Slut er tiden hvor man skal have et produktionssystem der kan fremstille bestemte enheder i millionvis. Vi har i Danmark brug for et fleksibelt produktionssystem, så vi hurtigt kan ændre i produktionen og på den måde opnå den omstillingsevne som udviklingen kalder på. ”Det kaldes i daglig tale for Industri 4.0, og her på AAU kalder vi det for Smart Produktion. Det handler blandt andet om at produktionssystemerne skal være modulære, så man hurtigt kan omkonfigurere produktionen. Det er ikke muligt at have en fabrik der kan alt, men du kan godt have en fabrik der hurtigt kan stille om,” fortæller Thomas Ditlev Brunø, lektor ved institut for materiale og produktion ved Aalborg Universitet.

Vi ser hvordan industrien er umådelig vigtig for samfunds­udviklingen i denne del af Jylland, vi har som strategi at ville påvirke verdenen, og vi starter i den lokale industri.

Charles Møller, professor i virksomhedssystemer og procesinnovation, Aalborg Universitet

Oprindeligt er Industri 4.0 en tysk tankegang, drevet af den tyske bilindustri, hvor processer skulle automatiseres. Men det er ikke den udfordring vi har i Danmark. Her er vi et andet sted i værdikæden – vi skal nemlig overleve på at være superfleksible. ”Det betyder at den danske Industri 4.0 er en måde, hvor vi bruger teknologien til at understøtte vores dygtige medarbejdere, ikke for at automatisere og afskaffe arbejdspladser. Det er en langt mere intelligent tilgang til arbejdspladser, og vi kalder for Smart Produktion. Det handler om at producere smartere,” pointerer Charles Møller, professor i virksomhedssystemer og procesinnovation ved Aalborg Universitet.

Kenn Steger-­Jensen Professor MSO, ­Aalborg Universitet.

Samarbejde på tværs

På AAUs Institut for Materialer og Produktioner bliver der arbejdet meget målrettet med Smart Produktion for at løfte produktionsforskningen i Danmark. Sektionen for Produktion består af fem forskningsgrupper, der med hver sit speciale, arbejder fokuseret med Smart Produktion, og i alt er der 60 forskere i sektionen. ”Smart Produktion er meget inter­disciplinært, og derfor er det vigtigt at vi arbejder sammen på tværs af kompetencer,” siger Charles Møller. Det fokus har blandt andet ført til ­projektet Innovation Factory North, der i samarbejde med industrien i Nordjylland, skal være bannerfører for Smart Produktion, gennem fælles innovation, udvikling og forskning. Her vil der blandt finde forskning og udvikling af de teknologier, blandt andet robotteknologi, digital tvilling, IoT og kunstig intelligens, der kan hjælpe virksomheder til lettere at arbejde med Smart Produktion. Der vil også blive arbejdet med den praktiske anvendelse af disse teknologier.

En af de praktiske anvendelser som AAU arbejder med autonome systemer inden for logistik, der har et stort fokus i de nordiske lande. ”Her er teknologiudviklingen interessant for os, for nu kan vi nemlig snakke om digitale tvillinger – en digital kopi af virkeligheden i real tid. Det betyder at vi kan følge med i, hvad der sker mens det sker. Det sætter krav til at vi f.eks. har 5G, men det er den vej vi går. Og når vi kan styre produktionsudstyr, robotter, lastbiler og andre autonome enheder på afstand, så kommer der flere forretningsområder og mere innovation til landet,” siger Kenn Steger-Jensen Professor MSO på Aalborg Universitet. Den innovation er utrolig vigtig for Danmark, for hvis den ikke skabes her, vil den blive skabt i andre lande. Derfor arbejder AAU fokuseret på Smart Produktion og med at arbejde på tværs af producenter.

Aalborg Universitet vil hjælpe erhvervslivet

I Nordjylland er der mange videns- og produktionsvirksomheder, og det har i mange år været naturligt for Aalborg Universitet at indgå samarbejder med erhvervet i ­regionen.

