Den nordjyske mobilitetsstrategi rummer både forslag til forbedringer af infrastrukturen og forslag til, hvordan den kollektive trafik, moderne informationssystemer og fremtidssikrede bredbåndsforbindelser i yderområderne kan fremme mobiliteten i Nordjylland.
For vi skal også påvirke behovet for at blive transporteret og hjælpe borgerne til en mere bæredygtig transportadfærd, hvor bilen anvendes, hvor den er bedst, og andre transportformer som cykel, gang og kollektiv transport anvendes til de ture, hvor de er det mest hensigtsmæssige valg.
Meget mere tog for pengene
I den første fælles nordjyske strategi fra 2009 lagde vi fundamentet for overtagelsen af den regionale togdrift. Efter mange års forberedelse i et godt samarbejde med Transportministeriet, overtog vi i august 2017 al regional togkørsel i Nordjylland. Og efter det første år kan jeg konkludere, at vi har forbedret mobiliteten på skinner med 30% mere togkørsel til glæde for passagererne, og vi er klar til at udvide yderligere, når chancen byder sig. Den udvikling er der allerede blevet kvitteret for af de 15% flere passagerer, som i dag vælger toget. Og med til succeshistorien hører, at vi endda har gennemført forbedringerne med lavere omkostninger end før.
Fra trafikselskab til mobilitetsselskab
Et andet markant initiativ er at vi i fællesskab gennem de senere år har forvandlet Nordjyllands Trafikselskab fra at være et klassisk trafikselskab til at blive et moderne mobilitetsselskab. Det gælder ikke længere blot om at udbyde driftssikker buskørsel men derimod at tilbyde nordjyderne flere transportformer og ikke mindst knytte dem sammen.

Vi har brug for et sammenhængende motorvejsnet bl.a. til vore internationale havne, til at koble land og by sammen og ikke mindst til at sikre den nødvendige mobilitet på arbejdsmarkedet
Ulla Astman, regionsrådsformand, Region Nordjylland
Et godt eksempel på dette er den nordjysk udviklede app MinRejseplan, som vi glæder os til at præsentere for alle deltagere på verdenskongressen for intelligente transportsystemer i næste uge i København. App’en understøtter netop mobilitet og brugervenlighed med en helt ny måde at tænke kollektiv trafik på, hvor busser samtænkes med bl.a. taxi, delebiler m.v.
Samtidig er vi i fuld gang med at forstærke det regionale hovednet af busser, og vi tilbyder alle nordjyder kørsel med taxi til buspris med vores såkaldte Plustur. Vi starter med som forsøg at styrke Hovednettet i den vestlige akse og i de vestlige kommuner.
Målet er at undgå kørsel med tomme busser i landområderne og i stedet give alle borgere fleksibel transport til nærmeste knudepunkt på hovednettet, så vi sikrer sammenhæng og bedst mulig mobilitet i hele Nordjylland.
Det er en løsning som vist ikke er set andre steder.
Motorvejene i Vendsyssel
Når vi taler mobilitet i Nordjylland, så spiller vejnettet naturligvis også en afgørende rolle. Ikke mindst motorvejene er rygrad i den infrastruktur, som binder regionen sammen. Og selvom flere landspolitikere i årenes løb har sagt morsomheder om lav trafikbelastning på motorvejene i Vendsyssel, så må jeg desværre skuffe dem med, at de har moret sig på et forkert grundlag. Der kører nemlig ligeså mange biler på motorvejene i Vendsyssel som på flere motorveje andre steder i landet, som selvsamme politikere efterfølgende har besluttet.
Det vigtige er da heller ikke at vurdere løsningerne i sig selv, men derimod at se på de mobilitetsproblemer, der er blevet løst. Hvem kan eksempelvis forestille sig alle internationale lastbiler køre på to sporede veje fra Hirtshals til Aalborg sammen med traktorer og mejetærskere? Det er useriøst, og jeg mener, at kritikken nu en gang for alle må høre op. Vi har nemlig brug for et sammenhængende motorvejsnet bl.a. til vore internationale havne, til at koble land og by sammen og ikke mindst til at sikre den nødvendige mobilitet på arbejdsmarkedet.
