En ambitiøs linje  for fremtidens energi- og klimapolitik

En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik

En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik

Med den grønneste energiaftale i danmarkshistorien blev samtlige partier i ­Folketinget i sommer enige om at afsætte sammenlagt ca. 20 mia. kr. til den grønne omstilling. Energiaftalen danner sammen med regeringens ­kommende klimaudspil grundlaget for, at Danmark i 2050 skal være et lavemissions­samfund med netto-nuludledning af drivhusgasser.

Tekst: Lars Chr. Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister

Kort før sommerferien landede regeringen med opbakning fra samtlige partier i Folketinget den grønneste energiaftale i danmarkshistorien. En aftale, der viser vejen til, hvordan Danmarks energibehov i 2030 skal dækkes af 55 pct. vedvarende energi.
Dermed tager Danmark for alvor hul på et nyt kapitel i fortællingen om det lille land, der godt tør tænke stort.  Hvor Nordsøen i årtier har forsynet Danmark med olie og gas, bliver det i fremtiden vindmøller langt ude på havet, der skal sikre grøn strøm i danskernes stikkontakter. Derfor er det også en helt konkret del af energiaftalen, at der skal etableres tre nye havvindmølleparker inden 2030.

Vi arbejder for netto-nuludledning i overensstemmelse med Parisaftalen og for et mål om netto-nuludledning i EU og Danmark senest i 2050. Det kræver, at vi tænker nyt på flere områder. Vores varmesektor skal moderniseres og vores energispareindsatser skal løftes. Og efter to – forhåbentligt vellykkede – generalprøver i 2018 og 2019 er tiden og de grønne teknologier moden til, at vi fra 2020 skruer op for konkurrencen i de teknologineutrale udbud, hvor flere grønne teknologier skal kæmpe om at levere mest mulig strøm for sammenlagt 4,2 mia. kr.

Grøn omstilling skal være tryg for danskerne

Regeringen er lige nu i fuldt sving med at implementere det temposkifte i den grønne omstilling frem mod 2030, som de mange grønne tiltag i energiaftalen lægger op til.

Initiativerne rækker dog videre end det. Regeringens energi- og klimapolitik bygger på en vision om, at danskerne skal have ikke alene en grøn, men også en tryg hverdag. Vi skal ikke ”blot” nå vores energipolitiske mål i 2050. Vi føler os forpligtede til at bruge borgerens penge bedst muligt – så vi kan omstille vores energisystem, samtidig med at vi holder fast i vores velfærd.
Regeringens høje ambitioner på energiområdet er med andre ord ikke til at tage fejl af: Vi skal sikre både grønnere og billigere energi til danskerne.

Den ambitiøse linje på energiområdet skal naturligvis bakkes op af en lige så ambitiøs tilgang til klimapolitikken. Derfor glæder jeg mig også til inden længe at præsentere regeringens klimaudspil. Sammen med energiaftalen skal den kommende klimaaftale sikre, at vi kommer hele vejen rundt og fremtidssikrer den grønne omstilling. Det betyder, at vi kommer til at tænke endnu bredere, og ud over energisektoren også er klar til at kigge på, hvordan vi kan blive grønnere inden for vores andre sektorer, blandt andet transportsektoren.

Flere artikler

En ambitiøs linje  for fremtidens energi- og klimapolitik

En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik

Bæredygtighed En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik Med den grønneste energiaftale i danmarkshistorien blev samtlige partier i ­Folketinget i sommer enige om at afsætte sammenlagt ca. 20 mia. kr. til den grønne omstilling. Energiaftalen...

Vertikale skove og planter på job i byen

Vertikale skove og planter på job i byen

Bæredygtighed Vertikale skove og planter på job i byen Når Building Green løber af stabelen d. 31.oktober og 1. november, gæstes Forum i ­København blandt andre af den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri, grund­lægger af det Milanobaserede...

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Bæredygtighed ”Hvad vil I dog med økologisk tøj?” Dansk mode med god samvittighed: Det kan sagtens lade sig gøre at producere lækkert tøj uden at efterlade en beskidt, træls miljøregning til efterkommere her på Jorden. På ti år har virksomheden Knowledge...

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Bæredygtighed Kampen mod madspild er først lige begyndt Stop Spild Af Mad har vokset sig til en omfattende folkebevægelse, som samarbejder med EU, FN og samtlige danske regeringer siden 2009. I spidsen for hidtil 10 års arbejde i madens tjeneste står...

Discount med holdning – også til madspild

Discount med holdning – også til madspild

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Rema 1000 Discount med holdning – også til madspild Madspild er et stort problem – også i detailbranchen. Derfor har REMA 1000 gennem de sidste ti år været ­bannerfører på området. Kampen mod madspild er ­blevet en vigtig del af...

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Bæredygtighed Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator Fra kakao og honning til banklån for bønder. Det er kun ét eksempel ud af 30 forretningsideer fostret i ligeså mange danske virksomheder, der over to år deltager i SDG Acceleratoren. Et...