”Det er oplagt at vi arbejder tæt sammen med erhvervslivet i regionen for at lave tiltag i den lokale industri. Vi ser hvordan industrien er umådelig vigtig for samfundsudviklingen i denne del af Jylland, vi har som strategi at ville påvirke verdenen, og vi starter i den lokale industri,” forklarer Charles Møller.

Aalborg Universitet har gennem mange år haft et tæt og godt samarbejde med regionen i Nordjylland, og nu skal sammenhæng mellem forskning, innovation og produktion styrkes yderligere.

AAU starter, i samarbejde med industrien i Nordjylland, Innovation Factory North, hvor industrien og universitet skal arbejde sammen om at styrke den innovation der skal til for at understøtte Industri 4.0 og Smart Produktion.

En af ambitionerne er at give produktionsvirksomhederne et løft, og få skabt et innovationsmiljø der på den måde kan hjælpe den til at komme ud over de danske grænser

Ole Madsen, professor, Institut for Materiale og Produktion på AAU

”Vi er inspireret af et åbent udviklingsmiljø hos blandt andet Daimler og Mercedes i Tyskland. Og selvom modellen ikke direkte kan overføres til danske forhold, så blev den et udgangspunkt for det koncept vi har skabt om en Innovation Factory North, der handler om at få udvikling, forskning og anvendelse til at gå hånd i hånd.
Vi ansøgte om støtte fra Vækstforum Nordjylland, og lige fået tildelt 18,2 millioner kroner,” siger Astrid Heidemann Lassen, sektionsleder for Produktion og lektor i innovationsledelse på AAU.

”Det glæder mig helt enormt meget, at vores forskningsmiljø inden for Smart Produktion har fået en bevilling af den kaliber. Området er en af AAU’s styrkepositioner, og jeg er helt sikker på, at projektet vil skabe et unikt grundlag for at bringe særligt SMV’erne et skridt op ad innovations-stigen. Og så er projektet helt i tråd med Aalborg Universitets strategi Viden for Verden, der netop handler om at bringe den forskning, der finder sted i laboratorierne ud i virksomhederne, så den skaber nytte for det omgivende samfund,” siger Mogens Rysholt Poulsen, der er dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet.

Starter på AAU

Ideen med Innovation Factory North er at skabe et økosystem af teknologileverandører, produktionsvirksomheder og forskere i Nordjylland, som skal hjælpe med til at forberede alle på den forandring som Industri 4.0 bringer med sig.

”En af ambitionerne er at give produktionsvirksomhederne et løft, og få skabt et innovationsmiljø der på den måde kan hjælpe den til at komme ud over de danske grænser,” siger Ole Madsen, professor (Laurits Andersen Professorship) på institut for materiale og produktion på AAU.

Det er et behov for at få skabt et fysisk mødepunkt for at få gang i den udvikling, et sted hvor teknologileverandørerne kommer med deres teknologi og hvor forskerne fra AAU kan komme med deres forsøgsopstillinger.

”Når jeg lukker øjnene, så ser jeg en stor fabrikshal, hvor der står en masse teknologi, og hvor forskere og teknologileverandører udvikler de nyeste teknologier i fællesskab”, siger Ole Madsen.

Drømmen starter dog i første omgang i AAUs lokaler, hvor der allerede er de fysiske laboratoriefunktioner, og et setup, hvor der kan arbejdes med digitale produktioner.

”En af de rigtig spændende ting er, at vores partnere vil få deres daglig eller semidaglige gang i vores laboratorium,” siger Astrid Heidemann Lassen.

Innovation Factory North får tre ­hovedaktiviteter der skal arbejdes med.

Awareness: Hvilke teknologier er der, og hvordan udnytter i dem i vores virksomheder.

Demonstrationer: Sammen med partnere, leverandører og produktionsvirksomheder bygges der demonstrationer af nye løsninger.

Forankring: At få flyttet innovationen tilbage til den oprindelige produktionsvirksomhed, og opbygge virksomhedens kompetence til at omsætte innovationen til nyt potentiale.

