Kampen mod madspild er først lige begyndt

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Selina Juuls engagement i Stop Spild Af Mad har blandt andet bragt inde sammen med K.K.H Prinsesse Marie og Timm Vladimir om fokus på at bruge overskudsmad. Foto: Per Gudmann

Kampen mod madspild er først lige begyndt

Stop Spild Af Mad har vokset sig til en omfattende folkebevægelse, som samarbejder med EU, FN og samtlige danske regeringer siden 2009. I spidsen for hidtil 10 års arbejde i madens tjeneste står Selina Juul, som er stolt og forbløffet over den effekt, hendes opråb på Facebook for ti år siden har haft.

Tekst: Tina Nikolajsen

I 2008 oprettede Selina Juul en facebookgruppe med titlen Stop Spild Af Mad, og ti år efter kan hun lige klemme et interview ind efter en tur til Helsinki, hvor hun har talt foran 7500 tilhørere, og før hun skal videre til New York og tale ved et arrangement om madspild i forbindelse med FN’s generalforsamling.

”Jeg taler 20 forskellige steder på 14 dage. Det er ret vanvittigt,” siger hun og bemærker, at det faktisk er blevet normalt i hendes liv at have så bimlende travlt.

Konstant fokus på sagen

Selina Juul er om nogen blevet navn og ansigt på den bevægelse, der lige nu er i fremdrift i Danmark. Hendes facebookside fik hurtigt mange følgere, og efter kun to uger henvendte de landsdækkende medier sig for at høre om hendes sag. Tre måneder senere havde supermarkedskæden Rema 1000 pga. Selina fjernet mængderabatter, og kort efter ringede den daværende miljøminister. Herfra rullede lavinen, og Selina Juul blev kastet ud i interviews og taler. Senest også flere madspilds-arrangementer med deltagelse af H.K.H. Prinsesse Marie.

Men alt opmærksomheden og det at tale foran en stor menneskemængde tager Selina Juul helt cool:

”Jeg taler udelukkende om sagen, og jeg kan mit stof udenad. Gennem de seneste ti år har jeg læst over 350 tykke rapporter om madspild, og jeg tjekker nyhederne som det sidste hver aften. For hvis der er den mindste vinkel om madspild, ved jeg, at Ritzau og DR ringer til mig klokken 6 næste morgen, så der skal jeg have et præcist formuleret svar klar.”

Danskerne er blevet bevidste om madspild

At Stop Spild Af Mad så hurtigt fik vind i sejlene forsøger hun at forklare med, at tidspunktet for bevægelsen ramte rent ind i tiden: Der var finanskrise, klimaforandringer blev et varmt emne, og folk var generelt åbne for at spare penge og gøre verden til et bedre sted.

Som stifter og formand for bevægelsen Stop Spild Af Mad – i dag Danmarks største organisation mod madspild – har Selina Juul sat en dagsorden, der i den grad er opbakning til hos danskerne. Miljø- og Fødevareministeriet har opgjort den årlige reduktion af madspild over de seneste seks år til 14.000 tons. Og det er vel at mærke i en periode med økonomisk opsving, hvor man traditionelt ikke går højt op i at spare på ressourcerne.

”Det vidner om en større bevidsthed om konsekvenser ved madspild og viser, at vores arbejde virker. Det er jeg stolt af. Mit mål er netop at hjælpe folk med at indse, at de kan være den forandring, som de ønsker i verden. Men vi smider stadig cirka 700.000 tons mad ud i Danmark, så kampen er kun lige begyndt,” fastslår Selina Juul.

Fra spild til vækst

Hun peger på, at organisationens første fokusområde var at gøre den enkelte dansker opmærksom på, hvad han eller hun opnår ved at reducere den mad, der ender i skraldespanden.

