Sådan får byer i derområder nyt liv

Sådan får byer i derområder nyt liv

Ribe havn. Foto: Colourbox

Sådan får byer i derområder nyt liv

Flere af landets kommuner oplever fald eller stagnation i indbyggertallet, og det presser byer i udkants­områderne. COWI rådgiver kommuner om, hvad der kan gøres lokalt, og Realdania har åbnet sin pengetank for projekter i ­yderområdernes hovedbyer.

Tekst: Nils-Ole Heggland

Mens økonomien buldrer af sted, og indbyggertallet stiger i Storkøbenhavn, Aarhus og andre større byer, så oplever flere af landets kommuner kun svag vækst og stagnerende eller direkte faldende indbyggertal. Detailhandlen i bymidterne har det svært på grund af nethandel og nye handelsmønstre – selv i hovedbyerne – og i oplandet er skoler og andre funktioner truet af lukning.

Som en af landets største rådgiver- og ingeniørkoncerner er COWI involveret i byudvikling mange steder og i mange faser.

”Vi arbejder bredt med byudvikling – fra den tidlige vision til den konkrete realisering. Vi udarbejder også prognoser for befolkningsudviklingen og aldersfordelingen for mange kommuner. Dermed kommer vi ofte ind i en tidlig fase og arbejder sammen med kommunerne om deres individuelle udfordringer. Nogle steder er det en udfordring, at der bliver færre mennesker i en by, andre steder, at der kommer flere ældre. Det påvirker kommunens beslutninger om fx byudvikling, kollektiv trafik og institutioner,” siger Svend Erik Rolandsen, byudviklingschef i COWI.

Svend Erik Rolandsen,
byudviklingschef i COWI

Kommunerne skal i begyndelsen af hver byrådsperiode udarbejde firårige planstrategier, og her bliver COWI ofte inddraget i rådgivningen. Det kan fx handle om, hvor og hvordan byområder i en kommune skal udvikles.

Styrk bymidten

Et af de generelle råd fra COWI er ifølge Svend Erik Rolandsen at fastholde så mange funktioner som muligt i by­midten.

”I de senere år har vi set en tendens til, at butikscentre bliver placeret i bykernen, fx i Skanderborg, hvor centrene er med til at styrke butikkerne inde i byen. De store centre i udkanten kan nemlig let blive konkurrenter til bymidten. Dog kan det fortsat være en fordel med en placering uden for centrum af eksempelvis store, enkeltstående butikker, der kræver meget plads og skaber meget trafik. Det samme gælder discountbutikker, der foretrækker at ligge tættere på, hvor folk bor.”

Og dér, hvor butiksdøden er indtrådt, kan kommunen spille en vigtig og aktiv rolle:

”Offentlige funktioner eller foreninger kan flytte ind i lokalerne, så de ikke ligger tomme hen, men skaber liv. Andre steder kan friluftstilbuddene udbygges, fx ved havne eller kyster, for at gavne turismen og gøre byen og kommunen til et mere attraktivt sted at bo,” siger byudviklingschefen.

Boliger og skoler

I mindre bysamfund står boliger og skoler ofte højt på dagsordenen.

”Mange landsbyer oplever fraflytning, og det er ikke alle steder, at det er realistisk at vende den udvikling. Her er nogle kommuner dygtige til fx at nedrive forladte huse og fjerne det, der trækker ned og skaber en stemning af fraflytning,” påpeger Svend Erik Rolandsen fra COWI.

Siden kommunereformen i 2007 – da især mange udkantskommuner blev lagt sammen – er flere hundreder små skoler blevet nedlagt. Det har jævnligt udløst kritik, fordi en lukket skole kan forstærke en negativ udvikling i et lille samfund.

Svend Erik Rolandsen ser dog mere nuanceret på det:

”Skolen er en af nøglerne til at sikre liv i en by, og det gør ondt, hvis skolen lukker. Men det er svære beslutninger, der skal træffes ud fra mange hensyn om fx økonomi og det faglige niveau på skolen. Ingen politikere lukker en skole uden at tænke sig grundigt om.”

Fra udkantsbyer til dynamoer

Realdania har i disse år fokus på det, som foreningen til gavn for ”det byggede miljø” kalder hovedbyerne i landets udfordrede kommuner. I første omgang er 73 millioner kroner afsat til projektet ”Hovedbyer på Forkant”.