Feterede er lidt for stærkt et ord. En smule forkælede er nok mere passende.

Det er direktør for Billund-virksomheden Zebicon A/S, Jeppe H. Laursen, der leder efter det ord, der bedst beskriver forholdene for erhvervslivet i Trekantområdet.

”Ja, jeg tror godt, man kan sige, at vi er temmelig forkælede, smiler han. Både fra kommunernes, jobcentrenes og fra uddannelsesinstitutionernes side er der meget stor opmærksomhed på at skabe gode forhold for erhvervs­livet. Og det er vi selvfølgelig rigtig glade for.

For en virksomhed som Zebicon, der er specialister inden for 3D scanning og industriel måleteknik, betyder det bl.a., at man med en forespørgsel på det lokale jobcenter kan forvente at blive taget særdeles alvorligt.

”Det samme gør sig i øvrigt gældende, hvad angår Billund Erhvervsfremme og kommunen i øvrigt,” fortæller Jeppe H. Laursen.
”Dertil kommer, at uddannelsesinstitutionerne i området er meget lydhøre. Historier om læreanstalter, der mere eller mindre lever i deres egen lille verden, kan vi overhovedet ikke genkende her. Her har man antennerne ude og er meget lydhøre overfor virksomhedernes behov.”

Give and take – med politisk stjernestøv

På trods af de mange rosende ord er Jeppe H. Laursen ikke engang nået til områdets borgmestre, der også spiller en særlig rolle. De kommer nemlig hellere end gerne ud og drysser lidt lokalpolitisk stjernestøv omkring sig, når områdets virksomheder afholder events.

”Dermed kan man roligt sige, at der er et tydeligt politisk fokus på erhvervslivet, og på de rammer, vi har. Når det er sagt, så er det selvfølgelig også et ”give and take-forhold”, hvor vi som virksomheder også leverer. Og det gør vi hellere end gerne.

Et godt eksempel, er den såkaldte Techtour Studiedag, som en række af områdets virksomheder og Billund Erhvervsfremme står bag. Det er et slags åbent hus-arrangement, hvor studerende indbydes til at besøge virksomhederne og på den måde få et indblik i, hvad der gemmer sig bag titler som f.eks. værktøjsmager og produktionsteknolog.

”Det er et forsøg på at synliggøre de karrieremuligheder, der findes i industrien, og på den måde fastholde de unge på deres uddannelser og i området. Af samme grund er vi også med i et forløb, hvor 53 folkeskoleklasser i Trekantområdet smedes sammen med lokale industrivirksomheder. Vi mødes så med klassen to gange om året, og giver dem et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en industrivirksomhed.”

”Det politiske fokus og virksomhedernes egne anstrengelser betyder, at man i Trekantområdet er meget mindre udfordret med hensyn til rekruttering, end så mange andre steder,” vurderer Jeppe H. Laursen.

”Ja, det er jeg helt overbevist om. Som virksomheder har vores opgave været at gøre os lækre overfor potentiel arbejdskraft. Og med den opmærksomhed og imødekommenhed, vi oplever, har det ikke været særlig svært,” lyder det.

Torben Dahl, rektor, Fredericia ­Maskinmesterskole

Når studerende på Fredericia Maskinmesterskole når frem til næstsidste semester, vælger over halvdelen af dem at følge den nyoprettede valgfagslinje Industri og Ledelse.

”Linjen er dermed den mest populære af skolens tre linjer,” fortæller rektor Torben Dahl.

”Der er meget stor interesse for teknisk ledelse i industrien, hvilket formentlig også siger noget om de studerendes forventninger til den efterfølgende jobsituation.”

For oprettelsen af den nye linje kom langt fra ud af den blå luft.

Tværtimod var der hos Trekantområdets mange produktionsvirksomheder et udtalt ønske om flere kandidater med ledelseskompetencer indenfor områder som digitalisering, automatisering og robotteknologi.