Vi har i mange år selv taget ansvar for mobiliteten i Nordjylland, og vi har gennemført store forbedringer på alle de områder, vi selv er herre over. Men vi savner et statsligt engagement på vejområdet. Og her kan jeg desværre konstatere, at staten de seneste 10 år har investeret mindre end 100 mio. kr. i nye anlæg på det nordjyske vejnet ud af en investering på over 24 mia. kr. i resten af landet. Det er under al kritik.
Limfjordstunnelen og den 3. Limfjordsforbindelse
Historisk set er det absolut bedste, der er sket for Nordjylland, på vejområdet dog ikke motorvejene i Vendsyssel. Nej, det er Limfjordstunnelen som blev indviet tilbage i 1969, og som i maj 2019 fylder 50 år. Den er en trafikal livsnerve, som også har været fundamentet for det sammenhængende motorvejsnet til Hirtshals og Frederikshavn.
Limfjordstunnellen har ikke alene skabt mobilitet og fleksibilitet på arbejdsmarkedet i Nordjylland. Den har også bundet os tæt sammen med det øvrige Danmark og med Norge og Sverige, og har i det hele taget haft en kolossal betydning for bl.a. erhvervsudvikling, eksport og turisme.
Men i dag er kapaciteten i Limfjordstunnelen brugt op. Det siger jo næsten sig selv, at infrastruktur bygget for snart 50 år siden for længst er overhalet af trafikudviklingen både internt i Nordjylland og af den internationale trafik, som kører gennem regionen. Samtidig er vi utroligt sårbare fordi Limfjordstunnelen er den eneste motorvejsforbindelse over fjorden. Og skulle det blive nødvendigt at lukke dele af tunnelen i en længere periode pga. uheld eller vedligeholdelse, så vil flere tusinde pendlere dagligt få svært ved at komme til og fra arbejde.
Derfor er det besluttet, at der skal etableres en 3. Limfjordsforbindelse vest om Aalborg over øen Egholm, og vi skal hurtigst muligt i gang med at bygge forbindelsen, så udviklingen i Nordjylland og den internationale eksport ikke bremses yderligere. Det er derfor tvingende nødvendigt, at arbejdet med en anlægslov igangsættes, og at der i den kommende folketingssamling afsættes midler til byggeriet.
Vi ved, at den 3. Limfjordsforbindelse tidligst kan stå færdig om 6-8 år. Derfor skal vi i gang med 3. Limfjordsforbindelse nu.
Fælles masterplan for mobilitet efterlyses
Hvis vi fortsat skal have god mobilitet i hele Danmark, skal vi anvende hele værktøjskassen med kollektiv trafik, cykler og delebiler, og vi skal styrke vores infrastruktur og investere der, hvor der er behov for det.
Vi er i fuld gang i Nordjylland, men vi savner et statslige engagement. Vi forventer, at staten understøtter de regionale bestræbelser på at udvikle Nordjylland ved at investere i den overordnede infrastruktur.
Vi har gennemført store forbedringer på alle de områder, vi selv er herre over. Men vi savner et statsligt engagement på vejområdet.
Ulla Astman, regionsrådsformand, Region Nordjylland
Og vi deltager meget gerne i udarbejdelse af national masterplan for mobilitet, som har fokus på hele landet.
Regeringen siger, at der i øjeblikket ikke er penge til vejanlæg. Derfor skal vi netop nu bruge lejligheden til at lægge en sammenhængende og slagkraftig plan for, hvordan vi anvender midlerne bedst, når investeringer igen bliver mulige. Det er rettidigt omhu.
I Nordjylland er vi vante til at være anderledes hurtigt ude af startblokken. Derfor vil jeg også gerne allerede her invitere såvel statsministeren og transportministeren, øvrige samarbejdspartnere og alle andre interesserede til Nordjylland i maj 2019.
Her vil vi nemlig med manér fejre 50 års fødselsdagen for Limfjordstunnelen, som i alle årene har været en uundværlig livsnerve for Nordjylland og en forudsætning for den nordjyske vækst.
Og jeg håber, at statsministeren og transportministeren vil benytte lejligheden til at fortælle, hvornår vi kommer i gang med anlæg af den 3. Limfjordsforbindelse.
Velkommen til Nordjylland!
Seneste kommentarer