Vi har spot på de centrale byområder og på, hvordan vi kan styrke bylivet og byernes handels­gader, som forandrer sig i disse år

Astrid Bruus Thomsen, Programchef, Realdania

”Nogle steder vokser hovedbyen, mens indbyggertallet falder i oplandet, men i 12 af de 56 udfordrede kommuner falder befolkningstallet både i den største by og i hele området. Vi vil gerne arbejde for at styrke hovedbyernes rolle som attraktive og levende bycentre, som kan blive dynamoer eller lokomotiver for hele området. Vi har spot på de centrale byområder og på, hvordan vi kan styrke bylivet og byernes handelsgader, som forandrer sig i disse år. Det kan blandt andet ske ved at indpasse nye funktioner som bibliotek eller lokale teater- og kulturforeninger og fx inddrage frivillige kræfter,” fortæller programchef Astrid Bruus Thomsen.

11 hovedbyer har fået mellem en kvart og en hel million kroner til at udvikle projektforslag, der styrker den strategiske planlægning i kommunen. Bagefter er målet at realisere egentlige projekter, som fx kan handle om at forny byrum, skabe forbindelser eller etablere nye, levende funktioner i bymidten.

Astrid Bruus Thomsen understreger, at Realdania på flere andre måder støtter lokal udvikling, blandt andet med projektet ”Landsbyklynger”.

Flere artikler

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Vi har brug for en urbaniseringspolitik

Vi har brug for en urbaniseringspolitik

Foto: Nicky Bonne

Vi har brug for en urbaniseringspolitik

Der er sket meget store omvæltninger i Danmark. Se blot på de nye bydele, som skyder op i bl.a. København, Odense, Aarhus og Aalborg. Vi står midt i en meget omfattende ny bølge af urbanisering, som minder om den urbanisering, der startede i slutningen af 1800-tallet i forbindelse med industrialiseringen.

Tekst: Henrik Friis, Branchedirektør, Erhvervs- og brancheservice.

Danmark er et af de lande, som oplever den største vækst i tilflytningen til storbyområder. Ifølge EU´s statistiskorganisation Eurostat har Danmark i årene 2007-2012 oplevet den femtestørste befolkningstilvækst i storbyområder i Europa. Selvom kun 22 pct. af den danske befolkning bor i storbyområder, så er det her, at den største befolkningsvækst findes. Og denne udvikling fortsætter med stor hast.

Indbyggertallet i København og Aarhus forventes således at stige frem mod 2030 med hhv. 25 pct. og 16 pct. Hvis urbaniseringen tager til, vil tilflytningen blive større.

Henrik Friis, Erhvervs- og brancheservice

Det er en udvikling, som også ses i ­Norge og Sverige, som har oplevet den største og næststørste vækst i storbyområder i Europa. Fælles for de nordiske lande har været, at urbaniseringen har været mindre i forhold til f.eks. Frankrig, Tyskland, Spanien, Holland, Belgien og Storbritannien, men det er ved at ændre sig.

Danmark er også kendetegnet ved, at vi har mange store provinsbyer, der også oplever relativ høj befolkningsvækst. Tages de store provinsbyer med, bor over 70 pct. af danskerne i byområder, og tilflytningen til byerne fortsætter de kommende år. Det gælder både til de største byer, men også inden for de enkelte kommuner, hvor der sker tilflytning fra land til by. KL har i deres projekt om urbaniseringens konsekvenser for kommunerne meget rammende karakteriseret denne udvikling som dobbelt urbanisering.

Ny planlægning og organisering er nødvendig

Den tiltagne urbanisering kræver ændringer i både investeringer, byplanlægning og kollektive trafik. Der er brug for en ny urbaniseringspolitik, der skaber bedre rammer til planlægning af byernes udvikling, de offentlige investeringer i og omkring byerne og den kollektive trafik.

En fællesnævner er ønsket om at mindske trængslen og frigøre areal til nye byrum, rekreative aktiviteter og grønne områder, der skaber attraktivitet og samspil mellem byens indbyggere. Der skal derfor også være bedre muligheder for at bygge i højden, da dette er arealbesparende.