”Danske husstande står for den største andel af madspild, så vi skal stadig fokusere på forbrugerne, men fremover kommer vi i højere grad også til at arbejde med producenterne,” siger hun og henviser blandt andet til det nyligt etablerede samarbejde mellem nogle af Danmarks største gartnerier om salg af grimme grøntsager og en madspildsketchup i Rema 1000, føtex og Bilka. De skæve grøntsager ville ellers blive pløjet i jorden, men i butikkerne blev de revet væk på tre dage.

”Producenterne kan se, at de kan vende spild til vækst, for forbrugerne er helt klar til at købe de her grøntsager. For 10 år siden talte næsten ingen om madspild. I dag er det blevet et konkurrenceparameter blandt supermarkeder og i industrien.”

Estimeret andel af årligt madspild i ­Danmark:

36 % Husholdninger
23 % Detailhandel
19 % Fødevareindustri
14 % Primærproduktion
4 % Institutioner og storkøkkener
4 % Hoteller og restauranter

Kilde: Miljøministeriet, Regeringens ­Strategi for affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II”

Stifter af Stop Spild Af Mad

Selina Juul har netop talt om ­madspild ved et arrangement i forbindelse med FN’s ­genral-
forsamling. Foto: Hasse Ferrold.

Selina Juul er født i 1980 og vokset op i det daværende Sovjetunionen, hvor der ofte var tomme hylder i supermarkederne. Da hun kom til Danmark som 13-årig, blev hun forundret og forarget over, hvor meget mad der endte i skraldespanden. Det var altså ikke nogen pludselig indskydelse, der fik hende til tasterne for at danne facebookgruppen Stop Spild Af Mad, men nærmere en erkendelse af, at det ligeså vel kunne være hende, der sagde problemet højt som alle andre. I dag er Stop Spild Af Mad blevet omdannet til en frivillig forening. Selina Juul er uddannet grafisk designer, men har de seneste ti år arbejdet på fuld tid med Stop Spild Af Mad. De første otte år tjente hun ikke en krone på organisationen, men de seneste to år har den fået en bevilling af Tuborgfondet, der udløber nu.

Madspild reduceret med 14.000 tons på seks år:

Danske husholdninger smed i 2011 261.000 tons mad ud. I 2017 er tallet ­madspildet faldet til 247.000 tons.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet og ­Miljøstyrelsen

Flere artikler

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker? Cirkulær økonomi er det nye sort, men faktisk er det gammel vin på nye flasker. I hvert tilfælde når det handler om murværk og tagsten. I gamle dage flyttede bonden nemlig...

Jordens undergang startede d. 28. marts 2018

Jordens undergang startede d. 28. marts 2018

Bæredygtighed Sponseret indhold af: CLEAN Jordens undergang startede d. 28. marts 2018 FN’s verdensmål har siden 2015 sat rammen for måden vi taler om bæredygtighed, klima og energi. Ingen er i dag i tvivl om, at vi for alvor skal i gang med at genanvende vores...

Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi

Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Miljømærkning Danmark Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi Svanemærket og EU-Blomsten kan fremme cirkulær økonomi – og dermed styrke virksomheders konkurrenceevne og deres ressourceeffektivitet. De giver samtidig...

Movia baner vejen for grøn busdrift på hele Sjælland

Movia baner vejen for grøn busdrift på hele Sjælland

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Movia Movia baner vejen for grøn busdrift på hele Sjælland Tag ikke fejl. Et miljørigtigt køretøj kan sagtens være 18 meter langt og gult. Kommuner og regioner planlægger nemlig over tid at skifte de mange dieselbusser...

Danmark nærmer sig det ­ fossilfri samfund i sneglefart

Danmark nærmer sig det ­ fossilfri samfund i sneglefart

Bæredygtighed Sponseret indhold af: E.ON Danmark nærmer sig det ­fossilfri samfund i sneglefart Der er behov for, at politikerne øger indsatsen betydeligt, hvis Danmark skal nå EU’s klimamål for 2030. ­Udfordringen er størst inden for transportområdet,...