Det ønske var maskinmester­skolen lydhør overfor, og der blev hurtigt nedsat et advisory-board og afholdt en række workshops hvor lokale virksomheder blev inviteret til at komme med input til valgfagslinjens indhold.
”Det betyder, at vi fik stykket et rigtig godt uddannelsesforløb sammen, som udstyrer de studerende med de kompetencer, erhvervslivet efterspørger. Det er en win-win for begge parter og også for hele Trekantområdet, siger Torben Dahl.

Industri og Ledelse blev for første gang udbudt i august 2018

Ikke færre end 53 femteklasser fra Trekantområdet indgår lige nu i et såkaldt adoptionsforløb med lokale virksomheder. Det betyder, at skoleklasserne to til fire gange om året ­besøger virksomhederne, der udfordrer dem med relevante opgaver, og åbner deres øjne for fremtidige karriere­muligheder.

Ifølge chefkonsulent og projektleder i Trekantområdet Danmark, Peter Engel-Andreasen, var det nødvendigt at sætte ind med en akut indsats:

”Situationen for rigtig mange skoleelever i hele Danmark er, at de har et meget begrænset kendskab til arbejdspladserne i industrien. Mange tror, det er noget med beskidte og farlige jobs, der til og med er dårligt betalt – og intet kunne jo være mere forkert. Det er anledningen til, at vi har etableret projektet ”Industrien som Karrierevej”.

”Og projektet har både været en succes for elever og virksomheder,” fortsætter ­Peter Engel-Andreasen.

”Eleverne er superbegejstrede og vi hører fra både forældre og lærere, at besøgene er noget, der gør indtryk. Og fra virksomhedernes side er reaktionen faktisk den samme. Vi har næsten ingen, der har takket nej til at deltage.

Ud over at få præsentere sig selv for eventuel fremtidig arbejdskraft har eleverne nemlig også løst konkrete opgaver for flere af virksomhederne.

”Et rigtig godt eksempel er en virksomhed, der havde et problem med, at deres gule sikkerhedsveste forsvandt, fordi folk glemte at tage dem af, når de forlod stedet. Virksomheden spurgte så eleverne, om de kunne se en løsning på problemet – og det kunne de. I dag hænger der så et spejl på udgangsdøren, så man ikke kan undgå at se det, hvis man har en vest på. Jeg er ikke sikker på, at man havde forventet, at eleverne ville komme op med så effektiv en løsning, men det gjorde de altså,” smiler Peter Engel-Andreasen.

Der blev produceret lysestager på livet løs, da 26 elever fra 5A på Askov/Malt skole besøgte BH Smede i ­Vejen.
Indehaveren, Brian Hansen, er en af de mange virksomhedsledere i Trekantområdet, der har sagt ja til at få besøg af én skoleklasse et par gange om året.

Og den beslutning har han ikke ­fortrudt.

”Vi vil jo rigtig gerne åbne podernes øjne for, at man faktisk kan have et rigtig udmærket liv som smed. Og vurderet ud fra den gejst og interesse både piger og drenge udviste, tror jeg, de forstod budskabet,” smiler Brian Hansen.

Ved besøget indledte en svend og en lærling med at fortælle om deres ­arbejde, og efterfølgende drejede det sig altså om at producere lysestager til far og mor.

”De hjalp med til at standse huller, presse kanter og svejse, så jeg tror, de havde en rigtig god og anderledes dag. Det havde vi i hvert fald her på værkstedet,” lyder det fra Brian Hansen.

Virksomheder i Trekant­området kan med et enkelt opkald til det lokale job­center få det fulde overblik over ledig ­arbejdskraft i samtlige af områdets syv kommuner.

”Og jobcenter-samarbejdet, der går under betegnelsen Job7, er en succes,” fortæller arbejdsmarkedschef i Jobcenter Vejle, Birgit Thorup.