Det er også vigtigt, at den gennemkørende trafik ledes uden om byernes centrum, så der kommer bedre fremkommelighed. Strøget midt i København er et tidligt eksempel på ønsket om at lede den gennemkørende trafik uden om centrum. I dag er der brug for at lede trafikken udenom de store indfaldsveje til København ved at få en østlig ringvej og havnetunnel.

Den kollektive trafik skal tænkes ind i byplanlægningen fra begyndelsen af for at kunne tilbyde et attraktivt transporttilbud og alternativ til bilen. Det er sket i f.eks. Ørestanden og i den kommende bydel i Nordhavnen med metroen, men der skal i endnu højere grad planlægges stationsnærhed ind i byplanlægningen i forhold til boliger og arbejdspladser, så snart de første streger tegnes. I f.eks. Singapore startes der ligefrem med at se på udbygningen af den kollektive trafik, inden der planlægges nye bydele og kvarterer.

Foto: Ricky John Molloy

Land og by er ikke hinandens ­modsætninger

Der er meget stor fokusering på landdistrikter, og hvordan væksten her kan stimuleres. Det er godt, men desværre er der en tendens til, at udviklingen i byerne overses.

Land og by ikke hinandens modsætninger, men gensidige forudsætninger. Der er relativt korte afstande i Danmark og en god infrastruktur, der skaber sammenhæng. Det giver mulighed for pendling og arbejdskraftområder, der omfatter forstæder og landdistrikter. Vækst i byerne skaber derfor bosætningsmuligheder udenfor byerne.

Mange glemmer, at København og Malmö ikke konkurrerer med Aarhus, Odense eller Næstved, men med Stockholm og metropoler som Hamborg og Berlin, ligesom Aarhus ikke konkurrerer med Aalborg og Odense, men med Hamborg og Oslo. Vi har derfor brug for at få en urbaniseringspolitik, der vil komme hele landet til gavn.

Flere artikler

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Danmark har mange vækstområder

Danmark har mange vækstområder

Holbæk er én af de danske provinsbyer som langsomt vokser. Her Holbæk havn med Sankt Nikolai Kirken i baggrunden. Foto: Colourbox

Danmark har mange vækstområder

Ofte bliver Danmark fremstillet med fire kraftcentre, København, Aarhus, ­Odense og Aalborg og alt andet er udkantsdanmark. Men det er helt forkert. For alle Danmarks byer med over 20.000 indbyggere er de seneste 10 år vokset, og fra disse lokale vækstområder spreder væksten sig også.

Tekst: ­Lars Bøgeskov

Det er ikke kun København, Aarhus, Odense og Aalborg, der vokser. Danskerne flytter også til Haderslev, Holbæk, Holstebro og Helsingør. Alle landets byer med flere end 20.000 indbyggere er vokset siden 2010. Flere og flere danskere søger mod byerne – fra hele landet. Fra landområder til lokale større byer. Og fra hele landet til Danmarks største byer. Udviklingen går sammenlignet med andre lande relativt langsomt, men den går stabilt den vej.

Det er klart, at det er en stor udfordring for områderne uden for de større byer, at de unge og veluddannede i stort tal flytter til de store byer. Men både landspolitikere, kommunale politikere og erhvervslivet skal udnytte fordelene ved, at danskerne faktisk flytter sammen i vækstområder over hele landet. Med stærke lokale vækstområder kan Danmark høste fordelene af befolkningens koncentration i provinsbyerne og sikre vækst i alle egne af landet. Med en målrettet lokal indsats er der gode muligheder, siger direktør i Dansk Industri, Kent Damsgaard.

Tallene fremgår af analysen ”Vækst og udvikling i byer over hele landet”, hvor Dansk Industri på baggrund af udviklingen kommer med 22 konkrete forslag til, hvordan politikerne kan skabe de bedste rammer for virksomhederne over hele landet.

Med stærke lokale vækstområder kan Danmark høste ­fordelene af befolk­ningens koncentration i provinsbyerne og sikre vækst i alle egne af landet.

Kent Damsgaard, direktør, Dansk Industri

Udviklingen mod lokale kraftcentre er ikke et dansk øjebliksbillede. For vi ser den samme udvikling over hele verden. Det specielle ved Danmark er, at der er kortere mellem kraftcentrene, og byerne er mindre. Men også det kan udnyttes til en fordel – også for virksomhederne, siger Kent Damsgaard.

