”GPSen åbnede et hav af muligheder for anvendelsen af GPS data,” Niels Agerholm. Foto: Colourbox

11. september, 2018

Fra grønne bølger til selvkørende biler – ITS er fremtiden

Intelligente Transportsystemer (ITS) gør vores hverdag lettere. Det er tekniske løsninger og it-systemer, der gør trafikken mere effektiv, miljørigtig og sikker ved at tilpasse sig den aktuelle trafik. Teknologien er i kraftig vækst både i Danmark og i udlandet.

Tekst: Jakob Lindmark Frier

Hvis du på magisk vis har ramt en grøn bølge af lyssignaler i bil eller på cykel, er det ikke tilfældigt. Sammen med informationstavler, trafiklys der skifter efter trafiktætheden eller hastighedstavler, der skifter anvisninger i løbet af dagen, er det eksempler på digitale løsninger, der skal tackle trafikale udfordringer som myldretid, forsinkelser og bilforurening.

De digitale løsninger, ITS i daglige tale, indebærer alt fra nye systemer og teknologisk udstyr til applikationer i mobile enheder, der kan være med til at lette trafikken, gøre transporten af gods og mennesker miljørigtig og effektiv. Og selvom det ikke er tydeligt for alle, er man i Danmark og udlandet kommer meget længere, end man var for bare få år siden.

Niels Agerholm, Lektor og sektionsleder ved Aalborg Universitet

”Fokus er gået fra at være teknik til at være anvendelse af teknik. Hvordan kan vi lave bedre byer? Hvordan kan vi reducere trængsel, forurening,” siger Svend Tøfting, formand for ITS Danmark.

Han mener, at ITS kan deles op i discipliner. Den ene handler om valg af transportmiddel. Her er ønsket at flytte folk fra privatbilen over i offentlige transportmidler eller på cykler. Den anden går ud på at optimere anvendelsen af vejnettet for de, der alligevel får rodet sig ud i en bil.

Mobility as a Service

For mange virker det uoverskueligt at skulle skifte bilen ud med bus, tog og cykel, når nu det er så nemt at sætte sig ind bag rattet. Det skal Mobility as a Service (MaaS) ændre på. Ideen er, at rejsende i fremtiden ikke behøver egen bil, men tilbydes en bil, et togsæde eller andet, der kan løse det aktuelle behov. Rejsen kan være med forskellige transportformer som sammensættes af MaaS-systemet, der kombinerer et bredt udvalg af transportformer i én service, der fungerer gnidningsfrit.

”Det vi ser i horisonten, er hvordan man får forskellige typer af transport til at hænge sammen gnidningsfrit. Det skal være nemt at skifte fra taxa til bus til tog. Man stiger ud af taxaen og ind i bussen osv. og tingene og betalingen er koordineret,” siger Niels Agerholm, Lektor og sektionsleder ved Aalborg Universitet.

Netop MaaS vil være et af de helt store emner, når der i september afholdes ITS World Congress i København, hvor der ventes 3.000-4.000 delegerede og 10.000 gæster.

Selvkørende teknologi

Størst vil fokus dog være på udviklingen indenfor autonom teknologi, der af Niels Agerholm beskrives som det tredje afgørende teknologiske skridt for ITS.

Fokus er gået fra at være teknik til at være anvendelse af teknik. Hvordan kan vi lave bedre byer? Hvordan kan vi reducere trængsel, forurening osv.?

Svend Tøfting, formand for ITS Danmark

”GPSen åbnede et hav af muligheder for anvendelsen af GPS data. Smartphonen gjorde at man gik fra at installere dyr teknologi i køretøjer eller på få lokaliteter til at have det hele i en telefon. Den har altså i den grad været med til at flytte mulighederne fra de få til masserne. Den tredje store teknologi bliver autonom, altså selvkørende, teknologi, som vi først er ved at se de første effekter af nu og formodentlig bliver meget, meget stor i løbet af fem år,” siger Niels Agerholm.

Ifølge ham skal vi forvente selvkørende biler på motorvejene i Europa i løbet af 4-5 år. Hvor langt tid der går før rattet pilles ud, og bilerne kører helt selv, er sværere at ­gisne om.

Fem niveauer for automatisering

Der er nemlig forskellige grader af automatisering af selvkørende biler. På niveau 1 begrænses hjælpen til f. eks fartstyring mens fremtidens biler på niveau 5 finder ud af det hele selv.

”På niveau 3 må du slippe rettet og drikke en kop kaffe. Men du skal stadig være til stede og klar til at tage over. På niveau 4 må du i princippet sætte dig til at sove bag rattet. Du behøver altså ikke være i nærheden af at kunne styre, der skal bare være et system, der fortæller at noget er galt, så du eller en fjernovervågning kan tage over. På niveau 5 er det systemet af biler og vejnet, der tilsammen finder ud af det hele selv,” siger Svend Tøfting.

Han understreger dog at niveau 5 på nuværende tidspunkt ligger et stykke væk, men det ikke er usandsynligt at se niveau 3/4 på vejene om 4-5 år.

”Der er masser af forsøg i USA med niveau 4, hvor der også har været nogle ulykker. Men der er jo også et stykke vej fra at få det til at fungere på en solbeskinnet vej i Arizona til en snedækket vej i Skandinavien,” siger Svend Tøfting.

Flere artikler

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Mobilitet Sponseret indhold af: GoAppified Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle GoAppified er et dansk FinTech selskab der bl.a. har udviklet infrastrukturen for det digitale rejsekort til norske Flytoget, så passageren ikke længere behøver at tage...

Nordjylland viser vej

Nordjylland viser vej

Mobilitet Sponseret indhold af: Region Nordjylland Nordjylland viser vej I Nordjylland har vi med målrettet arbejde gennem mange år udviklet en fælles mobilitetsstrategi, som bakkes op af alle kommuner, trafikselskab og regionen. Vi er stolte af, at...

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Mobilitet Sponseret indhold af: Aalborg Universitet Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport De populære emner indenfor transport har i mange år været cyklisme og offentlig ­transport, især metroer og ­letbaner. Privatbilisme er også altid et...

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Mobilitet Sponseret indhold af: DTO Logistik og transport skal bidrage til bundlinien Der er store økonomiske gevinster forbundet med at få styr på transport og logistik Tekst: Kristian Hegner Reinau, Lektor i trafik og transport Aalborg Universitet, Leder...