Urbanisering, klimatilpasning og grøn omstilling

Urbanisering, klimatilpasning og grøn omstilling

Michael H. Nielsen

Urbanisering, klimatilpasning og grøn omstilling

Når vi planlægger fremtidens boliger, bygninger og byer skal vi tænke anderledes end i dag. Befolkningen flytter sig, energiforsyningen og byggerierne bliver grønnere, trafikken og vejret ændrer sig – og den nye ­teknologi giver nogle muligheder, vi har svært ved at forestille os.

Tekst: Michael H. Nielsen, direktør Erhvervs-og brancheservice i Dansk Byggeri

I bygge- og anlægsvirksomhederne er vi optaget af at levere løsninger på centrale samfundsudfordringer. Og vi kommer ikke uden om urbanisering, klimatilpasning og hele den grønne omstilling, hvor Danmark har en målsætning om at være fri af fossile energikilder i 2050.

Som i resten af verden oplever vi en tilflytning til de større byer. Vi taler om en dobbelt urbanisering. Befolkningen flytter mod universitetsbyer som Ålborg, Århus, Odense og København. Men også mod regionale vækstcentre som Silkeborg, Kolding, Køge og Hillerød. Udviklingen viser et nuanceret billede af urbaniseringen i Danmark.

Den kollektive trafik skal tænkes ind i byplanlægningen fra begyndelsen for at kunne tilbyde attraktiv transport og et alternativ til bilen. Selvkørende biler vil måske om nogle år vende op og ned på hele trafik- og byplanlægningen. Og byerne skal udformes og designes, så de tager højde for klimaændringerne. Vi skal effektivt kunne lede store mængder af regn væk, og ved kystbyerne skal vi kunne beskytte os mod forhøjede vandstande.

I fremtiden vil teknologien i høj grad sætte nye rammer for den måde, vi bygger og udvikler vores byer på. Big data giver nye muligheder for at planlægge og servicere byerne, f.eks. i forbindelse med oplysninger om trafikmønstre, parkering, luftkvalitet og brug af kollektiv trafik. Men teknologien kommer også til at spille en vigtig rolle i den fremtidige energiforsyning.

Den grønne omstilling betyder, at vores energiforsyning i fremtiden skal baseres på vedvarende energikilder som vind, sol og energi fra undergrunden. Det kræver, at vi tænker bygninger og byudvikling ind som en del af energisystemet. Bygninger skal være energieffektive – det gælder også de bygninger, vi renoverer og fornyer. Behovet for energi til opvarmning skal reduceres, og ny teknologi skal gøre det muligt at lagre energi i vores bygninger, når der er rigeligt af den. Og modsat afkoble energiforsyningen, når der er for lidt energi.

Den grønne omstilling handler også om at bringe forbruget af ressourcer og materialer ned. Her spiller byggeri og anlæg en central rolle, fordi 35 pct. af alt det affald, der produceres, kommer herfra. Udvikling af bæredygtighed og cirkulær økonomisk forretningstænkning er nye aspekter, som vi blot lige har taget hul på, men som kommer til at spille en meget mere central rolle i fremtidens bygge- og anlægsbranche.

Flere artikler

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Byggeri Sponseret indhold af: COWI Vi udvikler fremtidens byer netop nu Med den stigende urbanisering får bæredygtig byudvikling øget betydning både herhjemme og i udlandet, siger markedsdirektør Søren Adamsen fra COWI, som alene i Danmark er involveret i...

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Mobilitet Sponseret indhold af: GoAppified Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle GoAppified er et dansk FinTech selskab der bl.a. har udviklet infrastrukturen for det digitale rejsekort til norske Flytoget, så passageren ikke længere behøver at tage...

Nordjylland viser vej

Nordjylland viser vej

Mobilitet Sponseret indhold af: Region Nordjylland Nordjylland viser vej I Nordjylland har vi med målrettet arbejde gennem mange år udviklet en fælles mobilitetsstrategi, som bakkes op af alle kommuner, trafikselskab og regionen. Vi er stolte af, at...

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Mobilitet Sponseret indhold af: Aalborg Universitet Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport De populære emner indenfor transport har i mange år været cyklisme og offentlig ­transport, især metroer og ­letbaner. Privatbilisme er også altid et...

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Mobilitet Sponseret indhold af: DTO Logistik og transport skal bidrage til bundlinien Der er store økonomiske gevinster forbundet med at få styr på transport og logistik Tekst: Kristian Hegner Reinau, Lektor i trafik og transport Aalborg Universitet, Leder...

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Sponseret indhold af: COWI

Nye ved Aarhus: COWI har for bygherren, Tækker Group, bidraget til at ­udvikle innovative vand- og klimaløsninger, bynatur samt veje og infrastruktur i ­sammenhæng med vand og klima i den nye bydel. Der er i projektet arbejdet med FNs verdensmål for bæredygtig udvikling. Foto: Tækker Group + / Hune & Elkjær / Loop Architects.