OK om fremtidens ­energiforsyning: Vi skal tænke forbruger før system

OK om fremtidens ­energiforsyning: Vi skal tænke forbruger før system

OK-tankstationen, der ligger ved Logistikparken vest for Aarhus, er ifølge OK et godt billede på fremtiden. Her kan kunderne få el, brint, benzin og diesel til bilen. ”Vi tror på, at der bliver behov for flere forskellige drivmidler i en længere overgangsperiode, og derfor skal vi selvfølgelig give forbrugeren disse valgmuligheder,” siger Jørgen Wisborg, adm. direktør i OK. Foto: Ole Hartmann Schmidt / Pressefoto

OK om fremtidens ­energiforsyning: Vi skal tænke forbruger før system

I dag får vi det meste af vores energi fra fossile brændsler, men forbrændingen af olie, kul og naturgas belaster miljøet. På et tidspunkt slipper ressourcerne op. For at begrænse CO2-udledningen er det nødvendigt at reducere energiforbruget og omlægge til vedvarende energi. Den grønne omstilling er i fuld gang, også hos energiselskabet OK.

Tekst: Sanne Aagaard

De fleste har svært ved at forestille sig et samfund uden en stabil energiforsyning. Hvis varmen svigter i de kolde vintermåneder, elforsyningen stopper, eller bilen løber tør for brændstof, begrænser det fleksibiliteten og mobiliteten i samfundet. Vores energiforbrug og -produktion er vigtig, for det har stor betydning for vores natur og miljø. Derfor bruger energiselskabet OK mange kræfter på at følge med i udviklingen og levere stabil, teknologi­neutral og vedvarende energi til danskerne.

Teknologineutral tilgang

Foto: Ole Hartmann Schmidt / Pressefoto

Hos OK er man særligt optaget af, hvor fremtidens energi skal komme fra. I mere end 100 år har selskabet levet af at sælge energi til danskerne. Derfor har man i en årrække haft stor fokus på udviklingen, og hvordan man kan tilbyde kunderne alternative og teknologineutrale energiformer, som sikrer mobiliteten i samfundet og giver forbrugerne fleksibilitet. Om energien kommer fra vind, sol, bølger, brint eller brændselsceller er ifølge OK ikke afgørende.

”Hos OK tænker vi på forbrugeren før systemet. Vi er hele Danmarks energiselskab. Vi leverer den energi, danskerne har brug for og det, forbrugerne efterspørger. Vi er ikke afhængige af én energiproducent, men tester mange alternative energiformer. Og så leverer vi det, der giver mest mening. Lige nu er der brug for olie, benzin og diesel, for at sikre mobiliteten og fleksibiliteten i samfundet. Brændstofteknologien kan endda være lige så CO2-nedbringende som nogle af de nyere teknologier. Derfor er det også vigtigt, at vi holder alle døre åbne i vores bestræbelser på at reducere CO2-udledningen. Jordkloden er ligeglad med, hvordan reduktionen sker. Så i takt med at teknologien bliver bedre, udvides energitilbuddene også,” forklarer Jørgen Wisborg, adm. direktør hos OK.

Brændstofteknologien kan endda være lige så CO2-nedbringende som nogle af de nyere teknologier. Derfor er det også vigtigt, at vi holder alle døre åbne i vores bestræbelser på at reducere CO2-­udledningen.

Jørgen Wisborg, adm. direktør hos OK

Fremtidens energikilder er alternative

I løbet af de sidste 20 år er verdens energiforbrug steget over 50 procent. Klodens cirka syv milliarder mennesker forbruger en energimængde, der svarer til mere end 14 milliarder tons olie om året. Over 80 procent af vores energi produceres stadig ved afbrænding af kul, olie og naturgas – kun en syvendedel kommer fra vedvarende energikilder og atomkraft. Udover at fossile brændsler udgør en stor miljøbelastning, slipper ressourcerne i jordens indre også op på. Derfor er det vigtigt at finde nye energikilder.

”Vi er meget optaget af, hvordan man kan reducere CO2-udslippet på den smarteste og mest effektive måde. Derfor tilbyder vi mange forskellige energiformer til vores kunder. Der er ingen tvivl om, at vi går mod fossilfrie energiformer, men der bliver nogle trædesten derhen, for samfundet skal jo stadigvæk fungere. Endnu er man ikke så langt fremme med teknologien, infrastrukturen og lagringen af den grønne energi, at vi helt kan undvære fossile brændsler,” siger Jørgen Wisborg.

Målsætningen er grøn omstilling

I Danmark har man en målsætning om, at mindst 50 procent af det danske energi­forbrug skal være dækket af vedvarende energi inden 2030. På den lidt længere bane er målet at være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Energibesparelser, energieffektivisering og omstilling til vedvarende energi er de tre virkemidler som skal føre Danmark i mål med omstillingen af energiforsyningen. Den grønne omstilling er i fokus, men Jørgen Wisborg efterlyser, at der også kommer mere fokus på energieffektivitet og energibesparelser.

Energieffektivitet skaber store besparelser

I 2008 købte OK cleantech selskabet EnergiData, som er ekspert i at udvikle software, der kan indsamle data, der kan hjælpe en lang række virksomheder og institutioner med bedre systemovervågning og energistyring f.eks. af energi- og vandforbrug. Herved kan man effektivisere energiområdet og opnå store energibesparelser udelukkende ved at optimere på det eksisterende energisystem.

”Siden opkøbet af EnergiData i 2008 har vi kunnet tilbyde vores erhvervs­kunder energiovervågning og styring af deres energisystemer. Det er godt for miljøet, for det fører til lavere energiforbrug, og giver store økonomiske energibesparelser, når man retter op på fejl og læk i energisystemet,” forklarer Jørgen Wisborg.

