Sponseret indhold af: DTU

Foto: Autonomous Mobility

11. september, 2018

Krav om fleksible transportformer øger behovet for smart-mobilitet

I takt med at byernes befolkningstal stiger, øges presset på transportsystemet automatisk. For at forbedre mobiliteten, uden samtidig at øge luftforureningen og CO2-­udledningen, er der behov for et mere fleksibelt og intelligent transportsystem. På DTU forsker man i mulighederne for at udvikle smarte løsninger som øger mobiliteten og gør transporten lettere og billigere

Tekst: Sanne Aagaard

Den store trafikbelastning i de større byer medfører både forsinkelser og ineffektivitet. Vi spilder hundredvis af timer og milliarder euro om året på at sidde i kø. Hver gang vi sidder fast i trafikken, eller ikke kan komme med en overfyldt bus eller metro, føles vores transportsystem ”dumt”. Derfor stiger kravet om at finde smarte løsninger, som letter mobiliteten og øger fleksibiliteten. Det ved man på DTU, hvor man forsker i at udvikle intelligente og hurtige transportløsninger, som gør det let, smidigt og hurtigt at bevæge sig rundt i byen – og pendle mellem hjem og arbejde.

Transportsystemet skal tilpasse sig

Traditionelt fungerer den offentlige kollektive trafik ved, at det er mennesket, der tilpasse sig systemet og ikke omvendt. Vil man transporteres nogen steder hen, må man derfor kende både køreplaner, stoppe­steder og rejsetider. 

De traditionelle transportformer er meget stive, især hvis du ikke har din egen bil eller cykler, men er afhængig af den offentlig transport. Det er dog ved at ændre sig nu. Alene det, at vi kan trække alle nødvendige informationer ned på vores smartphones, imens vi bevæger os rundt i byen, gør systemet langt mere smidigt, siger Francisco Pereira, professor på DTU.

Smart-mobilitet – den intelligente løsning

Smart-mobilitet handler helt basalt om at skabe et holistisk og integreret transportsystem, som gør transporten billigere, enklere og mere effektiv til gavn for både mennesker og samfundet.

For at rejsetiden kan forkortes og transporten gøres billigere og mere effektiv, må der være en større sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Det er helt essentielt, at de to parametre arbejder meget tættere sammen i fremtiden. For at få det til at ske har vi brug for transportformer, der tilpasses, det vi har brug for og efterspørger, at efterspørgslen er forudsigelig og at vi forstår transportformerne, forklarer Francisco Pereira. 

Det bliver endnu mere smart

Meget af smart-teknologien er her allerede i dag, men ifølge Francisco Pereira vil fremtidens smart-teknologi som smartphone apps og In-Vehicle Systems blive endnu mere intelligente og pro-aktive. I fremtiden vil vi komme til at opleve mange flere forskellige former for smart mobilitet, end dem vi kender i dag. Førerløs-­mobilitet er et eksempel

Tænk, hvis en førerløs bil kommer og henter dig, når du har brug for det og transporterer dig, hvorend du skal hen! Det scenarie åbner for uendelige responsive on-demand transportmuligheder i fremtiden, siger Francisco Pereira.

Francisco Pereira mener også, at vi får en mere dynamisk prissætning på transport, som skal øge incitamentet til at benytte billigere og mere miljøvenlige transportformer. Samtidig forudser han, at vi kommer til at betragte rejser på samme måde som andre tjenester, hvor vi betaler for en service, enten gennem en fast sats eller via en månedlig regning, der dækker alt, man har brugt.

Forestil dig at dit rejsekort giver dig en dør til dør-menu med flere muligheder, der er tilpasset dine specifikke behov. Det sker allerede inden for telekommunikation, energi, vand og affaldsindsamling – hvorfor ikke med mobilitet, siger Francisco Pereira.

Forskning i smart mobilitet

På DTU samarbejder en række forskere og ph.d.-studerende med Google Research, Massachusetts Institute of Technology, Movia, Copenhagen Solution Lab, Leapcraft A/S og Vejdirektoratet om flere forskellige smart-mobilitet-projekter.

Et af projekterne afprøver bl.a. mulighederne for at forudsige og kontrollere fremtidens smart mobilitet teknologier ud fra forskellige modeller og simulerede virtuelle scenarier. Målet er at optimere den overordnede trafikstyring, og ved hjælp af kunstig intelligens styre alle informationer i forhold til den kollektive trafik, som tog, bus og metro og på vejene, hvor bilerne ved hjælp af et In-Vehicle Monitoring System, får direkte real-tids beskeder om ulykker på motorvejen eller kødannelse i byerne f.eks. pga. af musik- eller sports­begivenheder.

I fremtiden vil vi få langt flere informationer direkte gennem apps i vores smartphones eller gennem indbyggede smart teknologi i vores biler i real-tid. Det kan lade sig gøre fordi vi hele tiden bliver bedre til at udvikle modeller, som kan forudsige scenarier og som ved hjælp af kunstig ­intelligens selv kan advisere os, slutter Francisco Pereira.

Flere artikler

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Mobilitet Sponseret indhold af: GoAppified Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle GoAppified er et dansk FinTech selskab der bl.a. har udviklet infrastrukturen for det digitale rejsekort til norske Flytoget, så passageren ikke længere behøver at tage...

Nordjylland viser vej

Nordjylland viser vej

Mobilitet Sponseret indhold af: Region Nordjylland Nordjylland viser vej I Nordjylland har vi med målrettet arbejde gennem mange år udviklet en fælles mobilitetsstrategi, som bakkes op af alle kommuner, trafikselskab og regionen. Vi er stolte af, at...

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Mobilitet Sponseret indhold af: Aalborg Universitet Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport De populære emner indenfor transport har i mange år været cyklisme og offentlig ­transport, især metroer og ­letbaner. Privatbilisme er også altid et...

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Mobilitet Sponseret indhold af: DTO Logistik og transport skal bidrage til bundlinien Der er store økonomiske gevinster forbundet med at få styr på transport og logistik Tekst: Kristian Hegner Reinau, Lektor i trafik og transport Aalborg Universitet, Leder...