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Med den stigende urbanisering får bæredygtig byudvikling øget betydning både herhjemme og i udlandet, siger markedsdirektør Søren Adamsen fra COWI, som alene i Danmark er involveret i over 20 af de største byudviklingsprojekter.

”Byudvikling fylder rigtig meget – både internationalt og her i Danmark – fordi der sker en urbanisering, som sætter byernes transportsystemer, vand – og energiforsyning samt bygningsmasse under pres. Det bliver derfor stadigt vigtigere at sikre, at byerne hænger sammen miljømæssigt, økonomisk og socialt – og fortsat er gode at leve i.”

Sådan opsummerer markedsdirektør Søren Adamsen, hvorfor byudvikling står højt på dagsordenen i COWI som en af landets største rådgiverkoncerner – og i mange af de kommuner, som COWI samarbejder med.

Såvel i Danmark som i Norge og Sverige, hvor COWI også er blandt de største rådgivere, omfatter COWIs ydelser ifølge Søren Adamsen ”hele pakken”:

”En af vores styrker er bredden i vores ydelser lige fra den meget tidlige planlægning til at realisere projekterne. Vi kan fx gå ind med analyser i de tidlige faser på idé- og visionsstadiet, vi kan deltage i byplanlægning, og vi kan rådgive, når der skal etableres f.eks. infrastruktur. Vores samarbejdspartnere eller kunder er en bred skare; i startfasen er det typisk kommunerne og i udførelsesfasen ofte investorer og developere, tit i samarbejde med fx entreprenører og arkitekter.”

En stor del af byudviklingen handler i disse år om boligbyggeri. Søren Adamsen pointerer: ”Befolkningstilvæksten i de større byer kombineret med højkonjunktur og et gunstigt investeringsklima har sat ­gevaldigt gang i boligbyggeriet i Danmark. Tusindvis af danskere vil derfor komme til at leve i de bydele og det byggeri, vi lægger planer for netop nu. Derfor er det afgørende at fokusere på, hvordan vi får skabt bæredygtige løsninger for både borgere, miljøet og økonomien i mange år fremover.

Bæredygtige byer

Søren Adamsen uddyber, hvad de bæredygtige løsninger handler om:

”På tre ledder skal byudviklingen være bæredygtig: Den skal være socialt bæredygtig, så vi udvikler blandede boligområder. Den skal være miljømæssig og klimamæssig bæredygtig, og så skal byudviklingen være økonomisk bæredygtig.”

Den sociale bæredygtighed handler blandt andet om at undgå, at byerne bliver delt op med fx mange velhavere og middelklassefamilier i nogle områder og med lavere socialklasser og socialt udsatte borgere i andre kvarterer.

Nogle af løsningerne er at udvikle blandede områder, som appellerer bredt til fx unge, børnefamilier og ældre, og som har forskellige boligformer, både ejerboliger, almene boliger og privat udlejning.

Ofte forsøger byplanlæggere at indtænke flere funktioner, så nye kvarterer ikke kun får boliger og bliver sovebyer. Det kan ske ved at planlægge butikker og cafeer, måske kontorer og andre arbejdspladser samt offentlige institutioner. Blandingen kan betyde, at nye bykvarterer får liv i større dele af døgnet.

Det er optimalt, når infrastruktur og byudvikling går hånd i hånd, og god infrastruktur kan i den grad drive en ­byudvikling.

Søren Adamsen

Den miljømæssige og klimamæssige bæredygtighed omfatter at indtænke lavt energiforbrug, let adgang til kollektiv transport og forebyggelse mod oversvømmelser.

”Det er vi generelt dygtige til at indtænke i Skandinavien, men det gælder også i det øvrige Nordeuropa, og der er masser af inspiration at hente i fx Holland og Tyskland. Her er en af vores styrker i COWI, at vi fra vores mange udenlandske selskaber kan overføre erfaringer i det konkrete arbejde rundt omkring i landet.”

Investorerne skal med

Vedrørende den økonomiske bæredygtighed gælder det ifølge Søren Adamsen blandt andet om at få afklaret, om investorerne kan se en forretningsmodel i de kommunale visioner.

”Kommunerne har et planperspektiv, som tager afsæt i ideer, ønsker og visioner. Men investorer og developere har et afkastperspektiv, og det gælder om at få markedsinteressen ind helt fra begyndelsen. Byggemodning af områder er dyrt, så i værste fald spilder kommunerne en masse penge, hvis investorerne ikke er interesserede.”

Fokus på infrastruktur

Som en slags tværgående dimension ser Søren Adamsen flere fordele ved at ­udbygge infrastrukturen, når der skal udvikles nye byområder:

Foto: Tækker Group + / Hune & Elkjær / Loop Architects og AART Architects

”Det er optimalt, når infrastruktur og byudvikling går hånd i hånd, og god infrastruktur kan i den grad drive en byudvikling. Det bedste eksempel er metroen i København, men det samme gælder letbanerne i Aarhus og Odense og Ring 3-letbanen i Københavnsområdet.”

