Sponseret indhold af: iLEAD

Foto: Colourbox

20. november, 2018

Travle ledere kan blive opdateret på 10 minutter om dagen

Et nyt samarbejde mellem CBS, Københavns Universitet og Aarhus Universitet søger ledere, som gratis vil afprøve en forskningsbaseret ny app, der skal give viden og sparring til lederne. Det tværfaglige projekt hedder iLEAD og er ­støttet med syv mio. kr. fra Industriens Fond.

Den teknologiske udvikling går stærkt, og for mange ledere på især små og mellemstore danske virksomheder er behovet for uddannelse og viden om de nye muligheder – og om lederrollen i øvrigt – stort. Men med en tætpakket kalender bliver tanken om en dag eller en uge på skolebænken ofte droppet, og det kommer i sidste ende til at gå ud over både den enkelte leder, medarbejderne og virksomheden.

Det er én af de primære grunde til, at Copenhagen Business School (CBS), Københavns Universitet og Aarhus Universitet er gået sammen om et tværfagligt projekt kaldet iLEAD. Projektet, som løber frem til 2021, er blandt andet finansieret af syv mio. kr. fra Industriens Fond og foregår i et tæt samarbejde med erhvervslivet.

I øjeblikket søger projektet efter ledere, der fra og med marts 2019 har lyst til gratis at afprøve den helt særlige forskningsbaserede app, som er en central del af iLEAD-projektet. Ifølge professor i økonomi og projektleder Niels Westergård-Nielsen fra CBS kan alle danske ledere og mellemledere i virksomheder med mellem 10 og 250 ansatte melde sig til at deltage i det app-baserede kursus.

Jeg ser frem til, at man får en meget mere interaktiv ledelses­udvikling – altså at du som leder har mulighed for at få sparring næsten én til én i forhold til den konkrete udfordring, du står med, frem for at det foregår på et mere principielt plan

Mads Lebech, snart forhenværende direktør for Industriens Fond

”Ideen er, at lederne skal bruge cirka 10 minutter om dagen på appen. Det, man lærer, skal bruges lige med et samme – og så giver man også feedback via appen. Vi har tidligeret på Center for Ejerledede Virksomheder forsøgt at lave kursusvirksomhed omkring ejerskifte og bedre ledelse, men det er meget svært at få ledere på skolebænken, fordi de har så travlt. Nu vil vi prøve med nye midler at se, om vi kan nå dem med en app, som ikke tager særlig lang tid at bruge,” siger Niels ­Westergård-Nielsen.

Han oplyser, at der p.t. er ledelseseksperter, it-folk og psykologer i gang med at skrue appen og dens indhold sammen.

Stor spørgeskemaundersøgelse på vej

Den anden hjørnesten i iLEAD er ifølge CBS-professoren en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere i virksomheder mellem 10 og 250 ansatte, som skal kortlægge, hvor de ledelsesmæssige udfordringer er, både i brugen af digitale muligheder og i forhold til, hvordan man leder. Dataindsamlingen er ved at være slut, og resultaterne imødeses med stor spænding af Niels Westergård-Nielsen.

Også Mads Lebech, snart forhenværende direktør for Industriens Fond, følger med stor interesse projektet.
”Jeg ser frem til, at man får en meget mere interaktiv ledelsesudvikling – altså at du som leder har mulighed for at få sparring næsten én til én i forhold til den konkrete udfordring, du står med, frem for at det foregår på et mere principielt plan. Det vil især give ledere i små og mellemstore virksomheder, som f.eks. ikke har en kæmpe HR-afdeling, nogle redskaber til at forbedre deres ledelse,” siger Mads Lebech.

Direktøren for Industriens Fond, som i 2019 skifter til en ny stilling som direktør for Tryghedsgruppen, håber, at projektet vil have en gavnlig effekt både for de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne og evne til at motivere og fastholde medarbejderne.

