrævning af told på importerede varer, især tøj og sko, fra blandt andet Kina. Anklagen lød, at Storbritannien igennem flere år havde ladet importvarer indregistrere uden at opkræve den korrekte told. Varerne var herefter blevet videredistribueret i resten af det Indre Marked.

”Når først en vare er kommet inden for det Indre Marked, er der ikke meget at gøre. Det er derfor, at vi er nødt til at kunne stole på, at varer fortoldes og beskattes korrekt ved grænsen til EU”, siger Henrik Hyltoft og fortsætter: ”Det siger sig selv, at det er svært at konkurrere mod nogen, der starter med at være 20 procent billigere – før vi overhovedet har snakket produktsikkerhed eller noget andet.”

Lige præcis Storbritanniens fremtidige forhold til resten af det Indre Marked er fortsat uklart, men sagen understreger ifølge Henrik Hyltoft behovet for fokus på en ensartet håndhævelse af regler inden for EU.

”Man kan nogle gange stå med oplevelsen af, at e-handlen er kommet en smule bag på de europæiske myndigheder. Selvom mere handel flytter online, er kontrolindsatsen stadig fokuseret på de fysiske butikker”, afslutter han.

Flere artikler

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Mobilen bliver omdrejningspunktet i e-handlen

Mobilen bliver omdrejningspunktet i e-handlen

Foto: Pexels

Mobilen bliver omdrejningspunktet i e-handlen

Det er ikke nyt, at danskernes e-handel sætter rekord år efter år. Det nye er, at mobilen nu reelt er tæt på at blive omdrejningspunkt i vores digitale liv, næsten uanset alder og køn.

Tekst: FDIH

Danskerne har i flere år været en af verdens mest digitale folkefærd, også når det gælder indkøb, hvor vi alene i 2017 spenderede over 115 mia. kr. online, og det stiger til 128-130 mia. kr. i 2018. Det er tæt på, at hver tredje forbrugskrone nu bliver brugt i digital handel til alt fra dagligvarer over tøj og møbler til rejser og streaming af musik og film.

”E-handlen i Danmark har i flere år talt meget om mobilen, men det er først nu, at de faktiske tal viser hvor stor en rolle mobilen er på vej til at erobre, ” konstaterer kommunikationschef Henrik Theil fra FDIH, Foreningen for Dansk Internet­handel.

FDIH E-handelsanalyse viser, at i løbet af første halvår i år startede mere end fjerde (27 %) kunde med at søge efter varen på mobilen, og hver femte (20%) gennemførte købet via telefonen. Det er voksne i alderen 26-50 år, samt de unge under 25 år, der er storforbrugere af mobilen til e-handel og trækker tallene op. Danskere over 50 år foretrækker tablets, men for alle aldre gælder det, at pc’en er på tilbagetog, selv om den stadig er det mest benyttede værktøj til e-handel.

”Langt de fleste af os har altid en smartphone med os, og den er blevet uundværlig. De færreste kan huske telefonnumre, fordi de ligger i mobilen. Vi bruger den indbyggede GPS, når vi skal finde vej eller parkere, vi betaler i butikker, ser nyheder og tjekker venner på sociale medier,” konstaterer Henrik Theil.

”I e-handlens verden stiger mobilbetalinger nærmest eksplosivt, så hver tiende e-handel betales via en betalingsapp. Senest er Dankortapp’en og DIBS’ Easy-app kommet til.”

Forbrugerne oplever også, at de digitale muligheder kombineres, således også i betalingsapps som MobilePay, som tilbyder at udfylde adresseoplysninger ved e-handel.

App-udbyder kender jo brugerens adresse, så det er en logisk udvikling. Levering af varen kan følges som track n’ Trace på mobilen, der i sidste ende viser en sms, når varen er klar til afhentning.

Hele den teknologiske udvikling peger på mobilen som omdrejningspunkt for e-handlen. Nemmere og hurtigere, eller måske bare mere bekvemt.

Hvad gør forretningerne så?

Mange forretninger udvikler egne apps, fordi det giver bedre brugeroplevelse og ”dialog” med kunden end at navigere rundt på en webside, selv når den er mobiloptimeret. Udfordringen er at gøre app’en til et ”must have” for forbrugeren og dermed sikre, at app’en bruges.