God infrastruktur styrker den økonomiske bæredygtighed, fordi investorer generelt er meget mere villige til at bygge, når det er let at komme til og fra et område. Forskerne taler om en særlig skinneeffekt: Når først toglinjer, metro eller letbane er anlagt, kan linje­føringen ikke bare ændres, så de opførte ejendomme mister værdi, og det giver investorerne en stor sikkerhed. Men også andre transporttyper vinder frem: Eksempelvis BRT(Bus Rapid Transit)-bussen, der er en letbane på gummihjul. Dvs. en bus med høj komfort, som kører i eget spor og prioriteret gennem lyskryds, så den kommer hurtigt gennem tæt trafik. Blandt andre vil Aalborg indføre bussen, under navnet +Bus, som led i byens fortsatte udvikling.

Effektive trafikforbindelser gavner samtidig miljø og klima, fordi miljøbelastningen fra kollektiv transport er mindre end ved biltrafik.
Endelig er god kollektiv transport en fordel for den sociale bæredygtighed, fordi den gør det lettere for grupper med lave indkomster og uden bil at komme frem og tilbage, fx til job eller uddannelse.

Via COWIs internationale arbejde er Søren Adamsen tæt på nogle af skræk­eksemplerne uden balance mellem ­byers vækst på den ene side og byudvikling og infrastruktur på den anden side:

”Jeg sidder i flere bestyrelser i vores selskaber i Afrika, og en del afrikanske storbyer vokser voldsomt. Her kan administrationen slet ikke følge med, hverken med infrastruktur eller byudvikling i ­øvrigt, og så sander byerne til.”

Blandt de store i Europa

Med over 6.600 ansatte hører COWI til de største ­europæiske rådgiverkoncerner. Rødderne kan føres ­tilbage til 1930, og herhjemme har COWI-ingeniører ­været ­inddraget i talrige kendte byggerier og trafikanlæg.

Med hovedkontor i Lyngby nord for København og syv afdelinger på Sjælland, Fyn og i Jylland er COWI en af landets allerstørste rådgiverkoncerner. Virksomheden samarbejder blandt andre med en lang række kommuner om byudvikling og planlægning og rådgiver desuden ved konkrete bygge- og anlægsprojekter.

Også i Norge og Sverige har COWI store afdelinger, og på de årlige opgørelser over rådgiverkoncerner i Europa ligger COWI omkring en 20. plads.

På verdensplan omfatter lønningslisterne næsten 6.700 navne. Mange er ingeniører, men COWIs eksperter omfatter en bred vifte af faggrupper, fx arkitekter og specialister i vand og miljø.

COWI har afdelinger over store dele af verden: Ud over Skandinavien og det øvrige Europa gælder det Mellemøsten, Afrika, Asien og Nordamerika.

Det hele begyndte, da den unge ingeniør Christian Ostenfeld efter nogle år i udlandet i 1930 vendte tilbage til Danmark og etablerede et lille ingeniørfirma. En af de helt store opgaver fra begyndelsen blev at styre renoveringen af det daværende underholdningssted National-Scala ved Tivoli; der hvor Axel Towers knejser i dag.

Nærheden i Høje-Taastrup Kommune: COWI bistår Nærheden P/S med planlægning og projektering af byggemodning i relation til veje, stier, grønne områder, klimaløsninger mv. Foto: Nærheden P/S

16 år, en verdenskrig og 24 ansættelser senere blev Wriborg W. Jønson partner, og dét partnerskab udløste nogle år senere navnet COWIconsult, som senere igen blev forkortet til COWI.

Allerede i de tidlige år fik forløberen for COWI store opgaver, fx at projektere K.B. Hallen på Frederiksberg og Aggersundbroen over Limfjorden.

Netop broer skulle udvikle sig til at blive et af helt store specialer. Siden fulgte fx den nye Lillebæltsbro og en lang række spektakulære broopgaver i udlandet. Tidligere i år åbnede eksempelvis den norske Hålogalandsbroen, en af verdens længste hængebroer.
Herhjemme har COWI – blandt meget andet – været rådgiver ved store anlægsprojekter som Storebæltsbroen, Øresundsforbindelsen, den københavnske metro og letbaneprojekterne i Aarhus, Odense og på den københavnske vestegn.

Forretnings­områder i COWI

  • Planlægning, herunder byudvikling
  • Infrastruktur, herunder broer
  • Byggeri
  • Miljø
  • Vand
  • Energi
  • Industri

Kort om COWI

  • Ansatte: 6.675 (juni 2018)
  • Hovedsæde i Lyngby, 7 ­andre danske afdelinger
  • Afdelinger/selskaber i fire kontinenter
  • Omsætning: 6,2 mia. kr. (2017)
  • Egenkapital: 1,2 mia. kr. (juni 2018)
  • Ejere: COWIfonden og ­medarbejdere

Flere artikler

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Byggeri Sponseret indhold af: COWI Vi udvikler fremtidens byer netop nu Med den stigende urbanisering får bæredygtig byudvikling øget betydning både herhjemme og i udlandet, siger markedsdirektør Søren Adamsen fra COWI, som alene i Danmark er involveret i...

