Foto: Fødevarebanken

12. november, 2018

Respekt for ressourcerne skal ­minimere madspildet

720.000 tons. Så stort er det samlede årlige madspild i Danmark. Det er ikke blot spild af fødevarer, men også af ­ressourcer – og det er skadeligt for både vores økonomi og miljøet omkring os. Mindre ­bureaukrati, øget innovation og almindelig omtanke er ifølge eksperter vejen frem.

Tekst: Rikke Kokholm

Hver dag smides der betragtelige mængder mad ud rundt om i de danske hjem. En rapport fra Miljøstyrelsen har således vist, at hele 24% af husholdningsaffaldet er mad, der kunne være anvendt og spist uden risiko. Altså madspild. Men ifølge Trine Baadsgaard, kommunikations­chef i Fødevarebanken, er madspild mere end kartoffelskræller og de rester vi smider ud efter aftensmaden:
”Mange tænker på madspild som det, vi smider ud fra vores tallerkener, men egentlig dækker det over reel mad, der kunne være spist. Og det er netop Fødevare­bankens vigtigste budskab: At der er tale om reelle, gode varer, som kan spises uden betænkelighed,” forklarer hun.

Og det er således ikke kun rundt om i de danske hjem, at mad går til spilde. Føde­varer går tabt eller bliver spildt hele vejen gennem forsyningskæden. Fra jord til bord. Og jo længere fremme i kæden dette sker, jo større er ressourcespildet også. Derfor er det ud fra et miljømæssigt aspekt vigtigt at bekæmpe madspild.

”Kigger vi på fødevareindustrien, udgør produktionen her 20-30% af den menneske­skabte CO2-udledning. Samtidig bliver der flere og flere mennesker på kloden, der skal brødfødes – samtidig med at klimaforandringer giver ekstra udfordringer. Derfor skal vi være bedre til at udnytte vores ressourcer.” Således siger Jeppe Rønnebæk Kongsbak, politisk konsulent hos Dansk Erhverv, og efter­lyser samtidig mere respekt omkring vores ­fødevarer.”

En holdning Trine Baadsgaard, bakker op om:

”En af de største udmærkelser i dansk fødevareindustri er vores gode kvalitet og høje sikkerhed, der bakkes op af et utroligt fødevaresikkert system bygget på en række regler og kontrolinstanser. Men netop dette system har samtidig også stor indvirkning på vores madspild. Er der fejl på en etiket, er melonerne for små eller remouladen for gul, stoppes produktet og når dermed aldrig ud til detailhandlen og forbrugerne.”

Mange tænker på madspild som det, vi smider ud fra vores tallerkener, men ­egentlig dækker det over reel mad, der kunne være spist

Trine Baadsgaard, kommunikations­chef, Fødevarebanken

Ligegyldige fejl som hvert år resulterer i, at store partier af fødevarer kasseres.

”Som vi ser det, er madspild grundlæggende forkert. Der er folk der sulter, og så smider vi mad ud, fordi etiketten sidder skævt eller farven er forkert,” forklarer hun.

Derfor arbejder Fødevarebanken nu på 10. år med at bekæmpe både madspild og madfattigdom ved at forbinde dem med for meget mad, med dem med for lidt gennem en landsdækkende distribution af overskudsmad til socialt udsatte børn, unge og voksne.

En kamp Dansk Erhverv og Miljø­styrelsen også er gået ind i med ”Partnerskab om Mindre Madspild”, der bl.a. har haft til formål at gøre det lettere at donere eller sælge fødevarer videre. Og ifølge Jeppe Rønnebæk Kongsbak er der meget der tyder på, at der er er behov for en sådan løsning.

”Det er da provokerende, at det tager 50 gange så lang tid, at donere fødevarer, som det gør, at smide dem i skraldespanden.”

Dermed påpeger han også, at der er en del hurdler, når det gælder regler og lovgivning på området.

”Vi oplever stadig en del administrative benspænd, der gør det svært at donere eller videredistribuere overskudsmad. Det er regler der er lavet på en tid, hvor madspild ikke var på dagsordenen, og det er ved at være tid til en opdatering. Der er flere muligheder for at ændre reglerne lidt, så der f.eks. skal udfyldes færre dokumenter – også uden at det går ud over fødevaresikkerheden.”