Bæredygtig omstilling  kræver ­organiseret frivillighed

Bæredygtig omstilling kræver ­organiseret frivillighed

Bæredygtighed Bæredygtig omstilling kræver ­organiseret frivillighed Den bæredygtige omstilling kræver en organiseret mobilisering mellem virksomheder, civilsamfund og det ­offentlige. Det vil skabe en struktureret mærkbar effekt. Kronik: Mette Qvist,...

Det’ dansk – det’ ­eksklusivt

Det’ dansk – det’ ­eksklusivt

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Det’ dansk - det’ ­eksklusivt Der er gang i den på landets 14 teglværker. Murstenene er dårligt ude af ovnene, før de er på vej i alle verdens ­retninger mod spændende projekter. Kronik: Gitte Krusholm...

Discount med holdning – også til madspild

Discount med holdning – også til madspild

Sponseret indhold af: Rema 1000

Discount med holdning – også til madspild

Madspild er et stort problem – også i detailbranchen. Derfor har REMA 1000 gennem de sidste ti år været ­bannerfører på området. Kampen mod madspild er ­blevet en vigtig del af discountkædens DNA og har ­påvirket ­måden, REMA 1000 driver forretning på. I dag finder man f.eks. ikke længere mængderabatter i ­butikkerne. Til ­­gengæld kan man støde på skæve agurker og få gode råd om, hvordan man begrænser madspild.

Hos REMA 1000 undgår man så vidt muligt at smide fødevarer ud – det gælder helt fra produktionsleddet til butikkerne. Samtidig forsøger man, i samarbejde med Selina Juul fra ’Stop Spild Af Mad’, at videregive viden og inspiration til forbrugerne om, hvordan man bruger madrester og begrænser madspildet.

I år er det 10 år siden REMA 1000 begyndte at sætte fokus på madspild og stoppede den sædvanlige praksis med mængderabatter. Formålet var at reducere det madspild, som bl.a. er et resultat af mængderabatter, for det får forbrugerne til at købe langt flere varer, end de har brug for. Efterfølgende har kæden indført en række initiativer, som alle har til hensigt at begrænse madspild og restvarer i hele værdikæden.

Detailhandlen har et særligt ansvar

Ifølge Anders René Jensen, som er indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000, bør både detailhandlen og forbrugerne tage problemet alvorligt og gøre endnu mere for at reducere madspild. Med flere end 300 butikker er REMA 1000 en af Danmarks største dagligvarekæder. Dermed har kæden stor indflydelse på mange menneskers daglige indkøbs- og madvaner. Derfor mener Anders René Jensen også, at kæden har et særligt ansvar.

”For ti år siden blev vi inspireret til at gå ind i kampen mod madspild. Vi følte et stærkt ansvar for at gøre noget, og vi syntes, det var på tide, at detailhandlen kom ind i kampen. Derfor indledte vi, som den første dagligvarekæde i Danmark, et samarbejde med Selina Juul og bevægelsen ’Stop Spild Af Mad’. Det er jo et paradoks, at der mange steder i verden er mangel på fødevarer, og folk sulter, mens vi i Danmark og store dele af den vestlige verden kasserer mange ton mad hvert år. Vi kan selvfølgelig ikke redde alle mennesker i verden fra at sulte ved hjælp af vores initiativer, men vi kan trods alt gøre noget,” siger Anders René Jensen, indkøbs- og marketingdirektør hos REMA 1000.

Det hele startede med en ­opringning

Det var en opringning og et godt tilbud på to pakker rugbrød, der fik REMA 1000 til at fokusere på madspild for ti år siden. Opringningen kom fra Anders Jensens kone, som spurgte, om han ikke kunne køre fordi en købmand på vej hjem fra arbejde og købe en pakke rugbrød.

