Foto: Colourbox

20. november, 2018

De unge vil have spændende arbejdsopgaver og tryghed

En ny undersøgelse fra vikar- og rekrutteringsbureauet Moment viser, at mange unge mellem 18 og 31 år søger tryghed i ansættelsen. Til gengæld betyder høj løn ikke så meget for de unge danskere

Tekst: Michael Monty

Går man rundt med en forestilling om, at nutidens unge alle vil være freelancere, drømmer om en tårnhøj løn, jobshopper helt uhæmmet og foretrækker ledere med stor gennemslagskraft – ja, så tager man godt og grundigt fejl.

Ifølge en ny undersøgelse fra vikar- og rekrutteringsbureauet Moment baseret på svar fra 4.000 unge studerende, fastansatte og ledige i alderen 18-31 år tegner der sig et helt andet billede af de unge danskeres karrieredrømme og vurdering af, hvad der er essentielt i joblivet.

Undersøgelsen med titlen Young Professional Survey viser blandt andet, at en overraskende stor andel søger tryghed i ansættelsen.

I stedet for at tale så meget om løn, hvis man som leder ønsker at fastholde en ung medarbejder, bør fokus i stedet mere være på udviklingsmuligheder og dét at have det sjovt på jobbet

Morten T. Højberg, administrerende ­direktør, Moment

”I lang tid har vi talt om, at den unge generation søger maksimal frihed og fleksibilitet, og vi har kunnet se undersøgelser fra andre lande, som viser, at det blandt andet i USA vælter frem med freelancere. Men sådan er det ikke i Danmark. Vores undersøgelse viser, at mens kun fire procent foretrækker et arbejdsliv som freelancer, vil hovedparten, 74 procent, gerne være lønmodtager. Det kommer bag på mig, at lysten til freelancetilværelsen er så begrænset, men jeg tror blandt andet, at det hænger sammen med det sociale samvær på jobbet, man som freelancer ikke nødvendigvis har,” siger en af hovedkræfterne bag undersøgelsen, administrerende direktør i Moment Morten T. Højberg.

Spændende opgaver vigtigere end løn

En anden konklusion fra undersøgelsen er, at en høj løn ikke står særlig højt på de unges ønskeliste.

”Løn er faktisk helt nede på 8. pladsen over faktorer, som er vigtige for de unge, når de vælger job. Det har meget større betydning for dem at have arbejdsopgaver, som matcher deres kompetencer, at der er et godt socialt arbejdsmiljø, og at de både fagligt og personligt udvikler sig gennem jobbet,” siger Morten T. Højberg.

I den forbindelse er der, ifølge Moment-direktøren, et paradoks i, at løn ofte bliver brugt som redskab til at forsøge at fastholde medarbejdere.

”I stedet for at tale så meget om løn, hvis man som leder ønsker at fastholde en ung medarbejder, bør fokus i stedet mere være på udviklingsmuligheder og dét at have det sjovt på jobbet,” siger Morten T. Højberg.

Undersøgelsen belyser også, at de unge ikke i nær samme grad, som man måske kunne have forventet fra YouTube- og swiper-generation, forestiller sig at jobshoppe. Faktisk svarer tre ud af ti, at de forestiller sig at være i op til seks år i den samme virksomhed.

Skarpe hoveder frem for spidse albuer

I forhold til, hvilke ledere de unge foretrækker, bliver det slået fast med syvtommersøm, at gennemslagskraft ikke er en lederdyd blandt de 18-31-årige. Kun tre procent af de adspurgte mener, det er vigtigt for en leder at være gennemslagskraftig.

Hvad der derimod giver plusser i bogen hos over halvdelen af de unge er, når lederen er god til at motivere sine medarbejdere. Andre vigtige lederegenskaber er at være involverende og teamorienteret.

Blandt de unge selv har knap 43 procent af mændene og 27 procent af kvinderne lederambitioner.