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Mobilitet Sponseret indhold af: GoAppified Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle GoAppified er et dansk FinTech selskab der bl.a. har udviklet infrastrukturen for det digitale rejsekort til norske Flytoget, så passageren ikke længere behøver at tage...

Nordjylland viser vej

Nordjylland viser vej

Mobilitet Sponseret indhold af: Region Nordjylland Nordjylland viser vej I Nordjylland har vi med målrettet arbejde gennem mange år udviklet en fælles mobilitetsstrategi, som bakkes op af alle kommuner, trafikselskab og regionen. Vi er stolte af, at...

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Mobilitet Sponseret indhold af: Aalborg Universitet Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport De populære emner indenfor transport har i mange år været cyklisme og offentlig ­transport, især metroer og ­letbaner. Privatbilisme er også altid et...

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Mobilitet Sponseret indhold af: DTO Logistik og transport skal bidrage til bundlinien Der er store økonomiske gevinster forbundet med at få styr på transport og logistik Tekst: Kristian Hegner Reinau, Lektor i trafik og transport Aalborg Universitet, Leder...

Hvem stiller op når den ­samlede regning skal betales?

Hvem stiller op når den ­samlede regning skal betales?

Hvem stiller op når den ­samlede regning skal betales?

Alle kender nok til situationen at have afsluttet et dejligt måltid på en restaurant i selskabeligt lag, og når ­regningen ­kommer, så kigger alle på hinanden. For hvem skal mon betale? Ofte ender det med, at regningen ­fordeles ligeligt efter priser på ­menukortet, men hvor ville det være behageligt, hvis en af gæsterne forbarmede sig over de andre og betalte hele gildet.

Tekst: Mette Qvist

Dette er blot et forsimplet billede på den situation vi står i nu i forhold til vores samfunds udvikling. Og hvem kan sige sig fri for at være lidt passiv, når grobunden for at skabe vækst for ens virksomhed koster på klodens evne til at være bærekraftig.

Det danske samfund er skabt på de samme økonomiske præmisser, som i resten af verden, nemlig med baggrund i en vækst, der har haft et u-bæredygtigt forbrug af naturens ressourcer, og været drevet af en konsekvent tilsidesættelse af miljømæssige hensyn i jagten på økonomiske gevinster.

Bevidstheden om de miljømæssige konsekvenser begyndte i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne, hvor unge universitetsstuderende fik befolkningen og politikerne til at tænke på ­miljøet. Det var dengang ikke noget særsyn, at folk bare trak på skulderen., hvis vandet i åen var skummende og grumset, og blodrøde plamager snoede sig fra havneudløbet og hen langs stranden.

Økonomiske tankegods

Inden miljøbevægelsen var der i samfundet en generel overbevisning om, at naturen gennem fortynding selv kunne rense op efter forurening, blot kloakrøret blev længere og skorstenen højere. Denne bevægelse og erkendelse har været for opadgående lige siden.

erdenssamfundet med FN i spidsen har via initiativer som klimaaftaler og FN’s 17 verdensmål, sat fokus på, af at vi ikke længere kan ignorere negative eksternaliteter som miljøforurening, klimaforandringer, ressource mangel og sociale/menneskelige hensyn. Det er således ikke længere legitimt at bruge undskyldninger som beskrevet i det neoklassiske økonomiske tankegods af den amerikanske økonom Milton Friedman i hans artikel ”The Social Responsibility of Business Is to Increase Its Profits” i New York Times 13. sept. 1970.

Meget er sket siden 1970, men overraskende nok bliver mange danske i beslutningstagere, når de skal skabe Danmarks fremtidige byer og byrum, stadig målt på Milton Friedmans paradigme med kortsigtet økonomisk fokus. Ofte anvendes indvendingen ”vi afventer, at det politiske felt kommer og regulerer virksomheders påvirkning på negative eksternaliteter på det omgivne samfund”. Dette på trods af, at globale tiltag til fremme af en bæredygtig udvikling forsøger at oplyse og aktivere alle aktører til at tage frivilligt ansvar og handle derefter.

Mette Qvist, Direktør, Green Building Council Denmark.

Ressourcekrævende sektor

I erkendelse af, at den ønskede bærekraftige udvikling går for langsomt, har bygge­sektoren på brancheniveau etableret rammebetingelser, som adresserer både økonomiske hensyn og de negative eks­ternaliteter så som miljøforurening, hvilket en ressourcekrævende sektor som byggeriet uundgåeligt er ansvarlig for. Sådanne ambitiøse rammebetingelser går ud over den enkelte organisations forretningsmodel, og skaber en incitamentsstruktur, der bringer kernekompetencerne for det enkelte led i værdikæden i spil, og derved skaber et kommercielt og bæredygtigt forretningsgrundlag for alle led samtidig.

Denne nedbrydning af ”silotænkning” og respekt for hinandens spidskompetencer er med til at sikre, at vi når et kompromis, hvor både økonomiske, miljømæssige og sociale eksternaliteter bliver vurderet i en dynamisk kontekst. Derved opnår vi en højere baseline og kvalitet i alle parametre, frem for et ensidigt kort sigtet økonomisk fokus. Men det kræver, at vi arbejder med økonomiske tidshorisonter, der strækker langt udover byggefasen af vores byggerier, samt at vi indtænker drift og vedligeholdelsesomkostninger i design og anlægsfasen.

