Transportens Dag finder sted den 26. september kl. 11-16 i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

11. september, 2018

Transporten ser fremad

Det er i år tiende gang, at der afholdes ­Transportens Dag hos i Industriens Hus. Her mødes transport­branchen, politikere, myndigheder og andre med interesse i transport og infrastruktur for at drøfte aktuelle spørgsmål, der optager branchen.

Selvom der er tale om en slags ­jubilæum har DI Transport valgt at bruge dagen på at se fremad. Fokus vil være på digitalisering, automatisering og anvendelse af blockchain teknologien i transportbranchen. Tendenser, der potentiel kan ændre transportbranchen, hvad enten man snakker om passagertransport, vejtransport, søtransport eller luftfart.

En af hovedtalerne på Transportens Dag 2018 er dansk-amerikaneren Danny Lange, der er Vice-President hos Unity Technologies, og en af verdens førende eksperter inden for kunstig intelligens og maskinlæring. Han har tidligere arbejdet som ansvarlig for maskinlæring hos Amazon. På Transportens Dag vil han komme med sin vurdering af, hvordan kunstig ­intelligens er på vej til at ændre transporten.

En anden af de teknologiske udviklinger, der optager mange transportvirksomheder, er anvendelse af blockchain-teknologien. Sidsel Rytter Løschenkohl er ekspert i blockchain hos Deloitte i deres Blockchain Lab for Europe. Hun vil på Transportens Dag fortælle om perspektiverne i teknologien, der bl.a. gør det muligt at forbedre informationsgangen i transport­systemet.

Forbedringerne af transportsystemerne vil også være i fokus hos den tredje hovedtaler på Transportens Dag, Allan Larsen, der er professor på DTU med speciale i optimering af transport inden for både godstransport og persontransport.

Traditionen tro inviterer DI Transport politikerne til at deltage i en transportpolitisk åbningsdebat på Transport­ens Dag. I år er der fokus på klima og infrastruktur. Der er tale om to vigtige emner for transport­branchen, og som også kan komme til at spille en væsentlig rolle i valgkampen.

Regeringen har annonceret, at den i efteråret vil komme med et udspil til initiativer, der kan bidrage til reduktioner i CO2-udledningen inden for landbrug, boliger og transport. Deltagerene på Transportens Dag vil få mulighed for at høre fra politikerne, hvordan transporten skal bidrage.

Den politiske debat vil også tage fat på et andet meget vigtigt emne for transportbranchen, nemlig hvordan man får taget fat på de nødvendige investeringer i infrastrukturen.

Transportens Dag finder sted den 26. september kl. 11-16 i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding via transport.di.dk

Flere artikler

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Mobilitet Sponseret indhold af: GoAppified Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle GoAppified er et dansk FinTech selskab der bl.a. har udviklet infrastrukturen for det digitale rejsekort til norske Flytoget, så passageren ikke længere behøver at tage...

Nordjylland viser vej

Nordjylland viser vej

Mobilitet Sponseret indhold af: Region Nordjylland Nordjylland viser vej I Nordjylland har vi med målrettet arbejde gennem mange år udviklet en fælles mobilitetsstrategi, som bakkes op af alle kommuner, trafikselskab og regionen. Vi er stolte af, at...

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Mobilitet Sponseret indhold af: Aalborg Universitet Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport De populære emner indenfor transport har i mange år været cyklisme og offentlig ­transport, især metroer og ­letbaner. Privatbilisme er også altid et...

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Mobilitet Sponseret indhold af: DTO Logistik og transport skal bidrage til bundlinien Der er store økonomiske gevinster forbundet med at få styr på transport og logistik Tekst: Kristian Hegner Reinau, Lektor i trafik og transport Aalborg Universitet, Leder...