Foto: Pixabay

15. oktober, 2018

Cirkulær økonomi i byggeriet handler om at stille de rigtige spørgsmål

Det ville kræve tre kloder, hvis alle skulle leve, som vi gør i Danmark. Allerede i dag tager det naturen lidt over halvandet år at genopbygge, hvad verdens befolkning bruger af ressourcer på ét enkelt år. Derfor bliver vi nødt til at gentænke vores måde at leve og forbruge på. Vi har ingen tid at spilde, for verdens befolkning vil vokse fra 7 milliarder i dag til ca. 10 milliarder i 2050. Det er derfor tid til at transformere samfundet til at tænke mere bæredygtigt til gavn for de fremtidige generationer.

Tekst: Mette Qvist, direktør Green Building Council Denmark (DK-GBC)

Mette Qvist, direktør Green Building ­Council Denmark (DK-GBC)

På globalt plan er der således ved at opstå mangel på naturressourcer såsom kobber og jern. Men også helt almindelige materialer som fx kvartssand, der bruges til alt fra glasproduktion til tilslag i beton. Denne ressourceknaphed skaber et stigende pres mod en mere cirkulær økonomi. Men at lukke materialekredsløbene er ikke uproblematisk. Fortidens synder forfølger os ind i fremtiden og gør det vanskeligt både økonomisk og teknologisk at genbruge mange af de nuværende ressourcer, der står i de eksisterende bygninger. PCB og blyforurening af byggematerialer er eksempler på, hvor galt det kan gå.

Mange undersøgelser peger i samme retning; cirkulær økonomi er et skridt på vejen mod en mere bærekraftig fremtid. Tiden er derfor inde til, at vi gør ord til handling og realiserer de cirkulære tanker i byggebranchen.

Skal forbruge færre ressourcer

Implementering af cirkulær økonomi starter i designfasen og skal tænkes ind, både når vi bygger nyt og renoverer. Men hvordan gør vi det i praksis? Det kan gøres ved, at vi i designfasen f.eks. vælger byggematerialer ud fra deres robusthed og holdbarhed i forhold til hele bygningens levetid og dermed mindsker miljøpåvirkningen ved at forbruge færre ressourcer. Et andet eksempel er at designe bygninger, så de er lettere at adskille og har dokumentation på, at byggematerialerne ikke indeholder farlige kemikalier. Således optimerer vi forudsætninger for, at byggematerialer i fremtiden kan genanvendes i et cirkulært kredsløb, og undgår samtidig at gentage fortidens fejl.

Reducering af miljøbelastningerne

I forhold til genbrug og genanvendelse er det også vigtigt at være opmærksom på eventuelle modsætningsforhold i formålet med upcycling af byggematerialer. F.eks. kan hensigten med genbrug og genanvendelse være af æstetisk og arkitektonisk karakter og måske blot udført i en mindre bygningsmæssig skala, hvorfor effekten af reducering af miljøbelastninger i det store billede ikke vil veje betydeligt. Omvendt står bygningens bærende konstruktioner for en særlig stor del af de samlede miljøbelastninger, hvorfor genbrug og genanvendelse i denne skala vil have en stor effekt på reducering af miljøbelastningerne. Et godt eksempel på sidstnævnte er stål som byggekomponent, der allerede i dag genanvendes i stor stil, hvorimod genanvendelsen af beton stadig er på forsøgsstadiet, ligesom den miljømæssige gevinst fortsat er tvivlsom. Under alle omstændigheder står det klart, at det er en bæredygtig og hensigtsmæssig løsning at indtænke langtidsholdbare og fleksible løsninger, hvor det er muligt at tilpasse, ombygge, genbruge og genanvende større og mindre byggekomponenter.

Kombinationsmuligheder med cirkulær økonomi

I den cirkulære dagsorden er træ, som er en fornybar ressource, et materiale der kan anvendes i kombination med egnede genbrugsmaterialer med henblik på at mindske miljø-aftrykket af den specifikke bygning. Med andre ord har vi i dag allerede kombinationsmuligheder i forhold til at arbejde med cirkulær økonomi. Derfor bør vi samle dokumentation på byggematerialer, som vores fremtidige bygninger består af, så vi i fremtiden på et oplyst grundlag får endnu flere kombinationsmuligheder at arbejde med i den cirkulære dagsorden.

Det giver god mening at handle og tænke cirkulært med det, vi ved i dag. Det gør vi bedst ved at designe vores bygninger, så de er lette at ombygge til anden anvendelse, lette at adskille og samtidig har dokumentation for indholdet i byggematerialer, som bygningen består af. Derfor kan cirkulær økonomi hjælpes godt på vej ved at stille de rigtige spørgsmål i designfasen. Eksempler herpå kunne være, hvilket materialevalg giver en mindre miljøbelastning, eller hvilken forskellig anvendelse kan denne bygning tænkes at skulle benyttes til over 60 år? Og hvis vi ønsker at genanvende et givent materiale, hvorfor gør vi det så? Er det af æstetiske årsager? Eller handler det om en del af den bærende konstruktion og betyder derfor en mærkbar reducerende effekt på miljøaftrykket?

Disse spørgsmål er et godt udgangspunkt for det lange seje træk, som byggesektoren står overfor for at skabe et cirkulært og bæredygtigt forretningsgrundlag.

Flere artikler

En ambitiøs linje  for fremtidens energi- og klimapolitik

En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik

Bæredygtighed En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik Med den grønneste energiaftale i danmarkshistorien blev samtlige partier i ­Folketinget i sommer enige om at afsætte sammenlagt ca. 20 mia. kr. til den grønne omstilling. Energiaftalen...

Vertikale skove og planter på job i byen

Vertikale skove og planter på job i byen

Bæredygtighed Vertikale skove og planter på job i byen Når Building Green løber af stabelen d. 31.oktober og 1. november, gæstes Forum i ­København blandt andre af den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri, grund­lægger af det Milanobaserede...

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Bæredygtighed ”Hvad vil I dog med økologisk tøj?” Dansk mode med god samvittighed: Det kan sagtens lade sig gøre at producere lækkert tøj uden at efterlade en beskidt, træls miljøregning til efterkommere her på Jorden. På ti år har virksomheden Knowledge...

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Bæredygtighed Kampen mod madspild er først lige begyndt Stop Spild Af Mad har vokset sig til en omfattende folkebevægelse, som samarbejder med EU, FN og samtlige danske regeringer siden 2009. I spidsen for hidtil 10 års arbejde i madens tjeneste står...

Discount med holdning – også til madspild

Discount med holdning – også til madspild

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Rema 1000 Discount med holdning – også til madspild Madspild er et stort problem – også i detailbranchen. Derfor har REMA 1000 gennem de sidste ti år været ­bannerfører på området. Kampen mod madspild er ­blevet en vigtig del af...

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Bæredygtighed Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator Fra kakao og honning til banklån for bønder. Det er kun ét eksempel ud af 30 forretningsideer fostret i ligeså mange danske virksomheder, der over to år deltager i SDG Acceleratoren. Et...

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker? Cirkulær økonomi er det nye sort, men faktisk er det gammel vin på nye flasker. I hvert tilfælde når det handler om murværk og tagsten. I gamle dage flyttede bonden nemlig...