Sponseret indhold af: Obton

13. november, 2018

Grønne investeringer slår kul, olie, gas – og nu også aktier på afkast

Grønne investeringer er blevet en attraktiv kilde til afkast blandt investorer og har samtidig udviklet sig til et foretrukket alternativ til investeringer i aktier og obligationer i en portefølje. Investering i vedvarende energi giver nemlig et afkast, der er uafhængigt af konjunkturer.

Oliver Peters er investeringsdirektør i Obton.

Aktier og obligationer er ikke længere bare det, du skal kigge efter, når du skal sammensætte din investeringsportefølje. Du skal også tænke på, hvilke typer aktier du investerer i, og så kan også grønne investeringer med fordel puttes ned i porteføljen. For ikke nok med, at du dermed hjælper den grønne omstilling på vej, du bliver tilmed belønnet for det med et ganske fornuftigt afkast.

Faktisk har de alternative investeringer, herunder vindmølle- og solcelleparker, reddet de danske pensionskunder fra en gigantisk økonomisk lussing som følge af faldet på aktie- og obligationsmarkederne. Ifølge Finans.dk har pensionskæmperne handlet fornuftigt og i tide ved at opkøbe tilstrækkeligt med alternativer, så tabet på aktier og obligationer ikke har slået helt så hårdt igennem på danskernes pensionsopsparinger. Fx tabte ATP over 3 mia. kr. på aktier og obligationer i 1. kvartal, men det meste blev tjent hjem igen på alternative investeringer. Adm. direktør Christian Hyldahl forklarer, at det er vigtigt i en tid med stor usikkerhed på aktiemarkederne netop at have nogle investeringer, som giver mere stabile afkast end de børsnoterede aktier.

Grøn og økonomisk bæredygtig

Ifølge en analyse foretaget af Fossil Free Indexes klarer en aktieportefølje med grønne teknologier og uden klimasyndere sig bedre end markedet generelt både på kort og lang sigt. At investeringer i vedvarende energi er attraktive, ses også ved, at nogle af de største investorer i landet satser mere grønt i disse år, blandt andet gennem solcelleparker og vindmølleparker. De mindre investorer følger trop ved at alliere sig med partnere, der fokuserer på netop store energiprojekter som investering.

Oliver Peters er investeringsdirektør i Obton, som er specialiseret i grønne investeringsformer, og han peger på, at de støtteordninger, der hidtil har båret den grønne omstilling frem, er ved at falde bort. Simpelthen fordi, projekterne efterhånden kan stå selv i takt med, at de vedvarende energianlæg bliver mere effektive og billigere at opføre.

”Kombineret med en massiv global udbygning er det en væsentlig faktor for, at grøn energi er en god og fremtidssikker investering. For eksempel er priserne på solceller raslet ned med 80 pct. på ti år, samtidig med at de er blevet mere effektive og billigere at sætte op, hvilket er en helt utrolig udvikling, der lover godt,” siger han.

Strålende alternativ til aktier og obligationer

Oliver Peters hæfter sig ved, at det som aktie- og obligationsmarkedet ser ud i dag, er ønskværdigt med alternativer i en portefølje, som er uafhængig af det øvrige finansmarked, da aktier er historisk dyre. Obligationer kan være en god modvægt til eventuelle fald i aktiekurser, men han vurderer, at investorer lige nu påfører sig selv en højere risiko ved at vælge en overvægt af aktier for at imødegå de minimale afkast på obligationer.

”En alternativ investering i solenergi giver et attraktivt merafkast i forhold til f.eks. de 10-årige tyske statsobligationer, der pt. ligger på ca. 0,3 pct. Til sammenligning giver solprojekter i samme land 7-8 pct. i afkast fra driften og de afregningspriser, man er garanteret for strømmen,” siger investeringsdirektøren.

Balance i porteføljen

Mens de institutionelle investorer med en pengetank i ryggen har mulighed for at købe direkte ind på hele projekter inden for vedvarende energi, kan private investorer få tilsvarende adgang til de stabile afkast gennem eksempelvis investeringshuset Obton. Grønne investeringer har været Obtons kerneprodukt siden 2009, hvor den købte den første solcellepark. Sidenhen har virksomheden oparbejdet stor erfaring gennem indkøb og administration af mere end 500 store energiprojekter, primært i europæiske lande med en fornuftig balance mellem afkast og risiko. Det har placeret Obton blandt de 10 største indkøbere af solenergi i Europa og virksomheden er i dag den største udbyder af denne type projekter.

”Vi er rigtig godt tilfredse med, at der nu er dokumentation for, at grønne investeringer ikke bare er noget, man foretager med hjertet, men også med et selvsikkert blik på lommeregneren. Investering i vedvarende energiformer har vist sit værd som et naturligt element i en velafbalanceret portefølje af forskellige aktivtyper, og samtidig er afkastene uafhængige af investeringsmarkedet i øvrigt,” siger Oliver Peters.

Læs mere om investeringscasen på www.obton.com

Motivation til ­investering

Obton er Danmarks største udbyder af investeringsprojekter baseret på ejerskabet af store, europæiske projekter i vedvarende energi, hvis afkast er uafhængige af det øvrige finansmarked.

Virksomheden lokaliserer og udvælger solcelleparker og vindmøller, der normalt er forbeholdt store, finansielle aktører og gør dem tilgængelige for private- og selskabsinvestorer med indskud, der starter ved 750.000 kr.

Læs mere på www.obton.com

Flere artikler

Bankdata: Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen

Bankdata: Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen

Økonomi Sponseret indhold af: Bankdata Bankdata: ­Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen En underskov af fintech-virksomheder er i gang med at ændre hele finansverdenen til et åbent økosystem af tilbud. It-udvikling gør det muligt, og bankerne opruster...

Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne

Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne

Økonomi Sponseret indhold af: PA Consulting Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne Det er ikke svært at få øje på udfordringerne, når fintech-startups og finansielle institutioner skal samarbejde. Men et unikt øjeblik er opstået i...