Niels Westergård-Nielsen forventer også, at projektet vil få positive effektiver for både lederne, deres medarbejdere, virksomhederne og samfundsøkonomien.

”Jeg er ikke i tvivl om, at mere fokus på god ledelse hjælper lidt for den enkelte leder og virksomhed, og ganger man den effekt med alle virksomheder, kan det samlet set for hele Danmark have en pænt stor effekt i forhold til vækst og konkurrenceevne. Vi kan ikke lave en revolution, men det her er et bud på en ny undervisningsform for de ledere, der ikke har tid til andre former for undervisning. Og måske er det netop de ledere, som har mest brug for det,” pointerer CBS-professoren.

Flere artikler

Første Årets Leder fra kulturens verden

Første Årets Leder fra kulturens verden

Ledelse Sponseret indhold af: Lederne Første Årets Leder fra kulturens verden En med egne ord ”dybt bevæget og dybt taknemlig” Lasse Rich Henningsen, der er direktør for Musikkens Hus i Aalborg, er af Lederne blevet kåret som Årets Leder 2018 Tekst: Michael Monty For...

Digitalisering kræver ny måde at lede på

Digitalisering kræver ny måde at lede på

Ledelse Sponseret indhold af: Lederne Digitalisering kræver ny måde at lede på Lederne sætter på ­konferencen Ledelsens Dag og i en ny tænketank fokus på lederrollen i en verden, hvor teknologi og ­digitalisering spiller en ­stadig større rolle. Tekst: Michael Monty...

Hvem skal være Årets Leder 2018?

Hvem skal være Årets Leder 2018?

Ledelse Sponseret indhold af: Lederne Hvem skal være Årets Leder 2018? Fem ledere fra fem vidt forskellige brancher er nomineret til prisen som Årets Leder 2018, der i morgen på konferencen Ledelsens Dag uddeles for 17. gang. Tekst: Michael Monty ”Det er ekstremt...

6 spørgsmål gode ledere kender svaret på

6 spørgsmål gode ledere kender svaret på

Ledelse Sponseret indhold af: Væksthus for Ledelse 6 spørgsmål gode ledere kender svaret på Første gang man bliver leder, er det som at rejse til et fremmed land. Ét er at have en holdning til ledelse og at kende alle teorierne. Noget ganske andet er selv at håndtere...

Offentlige ledere skal være klar til at gå nye veje

Offentlige ledere skal være klar til at gå nye veje

Ledelse Sponseret indhold af: Moderniseringsstyrelsen Offentlige ledere skal være klar til at gå nye veje Den digitale udvikling, ændrede behov hos borgerne og mere komplekse problemstillinger fordrer ifølge ­kontorchef i Moderniseringsstyrelsen Thomas Molin mod og...

Plads til forbedring, når danskere skal tale business-engelsk

Plads til forbedring, når danskere skal tale business-engelsk

Ledelse Sponseret indhold af: Studieskolen Plads til forbedring, når danskere skal tale business-engelsk Den digitale udvikling, ændrede behov hos borgerne og mere komplekse problemstillinger fordrer ifølge ­kontorchef i Moderniseringsstyrelsen Thomas Molin mod og...

Mød Millennials med omhu

Mød Millennials med omhu

Ledelse Sponseret indhold af: People Test System Mød Millennials med omhu De globale, digitale Millennials er eftertragtet arbejdskraft, fordi de er energiske, ambitiøse og veluddannede. Deres sammensætning af selvbevidsthed og sårbarhed fordrer en ledelsesstil med...

Ledelse handler om at kunne give slip

Ledelse handler om at kunne give slip

Ledelse Sponseret indhold af: Salesforce Ledelse handler om at kunne give slip Ledelse og cheftitler har gennem årtier været synonymt med at have magt. Det hører fortiden til og er mere end ­nogensinde en helt skæv tilgang ifølge Michael Zink, VP og landechef for...