Nu handler de fleste apps om alt andet end e-handel, fx spil og sociale medier. Men globalt set bruger alverdens mobilbrugere mere og mere tid på apps fra deres foretrukne butikker. Forbrugerne øgede deres tidsforbrug på handelsapp med 54 % i 2017 ift 2016, viser tal fra ­Statista.

Den samme tendens ses hos danske forbrugere. FDIH E-handelsanalyse viser, at topscorer i app-køb er dagligvarer, mad og drikke, som 29% af brugerne har brugt inden for de seneste 3 måneder. Lige så mange mænd som kvinder bruger apps til køb, og det er især udbredt blandt 18-39 årige.

Så den største udfordring for brugerne bliver at holde styr på hvilke apps, der fungerer bedst i et nærmest uendeligt marked med millioner af apps.

Tilbage i 2008, da Apple App Store startede, var der kun 800 apps til download. I 2017 passerede udbuddet 2.200.000 apps. Det anslås, at der tilføjes 1000 nye apps dagligt, så Apple fangede tendensen allerede i 2009/2010, da de lancerede og fik varemærkebeskyttet udtrykket ”There’s an app for that”.

Flere artikler

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

E-handel og fysisk handel skal smelte sammen

E-handel og fysisk handel skal smelte sammen

”Vi skal huske på, at langt hovedparten af detailhandlen vil foregå offline mange år endnu, og derfor skal vi arbejde hen mod at integrere online og offline,” siger Lars Christensen, partner hos Vertica

E-handel og fysisk handel skal smelte sammen

Skal du have succes med detailhandel i fremtiden, er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt du skal satse enten på en online eller fysisk butik. Din succes afhænger af, hvor godt du formår at digitalisere din forretning, så du kan forene din online og offline tilstedeværelse – og på den måde give kunderne den maksimale kundeoplevelse.

Tekst: Lars Bennetzen

Vores indkøbsvaner ændrer sig hastigt i takt med, at det bliver mere og mere almindeligt at købe ind online. Men hvor mange frygter, at det kommer til at betyde butiksdød for fysiske butikker, så deler Lars Christensen, partner i Vertica, ikke den frygt.

”Jeg tror ikke, at man behøver at male fanden på væggen. Mange onlinebutikker investerer i disse dage i fysiske butikker, og den tendens vil være den dominerende. Dem, der formår at blande online og offline rigtigt, vil klare sig rigtig godt,” siger Lars Christensen.

Ifølge Lars Christensen foregår op mod 80% af al handel stadig i en fysisk ­butik – og det gælder på tværs af alle ­aldersgrupper.
”Langt hovedparten af detailhandlen vil foregå offline mange år endnu, og derfor skal vi arbejde hen mod at integrere online og offline, så vi giver kunderne den bedste oplevelse,” pointerer Lars Christensen.

Få gang i forandringsprocessen

Netop den blanding af online og offline betyder også, at begrebet e-handel er på vej til at blive pensioneret. I dag tales der om Unified Commerce, som dækker over, at det er nødvendigt at være til stedet såvel virtuelt som fysisk.

Men det sætter krav til detailhandlen. For den tekniske dimension skal hænge nøje sammen med den forretningsmæssige dimension. Det er ikke noget, der kan klares som venstrehåndsarbejde. Det er nødvendigt, at virksomhederne lægger en plan.

”Unified Commerce er et forandringsprojekt i organisationen, som vil være kritisk for virksomheden, og derfor må det ikke behandles som et sideprojekt i forretningen,” fremhæver Lars Christensen.

Grundlæggende skal man ikke være bange for, at online æder ­offline. Man skal ­bruge online, der hvor det fungerer, og så i øvrigt integrere offline med det

Lars Christensen, partner i Vertica

Og det er vigtigt at få gang i den forandringsproces nu. For i dag møder forretningerne ikke kun deres kunder i butikken eller på deres hjemmeside. De møder dem også på deres Instagram-side, på deres Facebook-side og mange andre steder i det virtuelle univers.

”Derfor er det ikke nok at gøre det samme i dag som i går – bare digitalt. Det er vigtigt, at vi udnytter digitaliseringen til at lave nye forretningsmuligheder, som kunderne oplever som en klar forbedring af kundeservicen,” siger Lars Christensen.