Politikernes beslutninger påvirker efterspørgslen

Jørgen Wisborg efterspørger en langsigtet strategi for energiforsyningsområdet i Danmark og færre ’stop and go’ tilskudsordninger. De politiske ­beslutninger påvirker i høj grad forbrugernes efterspørgsel, og gør det svært for selskaber af OKs størrelse at navigere. Solcelleområdet er et godt eksempel på det.

”Tidligere har vi solgt rigtig mange solceller, men da Folketinget tilbage i 2016 fra den ene dag til den anden afskaffede 60/40 ordningen og fjernede tilskuddet til solceller, stoppede salget brat. Den form for tilskudsregime er vi ikke tilhængere af, for det stopper udviklingen. Vi har den holdning, at det ikke er tilskudsordninger til energiomstilling, der skal bestemme, om vi skal opvarme vores huse ved hjælp af solenergi, eller om vi skal køre på el frem for brint. Vi synes hellere, at man burde beskatte forurening generelt. Det giver et større incitament til at vælge blandt mange forskellige CO2-venlige energikilder. Herefter skal markedet nok gøre det nemt at vælge den billigste vej frem,” siger Jørgen Wisborg.

Hilser vedvarende energiformer velkommen

OK producerer ikke selv energi og har heller ikke låst sig fast på en bestemt energikilde eller en bestemt energiproducent – tværtimod. Hos OK har man i mange år eksperimenteret med alternative energiformer, og man indfører løbende vedvarende energi, når det giver mening, og når forbrugerne efterspørger det.

”I mere end 18 år har vi også solgt el, og så har vi fire brintstationer. Derudover er vi Danmarks største sælger af varmepumper. Vi er et bredt dækkende energiselskab, som leverer energi til danskerne nu og i fremtiden. Vores målsætning er at være Danmarks bedste energiselskab. Vi har eksisteret i over 100 år, og vi har altid været vant til at skulle tilpasse os, så omstillingen til nye CO2-venlige energiformer hilser vi meget velkommen,” afslutter Jørgen Wisborg.

Flere artikler

En ambitiøs linje  for fremtidens energi- og klimapolitik

En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik

Bæredygtighed En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik Med den grønneste energiaftale i danmarkshistorien blev samtlige partier i ­Folketinget i sommer enige om at afsætte sammenlagt ca. 20 mia. kr. til den grønne omstilling. Energiaftalen...

Vertikale skove og planter på job i byen

Vertikale skove og planter på job i byen

Bæredygtighed Vertikale skove og planter på job i byen Når Building Green løber af stabelen d. 31.oktober og 1. november, gæstes Forum i ­København blandt andre af den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri, grund­lægger af det Milanobaserede...

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Bæredygtighed ”Hvad vil I dog med økologisk tøj?” Dansk mode med god samvittighed: Det kan sagtens lade sig gøre at producere lækkert tøj uden at efterlade en beskidt, træls miljøregning til efterkommere her på Jorden. På ti år har virksomheden Knowledge...

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Bæredygtighed Kampen mod madspild er først lige begyndt Stop Spild Af Mad har vokset sig til en omfattende folkebevægelse, som samarbejder med EU, FN og samtlige danske regeringer siden 2009. I spidsen for hidtil 10 års arbejde i madens tjeneste står...

Discount med holdning – også til madspild

Discount med holdning – også til madspild

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Rema 1000 Discount med holdning – også til madspild Madspild er et stort problem – også i detailbranchen. Derfor har REMA 1000 gennem de sidste ti år været ­bannerfører på området. Kampen mod madspild er ­blevet en vigtig del af...

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Bæredygtighed Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator Fra kakao og honning til banklån for bønder. Det er kun ét eksempel ud af 30 forretningsideer fostret i ligeså mange danske virksomheder, der over to år deltager i SDG Acceleratoren. Et...

Cirkulær økonomi i byggeriet handler om at stille de rigtige spørgsmål

Cirkulær økonomi i byggeriet handler om at stille de rigtige spørgsmål

Foto: Pixabay

Cirkulær økonomi i byggeriet handler om at stille de rigtige spørgsmål

Det ville kræve tre kloder, hvis alle skulle leve, som vi gør i Danmark. Allerede i dag tager det naturen lidt over halvandet år at genopbygge, hvad verdens befolkning bruger af ressourcer på ét enkelt år. Derfor bliver vi nødt til at gentænke vores måde at leve og forbruge på. Vi har ingen tid at spilde, for verdens befolkning vil vokse fra 7 milliarder i dag til ca. 10 milliarder i 2050. Det er derfor tid til at transformere samfundet til at tænke mere bæredygtigt til gavn for de fremtidige generationer.

Tekst: Mette Qvist, direktør Green Building Council Denmark (DK-GBC)

Mette Qvist, direktør Green Building ­Council Denmark (DK-GBC)

På globalt plan er der således ved at opstå mangel på naturressourcer såsom kobber og jern. Men også helt almindelige materialer som fx kvartssand, der bruges til alt fra glasproduktion til tilslag i beton. Denne ressourceknaphed skaber et stigende pres mod en mere cirkulær økonomi. Men at lukke materialekredsløbene er ikke uproblematisk. Fortidens synder forfølger os ind i fremtiden og gør det vanskeligt både økonomisk og teknologisk at genbruge mange af de nuværende ressourcer, der står i de eksisterende bygninger. PCB og blyforurening af byggematerialer er eksempler på, hvor galt det kan gå.