”Det er interessant at se, hvad det er, som holder de unge tilbage fra selv at ville være leder. De er enige om at tro, det er stressende at være leder. Men mens mændene er skræmt af, at et lederjob går ud over fritiden, handler det for kvinderne mere om frygten for at fejle. Kvinderne er simpelthen mere beskedne end mændene, men i min optik er det faktisk mere en fordel end en ulempe, at mange af de unge kvinders skarphed synes at være placeret i hovedet frem for på albuerne,” siger Morten T. Højberg.

Undersøgelsen i sin helhed kan ses på Moments hjemmeside.

Flere artikler

Første Årets Leder fra kulturens verden

Første Årets Leder fra kulturens verden

Ledelse Sponseret indhold af: Lederne Første Årets Leder fra kulturens verden En med egne ord ”dybt bevæget og dybt taknemlig” Lasse Rich Henningsen, der er direktør for Musikkens Hus i Aalborg, er af Lederne blevet kåret som Årets Leder 2018 Tekst: Michael Monty For...

Digitalisering kræver ny måde at lede på

Digitalisering kræver ny måde at lede på

Ledelse Sponseret indhold af: Lederne Digitalisering kræver ny måde at lede på Lederne sætter på ­konferencen Ledelsens Dag og i en ny tænketank fokus på lederrollen i en verden, hvor teknologi og ­digitalisering spiller en ­stadig større rolle. Tekst: Michael Monty...

Hvem skal være Årets Leder 2018?

Hvem skal være Årets Leder 2018?

Ledelse Sponseret indhold af: Lederne Hvem skal være Årets Leder 2018? Fem ledere fra fem vidt forskellige brancher er nomineret til prisen som Årets Leder 2018, der i morgen på konferencen Ledelsens Dag uddeles for 17. gang. Tekst: Michael Monty ”Det er ekstremt...

Travle ledere kan blive opdateret på 10 minutter om dagen

Travle ledere kan blive opdateret på 10 minutter om dagen

Ledelse Sponseret indhold af: iLEAD Travle ledere kan blive opdateret på 10 minutter om dagen Et nyt samarbejde mellem CBS, Københavns Universitet og Aarhus Universitet søger ledere, som gratis vil afprøve en forskningsbaseret ny app, der skal give viden og sparring...

6 spørgsmål gode ledere kender svaret på

6 spørgsmål gode ledere kender svaret på

Ledelse Sponseret indhold af: Væksthus for Ledelse 6 spørgsmål gode ledere kender svaret på Første gang man bliver leder, er det som at rejse til et fremmed land. Ét er at have en holdning til ledelse og at kende alle teorierne. Noget ganske andet er selv at håndtere...

Offentlige ledere skal være klar til at gå nye veje

Offentlige ledere skal være klar til at gå nye veje

Ledelse Sponseret indhold af: Moderniseringsstyrelsen Offentlige ledere skal være klar til at gå nye veje Den digitale udvikling, ændrede behov hos borgerne og mere komplekse problemstillinger fordrer ifølge ­kontorchef i Moderniseringsstyrelsen Thomas Molin mod og...

Plads til forbedring, når danskere skal tale business-engelsk

Plads til forbedring, når danskere skal tale business-engelsk

Ledelse Sponseret indhold af: Studieskolen Plads til forbedring, når danskere skal tale business-engelsk Den digitale udvikling, ændrede behov hos borgerne og mere komplekse problemstillinger fordrer ifølge ­kontorchef i Moderniseringsstyrelsen Thomas Molin mod og...

Mød Millennials med omhu

Mød Millennials med omhu

Ledelse Sponseret indhold af: People Test System Mød Millennials med omhu De globale, digitale Millennials er eftertragtet arbejdskraft, fordi de er energiske, ambitiøse og veluddannede. Deres sammensætning af selvbevidsthed og sårbarhed fordrer en ledelsesstil med...