Udfordring for detailbutikkerne

En tendens, vi ser lige nu, er, at onlinebutikker oprettter konceptforretninger, hvor kunderne kan se produkterne og afprøve dem, inden de køber dem online.

”Med digitaliseringen er der nogle helt unikke muligheder. Du kan f.eks. vise en sofa frem i butikken, og folk kan afprøve den. Men i stedet for at have den stående i mange farver, så kan butikken gøre brug af sammensmeltningen med online-delen ved at vise kunderne forskellige farver på sofaen i et virtuelt miljø og måske endda placere sofaen på et billede af kundernes dagligstue,” pointerer Lars Christensen.

Der er dog en udfordring, som detailbutikkerne skal finde en løsning på. Mange af de muligheder som digitaliseringen kommer med, giver større fordele til kæder, der både har butikker i flere byer og store lagerbygninger, hvorfra de kan sende varer til kunderne.

”Der er brug for, at der kommer nogle logistik-leverandører, som kan stille tjenester til rådighed for de små butikker, så de bedre kan hamle op mod de store”.

Fremtidens butikker

Ifølge Lars Christensen vil de retail-aktører, der får størst succes i fremtiden, være dem der evner at fusionere de digitale muligheder fra onlineverdenen med den sanselige og fysiske butiksoplevelse – og som dermed kan skabe ekstraordinært berigede købsoplevelser for kunderne.

”Grundlæggende skal man ikke være bange for, at online æder offline. Man skal bruge online, der hvor det fungerer, og så i øvrigt integrere offline med det,” slutter Lars Christensen.

Flere artikler

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Betal med dig selv – det er fremtiden!

Betal med dig selv – det er fremtiden!

Foto: Nets

Betal med dig selv – det er fremtiden!

Tekst: Henrik Lundgaard Sedenmark, chefkonsulent, Dansk Erhverv

Henrik Lundgaard Sedenmark, chefkonsulent, Dansk Erhverv

Fremtidens betalinger er ikke blot virtuelle – de er biometriske. I takt med, at betalinger med kontanter er på vej ud, er ikke blot betalinger med kort stigende, men i høj grad betalinger med andre betalings­instrumenter – som fx dig selv.

Biometri – betal med dig selv

Fingeraftryk, blodåreskanning og ansigtsgenkendelse er ikke fjerne fremtidsscenarier – det foregår allerede i dag som identifikation for og godkendelse af en betaling. Og ikke kun i udlandet. I Danmark kan man allerede i dag betale med blodåreskanning. Det fungerer som et pilotprojekt på CBS i København, hvor Nets har lavet et forsøg med betaling med Dankort via blodåreskanning i fingeren.

Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden, vil se mere af den type løsninger, hvor identifikationen af betaleren og godkendelse af betalingen sker via biometri – for ikke blot kender vi alle, at have taget afsted hjemmefra uden betalingskort, vi ved også, at betaling er friktion. Dybest set, er der jo ingen af os der glæder og til at foretage en masse betalinger. Det skal bare overstås – og det skal være hurtigt, nemt og sikkert, så vi kan komme videre. Her er biometrisk genkendelse og godkendelse åbenlyst en oplagt mulighed.

Betalingsmarkedet er i forandring

Betalingsmarkedet oplever i disse år store forandringer. Udviklingen går rigtig stærkt. Det er ikke mange år siden, at vi gik fra betalingskort med magnetstribe, til kort med chip, til at vi nu har kontaktløse kort. Samtidig er betalingerne rykket ind i mobiltelefonen, med MobilePay, Dankort på mobilen, ApplePay mfl. og i wearables som armbånd og ure.

Betaling med kontanter er hurtigt på vej ud. Nationalbanken har for nyligt oplyst, at alene 23 % af de danske husholdningers betalinger i fysiske forretninger sker med kontanter – og danskerne går sjældent rundt med kontanter på sig – hele 46 % af danskerne har mindre end 100 kr. på sig i kontanter. Særligt de unge har helt fravalgt kontanterne. Samtidig med, at kontanterne er på vej ud af detailhandlen, er flere kort også på vej ind. I snit havde alle danskere over 15 år ca. to betalingskort i 2017, og selvom Dankort fortsat er i førertrøjen, er også de internationale debet- og kreditkort godt repræsenteret på markedet.