Mange undersøgelser peger i samme retning; cirkulær økonomi er et skridt på vejen mod en mere bærekraftig fremtid. Tiden er derfor inde til, at vi gør ord til handling og realiserer de cirkulære tanker i byggebranchen.

Skal forbruge færre ressourcer

Implementering af cirkulær økonomi starter i designfasen og skal tænkes ind, både når vi bygger nyt og renoverer. Men hvordan gør vi det i praksis? Det kan gøres ved, at vi i designfasen f.eks. vælger byggematerialer ud fra deres robusthed og holdbarhed i forhold til hele bygningens levetid og dermed mindsker miljøpåvirkningen ved at forbruge færre ressourcer. Et andet eksempel er at designe bygninger, så de er lettere at adskille og har dokumentation på, at byggematerialerne ikke indeholder farlige kemikalier. Således optimerer vi forudsætninger for, at byggematerialer i fremtiden kan genanvendes i et cirkulært kredsløb, og undgår samtidig at gentage fortidens fejl.

Reducering af miljøbelastningerne

I forhold til genbrug og genanvendelse er det også vigtigt at være opmærksom på eventuelle modsætningsforhold i formålet med upcycling af byggematerialer. F.eks. kan hensigten med genbrug og genanvendelse være af æstetisk og arkitektonisk karakter og måske blot udført i en mindre bygningsmæssig skala, hvorfor effekten af reducering af miljøbelastninger i det store billede ikke vil veje betydeligt. Omvendt står bygningens bærende konstruktioner for en særlig stor del af de samlede miljøbelastninger, hvorfor genbrug og genanvendelse i denne skala vil have en stor effekt på reducering af miljøbelastningerne. Et godt eksempel på sidstnævnte er stål som byggekomponent, der allerede i dag genanvendes i stor stil, hvorimod genanvendelsen af beton stadig er på forsøgsstadiet, ligesom den miljømæssige gevinst fortsat er tvivlsom. Under alle omstændigheder står det klart, at det er en bæredygtig og hensigtsmæssig løsning at indtænke langtidsholdbare og fleksible løsninger, hvor det er muligt at tilpasse, ombygge, genbruge og genanvende større og mindre byggekomponenter.

Kombinationsmuligheder med cirkulær økonomi

I den cirkulære dagsorden er træ, som er en fornybar ressource, et materiale der kan anvendes i kombination med egnede genbrugsmaterialer med henblik på at mindske miljø-aftrykket af den specifikke bygning. Med andre ord har vi i dag allerede kombinationsmuligheder i forhold til at arbejde med cirkulær økonomi. Derfor bør vi samle dokumentation på byggematerialer, som vores fremtidige bygninger består af, så vi i fremtiden på et oplyst grundlag får endnu flere kombinationsmuligheder at arbejde med i den cirkulære dagsorden.

Det giver god mening at handle og tænke cirkulært med det, vi ved i dag. Det gør vi bedst ved at designe vores bygninger, så de er lette at ombygge til anden anvendelse, lette at adskille og samtidig har dokumentation for indholdet i byggematerialer, som bygningen består af. Derfor kan cirkulær økonomi hjælpes godt på vej ved at stille de rigtige spørgsmål i designfasen. Eksempler herpå kunne være, hvilket materialevalg giver en mindre miljøbelastning, eller hvilken forskellig anvendelse kan denne bygning tænkes at skulle benyttes til over 60 år? Og hvis vi ønsker at genanvende et givent materiale, hvorfor gør vi det så? Er det af æstetiske årsager? Eller handler det om en del af den bærende konstruktion og betyder derfor en mærkbar reducerende effekt på miljøaftrykket?

Disse spørgsmål er et godt udgangspunkt for det lange seje træk, som byggesektoren står overfor for at skabe et cirkulært og bæredygtigt forretningsgrundlag.

Flere artikler

En ambitiøs linje  for fremtidens energi- og klimapolitik

En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik

Bæredygtighed En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik Med den grønneste energiaftale i danmarkshistorien blev samtlige partier i ­Folketinget i sommer enige om at afsætte sammenlagt ca. 20 mia. kr. til den grønne omstilling. Energiaftalen...

Vertikale skove og planter på job i byen

Vertikale skove og planter på job i byen

Bæredygtighed Vertikale skove og planter på job i byen Når Building Green løber af stabelen d. 31.oktober og 1. november, gæstes Forum i ­København blandt andre af den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri, grund­lægger af det Milanobaserede...

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Bæredygtighed ”Hvad vil I dog med økologisk tøj?” Dansk mode med god samvittighed: Det kan sagtens lade sig gøre at producere lækkert tøj uden at efterlade en beskidt, træls miljøregning til efterkommere her på Jorden. På ti år har virksomheden Knowledge...

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Bæredygtighed Kampen mod madspild er først lige begyndt Stop Spild Af Mad har vokset sig til en omfattende folkebevægelse, som samarbejder med EU, FN og samtlige danske regeringer siden 2009. I spidsen for hidtil 10 års arbejde i madens tjeneste står...

