20. september, 2018

Hvem stiller op når den ­samlede regning skal betales?

Alle kender nok til situationen at have afsluttet et dejligt måltid på en restaurant i selskabeligt lag, og når ­regningen ­kommer, så kigger alle på hinanden. For hvem skal mon betale? Ofte ender det med, at regningen ­fordeles ligeligt efter priser på ­menukortet, men hvor ville det være behageligt, hvis en af gæsterne forbarmede sig over de andre og betalte hele gildet.

Tekst: Mette Qvist

Dette er blot et forsimplet billede på den situation vi står i nu i forhold til vores samfunds udvikling. Og hvem kan sige sig fri for at være lidt passiv, når grobunden for at skabe vækst for ens virksomhed koster på klodens evne til at være bærekraftig.

Det danske samfund er skabt på de samme økonomiske præmisser, som i resten af verden, nemlig med baggrund i en vækst, der har haft et u-bæredygtigt forbrug af naturens ressourcer, og været drevet af en konsekvent tilsidesættelse af miljømæssige hensyn i jagten på økonomiske gevinster.

Bevidstheden om de miljømæssige konsekvenser begyndte i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne, hvor unge universitetsstuderende fik befolkningen og politikerne til at tænke på ­miljøet. Det var dengang ikke noget særsyn, at folk bare trak på skulderen., hvis vandet i åen var skummende og grumset, og blodrøde plamager snoede sig fra havneudløbet og hen langs stranden.

Økonomiske tankegods

Inden miljøbevægelsen var der i samfundet en generel overbevisning om, at naturen gennem fortynding selv kunne rense op efter forurening, blot kloakrøret blev længere og skorstenen højere. Denne bevægelse og erkendelse har været for opadgående lige siden.

erdenssamfundet med FN i spidsen har via initiativer som klimaaftaler og FN’s 17 verdensmål, sat fokus på, af at vi ikke længere kan ignorere negative eksternaliteter som miljøforurening, klimaforandringer, ressource mangel og sociale/menneskelige hensyn. Det er således ikke længere legitimt at bruge undskyldninger som beskrevet i det neoklassiske økonomiske tankegods af den amerikanske økonom Milton Friedman i hans artikel ”The Social Responsibility of Business Is to Increase Its Profits” i New York Times 13. sept. 1970.

Meget er sket siden 1970, men overraskende nok bliver mange danske i beslutningstagere, når de skal skabe Danmarks fremtidige byer og byrum, stadig målt på Milton Friedmans paradigme med kortsigtet økonomisk fokus. Ofte anvendes indvendingen ”vi afventer, at det politiske felt kommer og regulerer virksomheders påvirkning på negative eksternaliteter på det omgivne samfund”. Dette på trods af, at globale tiltag til fremme af en bæredygtig udvikling forsøger at oplyse og aktivere alle aktører til at tage frivilligt ansvar og handle derefter.

Mette Qvist, Direktør, Green Building Council Denmark.

Ressourcekrævende sektor

I erkendelse af, at den ønskede bærekraftige udvikling går for langsomt, har bygge­sektoren på brancheniveau etableret rammebetingelser, som adresserer både økonomiske hensyn og de negative eks­ternaliteter så som miljøforurening, hvilket en ressourcekrævende sektor som byggeriet uundgåeligt er ansvarlig for. Sådanne ambitiøse rammebetingelser går ud over den enkelte organisations forretningsmodel, og skaber en incitamentsstruktur, der bringer kernekompetencerne for det enkelte led i værdikæden i spil, og derved skaber et kommercielt og bæredygtigt forretningsgrundlag for alle led samtidig.

Denne nedbrydning af ”silotænkning” og respekt for hinandens spidskompetencer er med til at sikre, at vi når et kompromis, hvor både økonomiske, miljømæssige og sociale eksternaliteter bliver vurderet i en dynamisk kontekst. Derved opnår vi en højere baseline og kvalitet i alle parametre, frem for et ensidigt kort sigtet økonomisk fokus. Men det kræver, at vi arbejder med økonomiske tidshorisonter, der strækker langt udover byggefasen af vores byggerier, samt at vi indtænker drift og vedligeholdelsesomkostninger i design og anlægsfasen.

Stigningen i antallet af OPP projekter

Det positive er, at den totaløkonomiske tilgang vinder frem i byggesektoren i ­Danmark. Eksempler herpå, er stigning­en i antallet af OPP projekter, og at flere bygherrer vælger at udføre totaløkonomiske vurderinger af deres bygninger via bæredygtighedscertificeringer. Det er klare signaler på holdningsændring­er, som vi ­hilser hjerteligt velkommen i ­Green Building Council Denmark, som er en medlems­organisation, med støtte fra 310 organisationer/virksomheder, som ønsker, at skabe en ramme for fremtidens bæredygtige løsninger ved at forholde sig til de negative eksternaliteter i form af en bæredygtighedscertificering. Bæredygtighedskriterierne, inddrager hvert led af værdikædens specifikke kompetencer og forholder sig samtidig til afledte effekter fra eksternaliteter. Det skaber forudsætningerne for, i fællesskab, at betale fortidens udestående samfundsmæssige regning til gavn for fremtidige generationers livskvalitet. For at etablere det nødvendige momentum skal alle med, og lære at tænke ud over egen forretningsmodel. Så tag aktiv stilling, så det ikke er din organisation, som lurepasser, når regningen på restauranten skal betales.

Flere artikler

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Byggeri Sponseret indhold af: COWI Vi udvikler fremtidens byer netop nu Med den stigende urbanisering får bæredygtig byudvikling øget betydning både herhjemme og i udlandet, siger markedsdirektør Søren Adamsen fra COWI, som alene i Danmark er involveret i...

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Mobilitet Sponseret indhold af: GoAppified Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle GoAppified er et dansk FinTech selskab der bl.a. har udviklet infrastrukturen for det digitale rejsekort til norske Flytoget, så passageren ikke længere behøver at tage...

Nordjylland viser vej

Nordjylland viser vej

Mobilitet Sponseret indhold af: Region Nordjylland Nordjylland viser vej I Nordjylland har vi med målrettet arbejde gennem mange år udviklet en fælles mobilitetsstrategi, som bakkes op af alle kommuner, trafikselskab og regionen. Vi er stolte af, at...

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Mobilitet Sponseret indhold af: Aalborg Universitet Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport De populære emner indenfor transport har i mange år været cyklisme og offentlig ­transport, især metroer og ­letbaner. Privatbilisme er også altid et...

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Mobilitet Sponseret indhold af: DTO Logistik og transport skal bidrage til bundlinien Der er store økonomiske gevinster forbundet med at få styr på transport og logistik Tekst: Kristian Hegner Reinau, Lektor i trafik og transport Aalborg Universitet, Leder...