Sponseret indhold af: Lederne

20. november, 2018

Første Årets Leder fra kulturens verden

En med egne ord ”dybt bevæget og dybt taknemlig” Lasse Rich Henningsen, der er direktør for Musikkens Hus i Aalborg, er af Lederne blevet kåret som Årets Leder 2018

Tekst: Michael Monty

For første gang i kåringens 17-årige historie går prisen som Årets Leder i 2018 til en leder fra kulturens verden. For øjnene af 750 tilstedeværende ledere på Ledelsens Dag i Tivoli Congress Center i København kunne formanden for Lederne Svend Askær således onsdag formiddag overrække 2018-udgaven af Danmarks mest prestigefulde lederpris til den administrerende direktør for Musikkens Hus i Aalborg, Lasse Rich Henningsen.

»Du har dig selv med i dit virke som direktør og leder, hvad enten det handler om personaleledelse eller strategisk udvikling eller nogle af alle de andre udfordringer og opgaver, man skal varetage som boss. Det tror jeg i høj grad er vigtigt, hvis man som leder skal skabe resultater gennem andre,« sagde Svend Askær i sin tale til Årets Leder.

Svend Askær betonede derudover, at der – ikke kun bogstavelig talt – er højt til loftet til Musikkens Hus i Aalborg, hvor husets direktør giver plads og rum til alle.

”Sagt på jysk er der meget, som tyder på, at noget af det, du gør, er rigtigt,” sagde Svend Askær til prismodtageren, som kan se tilbage på et 2017, hvor Musikkens Hus bød velkommen til 362.000 gæster.

Livslang læring forudsætning for succes

Lasse Rich Henningsen lagde i sin takketale ikke skjul på stor stolthed over at tage plads i et fornemt felt af hædrede ledere, som blandt andre tæller Nils Smedegaard Andersen, Jørgen Vig Knudstorp, Lise Egholm, Johan Bülow og sidste års vinder – også fra Nordjylland – Niels Buus.

”Jeg er dybt beæret og dybt taknemlig over at vinde denne pris. Det er så fed en fornemmelse og viser, at livslang læring er en forudsætning for succes, men også, at det betaler sig at gøre sit bedste,” sagde Lasse Rich Henningsen og rettede en tak til sine forældre, der netop har lært ham, at det ikke handler om at være den bedste, men derimod om at gøre sit bedste, sin hustru, bestyrelsesformand i Musikkens Hus Christen Obel, CFO i Musikkens Hus Rasmus Bundgaard samt alle, der har stemt på ham i afstemningen på lederne.dk.

Lasse Rich Henningsen blev ansat som den første i 2012, og nu er der 160 ansatte i koncert- og musikhuset. Den 41-årige erhvervsjurist er endvidere formand for Nordisk Konserthusråd, der arbejder for at fremme det kulturelle liv i de nordiske lande.

Det er en nomineringskomite bestående af blandt andre tæller Svend Askær, ceremonimester i Kongehuset Kim Kristensen og CBS-professor Henrik Holt Larsen, som udvælger kandidaterne til Danmarks ældste lederpris.

Ud over Lasse Rich Henningsen var kandidaterne i år Anders Hedegaard, indtil for få uger siden CEO i GN Hearing og nu på vej til nyt topjob i en udenlandsk virksomhed, Mai-Britt Poulsen, Global Chief of Staff i Boston Consulting Group, André Rogaczewski, CEO i it-virksomheden Netcompany, som han selv er medstifter af, og Frank Villumsen, der har ansvaret for børnemusikfestivalen Vilde Vulkaner.