Virksomhederne omkring byerne står stærkere nu end tidligere. Virksomhederne handler med hinanden. De leverer komponenter eller services som rådgivning, transport, rengøring og kantinedrift ud over kommunegrænsen. Og medarbejdere pendler til og fra arbejde i de lokale kraftcentre i hele landet. Og større er Danmark ikke. Fra Kolding kan man nå alle dele af landet på 3 timer i bil undtagen Bornholm. Næsten alle danskere kan nå en større by på under en time.

De mange mindre kraftcentre i Danmark betyder, at gevinsterne spreder sig langt uden for de byer, hvor væksten er størst, siger Kent Damsgaard.

Lokal vækst – ikke omfordeling

For DI betyder analysens konklusioner, at vi i Danmark bør tale meget mindre om at omfordele værdierne i landet geografisk. For vi er ikke i en situation, hvor værdierne bliver skabt og alene koncentrerer sig om de store byer, og så er det en politisk opgave at omfordele dem. DI mener, at vi skal udnytte de fordele, der er ved, at vi koncentrerer os i byer i hele landet. Danskerne og de danske virksomheder skal fortsætte med at gribe nye muligheder der, hvor de opstår. Og politikerne bør give dem endnu bedre rammer for at gøre det.

Derfor bør vi tale mindre om, hvordan vi skal omfordele velstand, vi allerede har skabt, mellem forskellige dele af landet. Og mere om, hvordan vi i alle dele af landet er bedst rustet til at skabe mere vækst og velstand, siger Kent Damsgaard.

Men hvad er det så, de lokale virksomheder helst vil have fra politikerne for, at de skal placere deres virksomhed i deres lokalområde. DI har spurgt dem. Infrastrukturer vigtigst. Mere end halvdelen af virksomhederne mener, at infrastrukturen er en af de tre vigtigste faktorer.

Gode veje, bus- og togforbindelser og hurtigt bredbånd er afgørende.

Og mange virksomheder i Danmark har svært ved at finde nok kvalificerede medarbejdere. Af de virksomheder i hele landet, der har ledt efter nye medarbejdere inden for det seneste år, har mere end hver tredje måttet opgive at finde de rigtige folk. Hver gang det sker, misser virksomheden en mulighed for at tage nye ordrer ind.

Det er nødvendigt, at både folketingets politikere og de kommunale politikere tager meget alvorligt at skabe gode forhold for virksomheder over hele landet – i alle lokalområder. For det er sådan de lokale kraftcentre bliver styrket. Det er sådan, der kommer attraktive arbejdspladser til lokalområdet, og det er sådan, der kommer skatteindtægter til at styrke folkeskolerne, daginstitutionerne, ældreplejen og alt andet velfærd i kommunerne, siger Kent Damsgaard.

De lokale politikere har generelt øjnene rettet mod gode vilkår for erhvervslivet, fortæller nye undersøgelser fra DI. Infrastruktur og arbejdskraft går derfor igen, når man spørger både de lokale politikere og virksomhederne, hvad de synes er vigtigst for at fremme vilkårene for erhvervslivet i deres område. Og som DI-analysen også viser, så betyder det, at virksomhederne er mere tilfredse med deres med kommunalpolitikerne end med folketingspolitikerne.

Flere artikler

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

I bygninger bruger man ikke bare energi

I bygninger bruger man ikke bare energi

Nordeabygningen og Skatteministeriet set fra Christians Brygge, Købehavn. Foto: Pixabay

I bygninger bruger man ikke bare energi

Det er snart slut med at se bygninger som passive energiforbrugere. I fremtiden skal de være en aktiv og integreret del af energisystemet. Det handler om lokal energiproduktion, fleksibelt forbrug og lagring af energi.

Tekst: ­Thomas Uhd, Branchedirektør, ­Dansk Byggeri

Det politiske energiforlig fra juni efterlader et stort spørgsmål: Hvad gør vi, når det ikke blæser. Med tre nye vindmølleparker er det et vigtigt spørgsmål. Et svar i energiforliget lyder: Flere elkabler til udlandet, så man kan købe og sælge el med vores naboer. Et andet svar handler om en smart og fleksibel energiforsyning. Men man overså muligheden for at bruge og integrere vores bygninger i energisystemet. Kort sagt arbejdes der fortsat ud fra en adskillelse af energiproduktion og -forbrug. Men i fremtiden smelter forbrug og produktion sammen. Hvordan det?