Discount med holdning – også til madspild

Discount med holdning – også til madspild

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Rema 1000 Discount med holdning – også til madspild Madspild er et stort problem – også i detailbranchen. Derfor har REMA 1000 gennem de sidste ti år været ­bannerfører på området. Kampen mod madspild er ­blevet en vigtig del af...

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Bæredygtighed Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator Fra kakao og honning til banklån for bønder. Det er kun ét eksempel ud af 30 forretningsideer fostret i ligeså mange danske virksomheder, der over to år deltager i SDG Acceleratoren. Et...

Fra betonaffald til sund forretning – cirkulært byggeri er fremtiden

Fra betonaffald til sund forretning – cirkulært byggeri er fremtiden

Fra betonaffald til sund forretning – cirkulært byggeri er fremtiden

Om få år vil langt de fleste af os bo i byer. Skal det kunne lade sig gøre, er vi nødt til at genanvende de ressourcer, vi bruger til at bygge og drive byerne. Bygninger står i dag for ca. 40% af energiforbruget i ­Danmark og 1/3 af alt affald herhjemme er byggeaffald. Hvis Danmark skal overholde FN’s Verdensmål og hjælpe klimaet med at stabilisere sig, bliver vi nødt til at gentænke vores byggeprocesser.

Tekst: Kirstine Dupont, Communications Manager, CLEAN

Byggebranchen er præget af traditionelle processer og der er et stort behov for projekter, som udfordrer vanetænkning i byggeriet. Cirkulær økonomi er den innovationsramme som kan bryde de traditionelle processer og give nye metoder, produkter og løsninger, så byggeriet bliver mere bæredygtigt.

Derfor er cirkulær økonomi i byggeri en god forretning

Cirkulær økonomi inden for byggeri handler blandt andet om at designe for at kunne genanvende. Så når vi i fremtiden skiller en bygning ad, kan vi genanvende delene og derved spare mange ressourcer.

I dag har vi tendens til kun at fokusere på, hvad det koster at opføre en bygning frem for at kigge på, hvad totalomkostninger ved byggeriet er, inklusiv drift, vedligehold og afskaffelse. Når vi begynder at kigge på totalomkostninger, er cirkulære byggerier ofte en langt bedre forretning end traditionelle. For eksempel er der tit en stor spildprocent på materialer i traditionelle byggerier – op til 20%. Men i Holland reducerer de spildprocenten fra 20 til 8 procent, når de bygger cirkulært.

Bygninger med flere formål, som Skanderborg Kommunes multifunktionelle rådhus, er også en del af at tænke i cirkulære løsninger. Ved at tænke langsigtet og cirkulært kan bygherrer, som kommuner, få meget mere for pengene.

Søren Bernt Lindegaard fra CLEAN er projektleder på Circularity City – et projekt der arbejder på at øge udbuddet af cirkulære produkter og løsninger i byggebranchen og samtidig arbejder specifikt med at øge efterspørgslen efter cirkulært byggeri.

”For at få alle gevinsterne ved cirkulært byggeri, kræver det, at vi tør gentænke byggeprocessen. Det er en tilgang som rækker ud over egne interesser og som kræver samarbejde tidligt i processen. Men hvis vi tør ændre vores gamle vaner, er der store økonomiske og miljømæssige gevinster i sigte” siger Søren Bernt Lindegaard.

Cirkulært byggeri mangler dog det bindende led for at tilgodese både økonomi og miljø: efterspørgslen. Når bygherrer begynder at efterspørge bæredygtige og cirkulære byggeløsninger, opfinder virksomhederne dem, og så vil vi begynde at kunne mærke en forskel.

Midtjyske kommuner viser vejen

Kommuner er en stor bygherre i Danmark, og det er netop kommuner som skal klædes på til at efterspørge cirkulær økonomi i byggeri og byudvikling. Bygninger er desuden ofte i de offentlige hænder i mange år, så det er også dem som får fordele i forhold til totalomkostninger.

For at få alle gevinsterne ved cirkulært byggeri, kræver det, at vi tør gentænke bygge­processen. Det er en tilgang som rækker ud over egne inte­resser og som kræver sam­arbejde tidligt i ­processen.

Søren Bernt Lindegaard

Regeringen har for nyligt offentliggjort en strategi for cirkulær økonomi som specifikt peger på, at det offentlige skal efterspørge cirkulær økonomi i byggeprojekter. Det understreger, hvor vigtigt en rolle offentlige bygherrer spiller i den cirkulære omstilling.
Søren Bernt Lindegaard forklarer:

”Når vi begynder at stille krav i de offentlige byggerier, så bliver løsningerne udviklet hos virksomhederne. Og så får andre bygherrer forhåbentlig øjnene op for mulighederne i cirkulært byggeri og begynder at efterspørge lignende og andre cirkulære løsninger”

I dag findes der flere udviklingsprojekter som hjælper virksomheder med at udvikle cirkulære løsninger, men ikke mange beskæftiger sig med efterspørgslen. I projektet Circularity City er 10 midtjyske kommuner gået sammen om at lave et fælles charter som skal sikre at kommunerne løfter i flok og har en fælles vision om fremtidens cirkulære byer.

Visionen er, at når man i fremtiden udbyder et byggeri i Region Midt, så gør man det efter cirkulære principper.