Og der er ifølge ham mange andre knapper at skrue på. Ikke mindst teknologisk, hvor der ligger et uudnyttet potentiale:

Det er da ­provokerende, at det tager 50 gange så lang tid, at donere fødevarer, som det gør, at smide dem i skraldespanden

Jeppe Rønnebæk Kongsbak, politisk konsulent, Dansk Erhverv

”Vi kan arbejde henimod at blive endnu bedre til at udnytte data. Feks. til yderligere præcision af, hvad og hvor meget vi skal producere, hvor det skal sendes hen på hvilke tidspunkter, etc., for derved minimere risikoen for madspild endnu mere.”

På trods af øget fokus på madspild i hele forsyningskæden, kan vi stadig blive bedre. Og det gælder ikke kun i produktionen, siger Trine:

”Som forbrugere er vi også en del af løsningen. Vi skal blive bedre til at planlægge og lade være med at smide så meget ud. Hvorfor tage den mælk der står bagerst i køledisken, hvis den alligevel skal bruges i aften til risengrød, som sagtens kan laves af mælk, der udløber i morgen?”

Det handler altså om respekt for ressourcerne, og der er derfor ingen tvivl om vigtigheden ved at sætte fokus på madspild. Ikke blot for miljøets skyld, men også for industriens. Når alt kommer det alt, så gælder det om at passe på vores ressourcer – og det gælder både råvarer og miljøet omkring os.

Flere artikler

Når hygiejne og sikkerhed går op i en højere enhed

Når hygiejne og sikkerhed går op i en højere enhed

Fødevareindustrien Sponseret indhold af: KEN Hygiene Systems Når hygiejne og sikkerhed går op i en højere enhed Hygiejne drejer sig om mere og andet, end blot at vaske rent. For hvad er rent? I en tid med øget konkurrence og stigende fokus på at de fødevarer vi...

Fremtidens mad og mennesker ­udforskes i Future Consumer Lab

Fremtidens mad og mennesker ­udforskes i Future Consumer Lab

Fødevareindustrien Sponseret indhold af: Københavns Universitet Fremtidens mad og mennesker ­udforskes i Future Consumer Lab Future Consumer Lab på Københavns Universitet rummer en unik kapacitet i Europa, når det gælder forskning og ­erhvervssamarbejder om, hvordan...

Gå robotterne i møde med åbne arme

Gå robotterne i møde med åbne arme

Fødevareindustrien Sponseret indhold af: Beckhoff Gå robotterne i møde med åbne arme Mange af os er podet med den opfattelse, at robotter tager vores arbejdspladser. Men både internationale og danske analysetal viser, at antallet af arbejdspladser i industrien er...

Gør udviklingen af ­fødevarer datadreven

Gør udviklingen af ­fødevarer datadreven

Fødevareindustrien Sponseret indhold af: Columbus Food Gør udviklingen af ­fødevarer datadreven Fødevareproducenter ­styrker evnen til at ­følge med i ­skiftende ­tendenser ved bl.a. at sætte ­kommunikationen med kunderne i system. Tekst: Forfatteren ”Alt er i...

AGA opruster til gavn for dansk industri og miljøet

AGA opruster til gavn for dansk industri og miljøet

Fødevareindustrien Sponseret indhold af: AGA AGA opruster til gavn for dansk industri og miljøet Som leverandør af levnedsmiddelgasser og -teknologi er gasvirksomheden AGA underlagt forbrugernes stadig stigende krav til fødevarekvalitet og friskhed. I lyset af dette...

Kan du høre det… vi flytter varer for dig

Kan du høre det… vi flytter varer for dig

Fødevareindustrien Sponseret indhold af: Ellegaard Kan du høre det… vi flytter varer for dig Som leverandør af levnedsmiddelgasser og -teknologi er gasvirksomheden AGA underlagt forbrugernes stadig stigende krav til fødevarekvalitet og friskhed. I lyset af dette møder...

Vi skal have en løsning for de nedslidte!

Vi skal have en løsning for de nedslidte!

Fødevareindustrien Sponseret indhold af: NNF Vi skal have en løsning for de nedslidte! Som leverandør af levnedsmiddelgasser og -teknologi er gasvirksomheden AGA underlagt forbrugernes stadig stigende krav til fødevarekvalitet og friskhed. I lyset af dette møder AGA...

Fremtiden ­kræver nytænkning i ­Fødevareindustrien

Fremtiden ­kræver nytænkning i ­Fødevareindustrien

Fødevareindustrien Sponseret indhold af: DTU Fremtiden ­kræver nytænkning i ­Fødevareindustrien Vi er hastigt på vej mod at spise noget helt andet om 20 år. Mad er identitet, oplevelse, turisme, sundhed, politik, og mad er industri og jobs. Vores evne til at arbejde...