Nye medier, men ikke nye transaktionsformer

Foto: Nets

Selvom betalingsmidlerne er rykket over på nye platforme, som biometri og mobiltelefoner, så foregår selve transaktionen fortsat i langt de fleste tilfælde med bagvedliggende betalingskort. På det område, er der desværre ikke sket meget i de seneste år.

Med den nye lov om betalinger, som trådte i kraft tidligere i år, øjner der sig dog nye muligheder i form af konto til konto betalinger, som kan foretages uden et mellemliggende betalingskort. Det skaber nye innovative muligheder ift. selve den bagvedliggende transaktion, mens kunden der foretager betalingen nok fortsat vil opleve betalinger med plastikkort, mobiltelefonen og biometri, som de primære fysiske betalingsinstrumenter.

Friktionsløst – på tværs af kanaler

For både kunder og for butikker er det afgørende, at betalinger er friktionsløse – også på tværs af kanaler. En forbruger vil have den samme gnidningsløse betaling i såvel fysiske butikker, som ved nethandel. Det er derfor afgørende, at fremtidige betalingsløsninger sikrer, at betalinger på forskellige kanaler og platforme smelter sammen, så det bliver ligeså nemt at betale for varer og ydelser købt på nettet, som i en butik.

I dag er der typisk kun en terminal, du kan betale ved i butikken. Den terminal tager alle betalingsformer. På nettet er der derimod en række forskellige løsning­er, som enten kræver at du har lagt dine kortoplysninger ind i en app, at du indtaster kortoplysningerne ved købet, eller du fx betaler med ApplePay, MobilePay eller Dankort på Mobilen. De mange muligheder skaber ikke blot friktion, men også usikkerhed omkring betalingsformen, og får i værste tilfælde kunder til at forlade kurven og handle et andet sted.

I fremtiden ser vi nok, at betalinger på nettet vil foregå mere friktionsløst. Det vil ske med løsninger, som samtidig med betalingen også trækker navn og leveringadresse ind, på en nem og bekvem måde, mens selve betalingen kommer til at foregå med fx ansigtsgenkendelse via telefonens kamera.

Flere artikler

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Store konsekvenser ved ­forkert valg af betalingssystem

Store konsekvenser ved ­forkert valg af betalingssystem

Store konsekvenser ved ­forkert valg af betalingssystem

Der findes et utal af betalingssystemer på markedet, og valget kan være svært. Vi har snakket med to eksperter udi ­betalingsløsninger, for at afdække hvad du skal være opmærksom på ved valg af betalingssystem til din virksomhed.

Tekst: Lars Bennetzen

Forkert valg af betalings­systemer gør tingene ­unødigt komplicerede

 
Valget af et betalingssystem starter med et grundigt kig på din egen forretning. Det er vigtigt at finde ud af, hvor påvirkelig man er likviditetsmæssig.

”Nogle betalingssystemer kan være længe om at sende en betaling gennem systemet, og hvis du har mange regninger med kort betalingsfrist, kan det hurtigt få en negativ påvirkning af din likviditet,” siger Mathias Gajhede, CEO hos Yourpay.

Derfor skal du vide hvordan din forretning hænger sammen med virkemåden af et eventuelt betalingssystem.

”Så start med at sætte dig grundigt ind i de forskellige systemer, og vælg så det der passer bedst til den måde din virksomhed fungerer på,” siger Mathias Gajhede.

Specielt for små nu virksomheder handler alt om likviditet, og her skal det gå hurtigt.
”Så hvis du pludselig ikke kan betale din regning fordi betalingssystemet ikke kan håndtere hurtige udbetalinger, er det et problem,” påpeger Mathias Gajhede.

Han peger også på, at du skal være opmærksom på, hvor godt betalingssystemet er integreret med dit bogførings-/regnskabsprogram, og ikke mindst hvor dygtig du selv er til at lave regnskab og bogføring.
”De fleste kan godt bogføre, men det er ikke deres kernekompetence. Nogle systemer betyder at du efterfølgende skal ind og postere samtlige indbetalinger i din butik manuelt, andre klarer hele opgave. Her spiller prisen naturligvis også ind, og det er vigtigt at overveje den del,” siger Mathias Gajhede.