Stigningen i antallet af OPP projekter

Det positive er, at den totaløkonomiske tilgang vinder frem i byggesektoren i ­Danmark. Eksempler herpå, er stigning­en i antallet af OPP projekter, og at flere bygherrer vælger at udføre totaløkonomiske vurderinger af deres bygninger via bæredygtighedscertificeringer. Det er klare signaler på holdningsændring­er, som vi ­hilser hjerteligt velkommen i ­Green Building Council Denmark, som er en medlems­organisation, med støtte fra 310 organisationer/virksomheder, som ønsker, at skabe en ramme for fremtidens bæredygtige løsninger ved at forholde sig til de negative eksternaliteter i form af en bæredygtighedscertificering. Bæredygtighedskriterierne, inddrager hvert led af værdikædens specifikke kompetencer og forholder sig samtidig til afledte effekter fra eksternaliteter. Det skaber forudsætningerne for, i fællesskab, at betale fortidens udestående samfundsmæssige regning til gavn for fremtidige generationers livskvalitet. For at etablere det nødvendige momentum skal alle med, og lære at tænke ud over egen forretningsmodel. Så tag aktiv stilling, så det ikke er din organisation, som lurepasser, når regningen på restauranten skal betales.

Flere artikler

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Byggeri Sponseret indhold af: COWI Vi udvikler fremtidens byer netop nu Med den stigende urbanisering får bæredygtig byudvikling øget betydning både herhjemme og i udlandet, siger markedsdirektør Søren Adamsen fra COWI, som alene i Danmark er involveret i...

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Mobilitet Sponseret indhold af: GoAppified Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle GoAppified er et dansk FinTech selskab der bl.a. har udviklet infrastrukturen for det digitale rejsekort til norske Flytoget, så passageren ikke længere behøver at tage...

Nordjylland viser vej

Nordjylland viser vej

Mobilitet Sponseret indhold af: Region Nordjylland Nordjylland viser vej I Nordjylland har vi med målrettet arbejde gennem mange år udviklet en fælles mobilitetsstrategi, som bakkes op af alle kommuner, trafikselskab og regionen. Vi er stolte af, at...

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Mobilitet Sponseret indhold af: Aalborg Universitet Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport De populære emner indenfor transport har i mange år været cyklisme og offentlig ­transport, især metroer og ­letbaner. Privatbilisme er også altid et...

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Mobilitet Sponseret indhold af: DTO Logistik og transport skal bidrage til bundlinien Der er store økonomiske gevinster forbundet med at få styr på transport og logistik Tekst: Kristian Hegner Reinau, Lektor i trafik og transport Aalborg Universitet, Leder...

Blåkildevej blander ­boligerne

Blåkildevej blander ­boligerne

Det nye byggeri på Egholmfærgevej, tæt ved Egholm færgelejre - ses i baggrunden - og Aalborg Forsvars og Garnisionsmuseum.

Blåkildevej blander ­boligerne

I et af Aalborgs store, ­udsatte boligområder ­bliver milliard­renovering ­kombineret med nybyggeri – af ejerboliger.

Tekst: Nils-Ole Heggland

I 2011 gik Himmerland Boligforening, en af Jyllands største almene boligselskaber, i gang med en omfattende renovering og fornyelse af Kildeparken med 1050 boliger i Aalborg Øst.

”Det var et typisk udsat boligområde, som bestod af 73 ens blokke opført tilbage i 1970’erne,” fortæller direktør Ole Nielsen.

Han og boligforeningen bruger over halvanden milliard kroner på at renovere og forny området. I en af de tre afdelinger, Blåkildevej, bliver indsatsen kombineret med nybyggeri – for at skabe et mere blandet boligområde og derved få flere ressourcestærke beboere.
”Det var ingen walkover, men vi fik tiltrukket en lokal, privat investor, som er ved at opføre 174 ejerlejligheder fordelt på seks punkthuse på Blåkildevej,” siger Ole Nielsen.

Renoveringen og byggeriet af de private boliger er led i planen ”Kildeparken 2020”, hvor COWI har været en af samarbejdspartnerne for Himmerland Boligforening.

For andre er boliger jo en vare, der kan handles mange gange. Men vores formål som alment boligselskab er at eje og udleje boliger, så vi vil altid være der, og det giver en garanti for holdbarheden i området

Ole Nielsen, direktør, Himmerland ­Boligforening

”Vi brugte blandt andet COWI i analysearbejdet med at gennemføre økonomiske beregninger af købekraften i området for at få andre til at investere i boligbyggeriet. COWI har været en gennemgående rådgiver i projektet og har hele vejen været involveret på forskellige niveauer,” siger Ole Nielsen.