”Det betyder, at vi rekrutterer til virksomhederne i et større område, og at indsatsen dermed bliver langt mere effektiv. Faktisk rekrutterer vi omkring 15 procent af kandidaterne udenfor det enkelte jobcenters eget område.”
Men Job7 har også rigtig gode erfaringer med fælles opkvalificeringskurser.

”For at imødegå manglen på elektrikere, har vi f.eks. stykket en række AMU-kurser sammen, så man på kort tid kan komme til at arbejde som kabelmontør. Det er et blandt mange initiativer, der har løst akutte rekrutteringsproblemer,” siger Birgit Thorup.

Et unikt samarbejde blev indgået sidste år, da fem offentlige og private virksomheder i Region Syddanmark sagde ”En for alle og alle for en”, og på den vis indgik en musketered om at etablere CIE. Parterne – SDU, Danfoss, LINAK, Region Syddanmark og Sønderborg Kommune – nøjedes dog ikke med at love hinanden troskab og loyalitet, men fulgte også ordene op med en investering på 35 millioner kroner hver – 175 millioner kroner i alt.

Den nye CIE-bygning kommer til at ligge i forlængelse af den arkitektoniske perle, Alsion, som i forvejen huser SDU Sønderborg.

”Center for Industriel Elektronik er en del af sektionen SDU Electrical Engineering og hviler på tre ben: Uddannelse, forskning og industrielle ydelser,” siger Prof. Horst-Günter Rubahn, leder af Mads Clausen Instituttet, som huser CIE.

”Vi glæder os utrolig meget over, at vi har fået denne enestående mulighed for at udvide Mads Clausen Instituttets aktiviteter til gavn af vores samfund. ”

Vækstlokomotiver skal holde ­dampen oppe

Bag etableringen af CIE ligger en historie, som er lige dele sød, lige dele bitter. Succes har det nemlig ind i mellem med at bide sig selv i halen. Syddanmark har en exceptionel styrkeposition inden for energieffektive teknologier; især omkring Sønderborg er der et stærkt økosystem og stor koncentration af virksomheder. Branchen eksporterer for 34. mia. kroner årligt. Til sammenligning eksporterer svineindustrien i Danmark for 27 mia. kroner om året.

Når det kommer til industriel elektronik og effektelektronik, så bliver vi et fyrtårn. Et samlingspunkt

Thomas Ebel, lektor og leder for CIE. Foto: Lone Petersen.

To af CIE-parterne, Danfoss og LINAK, er nogle af landets største eksportlokomotiver inden for energieffektivisering. I øjeblikket buldrer de to virksomheder afsted med så meget fart på, at prognoser siger, de kommer til at mangle 800 elektronikingeniører inden for en årrække. Derfor er det helt essentielt, at CIE udbyder elektronikuddannelser på alle universitetsniveauer.

”På den måde imødekommer vi den mangel på kvalificeret arbejdskraft som virksomhederne i området oplever. Fordi vi arbejder så tæt sammen med industrien, kan vi tone vore studerende med lige netop de kompetencer, industrien efterspørger. Virksomhederne får direkte adgang til en helt enestående talentmasse,” siger leder for CIE, lektor Thomas Ebel.

Forskning i verdensklasse

Så vidt CIE’s første ben: uddannelse. Udover førsteklasses ingeniørdimittender, vil de lokale virksomheder også kunne erhverve sig værdifuld viden fra Center for Industriel Elektronik, som kommer til at huse en internationalt anerkendt forskergruppe. Det leder os videre til CIE’s andet ben: forskning.

”Virksomhederne skal se os som en forlængelse af deres udviklingsafdeling,” betoner Thomas Ebel.

De fysiske rammer for CIE, en helt ny bygning i forlængelse af SDU’s campus i Sønderborg, er skudt op ad jorden. I november blev der afholdt rejsegilde, og til sommer er CIE-bygningen helt klar til brug. Den nye CIE-bygning er finansieret af LINAK og Bitten & Mads Clausens Fond og kommer til at huse laboratorier og test­faciliteter til det nye center. Tilsæt dertil over 30 forskere i absolut topklasse, og så har du ifølge lektor Thomas Ebel en opskrift, som ikke blot kommer til at give regio­nen og de lokale virksomheder, men hele industrien for energieffektivisering et løft.

