Foto: Colourbox

20. november, 2018

SMV-bestyrelser bør opruste med digitale kompetencer

Danske virksomheders forretningsmodeller udfordres af den eksponentielle udvikling af digitale teknologier og ­fænomener, som sociale medier, IoT, ­kunstig intelligens, robotter og 3D-print. 

Virksomhederne har brug for at gentænke deres kompetencer og de vilkår, de opererer og konkurrerer under i en tid præget af digital disruption, lyder det bl.a. fra Dansk Erhverv.

Det betyder, at små og mellemstore virksomheder (SMV’er) let kommer under pres.

Det er en indbygget livsbetingelse for SMV’er, at de kan være udfordret på at holde overblikket og sikre langsigtede strategiske beslutninger.

Vi kommer ikke uden om, at mange bestyrelses­medlemmer er +50 og dermed ikke er digitalt indfødte

Mette Neville

”Små og mellemstore virksomheder er ofte ejerledede og er typisk kendetegnet ved, at ejerlederen er ”fanget” i driften. ” siger professor og centerleder Mette Neville, Center for SMV, Aarhus BSS.

I ejerledede SMV’er er det ofte bestyrelsen, der skal sikre helikopterperspektivet og den strategiske udvikling i en verden i forandring. Når det kommer til arbejdet med digital teknologi, kommer mange bestyrelser imidlertid lidt til kort, ” siger hun.

Hun henviser til helt nye undersøgelser, hvor SMV-bestyrelser peger på, de både savner viden om de nye teknologier og redskaber til at analysere, hvor digitalisering kan understøtte forretningsmodel og strategi.

Forandring og store udfordringer

Langt de fleste virksomheder må forholde sig til nye fænomener, som deleøkonomi, grønne forbrugervalg, urbanisering og store forandringer i den måde, forbrugerne køber ind og bor på om 10 og 20 år.

En stor del af de fænomener udspringer af digitalisering af kommunikationsveje, relationer og samhandel.

Mette Neville, professor og centerleder, Center for SMV, Aarhus BSS

Virksomheder skal forholde sig til digital teknologi. De store virksomheder har typisk både kompetencer og ressourcer til at researche ny teknologi og nye betingelser, men SMV’erne står ofte med en særlig udfordring. SMV’er skal med ofte få ressourcer såvel organisatorisk som økonomisk både servicere den eksisterende forretningsmodel, der giver smør på brødet her og nu, samtidig med, at de skal arbejde med, hvordan de bedst kan udnytte de muligheder, digitalisering skaber.

’Derfor skal der investeres der, hvor ny teknologi kan skabe størst værdi i virksomheden. Man skal ikke digitalisere for digitaliseringens skyld, men gøre det der, hvor det understøtter strategien bedst, ” siger Mette Neville.

Projekt udvikler guideline til ”små” bestyrelser

Netop SMV-bestyrelsernes udfordringer i forhold til at arbejde strategisk med ny teknologi, er baggrunden for et nyt forskningsprojekt, ”Bestyrelsen som Digital Katalysator”, der er et partnerskab mellem Center for SMV, DTU Business, Gejst­Studio og Væksthuset og som er støttet af Industriens Fond.

Målet er at ruste SMV-bestyrelser til at arbejde strategisk med ny digital teknologi. På baggrund af erfaringerne med 45 virksomhedsforløb udvikles konkrete værktøjer og et online læringsforløb, som kan anvendes af bestyrelsen til at identificere og udnytte digitale muligheder til at skabe vækst.

Digitale kompetencer er et vidt begreb

I flere SMV-virksomheder giver det god mening af sikre sig digitale kompetencer i bestyrelsen, men virksomheden bør nøje definere det specifikke kompetence­behov, inden man indsætter nye bestyrelsesmedlemmer, påpeger ekspert i SMV-bestyrelser.

Henrik Nielsen,CEO, ASNET Board

”Digitale kompetencer er et meget vidt begreb. Det er ikke sikkert, at en given virksomhed har behov for kompetencer på et højt teknisk niveau, og behovet afhænger helt af virksomhedens produkt og kundekreds,” siger CEO Henrik Nielsen fra ASNET Board, der er et non-profit bestyrelses­netværk.

