Sponseret indhold af: GoAppified

Teamet bag løsningen til det digitale rejsekort er Direktør Søren Jensen, Teknisk chef Patrick Ipsen og Operationel chef Michael Fog

11. september, 2018

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

GoAppified er et dansk FinTech selskab der bl.a. har udviklet infrastrukturen for det digitale rejsekort til norske Flytoget, så passageren ikke længere behøver at tage mobilen op af lommen for at betale for rejsen

Tekst: Lars Bennetzen

Hvis du skal tiltrække flere passagerer til den offentlige transport, så skal det være let og bekvemt at bruge dem og ske på passagerernes præmisser. Det skal være let at betale for rejsen og der skal være let adgang til relevante informationer for at gennemføre en rejse.

”Den udfordring står det norske Flytoget overfor. De ved at det handler om at gøre det let for deres passagerer, samtidig med at de skal have fokus på deres egne omkostninger ved at udstede en togbillet, for at begå sig i den fremtidige konkurrence med selvkørende biler og Uber m.fl. Hele processen med at sikre at folk får købt en billet inden de kommer ind i toget, er ikke nutidig og besværlig, og det er det Flytoget ønsker at ændre,” siger Søren Jensen, direktør i danske GoAppified.

Passagerens smartphone er løsningen

Den traditionelle løsning med et fysisk rejsekort er dyr at vedligeholde, og den giver anledning til fejl og misforståelser for passageren. Hvorfor der skal findes bedre løsninger, hvis passageren fysisk glemmer at tjekke ud, eller ikke får tjekket ind, ligesom at passageren ikke nødvendigvis skal betale dyrt for at få udstedt et nyt rejsekort, når det bliver væk eller skal fornyes.

”Så for at gøre det let for passageren og billigt for transportøren, har vi udviklet en løsning hvor man benytter en app på smartphonen som digitalt rejsekort. Med vores løsning er det ikke er nødvendigt for passageren at tage deres smartphone op af lommen for at tjekke ind eller ud. Dermed kan vi sikre at alle får tjekket både ind og ud, og det gør det både lettere og mere innovativt og billigere for passageren og ikke mindst for transportudbyderen,” forklarer Søren Jensen.

Den nye Smart Beacon, som bliver ­introduceret på ITS kongressen.

Når passageren går igennem gaten eller står på perronen, registreres deres tilstedeværelse automatisk i skyen og når passageren sidder i toget, via installeret sensorer (BLE) og telefonen.
GoAppified har udviklet en ”trust score” i skyen der registrerer bevægelse fra mobilen, tilsammen med geofencing via GPS der tjekker om passageren reelt er i bevægelse og fysisk ombord på toget.
”Først der ved vi at passageren har påbegyndt en rejse, og når man forlader toget igen, ved vi hvilken gate eller perron man er stået af på, og kan beregne billetprisen imellem de 2 punkter. På intet tidpunkt er det nødvendigt for passageren at tage mobilen frem, eller tjekke ind eller ud. Vi klarer det hele med vores algoritme i skyen og holder passageren løbende orienteret med notifikationer på telefonen,” forklarer Søren Jensen.

I løbet af turen spørges der 60 gange i minuttet fra vores nye SkyFall beacon om passageren er tilstede i toget med verificering tilbage til vores beacon repository i skyen. Når passageren ikke længere registreres ombord, ved systemet hvor passageren er stået af. På den måde bliver det præcist beregnet, hvad turen skal koste med udgangspunkt i de informationer passageren har indtastet om sig selv i app’en, så vi også kender passagerens status – studerende, ansat ved militæret, pensionist eller pendler m.m.

Det skal være let

Proof of Concept-projektet for Flytoget har store perspektiver for den kollektive trafik, og Søren Jensen er ikke i tvivl om, at sådanne tiltag vil kunne flytte folks rejsevaner.

”Vi tror på at ved at gøre det let og tilbyde sine transporttjenester på passagerens præmisser, så kan man flytte passagerer over til den offentlige transport. Vores digitale rejsekort kommer ikke til at erstatte det fysiske rejsekort på kort sigt, men ligesom at vores penge i den fysiske verden er på vej til at blive digitale, bør de offentlige transportudbydere også få startet deres digitale rejse for at være med på den transformation der sker omkring os og bl.a. tilbyde vores løsning, som et digitalt supplement,” pointerer Søren Jensen.

Om GoAppified

GoAppified startede i 2015 med en mission om at sætte strøm til ­betalingsprocesser. Det første projekt var en løsning til at håndtere frokostbetaling for medarbejdere i firmakantinen med brug af bl.a. beacons. Det udviklede sig til et projekt med Arla automater, hvor forældre kunne indbetale penge på en ”digital wallet”, så deres børn kunne betale for mælken i skolen via GoAppifieds egen GoVend app.

Senere udviklede GoAppified den hvide MobilePay boks for Danske Bank der i dag findes i supermarkederne, og var med til at udvikle ­MobilePay fra at være en app til overførelse af penge imellem venner, til at blive en betalings-app.

GoAppified var også de første til at introducere egne betalingsterminaler med MobilePay indbygget og kalder sig i dag en Payment ­Solution ­Provider (PSP), der har fokus på at udvikle horisontale betalings­løsninger for erhvervskunder, som det digitale rejsekort og digitale ­kasseløsninger til bl.a. Danmarks største kantineudbydere og festivaler m.m.

Flere artikler

Nordjylland viser vej

Nordjylland viser vej

Mobilitet Sponseret indhold af: Region Nordjylland Nordjylland viser vej I Nordjylland har vi med målrettet arbejde gennem mange år udviklet en fælles mobilitetsstrategi, som bakkes op af alle kommuner, trafikselskab og regionen. Vi er stolte af, at...

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Mobilitet Sponseret indhold af: Aalborg Universitet Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport De populære emner indenfor transport har i mange år været cyklisme og offentlig ­transport, især metroer og ­letbaner. Privatbilisme er også altid et...

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Mobilitet Sponseret indhold af: DTO Logistik og transport skal bidrage til bundlinien Der er store økonomiske gevinster forbundet med at få styr på transport og logistik Tekst: Kristian Hegner Reinau, Lektor i trafik og transport Aalborg Universitet, Leder...