”Når det kommer til industriel elektronik og effektelektronik, så bliver vi et fyrtårn. Et samlingspunkt. Hvis du f.eks. vil vide noget om det nyeste inden for passive komponenter, så skal vi være dit første nummer på din speed dial-liste. Vi har eksperterne og vi ligger inde med den dybe viden, som et universitet kan byde ind med,” siger lektor Thomas Ebel.

Unikke laboratorier

Center for Industriel Elektronik kommer til at byde på et stort antal projektrum og laboratorier med hvert sit specifikke formål inden for områder som effektelektronisk konvertering, simulering, EMC-tests, aktuatorer og meget mere. Som eksempel kan fremhæves et laboratorie, som er bygget til at stress-teste elektroniske komponenter.

”Her kan vi udsætte elektroniske komponenter, som f.eks. er tiltænkt biler, for forhold, som ikke blot er sammenlignelige med de forhold komponenterne er udsat for i en kørende bil, men også langt mere ekstreme i forhold til varme, kulde og rystelser. ”

Rent faktisk udsættes komponenterne for så voldsomme rystelser, at det har været nødvendigt at bygge et ekstra særskilt fundament til netop dette laboratorie, så nabolaboratorierne med fintfølende nano-udstyr ikke forstyrres eller lider skade.

Ny standard for samarbejde ­mellem industri og universitet

Engang var et universitet et lukket kredsløb, men den tid er forbi, hvor universiteterne stod som ensomme elfenbenstårne. Heldigvis for det. SDU har for længst forpligtiget sig til at være en aktiv del af samfundet og formidle den viden, som universitetets forskere frembringer. Det leder os til det tredje og sidste ben som CIE hviler på: Industrielle ydelser.

SDU’s undervisning lægger vægt på hands-on opgaver og tæt kontakt med underviser.

”Virksomheder har en lang række af muligheder for at samarbejde med os. Det kan være med de studerende i form af semesterprojekter, praktikanter, bachelor- og kandidatopgaver. Men det kan også være forskningssamarbejde, hvor universitet og virksomheden går sammen om at søge offentlige eller private fondsmidler,” siger lektor Thomas Ebel.

Han tilføjer, at viden og nye fremskridt i stigende grad skabes i et samarbejde mellem forskere og eksterne samarbejdspartnere om konkrete problemstillinger og udfordringer.

CIE udbyder endvidere konsulent­bistand, hvor forskere kan byde ind med specialviden om et givent emne. Det er også muligt at få testet og analyseret komponenter, ligesom man kan leje det højteknologiske udstyr, som den nye CIE-bygning kommer til at huse. CIE tilbyder også skræddersyede seminarer til virksomheder, der ønsker at videre­uddanne deres medarbejdere.

”I bund og grund handler det om at være smartere. Vi kan hjælpe industrien med at lave deres komponenter mindre og mere kompakte. Vi kan hjælpe med at reducere produktionsomkostningerne. På den måde er vi med til at fastholde og forbedre virksomhedernes konkurrence­evne. I sidste ende betyder dette, at vi fastholder og skaber job i regionen,” slutter lektor Thomas Ebel.
Den nye CIE-bygning på omkring 3300 kvadratmeter står klar til brug i juni 2019. I august vil de nye projektlokaler og laboratorier blive taget i brug. Der er allerede optaget 23 ingeniørstuderende på den nye elektronikuddannelse. Der arbejdes med et støt stigende optag over de næste 10 år, så SDU, når planen er udfoldet, kan optage mere end 150 studerende årligt inden for uddannelser i industriel elektronik.