Lokalenergiproduktion udfordrer det centrale system

Det er ingen nyhed, at man kan producere energi i bygninger. Her er der brug for stabile rammevilkår, men det bød energiforliget ikke på. Men uanset politik falder prisen på solceller, effektiviteten går op, og allerede i dag ser man smarte løsninger, hvor supertynde solceller integreres i for eksempel tagsten. Det vil vi se meget mere af. Et aktuelt byggeri, som Den Internationale Skole i København, hvor hele facaden består af solceller, viser den udvikling. Altså meget mere lokal energiproduktion. Det vil komme til at udfordre den centrale elproduktion.

Thomas Uhd, Dansk Byggeri

Energiforliget viste positivt vej, når det handler om fleksibelt elforbrug. Det er vigtigt med en langt mere dynamisk prisfastsættelse af energi: Billigt, når der er energi nok og uden for peak-perioder, og omvendt. Men forliget siger ikke meget om, hvordan forbruget egentligt gøres fleksibelt. Her er man nødt til at se på adfærd, big data, intelligente hårde hvidevarer og IoT – altså online opkobling af ting, så de kan forbruge, når det passer bedst. Den udvikling kan vi kun pt ane, men den vil komme hurtigt, ­ligesom vi har set det med smartphones.

Bygninger som energilager

Fleksibelt forbrug drejer sig også om fjernvarme. Både hos HOFOR og i Aarhus Kommune arbejder man på sagen. I praksis handler det om, at man i velisolerede bygninger med en tung kerne – det kan være mursten eller beton – kan lagre både varme og kulde, hvis det er fjernkøling der er tale om.

Udnyttelsen af lagerkapaciteten i bygninger er man først lige gået i gang med at se på, men potentialet er kæmpestort med den byggetradition, som vi har i Danmark, hvor bygningerne har en stor ’termisk ­kapacitet’. I nogle tilfælde kan man lagrer energi og dermed dekoble bygningerne fra energiforbruget i nogle få timer i peakperioder. I andre tilfælde kan man opnå lagerkapacitet til flere dages dekobling fra energinettet.

Reduktion af støtte til energirenovering

Et lavmål i energiforliget var en reduktion af støtten til energirenovering af bygninger til blot 200 mio. Og dét selvom der i det samlede energisystem er brug for mere energieffektive bygninger. Der er en ambition i forliget om at udbrede brugen af varmepumper, og den type opvarmning forudsætter et hus, som er godt isoleret. Det gælder også ønsker om at kunne sænke temperaturen i fjernvarmerørene, for det kræver, at bygningerne er gearet til en lavere temperatur ved at være godt isoleret og have store varmeoverflader. Kontant opsummeret: Forsyning og energiforbrug i bygninger hænger sammen som ærtehalm, men det blev overset i energiforliget.

Nyt syn på bygninger

Siden oliekriserne i 70’erne har vi i Danmark fokuseret på, hvordan vi kan bruge så lidt energi som muligt i vores bygninger. Aktuelt er der et skifte på vej om bæredygtighed, hvor man ser på det energiforbrug, der er forbundet med produktion af byggematerialer og opførslen af bygninger. Begge dele er fortsat relevant, men det nye i fremtiden bliver bygninger, der producerer, fleksibelt forbruger og lagrer energi. Bygninger som et aktiv, der ikke bare belaster miljøet med opførsel og forbrug, men som i sin levetid er en central, integreret og uomgængelig del af energisystem med svingende energiproduktion.

Flere artikler

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Fremtidens træbyggeri slår rødder på Building Green

Fremtidens træbyggeri slår rødder på Building Green

Foto: Waugh Thistleton Architects

Fremtidens træbyggeri slår rødder på Building Green

Til trods for at de store danske arkitektvirksomheder netop nu arbejder på mange store træbyggerier, så er der kun ganske få byggeprojekter i træ i Danmark. Men der er inspiration at hente i andre europæiske og nordiske lande, der har været bedre til at bytte til træ som byggemateriale.

