Foto: Colourbox

4. juli, 2018

Manglende planlægning ­koster virksomhederne dyrt

Kun få ejerledere har lagt en plan for, hvem der skal overtage roret, når de ikke selv kan eller vil drive ­virksomheden længere. Og den manglende planlægning kan nemt komme til at koste virksomheden dyrt.

Tekst: Dansk Industri

Hver tredje ejerleder står over for at skulle træde tilbage inden for de næste 10 år. Blandt dem er det kun et fåtal, der har planlagt ejerskiftet. Og selvom flere ejerledere går i planlægningsmodus, jo tættere de kommer på at skulle give stafetten videre, så har halvdelen fortsat ikke en færdig plan, når der er mindre end 2 år til ejerskiftet. Det er ærgerligt, mener Morten Bennedsen, Niels Bohr Professor ved KU og Hoffmann Chaired Professor of Family Enterprise ved INSEAD.

”Mange ejerledere er fantastisk dygtige til at drive deres virksomhed. Men de er ikke lige så dygtige til at tænke over, hvordan virksomheden skal drives, når de ikke længere kan eller vil drive den. Ved ikke at planlægge, hvad der skal ske i fremtiden, påfører de deres virksomhed en stor ­risiko, siger Morten Bennedsen.

Planlægningen kan ses på bundlinjen

Morten Bennedsen har i sin forskning undersøgt, hvordan virksomheden påvirkes, hvis ejerlederen skulle blive indlagt i mere end fem dage hen over et år, og dermed være forhindret i at lede sin virksomhed.

De virksomheder, der ikke har lagt en plan for, hvad der skal ske i ejerlederens fravær, oplever et fald i overskudsgraden på tre procent. Overskudsgraden falder til sammenligning kun med en enkelt ­procent hos de virksomheder, der har planlagt.

”Det understreger vigtigheden af planlægning, når selv korte fravær af en leder kan få så stor betydning. At så få har planlagt er derfor chokerende, siger Morten Bennedsen.

Også hos Dansk Industri, mener man, at det manglende fokus på virksomhedens videreførelse er bekymrende.

”Blandt vores medlemmer er mere end halvdelen ejerledede, og hver dag går næsten hver sjette af vores medlemsvirksomheders ansatte på arbejde i en ejerledet virksomhed. De ejerledede virksomheder betyder med andre ord rigtig meget for samfundsudviklingen. Derfor er det også vigtigt, at de kommer godt igennem et ejerskifte. Manglende planlægning svækker virksomheden, og derfor opfordrer vi til at tænke ejerskifte i god tid, siger direktør i Dansk Industri, Kent Damsgaard.

Diskuter tingene åbent

Der er måske ikke noget unaturligt i, at generationsskifte ikke er noget, som flertallet har mest lyst til at give sig i kast med. Det kan være en svær snak at tage, men den er nødvendig, mener man i DI.

Mange ejerledere er fantastisk dygtige til at drive deres virksomhed. Men de er ikke lige så dygtige til at tænke over, hvordan virksomheden skal drives, når de ikke længere kan eller vil drive den

Morten Bennedsen, Niels Bohr Professor ved KU og Hoffmann Chaired Professor of Family Enterprise ved INSEAD

”For mange ejerledere er virksomheden et hjertebarn og fuldstændig fast inventar i deres liv, som de ikke kan forestille sig at leve uden. Planlægning af ejerskifte er derfor heller ikke nødvendigvis det, der står øverst på dosmersedlen. Ikke desto mindre er det afgørende for virksomheden og for dens medarbejdere, at man får cementeret en handleplan for videreførelse af virksomheden – og det i så god tid som muligt, siger Kent Damsgaard.

Hos Plus Pack A/S kender man alt til udfordringerne ved at planlægge et ejerskifte. Camilla Haustrup Hermansen fik for godt 10 år siden øjnene op for at komme ind i den virksomhed, som hendes far dengang var 3. generations ejerleder i, og tog tyren ved hornene.

”Det går ikke at gemme problemerne væk. De skal ud i det åbne og diskuteres. Derfor fik vi aftalt nogle spilleregler i familien. Og vi fik lavet en 10-års plan for generationsskiftet, siger direktør for forretningsudvikling og marketing i Plus Pack A/S, Camilla Haustrup Hermansen.