Det er en efterhånden kendt anekdote i industrien, at Vestas ikke bare sælger vindmøller. Som havde firmaet gået Amazon og lignende tech-selskaber i bedene, er den danske vindmøllegigant også blevet en servicevirksomhed. Kunderne køber ikke blot en vindmølle, men kan med serviceaftaler købe sig til garanteret oppetid. Og det er blevet en guldrandet forretning for Vestas, der i dag tjener flere penge på at servicere vindmøller end at bygge dem.

Samme forretningsmodel — at sælge serviceydelser i tilgift med maskiner — bliver ofte fremhævet som en lukrativ mulighed for mange danske produktionsvirksomheder. Men det er indtil nu blevet ved snakken. En af de større praktiske forhindringer på vejen er nemlig snart fortid, vurderer Solution Architect hos Columbus, Steffen Schou Bojer.

“Mange har talt om de nye muligheder uden at gribe dem, fordi det både har været svært og dyrt at få fat på sensordata fra kundernes maskiner. Disse data er nødvendige, hvis man effektivt skal kunne sælge service på maskinen og garantere oppetiden”, siger han.

I skrivende stund er flere af landets teleselskaber i gang med at løse netop den problematik. En række kommende smalbåndsnetværk vil inden for et år gøre det muligt at koble sensorer op i et såkaldt “Internet of Things” og, modsat bredbånd, sende data over lange distancer med et meget lavt strømforbrug. Selv et par almindelige AA-batterier vil kunne dække flere års transmissionsforbrug for en sensor.

“Det bliver meget nemmere og billigere at få fat på sensordata og dermed få en næsten øjeblikkelig tilbagemelding på, hvordan maskinparken har det,” siger han og fortsætter:

“Alle produktionsvirksomheder som leverer maskiner kan få gavn af det her.”

Fra “ups” til Connected Field Service

Udfordringen for mange produktionsvirksomheder er ifølge Steffen Schou Bojer, at de ikke har nok indsigt i, hvordan deres maskinpark opfører sig.

De fleste maskiner har ganske vist allerede installeret sensorer af en eller anden art – eksempelvis er der en vægt i kraner, der måler hvor mange kilo, den løfter for at forhindre overbelastning. Men sensorerne er sjældent forbundet til virksomhedens serviceafdeling, og deri ligger et uudnyttet potentiale, mener han.

“Der er en del virksomheder, som allerede er forberedte på det her, men mangler at tage sidste skridt,” siger Steffen Schou Bojer og kommer med et eksempel: Hvis kranen kunne sende sensordata videre, så kunne firmaet automatisk sørge for vedligeholdelse, når den havde løftet et vist antal ton.

Alternativet er den situation, mange befinder sig i, hvor vedligeholdelse følger et fast skema, der ikke tager højde for, om der er behov for det eller ej. Og når der sker et uforudset nedbrud, er det ofte nødvendigt med flere teknikerbesøg, som kunne være undgået med de rette data.

Det bliver meget ­nemmere og billigere at få fat på sensor­data og dermed få en næsten øjeblikkelig tilbagemelding på, hvordan maskin­parken har det

Steffen Schou Bojer,
Solution Architect, Columbus

“Når du kan analysere sensordata løbende, behøver du ikke længere sende en tekniker ud for at diagnosticere maskinen. Det højner effektiviteten og oppetiden og gør det muligt at ændre garantiforpligtelserne over for kunden,” siger han og tilføjer, at også udviklingsarbejdet kan få gavn af de samme data.

“Før skulle man vente på at få maskin­erne retur for at finde ud af, hvorfor de gik i stykker, og hvordan de kunne forbedres. Nu kan du få den viden og lave mindre optimeringer, mens maskinen stadig er i brug. Du kan måske ligefrem springe en generation over i udviklingen på den måde,” afslutter han.

Med 211 industrirobotter per 10.000 medarbejdere i 2016 er Danmark verdens sjette mest automatiserede land. Det viser den seneste opgørelse fra den internationale robotføderation, IFR. Samtidig anslår konsulentvirksomheden McKinsey, at der ved automatisering kan skabes omkring 25.000 nye jobs frem mod 2030. Men virksomhederne efterlyser fleksible robotløsninger, som kan finde dimser i kasser og sætte dem sammen til nye produkter.