Himmerland Boligforening har cirka 7.000 almene boliger i og omkring Aalborg og er ved at opføre yderligere 500 boliger. ”Kildeparken 2020”-projektet omfatter også klimatilpasning med fx udbygget kloaksystem og tiltag til at modvirke oversvømmelser ved skybrud.

Blandet ved vandet

I september åbnede Himmerland Boligforenings nyeste – og formentlig mest attraktivt placerede – afdeling på havnekanten i Aalborg i en bebyggelse med blandede boligformer.

Her har den jyske entreprenør- og ejendomskoncern Enggaard opført omkring 150 boliger i 13 etager ved at genbruge fundamentet fra en nedlagt silo. Boligafdelingen med navnet Siloen består af 62 ungdomsboliger og 18 familieboliger. Højere oppe følger ejerlejligheder, som Enggaard vil sælge.

”Aalborg Kommune har et ønske om at få blandet boligformerne, og derfor har vi kunnet indlede et fortrinligt samarbejde med Enggaard. På den måde får vi også mulighed for at tilbyde boliger på en placering, hvor vi normalt ikke ville have økonomi til at bygge med de rammebeløb, der gælder for almene boliger,” siger direktør Ole Nielsen fra Himmerland Boligforening.

I hans øjne er det en styrke for en bebyggelse eller et kvarter, at et boligselskab er med i ejerkredsen.

”For andre er boliger jo en vare, der kan handles mange gange. Men vores formål som alment boligselskab er at eje og udleje boliger, så vi vil altid være der, og det giver en garanti for holdbarheden i området og sikrer, at vi står på mål for projektet.”

Flere artikler

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Byggeri Sponseret indhold af: COWI Vi udvikler fremtidens byer netop nu Med den stigende urbanisering får bæredygtig byudvikling øget betydning både herhjemme og i udlandet, siger markedsdirektør Søren Adamsen fra COWI, som alene i Danmark er involveret i...

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Mobilitet Sponseret indhold af: GoAppified Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle GoAppified er et dansk FinTech selskab der bl.a. har udviklet infrastrukturen for det digitale rejsekort til norske Flytoget, så passageren ikke længere behøver at tage...

Nordjylland viser vej

Nordjylland viser vej

Mobilitet Sponseret indhold af: Region Nordjylland Nordjylland viser vej I Nordjylland har vi med målrettet arbejde gennem mange år udviklet en fælles mobilitetsstrategi, som bakkes op af alle kommuner, trafikselskab og regionen. Vi er stolte af, at...

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Mobilitet Sponseret indhold af: Aalborg Universitet Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport De populære emner indenfor transport har i mange år været cyklisme og offentlig ­transport, især metroer og ­letbaner. Privatbilisme er også altid et...

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Mobilitet Sponseret indhold af: DTO Logistik og transport skal bidrage til bundlinien Der er store økonomiske gevinster forbundet med at få styr på transport og logistik Tekst: Kristian Hegner Reinau, Lektor i trafik og transport Aalborg Universitet, Leder...

Flere bofællesskaber skal give ­seniorer livskvalitet

Flere bofællesskaber skal give ­seniorer livskvalitet

Flere bofællesskaber skal give ­seniorer livskvalitet

Bofællesskaber skyder op i de kommende år rundt om i Danmark, og efterspørgslen hos seniorer er stor efter at bo i sådan en bolig. Sammen med en række partnere står Realdania bag nyopførte byggerier, der skal afhjælpe ensomhed blandt ældre.

Tekst: Søs Lindeborg Pedersen

Ensomhed har i de senere år været et kendt og markant samfundsproblem – især for den ældre generation. En undersøgelse fra SFI viser, at ca. 104.000 danskere over 65 år føler sig ofte eller en gang imellem ufrivilligt ensomme.

Det samfundsproblem ønsker Realdania at medvirke til at løse. Derfor har foreningen valgt at afsætte 52 mio. kr. som bidrag til at udvikle og opføre i alt otte seniorbofællesskaber rundt om i Danmark. Realdanias partnere i indsatsen er pensionsselskaber og almene boligorganisationer.

Man kommer til at bo på en rigtig god måde. Der er både en gevinst for den enkelte, men også for samfundet

Per Schulze

Vi har jo en aldrende befolkning i Danmark, og nogle af seniorerne oplever i høj grad ensomhed. Vi kan samtidig se på vores undersøgelser, at 91 pct. af dem, der bor i seniorbofællesskaber, har høj livskvalitet, da denne boform gør, at de ældre får bedre sociale relationer, siger Per Schulze, der er programchef i Realdania.

Stor efterspørgsel efter ­seniorbofællesskaber

Der findes i dag 7.000 boliger i eksisterende seniorbofællesskaber. En SFI-undersøgelse viser, at flere end 80.000 ældre ønsker at bo i et seniorbofællesskab. En stor efterspørgsel til et lille udbud, der oprindeligt undrede Per Schulze.

Normalt vil boligmarkedet opdage, hvis der er efterspørgsel efter en bestemt boform, hvorefter boligformen hurtigt etableres. Men det har ikke været tilfældet med seniorbofællesskaber. Derfor tog vi kontakt til de relevante partnere, der kan medvirke til at få kickstartet markedet og realisere de ældres ønsker. Og de ville heldigvis gerne være med, fortæller programchefen.