Start med at sætte dig grundigt ind i de forskellige systemer, og vælg så det der passer bedst til den måde din virksomhed fungerer på

Mathias Gajhede, CEO hos Yourpay

Det er også vigtigt at du som virksomhed kigger på, om du vil arbejde med standardsystemer, hvor tilpasningsmulighederne er begrænsede, eller om du skal investere i et system du kan udvikle og tilpasse til din virksomhed.

”Endelig skal du beslutte hvor vigtigt integration til din webshop er. Nogle systemer har en meget tæt integration, andre kan stort set ikke integreres til en webshop. Den parameter skal du også have med,” siger Mathias Gajhede.

For slutbrugeren giver de forskellige systemer ikke den store forskel i oplevelsen. Men for virksomheden kan et forkert valgt system betyde at tingene bliver unødigt komplicerede.

”Forbrugerne vil ikke se den store forskel. Alle udbydere af betalingsløsninger arbejder på at gøre tingene så simple som muligt. Men for virksomheden kan der være store forskelle, så vælg rigtigt første gang,” slutter Mathias Gajhede.

Betalingssystemet kan æde din margin: Vælg rigtigt ­første gang

 
”Helt overordnet så skal du starte med at kigge på dine behov. Har du behov for løsninger der kan håndtere både online og instore? Er du en international virksomhed, hvad er dine vækstplaner og så videre. Det hele skal afdækkes, og derefter skal du vurdere, hvilke udbydere du skal kigge nærmere på,” siger Louise Fruelund Hermansen, Industry Practice Lead, Retail hos Columbus.

Et betalingssystem har mange forskellige elementer der skal vurderes. I en fysisk butik kan der være en POS der måske skal have en integration over til en betalingsterminal, og i din online butik bliver du dirigeret over til et betalingssite. Det hele skal betalingsløsningen kunne håndtere, og måske er det billigere at vælge forskellige udbydere.

Det er vigtigt at vælge det rigtige ­system. For der kan være store drifts­udgifter ­forbundet med transaktioner alene

Louise Fruelund Hermansen, Industry ­Practice Lead, Retail hos Columbus

Har du en butik med mange transaktioner af små beløb, så ønsker du en løsning der ikke tager et stort gebyr pr. transaktion men en midnre sats af det samlede salg. Men har du en butik hvor du har få, men store, transaktioner, så vil du heller betale mere for den enkelte transaktion end en stor bid af den enkelte transaktion.

”Du skal altså have styr på, hvor meget dine kunder køber pr. transaktion. Derefter kan du studere betalingsløsningernes prisstruktur og vælge den der er billigst i drift for dig,” siger Louise Fruelund Hermansen.

Derefter skal du vælge om du vil have en betalingsløsning der har integration til dit regnskabssystem eller ej.

”Som udgangspunkt vil vi aldrig anbefale en stand-alone løsning. Både af hensyn til kundetrygheden og ikke mindst til det besvær der efterfølgende kommer i manuelle arbejdsprocesser når der skal konteres, og afstemmes mod indbetalingerne i banken,” siger Louise Fruelund Hermansen.

Endelig skal du tænke over, hvilke betalingsmidler du gerne vil tilbyde i din butik, for du skal helst møde kundens forventninger. Det kan f.eks. være nødvendigt at overveje muligheden for at bruge specielle udenlandske betalingskort, hvis du har mange kunder fra bestemte lande.

”Derudover skal du huske på at vi nu ser løsninger som Apple Pay, Ali Pay, MobilePay og så videre. Hvor ønsker du at møde dine kunder?” spørger Louise Fruelund Hermansen og slutter:

”Konsekvenserne ved et forkert valg kan være, at din betalingsløsninger æder dele af din margin, for høje gebyrer påvirker direkte din bundlinje.”

Flere artikler

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Fragten er den skjulte omkostning i e-handel

Fragten er den skjulte omkostning i e-handel

Foto: Colourbox

Fragten er den skjulte omkostning i e-handel

E-handlen har en omkostning, som ikke kendes i detailhandlen, nemlig fragt. Den fylder meget for forretningerne, mens kunderne bare forventer, at det virker gnidningsløst og er gratis.