I dag er virksomheden succesfuldt gået videre til 4. generation og ledet i fællesskab med hendes bror Anders Top Haustrup. Anbefalingen til andre ejerledede virksomheder er derfor klar.

”Mit råd til andre er at komme i gang med at tænke over, hvordan et generations”eller ejerskifte kan folde sig ud. Det tager tid at forholde sig til de mange problematikker – både de hårde og de bløde. Og det er langt bedre at få det gjort, inden platformen brænder, siger Camilla Haustrup Hermansen.

Flere artikler

Første Årets Leder fra kulturens verden

Første Årets Leder fra kulturens verden

Ledelse Sponseret indhold af: Lederne Første Årets Leder fra kulturens verden En med egne ord ”dybt bevæget og dybt taknemlig” Lasse Rich Henningsen, der er direktør for Musikkens Hus i Aalborg, er af Lederne blevet kåret som Årets Leder 2018 Tekst: Michael Monty For...

Digitalisering kræver ny måde at lede på

Digitalisering kræver ny måde at lede på

Ledelse Sponseret indhold af: Lederne Digitalisering kræver ny måde at lede på Lederne sætter på ­konferencen Ledelsens Dag og i en ny tænketank fokus på lederrollen i en verden, hvor teknologi og ­digitalisering spiller en ­stadig større rolle. Tekst: Michael Monty...

Hvem skal være Årets Leder 2018?

Hvem skal være Årets Leder 2018?

Ledelse Sponseret indhold af: Lederne Hvem skal være Årets Leder 2018? Fem ledere fra fem vidt forskellige brancher er nomineret til prisen som Årets Leder 2018, der i morgen på konferencen Ledelsens Dag uddeles for 17. gang. Tekst: Michael Monty ”Det er ekstremt...

Travle ledere kan blive opdateret på 10 minutter om dagen

Travle ledere kan blive opdateret på 10 minutter om dagen

Ledelse Sponseret indhold af: iLEAD Travle ledere kan blive opdateret på 10 minutter om dagen Et nyt samarbejde mellem CBS, Københavns Universitet og Aarhus Universitet søger ledere, som gratis vil afprøve en forskningsbaseret ny app, der skal give viden og sparring...

6 spørgsmål gode ledere kender svaret på

6 spørgsmål gode ledere kender svaret på

Ledelse Sponseret indhold af: Væksthus for Ledelse 6 spørgsmål gode ledere kender svaret på Første gang man bliver leder, er det som at rejse til et fremmed land. Ét er at have en holdning til ledelse og at kende alle teorierne. Noget ganske andet er selv at håndtere...

Offentlige ledere skal være klar til at gå nye veje

Offentlige ledere skal være klar til at gå nye veje

Ledelse Sponseret indhold af: Moderniseringsstyrelsen Offentlige ledere skal være klar til at gå nye veje Den digitale udvikling, ændrede behov hos borgerne og mere komplekse problemstillinger fordrer ifølge ­kontorchef i Moderniseringsstyrelsen Thomas Molin mod og...

Plads til forbedring, når danskere skal tale business-engelsk

Plads til forbedring, når danskere skal tale business-engelsk

Ledelse Sponseret indhold af: Studieskolen Plads til forbedring, når danskere skal tale business-engelsk Den digitale udvikling, ændrede behov hos borgerne og mere komplekse problemstillinger fordrer ifølge ­kontorchef i Moderniseringsstyrelsen Thomas Molin mod og...

Mød Millennials med omhu

Mød Millennials med omhu

Ledelse Sponseret indhold af: People Test System Mød Millennials med omhu De globale, digitale Millennials er eftertragtet arbejdskraft, fordi de er energiske, ambitiøse og veluddannede. Deres sammensætning af selvbevidsthed og sårbarhed fordrer en ledelsesstil med...

Ledelse handler om at kunne give slip

Ledelse handler om at kunne give slip

Ledelse Sponseret indhold af: Salesforce Ledelse handler om at kunne give slip Ledelse og cheftitler har gennem årtier været synonymt med at have magt. Det hører fortiden til og er mere end ­nogensinde en helt skæv tilgang ifølge Michael Zink, VP og landechef for...