Da Realdania arbejder problemorienteret, har organisationen valgt at gå sammen med forskellige pensionskasser og bygherrer for at afhjælpe problemet. Det første seniorbofællesskab vil stå færdig i Valby den 1. april 2019 og bliver opført sammen med pensionskassen PKA og projektudvikler FB Gruppen. Derudover bliver der opført senior­bofællesskaber i Køge og Ry nær Skanderborg med Pensions Danmark, i Aalborg og ­Albertslund sammen med boligforeninger, et i Ringkøbing, som Realdania selv udvikler, og et i Horsens i samarbejde med PFA ­Pension.

PFA vil skabe en god tilværelse i den tredje alder

Seniorbofællesskabet i Horsens med PFA Pension kommer til at bestå af cirka 30 boliger på adressen Blumersgade 1 og står klar i 2020. For PFA handler det ikke kun om, at boligformen sikrer et godt afkast.

For os er det vigtigt at være med til at understøtte det gode seniorliv, som vi kalder det. Som pensionsselskab har vi ansvaret for at skabe en tryg og god tilværelse i den tredje alder for vores kunder, fortæller Jesper Brask Fischer, direktør for Senior Services hos PFA Pension.

PFA oplevede selv den store efterspørgsel efter at bo i et seniorbofællesskab, da de for nyligt holdt informationsmøde for byggeriet. Her dukkede over 100 interesserede op.

”Vi ser et tydeligt kundebehov for disse boliger. For os handler det ikke kun om økonomi og opsparing, men også om de mange andre muligheder, man har som kunde i PFA. Boligen er en central del af livet, og da vi placerer mange milliarder i boligbyggeri og -udvikling, er vi selvfølgelig også med på denne her bølge, fortæller Jesper Brask Fischer.

Derfor har PFA Pension også valgt at gå efter et huslejeniveau, der er tilgængeligt for folk på en lavere pension.

Gevinst for den enkelte og ­samfundet

Det er ikke kun den enkelte senior, der får glæde af at bo i et fællesskab. Det kommer også til gavn for velfærdssamfundet, da der nu er en nabo, der kan hjælpe til. Seniorbofællesskaber giver nemlig op til syv gange lavere træk på offentlige udgifter til praktisk hjælp.

”Man kommer til at bo på en rigtig god måde. Der er både en gevinst for den enkelte, men også for samfundet. Helt konkret ligger der nogle indirekte besparelser, da naboen f.eks. kan hjælpe med nogle praktiske ting i stedet for hjemmehjælperen, lyder vurderingen fra Per Schulze.

Flere artikler

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Byggeri Sponseret indhold af: COWI Vi udvikler fremtidens byer netop nu Med den stigende urbanisering får bæredygtig byudvikling øget betydning både herhjemme og i udlandet, siger markedsdirektør Søren Adamsen fra COWI, som alene i Danmark er involveret i...

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Mobilitet Sponseret indhold af: GoAppified Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle GoAppified er et dansk FinTech selskab der bl.a. har udviklet infrastrukturen for det digitale rejsekort til norske Flytoget, så passageren ikke længere behøver at tage...

Nordjylland viser vej

Nordjylland viser vej

Mobilitet Sponseret indhold af: Region Nordjylland Nordjylland viser vej I Nordjylland har vi med målrettet arbejde gennem mange år udviklet en fælles mobilitetsstrategi, som bakkes op af alle kommuner, trafikselskab og regionen. Vi er stolte af, at...

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Mobilitet Sponseret indhold af: Aalborg Universitet Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport De populære emner indenfor transport har i mange år været cyklisme og offentlig ­transport, især metroer og ­letbaner. Privatbilisme er også altid et...

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Mobilitet Sponseret indhold af: DTO Logistik og transport skal bidrage til bundlinien Der er store økonomiske gevinster forbundet med at få styr på transport og logistik Tekst: Kristian Hegner Reinau, Lektor i trafik og transport Aalborg Universitet, Leder...

Byplanlægningens nye rolle

Byplanlægningens nye rolle

I Esbjerg er der skabt en ny unik stiforbindelse, der giver adgang til havnen.

Byplanlægningens nye rolle

Engang handlede byplanlægning om store planer på bar mark eller hårdhændet nedrivning af hele kvarterer. Den alvidende planlægger havde store armbevægelser og frie rammer. Sådan er det ikke mere. I dag har vi fundet ud af, at den eksisterende by har værdifulde kvaliteter, der kan bygges videre på. At byer er forskellige og at de lokale skal inviteres med til at omdanne af den by, de kender så godt.

Tekst: Ellen Højgaard Jensen, direktør, Dansk Byplanlaboratorium

Jeg vil her fortælle om tre inspirerende eksempler. I Dansk Byplanlaboratorium er vi hvert år med til at uddele en pris og temaerne for årets tre nominerede er: klimasikring, forstadsudvikling, byliv, forbindelser, arkitekturpolitik, bybranding og sidst men ikke mindst: samarbejde mellem byens mange aktører.

