3. september, 2018

Der er huller i pensionsosten

I Danmark har vi et godt pensionssystem. Men det er ikke uden mangler. Ældre Sagen vil forbedre forholdene.

Tekst: Ældresagen

At det danske pensionssystem er ret unikt, ved man udmærket i Ældre Sagen. Det er af eksperter flere gange blevet udpeget til at være verdens bedste, bl.a. fordi vi har folkepensionen, der giver alle et vist indkomstgrundlag, og fordi vi fremover vil justere folkepensionsalderen opad, i takt med at danskerne bliver ældre. Men i organisationen møder man også hver dag medlemmer, som er frustrerede over deres pensionssituation. Og Ældre Sagen ser også på hullerne i pensionsosten – de udfordringer, som gør, at pensionssystemet skal justeres. Et af problemerne er, at ikke alle får sparet op til egen alderdom:

”Også i fremtiden vil vi se en gruppe pensionister, der af forskellige årsager ikke selv har sparet op til pensionen. Vi ser også, at vi i dag har en gruppe folkepensionister med lave- og mellemstore indkomster, der får for lidt ud af at have sparet op i en pensionsordning, fordi de bliver for kraftigt modregnet voldsomt i deres folkepension,” siger Michael Teit Nielsen, der er vicedirektør i Ældre Sagen.

Egen opsparing skal gælde alle

Folkepensionen skal også i fremtiden være fundamentet i det danske pensionssystem, men den er ikke tilstrækkelig til at sikre alle en god nok indkomst som ældre.

”Arbejdsmarkedsbaserede pensionsordninger omfatter ikke alle, og der er en stor restgruppe, som ikke selv sparer op til deres pension, eller sparer alt for lidt op. Når de går på pension, vil de stort set ikke have anden indkomst end folkepension og ATP,” siger Michael Teit Nielsen.

Derfor foreslår Ældre Sagen, at der skal være en obligatorisk pensionsopsparing for alle, der ikke allerede har en tilstrækkelig supplerende opsparing, i størrelsesordenen 20.000 kr. om året. For dem, som er på kontanthjælp og lignende, må staten træde til og bidrage til opsparingen.

”Staten kommer i sidste ende alligevel til at hjælpe dem, der ikke har sparet nok op, i form af bl.a. ældrecheck og andre supplerende ydelser. Derfor kan staten se det som om en investering i en fremtidig besparelse, for opsparingsbidraget vil spare fremtidige udgifter til ældrecheck mv.,” siger Michael Teit Nielsen.

Regulering og modregnestykke

Et andet problem er, at folkepensionen ikke bliver reguleret fuldt ud. Når der reguleres efter lønudviklingen, sker der typisk et fradrag på 0,3 pct.:

”Det lyder måske ikke af meget, men set hen over alle de år, der har været dette fradrag i reguleringen, har det betydet, at en pensionist med kun folkepension og ATP får 8.000 kr. mindre i pension, før skat, om året. Det er for os desuden et principielt spørgsmål, at denne forskelsbehandling må ophøre,” siger Michael Teit Nielsen.

…der er en stor ­restgruppe, som ikke selv sparer op til deres pension, eller sparer alt for lidt op. Når de går på pension, vil de stort set ikke have anden indkomst end folkepension og ATP

Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen

Regeringen og Dansk Folkeparti har tidligere i år indført et ekstra skatte­fradrag til dem, der indbetaler til deres pensionsordning. Det har man gjort for at forsøge at opveje den kraftige ­modregning i folkepensionen, som mange med små og mellemstore indkomster oplever. Den meget kraftige modregning er det, der teknisk kaldes ”samspils­problemet”.

”I Ældre Sagen finder vi det paradoksalt, at regeringen kun har gjort noget for de erhvervsaktive, der fremover vil mærkesamspilsproblemet. Men dem, der mærker det her og nu, er blevet totalt overset. Det er en mangel, som statsministeren har medgivet os i et interview i vores medlemsblad,” siger Michael Teit Nielsen.

Over sommeren har Ældre Sagen udarbejdet et forslag, som giver dem af de nuværende folkepensionister, der mærker samspilsproblemet, en kompensation svarende til den, der gives de kommende pensionister. Og fundet en udformning, der udfases i takt med, at kommende pensionister er blevet ”forhåndskompenseret” via skattefradrag.

”Vi mener, det er en fair og salomonisk løsning og håber, at regeringen og Dansk Folkeparti bliver inspireret af forslaget i deres forhandlinger om finansloven for 2019,” slutter Michael Teit Nielsen.

Flere artikler

Bankdata: Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen

Bankdata: Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen

Økonomi Sponseret indhold af: Bankdata Bankdata: ­Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen En underskov af fintech-virksomheder er i gang med at ændre hele finansverdenen til et åbent økosystem af tilbud. It-udvikling gør det muligt, og bankerne opruster...

Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne

Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne

Økonomi Sponseret indhold af: PA Consulting Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne Det er ikke svært at få øje på udfordringerne, når fintech-startups og finansielle institutioner skal samarbejde. Men et unikt øjeblik er opstået i...

Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne

Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne

Økonomi Sponseret indhold af: Festina Finance Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne Ny it-platform i Middelfart Sparekasse skal frigive tid til kunderne og samtidig forbedre kundeoplevelsen. Tekst: Sebastian Kjær Uanset om der er tale om et nyt job i...

Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab

Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab

Økonomi Sponseret indhold af: Willis Towers Watson Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab Nye skandaler vil ramme finanssektoren i takt med, at hackere og svindlere bliver dygtigere. Derfor er risikoberedskabet vigtigere end nogensinde før. Kundernes tillid...