Brændt træ som bæredygtigt alternativ til trykimprægnering

I vikingetiden brændte man træ for at få stolper og beklædning på huse til at holde, og imprægneringsmetoden blev senere forfinet i den japanske bygningskultur. Tømrerfirmaet ØkoTømrer.dk har genoptaget den oldgamle teknik og kalder produktet for Burntwood. Burntwood kan genanvendes, forbrændes eller indgå i et biologisk kredsløb gennem nedbrydning. Det er dermed et bæredygtigt alternativ til trykimprægneret træ –noget som miljøbevidste arkitekter og bygherrer er begyndt at efterspørge.

Øko-Tømrer.dk er sammen med PAX, Tobee ApS og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut et af 12 innovationssamarbejder i Circularity City projektet. Fælles for alle innovationsprojekter er, at de sammen skal udvikle cirkulære byggeløsninger og derved gå forrest og vise, hvordan vi kan bygge cirkulære byer – ikke kun i fremtiden men allerede i dag.

Circularity City er støttet af Region Midtjylland og konsortiet består af CLEAN, Dansk Industri, GXN, Minor Change Group, VIA University College og Statens Byggeforskningsinstitut.

Flere artikler

En ambitiøs linje  for fremtidens energi- og klimapolitik

En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik

Bæredygtighed En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik Med den grønneste energiaftale i danmarkshistorien blev samtlige partier i ­Folketinget i sommer enige om at afsætte sammenlagt ca. 20 mia. kr. til den grønne omstilling. Energiaftalen...

Vertikale skove og planter på job i byen

Vertikale skove og planter på job i byen

Bæredygtighed Vertikale skove og planter på job i byen Når Building Green løber af stabelen d. 31.oktober og 1. november, gæstes Forum i ­København blandt andre af den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri, grund­lægger af det Milanobaserede...

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Bæredygtighed ”Hvad vil I dog med økologisk tøj?” Dansk mode med god samvittighed: Det kan sagtens lade sig gøre at producere lækkert tøj uden at efterlade en beskidt, træls miljøregning til efterkommere her på Jorden. På ti år har virksomheden Knowledge...

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Bæredygtighed Kampen mod madspild er først lige begyndt Stop Spild Af Mad har vokset sig til en omfattende folkebevægelse, som samarbejder med EU, FN og samtlige danske regeringer siden 2009. I spidsen for hidtil 10 års arbejde i madens tjeneste står...

Discount med holdning – også til madspild

Discount med holdning – også til madspild

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Rema 1000 Discount med holdning – også til madspild Madspild er et stort problem – også i detailbranchen. Derfor har REMA 1000 gennem de sidste ti år været ­bannerfører på området. Kampen mod madspild er ­blevet en vigtig del af...

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Bæredygtighed Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator Fra kakao og honning til banklån for bønder. Det er kun ét eksempel ud af 30 forretningsideer fostret i ligeså mange danske virksomheder, der over to år deltager i SDG Acceleratoren. Et...

Vertikale skove og planter på job i byen

Vertikale skove og planter på job i byen

Vertikale skove og planter på job i byen

Når Building Green løber af stabelen d. 31.oktober og 1. november, gæstes Forum i ­København blandt andre af den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri, grund­lægger af det Milanobaserede arkitektfirma Stefano Boeri Architetti. Han har gentænkt ­grønne løsninger i byen og flyttet grænserne for det mulige ved at flytte skoven ind mellem – og udenpå – husene.

Tekst: Sanne Lund, Building Green

Stefano Boeri er blandt andet kendt for at have tegnet de prisbelønnede højhuse Bosco Verticale – den vertikale skov – i Milano. De to højhuse har ca. 900 træer samt buske og diverse andre planter svarende til to hektar skov fordelt på bygningernes altaner. Det giver højhusfacaderne et markant grønt look midt i byen.

CO2-lagring og temperaturregulering

Men Stefano Boeri har ikke udelukkende skabt det grønne udtryk på Bosco Verticale, fordi det er kønt at se på. Storbyer som Milano og andre byer rundt om i verden har vokseværk og æder sig ind på grønne områder i og rundt om byerne, som får store problemer med luftforurening. Ved at dække bygningers overflader med træer og andre planter, er det bl.a. Stefano Boeris mål at skaffe renere luft til indbyggerne i byen. De mange træer og planter skal være med til at mindske Milanos luftforurening ved at producere luftfugtighed og ilt, absorbere støvpartikler og lagre kuldioxid. Derudover er planterne med til at dæmpe storbyens støj og regulere temperaturen i bygningerne.

Byparker, skovbad og grønne kiler

I Danmark er den tværfaglige virksomhed SLA en af Danmarks mest toneangivende aktører indenfor byrum og landskab. De står for eksempel bag Sønder Boulevards grønne genfødsel på Vesterbro, den nye SUND Naturpark omkring Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Nørrebro og senest det eksperimenterende og midlertidige Skovbadet Ø i anledning af Aarhus Festuge.