“Industriens store udfordring er at få robotter til at mestre samleprocesser. Det kræver finmotorik og overblik.
Hvis man tænker over det, er det en sum af mange komplicerede processer. Robotten skal opsamle en lille genstand i en kasse med mange genstande. Tage den op og placere den på en anden genstand,” forklarer professor Henrik Gordon Petersen fra SDU Robotics.

Sammen med 13 robotforskere fra SDU har han udviklet en ny produktionscelle med robotter, som ved hjælp af de ­nyeste teknologier indenfor computervision, software og robotkontrol er blevet så rappe på fingrene, at de kan håndtere skruer, bolte og møtrikker og skrue ting sammen til nye produkter. Robotcellen har vundet anerkendelse i hele verden ved at vinde kategorien industrirobotter ved verdens største robotkonkurrence, World Robot Challenge i Japan.

“Det er rimeligt at sige, at vi er verdens bedste til at løse industriens udfordringer med at automatisere komplekse opgaver, som at samle emner, der ligger tilfældigt i en kasse,” siger Henrik Gordon Petersen.

Verdens førende teknologi

Produktionscellen består af et arbejdsbord, hvor to robotarme fra Universal Robots arbejder overfor hinanden. Loftet over bordet er dækket af kameraer, som er robotternes øjne. Robotarmene er udstyret med 3D-printede gribere, som kan opsamle og håndtere helt små genstande i både hårde og bløde materialer.

“Det unikke ved vores celle er, at den er så fleksibel. Det er en åben celle, hvilket gør det nemt at udvide den til en større produktionsopsætning. Ud over fuldautomatiseret drift muliggør opsætningen, at robotter arbejder tæt sammen med mennesker,” forklarer robotforsker Christian Schlette fra SDU Robotics, som var leder af robotholdet i Japan.

Ifølge forskerne vil fremtidens produktionsmiljøer bestå af robotter, såkaldte cobots, som arbejder side om side med mennesker. De to robotter i arbejdscellen mestrer også samarbejde på højt plan.

Jeg var faktisk selv til stede i Tokyo, da Team SDU Robotics vandt ved World Robot Challenge. Jeg besøgte holdet under konkurrencen, og som robotudvikler med en baggrund fra SDU var det utroligt spændende at følge, hvordan vores robot­arme klarede sig. Det er samtidig fedt, når SDU høster international anerkendelse. Det er med til at skabe bevågenhed omkring det særlige robotmiljø i Odense.

Esben Østergaard, CTO og medstifter af Universal Robots.

“Ved konkurrencen i Japan holdt en af robotterne for eksempel en motor, mens den anden robot skruede den fast i det produkt, som skulle fremstilles. Samtidig kan robotterne også finde ud af at overlevere en genstand til den robot, som har det nødvendige værktøj,” uddyber Christian Schlette.

Robotcellen er nu flyttet ind i SDU Industri 4.0 Lab. Universitet har investeret over 100 millioner kroner i laboratoriet og har ambitioner om at skabe Nordens mest avancerede I 4.0 Lab, hvor virksomheder, forskere og studerende sammen skal udvikle stadigt dygtigere robotter, smartere produktion og nytænkende produkter. Når laboratoriet står færdigt i løbet af 2019 kommer det til at indeholde 17 produktionsceller, som bliver suppleret af en bred vifte af andre teknologier som mobile robotter.

“Konkurrencen demonstrerer, at vi både nationalt og internationalt er helt i front. Målet er at sikre vores virksomheder de bedste muligheder på et stærkt konkurrencepræget marked. Robotcellen er et supergodt eksempel på de muligheder for fleksibel produktion, som en avanceret produktionscelle giver. Så tænk bare på mulighederne, når vi begynder at sætte dem sammen og inddrage kollaborative elementer, hvor mennesker arbejder tæt sammen med robotter,” siger institutleder Kasper Hallenborg fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU.