Foto: Colourbox

4. juli, 2018

Det svære ejerskifte

Når en ejerledet virksomhed står overfor et ejerskifte skal der både være styr på økonomi, forventninger og ejerlederens rolle nu og fremover.

Tekst: Lars Bennetzen

Det er nødvendigt at være ude i god tid, når en ejerledet virksomhed skal igennem et generationsskifte eller ejerskifte. For der er rigtig mange udfordringer både før og i forbindelse med ejerskiftet.

”Det handler om at skabe tillid til en køber om, at en virksomhed er sund og veldrevet. Og køberen skal føle at han kan flytte eller udvikle virksomheden med egne kompetencer,” fortæller Mick Ohira Pedersen, partner i Dealhaus, et rådgivningsfirma der rådgiver om forløbet i forbindelse med ejerskifte.

Derfor er det vigtigt at få allieret sig med gode og erfarne folk, der kan hjælper den ejerledede virksomhed igennem ejerskifteprocessen.

”Du har brug for en god bestyrelsesformand og rådgiver der tør udfordre dig, så du kan få skabt overblik over hvornår du har fået nye kunder, udviklet nye produkter eller tjenester, ansat nye lærlinge og så videre. Det skal alt samme være med til at gøre virksomheden mere attraktiv overfor den kommende køber, forklarer Karsten Andersen, projektleder i Væksthus Sjælland.

Få styr på forventningerne

Samtidig er det vigtigt at få styr på virksomhedens reelle værdi. For godt nok er de fleste større virksomheder kommet tilbage rent værdimæssigt efter finanskrisen, men det gælder ikke for alle mindre virksomheder.

”Så mange modne virksomheder oplever, at de er mindre værd end tidligere. For ejerlederen betyder det at deres opsparing enten blevet mindre eller måske helt forsvundet. Det er et wake up call for rigtig mange, siger Karsten Andersen.

… selvfølgelig kigger man på historikken, men det man køber er fremtiden

Mick Ohira Pedersen, partner i Dealhaus

Men samtidig står mange ejerledede virksomheder overfor den udfordring, at køberen ikke altid kan stille med den fulde sum som virksomheden sælges for. Hvis banken f.eks. ikke vil finansiere mere end 70% af summen, hvorfra skal de sidste 30% så komme fra?

”Der findes flere tekniske løsninger på det problem, men fælles for alle betyder det, at sælgeren ikke får alle sine penge her og nu. Nogle kommer måske først senere, eller også aldrig,” pointerer Karsten ­Andersen.

Derfor er det vigtigt at få gjort virksomheden attraktiv for køberen, og det gøres dels ved at skabe tillid til virksomhedens potentiale, dels ved at få styr på dokumentationsgrundlaget.
”Man bliver nødt til at vise den potentielle køber at der er styr på butikken. Det kan være alt fra dagligt budget til, kunde og leverandøraftaler. For selvfølgelig kigger man på historikken, men det man køber er fremtiden,” forklarer Mick Ohira Pedersen og fortsætter:
”De fleste virksomheder har de aftaler og de nødvendige dokumenter, men de er ofte gemt. Og man har ikke altid overblikket over, hvad de aftaler indeholder.”

Ejerlederens rolle nu og fremover

Der er endnu en vigtig ting som de ejerledede virksomheder kan risikere at skulle slås med, når de vil ejerskifte – ejerlederens rolle.

”Problemet er, at ejerlederen har en meget stærk personlighed, og derfor har de en stor indflydelse på drift og kultur i virksomheden. Så hvis der ikke er foretaget et egentligt ledelsesskifte, hvor ejerlederen har overdraget ansvaret til en ny direktør, så kan det være svært for en køber at acceptere at en ejerleder forlader virksomheden,” siger Mick Ohira Pedersen.

Det er vigtigt at ejerlederen indser at han ikke skal fortsætte med at lede og drive virksomheden. Han skal give plads og samarbejde og få de andre til at vokse

Karsten Andersen, projektleder i Væksthus Sjælland

”Det er vigtigt at ejerlederen indser at han ikke skal fortsætte med at lede og drive virksomheden. Han skal give plads og samarbejde og få de andre til at vokse. Hans rolle skifter i de senere år, det får han mest ud af,” påpeger Karsten Andersen.

Derfor bør ejerlederne et til to år før man ønsker ejerskifte, indlede et ledelsesskifte, så der enten kommer en ny direktør eller ledelsesgruppe som kan fjerne ansvaret for ejerlederen.

”Køberen skal sikre at viden og erfaring ikke forlader virksomheden når salget er gennemført. Det ledelsesmæssige know how skal blive i virksomheden, og derfor skal ejerlederen ikke være daglig leder af virksomheden når den sælges, hvis han forventer at forlade virksomheden når den er solgt,” forklarer Mick Ohira Pedersen.

Karsten Andersen slutter af med at gentage rådet med den vigtige rådgiver:
”Det er en stor opgave der skal løses samtidig med at man drifter virksomheden. Derfor skal man have en god rådgiver med erfaring i ejerskifte med ind i forløbet tidligt,” slutter Karsten Andersen.

Flere artikler

Første Årets Leder fra kulturens verden

Første Årets Leder fra kulturens verden

Ledelse Sponseret indhold af: Lederne Første Årets Leder fra kulturens verden En med egne ord ”dybt bevæget og dybt taknemlig” Lasse Rich Henningsen, der er direktør for Musikkens Hus i Aalborg, er af Lederne blevet kåret som Årets Leder 2018 Tekst: Michael Monty For...

Digitalisering kræver ny måde at lede på

Digitalisering kræver ny måde at lede på

Ledelse Sponseret indhold af: Lederne Digitalisering kræver ny måde at lede på Lederne sætter på ­konferencen Ledelsens Dag og i en ny tænketank fokus på lederrollen i en verden, hvor teknologi og ­digitalisering spiller en ­stadig større rolle. Tekst: Michael Monty...

Hvem skal være Årets Leder 2018?

Hvem skal være Årets Leder 2018?

Ledelse Sponseret indhold af: Lederne Hvem skal være Årets Leder 2018? Fem ledere fra fem vidt forskellige brancher er nomineret til prisen som Årets Leder 2018, der i morgen på konferencen Ledelsens Dag uddeles for 17. gang. Tekst: Michael Monty ”Det er ekstremt...

Travle ledere kan blive opdateret på 10 minutter om dagen

Travle ledere kan blive opdateret på 10 minutter om dagen

Ledelse Sponseret indhold af: iLEAD Travle ledere kan blive opdateret på 10 minutter om dagen Et nyt samarbejde mellem CBS, Københavns Universitet og Aarhus Universitet søger ledere, som gratis vil afprøve en forskningsbaseret ny app, der skal give viden og sparring...

6 spørgsmål gode ledere kender svaret på

6 spørgsmål gode ledere kender svaret på

Ledelse Sponseret indhold af: Væksthus for Ledelse 6 spørgsmål gode ledere kender svaret på Første gang man bliver leder, er det som at rejse til et fremmed land. Ét er at have en holdning til ledelse og at kende alle teorierne. Noget ganske andet er selv at håndtere...

Offentlige ledere skal være klar til at gå nye veje

Offentlige ledere skal være klar til at gå nye veje

Ledelse Sponseret indhold af: Moderniseringsstyrelsen Offentlige ledere skal være klar til at gå nye veje Den digitale udvikling, ændrede behov hos borgerne og mere komplekse problemstillinger fordrer ifølge ­kontorchef i Moderniseringsstyrelsen Thomas Molin mod og...

Plads til forbedring, når danskere skal tale business-engelsk

Plads til forbedring, når danskere skal tale business-engelsk

Ledelse Sponseret indhold af: Studieskolen Plads til forbedring, når danskere skal tale business-engelsk Den digitale udvikling, ændrede behov hos borgerne og mere komplekse problemstillinger fordrer ifølge ­kontorchef i Moderniseringsstyrelsen Thomas Molin mod og...

Mød Millennials med omhu

Mød Millennials med omhu

Ledelse Sponseret indhold af: People Test System Mød Millennials med omhu De globale, digitale Millennials er eftertragtet arbejdskraft, fordi de er energiske, ambitiøse og veluddannede. Deres sammensætning af selvbevidsthed og sårbarhed fordrer en ledelsesstil med...

Ledelse handler om at kunne give slip

Ledelse handler om at kunne give slip

Ledelse Sponseret indhold af: Salesforce Ledelse handler om at kunne give slip Ledelse og cheftitler har gennem årtier været synonymt med at have magt. Det hører fortiden til og er mere end ­nogensinde en helt skæv tilgang ifølge Michael Zink, VP og landechef for...