Vi bruger vores ­viden om, hvad det er ­naturen kan, og hvordan den gør det, også kaldet Øko­systemtjenester, og det er udgangspunktet for vores designløsninger

Administrerende direktør i SLA, Mette Skjold

Administrerende direktør i SLA, Mette Skjold, deltager også på årets Building Green i København. Som Stefano Boeri er hun optaget af, hvordan en naturbaseret tilgang til byudvikling kan afhjælpe nogle af tidens helt store urbane udfordringer:
”Vi arbejder med at få natur tættere på mennesker i byerne, vi kalder det naturbaseret design. Vi bruger vores viden om, hvad det er naturen kan, og hvordan den gør det, også kaldet Økosystemtjenester, og det er udgangspunktet for vores designløsninger, fortæller Mette Skjold og pointerer, at SLA’s projekter bliver til i et tværfagligt team af landskabsarkitekter, arkitekter og antropologer.

Nytteværdi med høj herlighedsfaktor

”Vi arbejder med beplantninger, der stimulerer sanserne – du kan se, dufte og mærke dem. Vi bruger gerne planteskolernes lidt ”skæve” træer med flere stammer og forblæste former fremfor stringent beskårne kontrollerede trækroner, fordi det er med til at give en højere biodiversitet, robusthed for klimaets forandringer og en større oplevelsesværdi. Vores projekter har altid en høj nytteværdi og en høj herlighedsværdi, dvs. at vores projekter både løser konkrete problemer socialt, miljømæssigt eller økonomisk, samtidig med at de øger livskvaliteten for de mennesker, der bor og lever der.

Som Stefano Boeri Architetti har også SLA tegnet et storbyprojekt, der skal give renere luft til indbyggerne:

”Vores vinderprojekt i Paris, reinvent Paris, handler om at rense luft med naturbaseret facade, tag og byrumsløsninger. Paris er en af de mest luftforurenede storbyer i EU, så her skal vi arbejde med at integrere natur og planter, som renser luften, hvor mennesker færdes og bor”, fortæller Mette Skjold .

Flere artikler

En ambitiøs linje  for fremtidens energi- og klimapolitik

En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik

Bæredygtighed En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik Med den grønneste energiaftale i danmarkshistorien blev samtlige partier i ­Folketinget i sommer enige om at afsætte sammenlagt ca. 20 mia. kr. til den grønne omstilling. Energiaftalen...

Vertikale skove og planter på job i byen

Vertikale skove og planter på job i byen

Bæredygtighed Vertikale skove og planter på job i byen Når Building Green løber af stabelen d. 31.oktober og 1. november, gæstes Forum i ­København blandt andre af den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri, grund­lægger af det Milanobaserede...

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Bæredygtighed ”Hvad vil I dog med økologisk tøj?” Dansk mode med god samvittighed: Det kan sagtens lade sig gøre at producere lækkert tøj uden at efterlade en beskidt, træls miljøregning til efterkommere her på Jorden. På ti år har virksomheden Knowledge...

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Bæredygtighed Kampen mod madspild er først lige begyndt Stop Spild Af Mad har vokset sig til en omfattende folkebevægelse, som samarbejder med EU, FN og samtlige danske regeringer siden 2009. I spidsen for hidtil 10 års arbejde i madens tjeneste står...

Discount med holdning – også til madspild

Discount med holdning – også til madspild

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Rema 1000 Discount med holdning – også til madspild Madspild er et stort problem – også i detailbranchen. Derfor har REMA 1000 gennem de sidste ti år været ­bannerfører på området. Kampen mod madspild er ­blevet en vigtig del af...

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Bæredygtighed Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator Fra kakao og honning til banklån for bønder. Det er kun ét eksempel ud af 30 forretningsideer fostret i ligeså mange danske virksomheder, der over to år deltager i SDG Acceleratoren. Et...

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Det kan sagtens lade sig gøre at fremstille ­modetøj med god samvittighed, fortæller ­Mette Mørup, der stiftede virksomheden Knowledge Cotton Apparel sammen med sin bror Mads Mørup og deres far Jørgen Mørup i 2008.

”Hvad vil I dog med økologisk tøj?”

Dansk mode med god samvittighed: Det kan sagtens lade sig gøre at producere lækkert tøj uden at efterlade en beskidt, træls miljøregning til efterkommere her på Jorden. På ti år har virksomheden Knowledge Cotton Apparel udviklet en bæredygtig produktion af herretøj, hvor hele produktionskæden, fra bomuldsbondens mark til tøjet lander i butikkerne, kan dokumenteres.

Det kræver enorme mængder af vand, energi og kemikalier at fremstille tøj. Fx anvendes cirka 1400 liter vand på en enkelt konventionelt fremstillet T-shirt i bomuld. Dertil kommer energiforbrug, sprøjtegifte og kemikalier til farve ­eller blegning. Ifølge en rapport lavet af WRAP i 2017 for EU-projektet ECAP, European Clothing Action Plan, blev der i 2015 produceret og importeret 6,4 mio. ton tøj i EU. Rapporten har på baggrund af det tal opgjort den samlede miljø­påvirkning til 46.400 mio. m³ vand og 195 mio. ton CO₂ gennem tøjets livscyklus.

Der er således mange gode grunde til at lave en produktionsmæssig turnaround, og en af de virksomheder, der er gået forrest i Danmark, er Knowledge Cotton Apparel. Virksomheden blev etableret i 2008, men forud var gået mange år som underleverandør af økologiske bomuldstekstiler. Drivkraften var at vise, at man godt kan lave modetøj i lækkert design med god samvittighed, fortæller Mette Mørup, sustainability manager i Knowledge Cotton Apparel.