”Hvad er virksomhedens reelle udfordringer med de forandringer, som digitaliseringen fører med sig? Er det optimering af produktionen, effektivisering markedsføring, oprustning af digital kunderejse, eller udvikling af kundeservice, det handler om? Der er flere af disse behov, der muligvis bedre løses af tilknyttede konsulenter,” siger Henrik Nielsen, der anbefaler at ledelse og bestyrelsen selv søger information og overværer konferencer, inden de definerer deres digitale kompetencebehov.

Rekruttering af de indfødte digitale

Når det gælder om at opdyrke de digitale kompetencer, kan generationer være en faktor.

”Vi kommer ikke udenom, at mange bestyrelsesmedlemmer er +50 og dermed ikke er digitalt indfødte. De vil ofte savne digitale kompetencer i bestyrelsen, som kan udfordre virksomheden til at tænke nyt, siger Mette Neville.

Hun peger desuden på, at der også bliver behov for medlemmer med en solid organisationsviden. Digitalisering af en virksomhed fra kundens ordre, over produktion, til faktura kræver dels en stærk forankring i ledelsen, dels at der arbejdes på tværs i ­organisationen, påpeger Mette Neville.

Flere artikler

Første Årets Leder fra kulturens verden

Første Årets Leder fra kulturens verden

Ledelse Sponseret indhold af: Lederne Første Årets Leder fra kulturens verden En med egne ord ”dybt bevæget og dybt taknemlig” Lasse Rich Henningsen, der er direktør for Musikkens Hus i Aalborg, er af Lederne blevet kåret som Årets Leder 2018 Tekst: Michael Monty For...

Digitalisering kræver ny måde at lede på

Digitalisering kræver ny måde at lede på

Ledelse Sponseret indhold af: Lederne Digitalisering kræver ny måde at lede på Lederne sætter på ­konferencen Ledelsens Dag og i en ny tænketank fokus på lederrollen i en verden, hvor teknologi og ­digitalisering spiller en ­stadig større rolle. Tekst: Michael Monty...

Hvem skal være Årets Leder 2018?

Hvem skal være Årets Leder 2018?

Ledelse Sponseret indhold af: Lederne Hvem skal være Årets Leder 2018? Fem ledere fra fem vidt forskellige brancher er nomineret til prisen som Årets Leder 2018, der i morgen på konferencen Ledelsens Dag uddeles for 17. gang. Tekst: Michael Monty ”Det er ekstremt...

Travle ledere kan blive opdateret på 10 minutter om dagen

Travle ledere kan blive opdateret på 10 minutter om dagen

Ledelse Sponseret indhold af: iLEAD Travle ledere kan blive opdateret på 10 minutter om dagen Et nyt samarbejde mellem CBS, Københavns Universitet og Aarhus Universitet søger ledere, som gratis vil afprøve en forskningsbaseret ny app, der skal give viden og sparring...

6 spørgsmål gode ledere kender svaret på

6 spørgsmål gode ledere kender svaret på

Ledelse Sponseret indhold af: Væksthus for Ledelse 6 spørgsmål gode ledere kender svaret på Første gang man bliver leder, er det som at rejse til et fremmed land. Ét er at have en holdning til ledelse og at kende alle teorierne. Noget ganske andet er selv at håndtere...

Offentlige ledere skal være klar til at gå nye veje

Offentlige ledere skal være klar til at gå nye veje

Ledelse Sponseret indhold af: Moderniseringsstyrelsen Offentlige ledere skal være klar til at gå nye veje Den digitale udvikling, ændrede behov hos borgerne og mere komplekse problemstillinger fordrer ifølge ­kontorchef i Moderniseringsstyrelsen Thomas Molin mod og...

Plads til forbedring, når danskere skal tale business-engelsk

Plads til forbedring, når danskere skal tale business-engelsk

Ledelse Sponseret indhold af: Studieskolen Plads til forbedring, når danskere skal tale business-engelsk Den digitale udvikling, ændrede behov hos borgerne og mere komplekse problemstillinger fordrer ifølge ­kontorchef i Moderniseringsstyrelsen Thomas Molin mod og...

Mød Millennials med omhu

Mød Millennials med omhu

Ledelse Sponseret indhold af: People Test System Mød Millennials med omhu De globale, digitale Millennials er eftertragtet arbejdskraft, fordi de er energiske, ambitiøse og veluddannede. Deres sammensætning af selvbevidsthed og sårbarhed fordrer en ledelsesstil med...