Tekst: ­Sanne Lund, Building Green

Rundt om i Europa er det de senere år blevet mere populært at bygge i træ. Det er bæredygtigt og godt for klimaet, men herhjemme halter vi stadig efter. Når Building Green løber af stabelen i Forum i København d. 31. oktober og 1. november, sætter den anerkendte britiske arkitekt Andrew Waugh fokus på træbyggeriets potentiale for klimavenligt og sundt byggeri. Han er partner i Waugh Thistleton Architects og kommer til Building Green i håbet om at kunne inspirere til efterfølgelse og med et klart budskab til branchen:

”Vi er i begyndelsen af en ny æra, hvor træ så småt vinder indpas. Vi er en lille familie af tilhængere, som både er optimistiske og passionerede. Men vi har brug for en familieforøgelse, hvis det virkelig skal batte, lyder det fra britiske Andrew Waugh.

Byggematerialer skal komme igen af sig selv

Waugh Thistleton Architects har i flere år arbejdet med træ som byggemateriale og har en række prominente træbyggerier bag sig. Ved siden af underviser Andrew Waugh britiske arkitektspirer.

Vi skal plante flere træer og stoppe med at bruge materialer, som ikke kommer igen af sig selv.

Andrew Waugh, arkitekt og partner, Waugh Thistleton Architects

”Det er tydeligt at mærke, at den yngre generation på universiteterne ser potentialet i træbyggeri. Det hænger utvivlsomt sammen med, at de mærker klimaforandringerne på nærmeste hold. Der er håb for fremtiden, men vi skal handle nu, hvis vi vil gøre en forskel.

”Vi har opført vores bygninger på samme måde i over hundrede år, og det gør intet godt for klimaet. Derfor er vi nødt til at kigge på vores materialer på en anden måde. Vi skal plante flere træer og stoppe med at bruge materialer, som ikke kommer igen af sig selv. Det efterlader os kun med store huller i vores dyrebare planets overflade”, siger Andrew Waugh.

Mere træ i byggeriet giver mindre CO2-udslip

Mikael Koch er direktør i Træinformation, der rådgiver arkitekter, ingeniører og byggebranchens øvrige aktører om brug af træ i byggeriet. Han ser gode incitamenter for mere træbyggeri i Danmark:

”På flere områder er der medvind i byggebranchen i forhold til at øge træbyggeriet i Danmark. Der er kommet en øget bevidsthed om bæredygtighed i byggeriet, og her er der meget at hente ved at bytte ud med træ. Der er allerede optimeret meget på isolering og energiforbruget i bygningerne, men der er meget at hente på konstruktionerne og mere bæredygtigt byggemateriale”, siger Mikael Koch.

Nemt og tilgængeligt materiale

Et andet incitament til at bygge mere med træ er stor tilgængelighed og en stadigt højere grad af industrialisering af træelementerne.

Der er kommet en øget bevidsthed om bæredygtighed i byggeriet, og her er der meget at hente ved at bytte ud med træ.

Mikael Koch, direktør, Træinformation

”Der kan være lang leveringstid på betonmoduler til byggeriet. Det kan give kortere leveringstid at vælge træ, og derudover vejer træmaterialerne kun 20 % af, hvad beton vejer. Det betyder, at byggeriet bliver mindre tungt, og derfor kan der bygges højere ovenpå en mere skrøbelig undergrund som for eksempel ovenpå en metro. Det giver desuden mindre transport, større løft, mindre støj og hurtigere byggetid”, siger Mikael Koch.

Regler forhindrer ikke træbyggeri

Når det gælder udfordringer i forhold til at omstille byggebranchen til at bruge mere træ, handler det måske delvist om aktørernes forventning om, at det ikke kan lade sig gøre:

”Vi skal have ryddet et par misforståelser af vejen. Folk tror ofte, at brandreglerne forhindrer større træbyggerier, men det gør de faktisk ikke, for træbyggerier er ikke mere brandfarligt end andet byggeri, det skal blot dokumenteres nøje, fortæller Mikael Koch.

Han mener, at vi lade være med at tænke på træ, som noget nyt og brandfarligt, vi ikke plejer at have i vores huse:

”Vi har jo allerede træ i de fleste huse i form af for eksempel tagspær, nu skal vi bare have det ned i konstruktionen i væggene også”, slutter han.

Flere artikler

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.