”De første principper, vi arbejdede efter, var, at fibrene skulle være økologiske, for på det punkt havde vi allerede en stor viden. Men der er mange trin i en produktion, og efterhånden har vi arbejdet os gennem hele produktionskæden, så alle led nu er certificerede af internationalt førende standarder som fx GOTS, Global Organic Textile Standards,” siger hun.

Skepsis vendt til interesse

I begyndelsen blev Mette Mørup, der ejer virksomheden sammen med sin bror Mads Mørup og deres far Jørgen Mørup, mødt af en del skepsis i branchen og hos forbrugerne. For hvad ville de dog stille op med økologisk tøj?

”Når vi så fortalte om, hvordan konventionelt tøj bliver fremstillet, blev danskerne hurtigt mere imødekommende over for idéen. De fleste mennesker ved ikke, hvordan konventionel tøjproduktion foregår, men når vi nu vidste det og havde set produktionsforholdene gennem mange år, var denne her bæredygtige tilgang det eneste rigtige for os. Da vi startede, var det svært for leverandørerne at forstå den mere komplekse arbejdsmetode i bæredygtig produktion. Og det gjorde det ikke lettere, at vi stod med en lille ordrebog, men heldigvis mødte vi hurtigt nogen, der delte vores overbevisning. Dem har vi arbejdet tæt sammen med for at etablere en drift, vi kan stå inde for,” siger Mette Mørup og fortæller, at samarbejdet stadig eksisterer.

For i modsætning til resten af branchen kan man som bæredygtig virksomhed ikke tillade sig at shoppe rundt efter de bedste tilbud. Her handler det om langvarige relationer, som fx i Indien hvor Knowledge Cotton Apparel er med i et fairtrade cooperativ. De økologiske bomuldsbønder får kort fortalt lagt en ordre ind på en hel mark, så de ved på forhånd, at de kan sælge deres høst.

Langtidsholdbart design er ­bæredygtigt

Knowledge Cotton Apparel sælger i dag deres varer i mange lande verden over til en målgruppe, der gerne vil have klassisk og lækkert tøj i en god kvalitet. Ifølge Mette Mørup skal tøjet være langtidsholdbart både i stil og kvalitet, så det bæredygtige element er DNA’et i hver en fiber af virksomhedens strategi.

Selvom udviklingen overordnet i tøjbranchen går i den rigtige retning, mener hun dog, at der stadig er for meget tom snak, når det gælder omlægning af konventionel produktion. Hvis branchen skal blive bæredygtig, skal mange brands tage et opgør med den eksisterende forretningsstrategi:

”Vi skal væk fra fast fashion, billige og hyppige kollektioner, og i stedet turde redefinere måden, vi handler og producerer på og give afkald på en konstant stræben efter profit. Det skal være bæredygtigt for alle led i produktionskæden både for mennesker og natur,” siger hun og understreger, at forbrugeren også bør tænke sig om, som mange allerede gør.

”Den stigende interesse, vi mærker, får os til at tro på, at vi sammen kan ændre noget.”

Knowledge ­Cotton Apparel:

Genanvender plastikflasker til polyesterbeklædning. Fx går der 25 plastikflasker til én jakke.

Producerer al bomuld økologisk, hvilket betyder 91 % mindre vandforbrug, 46 % mindre CO₂ og ingen brug af kemikalier.

Arbejder på at blive CO₂-neutral gennem grøn energi i hele produktions- og distributionskæden.

Flere artikler

En ambitiøs linje  for fremtidens energi- og klimapolitik

En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik

Bæredygtighed En ambitiøs linje for fremtidens energi- og klimapolitik Med den grønneste energiaftale i danmarkshistorien blev samtlige partier i ­Folketinget i sommer enige om at afsætte sammenlagt ca. 20 mia. kr. til den grønne omstilling. Energiaftalen...

Vertikale skove og planter på job i byen

Vertikale skove og planter på job i byen

Bæredygtighed Vertikale skove og planter på job i byen Når Building Green løber af stabelen d. 31.oktober og 1. november, gæstes Forum i ­København blandt andre af den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri, grund­lægger af det Milanobaserede...

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Hvad vil I dog med økologisk tøj?

Bæredygtighed ”Hvad vil I dog med økologisk tøj?” Dansk mode med god samvittighed: Det kan sagtens lade sig gøre at producere lækkert tøj uden at efterlade en beskidt, træls miljøregning til efterkommere her på Jorden. På ti år har virksomheden Knowledge...

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Bæredygtighed Kampen mod madspild er først lige begyndt Stop Spild Af Mad har vokset sig til en omfattende folkebevægelse, som samarbejder med EU, FN og samtlige danske regeringer siden 2009. I spidsen for hidtil 10 års arbejde i madens tjeneste står...

Discount med holdning – også til madspild

Discount med holdning – også til madspild

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Rema 1000 Discount med holdning – også til madspild Madspild er et stort problem – også i detailbranchen. Derfor har REMA 1000 gennem de sidste ti år været ­bannerfører på området. Kampen mod madspild er ­blevet en vigtig del af...

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Bæredygtighed Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator Fra kakao og honning til banklån for bønder. Det er kun ét eksempel ud af 30 forretningsideer fostret i ligeså mange danske virksomheder, der over to år deltager i SDG Acceleratoren. Et...