Tekst: FDIH

Danskerne bestilte i 2017 omkring 132 mio. fysiske varer over nettet, og uanset om kunden har købt en bog, en kjole eller et par hovedtelefoner, så forventer man, at varen nærmest ligger på dørtrinet, når man har klikket ”køb”.

Helt så hurtigt går det nu ikke, men dag-til-dag levering og levering inden for 2 dage er oftest kundernes forventninger, og det udfordrer e-handlen. Det overrasker især mange detailhandlere, der vil til at sælge på nettet, at de møder en stor logistisk udfordring.

Kundens afsluttende købsklik er nemlig startskuddet til, at varen hentes på butikkens lager, bevæger sig til afsendelsesfunktionen med indpakning, labels og følgeseddel, inden den afhentes af distributør og sendes videre til enten pakkeshops, pakkeautomat eller direkte hjem til kunden. Undervejs kan kunden ofte via Track n’ Trace følge pakkens rejse.

Der er store omkostningerne i gode logistikløsninger, men det er usynligt for kunden. Trenden i de seneste år er gået i retning af ”fri fragt”, ligesom flere tilbyder gratis returnering, hvis kunden fortryder sit køb.

Fri fragt og flere muligheder for ­levering

2 ud 3 netbutikker siger i FDIHs Logistikundersøgelse fra 2017, at de ser ”fri fragt” som både en stor udfordring og som en af de væsentligste konkurrenceparametre, når kunden afgør, om han/hun vil købe.

Hertil kommer, at kunden skal tilbydes flere muligheder for at få leveret sin pakke. Så 9 ud 10 netbutikker har aftaler med flere distributører, så de kan tilbyde kunderne levering hjemme, på arbejdspladsen, i en automat eller i en butik.

”Som kunder er vi nogle utålmodige bæster. Nu har vi købt, og så skal varen helst leveres med samme, og på den måde, der passer os bedst. Den service vil butikkerne selvfølgelig levere for at give kunden den gode oplevelse, så de kommer igen. Ligesom hurtig levering mindsker risikoen for, at de fortryder købet og returnerer varen,” siger kommunikationschef Henrik Theil, FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.

Mere e-handel og nye løsninger

Danskernes e-handel vokser med op til 15 % fra år til år, så i år bringer PostNord, GLS, DAO365 og alle de andre distributører omkring 150 mio. varer til kunderne. Det skal ske hurtigt og sikkert, og set med butikkernes øjne – helst så billigt som muligt.

For at sikre de bedste leveringsmuligheder har der været en massiv vækst i antallet af butikker, der fungerer som ud- og indleveringssteder for pakker. PostNord og de andre distributører øger nu antallet af aftaler med butikker, så der er kapacitet nok, når Black Friday og julehandlen sætter ind. En løs optælling viser, at der i Danmark er over 3000 pakkeudleveringssteder inklusive en stribe automater, der sikrer mulighed for at hente ens pakker døgnet rundt.

Som kunder er vi ­nogle utålmodige bæster. Nu har vi købt, og så skal varen helst leveres med samme, og på den måde, der passer os bedst

Henrik Theil fra FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel

Flere virksomheder i skarp konkurrence på pakkemarkedet betyder også kreativitet og nye løsninger, som havde trange kår under tidligere tiders postmonopol.

Således sikrer det nyeste fragtfirma Coolrunner lave priser ved at søge blandt de bedste danske fragtfirmaer, og på den måde finder firmaet den billigste og nemmeste løsning. Det gælder for både netbutikker og private, ligesom forsendelser ud af landet klares i samarbejde med DAO365.

”Vi hører snak om droner og andre tekniske løsninger, som især kineserne afprøver. Men fremfor dronelandingspladser på dørtrinet, så tror vi mere på en fremtid med deleøkonomiske løsninger som Mover og Burd, der bruger biler og cykler til at løse den nære distribution. Det skaber jobs og udnytter eksisterende materiel bedre, altså mere bæredygtige løsninger,” vurderer Henrik Theil.

Flere artikler

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.