Klimatilpasning med merværdi

Den første plan handler om en forstadsbebyggelse. Nedslidte forstadsområder og oversvømmelsestruede byområder er to af de største udfordringer som vi står overfor. I Kokkedal er de to udfordringer blevet håndteret under et. Det er lykkedes at koble investeringerne på tværs i et forstadsområde med 3.000 indbyggere.

­Ellen Højgaard Jensen,
Dansk Byplanlaboratorium

Resultatet af klimatilpasningsprojektet i Kokkedal er et stort samlet løft af en forstad, der før var opsplittet og fysisk nedslidt. Området er lukket op, stierne er ført gennem skolen og der er fjernet beplantning. Klimatilpasningen i Kokkedal er et mønstereksempel på proaktiv planlægning. Samtidig betyder skalaen af projektet og det høje arkitektoniske niveau at man på stedet kan se og opleve en lang række konkrete løsninger for sammenbinding af byområder og klimatilpasning i byrummet.

Sammenhæng mellem by og havn

En anden plan handler om udviklingen af en stor by. Siden kommunesammenlægningen har strategien for Esbjerg været klar. Bymidten fortættes, bymiljøet styrkes med nye forbindelsesruter, aktivitetszoner og opholdsrum. Gade- og byrum tilpasses of forskønnes arkitektonisk så de matcher Esbjergs på en gang moderne og historiske profil og den muskuløse og robuste by tilføres nye og mere følsomme og bløde værdier.

I Esbjerg har man skabt en ny unik stiforbindelse kaldet Landgangen. Landgangens og smukke arkitektur tilfører stedet et sæt af helt nye kvaliteter. Samtidig har Esbjergs hovedgade Kongensgade fået et løft. Kongensgadeområdet, Havnepromenaden og landgangen er nu et samlet attraktivt byområde, som man kan bevæge sig rundt i. For at udvikle og gennemføre de ønskede forandringer er der et tæt samarbejde med private aktører i Esbjerg Byforum. Og bylivet blomstrer

Ny skyline med blikfang

Den 3. plan handler om Fjordbyen i Vejle. Det er en ny blandet bydel med boliger, domiciler, lystbådehavn, erhvervshavn og et væld af klubaktiviteter. Den første plan, der blev godkendt i 2004 anslog arbejdsdelingen mellem by, foreninger og erhvervshavn. En afgørende del af udviklingen er sket på arealer benyttet af maritime klubber. Resultatet er, at Vejle i dag har fået en ny skyline. Man ser tydeligt forandringen med Bølgen som et af de markante byggerier og det nyeste skud på stammen er Kirk kapitals nye domicil i fjorden skabt af Olafur Eliasson.

I Kokkedal bruges regnvandet aktivt til at skabe en bedre by

Vejle er kendt for sin innovationskraft og den stærke plankultur, der muliggør projekter ud over det sædvanlige. Mange byer har en arkitekturpolitik, men få bruger den så aktivt som Vejle. I mange år vendte Vejle ryggen mod vandet. I dag har byen vendt sig mod fjorden og er blevet meget mere synlig for alle der passerer.

Alle skal være med

De tre kommuner går helhjertet ind i aktørinddragelsen og kobler fysiske tiltag med sociale, klimamæssige og økonomiske indsatser. Der er virkelig tale om synergi. Når vi skal omstille vores byer, så kræver det at alle gode kræfter mobiliseres. Der skal være plads til at lokale ildsjæle, erhvervsliv, investorer og foreninger kan sætte deres præg på fremtiden by. Når det lykkes, så taler resultaterne for sig selv.

Flere artikler

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Byggeri Sponseret indhold af: COWI Vi udvikler fremtidens byer netop nu Med den stigende urbanisering får bæredygtig byudvikling øget betydning både herhjemme og i udlandet, siger markedsdirektør Søren Adamsen fra COWI, som alene i Danmark er involveret i...

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Mobilitet Sponseret indhold af: GoAppified Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle GoAppified er et dansk FinTech selskab der bl.a. har udviklet infrastrukturen for det digitale rejsekort til norske Flytoget, så passageren ikke længere behøver at tage...

Nordjylland viser vej

Nordjylland viser vej

Mobilitet Sponseret indhold af: Region Nordjylland Nordjylland viser vej I Nordjylland har vi med målrettet arbejde gennem mange år udviklet en fælles mobilitetsstrategi, som bakkes op af alle kommuner, trafikselskab og regionen. Vi er stolte af, at...

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Mobilitet Sponseret indhold af: Aalborg Universitet Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport De populære emner indenfor transport har i mange år været cyklisme og offentlig ­transport, især metroer og ­letbaner. Privatbilisme er også altid et...

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Mobilitet Sponseret indhold af: DTO Logistik og transport skal bidrage til bundlinien Der er store økonomiske gevinster forbundet med at få styr på transport og logistik Tekst: Kristian Hegner Reinau, Lektor i trafik og transport Aalborg Universitet, Leder...