De hidtidige 17 vindere af prisen som Årets Leder

2018: Administrerende direktør Lasse Rich Henningsen, Musikkens Hus i Aalborg
2017: CEO Niels Buus, GomSpace
2016: Direktør Marianne Benzon Nielsen, Børnecancerfonden
2015: Administrerende direktør Dorthe Crüger, Sygehus Lillebælt
2014: Lakridsinnovatør Johan Bülow, Lakrids by Johan Bülow
2013: Administrerende direktør Niels Duedahl, energi- og teleskabet SE
2012: Koncernchef Carsten Bjerg, Grundfos
2011: Skoleleder Lise Egholm, Rådmandsgades Skole
2010: CEO Christian Clausen, Nordea
2009: Oberst Kim Kristensen, Forsvaret
2008: Koncernchef Ditlev Engel, Vestas Wind Systems
2007: Koncernchef Nils Smedegaard Andersen, A.P. Møller-Mærsk
2006: Administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp, Lego
2005: Koncernchef Henning Dyremose, TDC
2004: Direktør Jørgen Mads Clausen, Danfoss
2003: Direktør Alfred Josefsen, Irma
2002: Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen

Flere artikler

Digitalisering kræver ny måde at lede på

Digitalisering kræver ny måde at lede på

Ledelse Sponseret indhold af: Lederne Digitalisering kræver ny måde at lede på Lederne sætter på ­konferencen Ledelsens Dag og i en ny tænketank fokus på lederrollen i en verden, hvor teknologi og ­digitalisering spiller en ­stadig større rolle. Tekst: Michael Monty...

Hvem skal være Årets Leder 2018?

Hvem skal være Årets Leder 2018?

Ledelse Sponseret indhold af: Lederne Hvem skal være Årets Leder 2018? Fem ledere fra fem vidt forskellige brancher er nomineret til prisen som Årets Leder 2018, der i morgen på konferencen Ledelsens Dag uddeles for 17. gang. Tekst: Michael Monty ”Det er ekstremt...

Travle ledere kan blive opdateret på 10 minutter om dagen

Travle ledere kan blive opdateret på 10 minutter om dagen

Ledelse Sponseret indhold af: iLEAD Travle ledere kan blive opdateret på 10 minutter om dagen Et nyt samarbejde mellem CBS, Københavns Universitet og Aarhus Universitet søger ledere, som gratis vil afprøve en forskningsbaseret ny app, der skal give viden og sparring...

6 spørgsmål gode ledere kender svaret på

6 spørgsmål gode ledere kender svaret på

Ledelse Sponseret indhold af: Væksthus for Ledelse 6 spørgsmål gode ledere kender svaret på Første gang man bliver leder, er det som at rejse til et fremmed land. Ét er at have en holdning til ledelse og at kende alle teorierne. Noget ganske andet er selv at håndtere...

Offentlige ledere skal være klar til at gå nye veje

Offentlige ledere skal være klar til at gå nye veje

Ledelse Sponseret indhold af: Moderniseringsstyrelsen Offentlige ledere skal være klar til at gå nye veje Den digitale udvikling, ændrede behov hos borgerne og mere komplekse problemstillinger fordrer ifølge ­kontorchef i Moderniseringsstyrelsen Thomas Molin mod og...

Plads til forbedring, når danskere skal tale business-engelsk

Plads til forbedring, når danskere skal tale business-engelsk

Ledelse Sponseret indhold af: Studieskolen Plads til forbedring, når danskere skal tale business-engelsk Den digitale udvikling, ændrede behov hos borgerne og mere komplekse problemstillinger fordrer ifølge ­kontorchef i Moderniseringsstyrelsen Thomas Molin mod og...

Mød Millennials med omhu

Mød Millennials med omhu

Ledelse Sponseret indhold af: People Test System Mød Millennials med omhu De globale, digitale Millennials er eftertragtet arbejdskraft, fordi de er energiske, ambitiøse og veluddannede. Deres sammensætning af selvbevidsthed og sårbarhed fordrer en ledelsesstil med...

Ledelse handler om at kunne give slip

Ledelse handler om at kunne give slip

Ledelse Sponseret indhold af: Salesforce Ledelse handler om at kunne give slip Ledelse og cheftitler har gennem årtier været synonymt med at have magt. Det hører fortiden til og er mere end ­nogensinde en helt skæv tilgang ifølge Michael Zink, VP og landechef for...