”Da jeg kom til butikken, var der tilbud på to pakker rugbrød. Jeg vidste, at det sikkert ville ende med, at vi kom til at smide en del af rugbrødet ud, fordi vi ikke kunne nå at spise to pakker, inden det blev for gammelt. Alligevel endte det med, at jeg købte begge pakker for at få rabatten. Det satte nogle tanker i gang hos mig om den måde, hele vores mængderabatsystem var skruet sammen på, og hvordan vi tilskyndede vores kunder til at købe ind i større mængder end nødvendigt for at opnå vores rabatter,” forklarer Anders René Jensen.

Indkøbsvanerne påvirker forbrugsmønstret

Fra den dag blev madspildsproblematikken sat på dagsordenen hos REMA 1000, som besluttede at stoppe med at tilbyde kunderne mængderabatter. Det tog lidt tid for kunderne at vænne sig til rabat på enkeltvarer i stedet for mængderabatter, men de er blevet glade for initiativet efterhånden.

For ti år siden blev vi inspireret til at gå ind i kampen mod ­madspild. Vi følte et stærkt ansvar for at gøre ­noget, og vi ­syntes, det var på tide, at detailhandlen kom ind i kampen

Anders René Jensen, indkøbs- og marketingdirektør hos REMA 1000

”I starten oplevede vi, at salget var mindre, da vi fjernede mængderabatterne, for det var populært og ret efterspurgt. Det tog lidt tid for os at få fortalt kunderne, at vi stadig havde de samme tilbud, men at de nu gjaldt for hver enkelt vare. Efterhånden som vi blev bedre til at kommunikere det, fik vi mange positive tilbage­meldinger fra vores kunder,” fortæller Anders René Jensen.

Discount med holdning

Hos REMA 1000 arbejder man helt overordnet med at fremme økologi, etisk handel og bæredygtig produktion. Derfor er det heller ingen tilfældighed, at discountkædens slogan er ”Discount med holdning”, for man har stor fokus på social ansvarlighed, og med til det hører også kampen mod madspild.

”Grundlæggende betyder ”Discount med holdning”, at vi føler et stort samfundsansvar for at udvikle og sælge sunde fødevarer af høj kvalitet, og ikke mindst at sørge for, at så få fødevarer som muligt kasseres. Der er meget sund fornuft i at forære madvarer væk, som ikke kan sælges i butikkerne, eller sætte prisen ned på fødevarer, der er ved at gå på dato. Udover at det gavner en lang række mennesker, så er det også godt for miljøet,” forklarer Anders René Jensen.

Den ansvarsfølelse, som Anders René Jensen giver udtryk for, er årsagen til at REMA 1000 hvert år donerer 20 ton overskuds- og brækagevarer til Projekt Hjemløs i København. Det er varer, hvor indholdet ikke fejler noget, men ikke kan sælges i butikkerne, fordi emballagen er bulet og skrammet.

REMA 1000 har også arbejdet meget med at udvikle et sortiment, som tager hensyn til, at flere og flere lever alene, og man har udviklet nye typer af emballage, som kan holde maden frisk i længere tid.

Ifølge Anders René Jensen har REMA 1000 mange flere initiativer på vej, for selvom der er sket en holdningsændring i løbet af de sidste 10 år, så er kampen mod madspild slet ikke slut endnu for REMA 1000s vedkommende.

Fødevaretab og madspild er et stort problem

  • Alene i Danmark ­kasserer vi hvert år 700.000 ton mad, og af det står ­husholdningerne for hele 247.000 ton.
  • Hver dansker smider i gennemsnit 63 kg mad ud om året. I tal svarer det til over 7000 kr.
  • På verdensplan går ca. en tredjedel af alle fødevarer til spilde. Det svarer til, at hver gang man køber tre poser mad i supermarkedet, lader man den ene stå, i stedet for at tage den med hjem.
  • I verdens fattigste lande er fødevaretabet størst i starten af værdikæden, hvor meget mad går tabt bl.a. pga. dårlige vækstbetingelser på markerne samt dårlige transport- og køleforhold.
  • I vesten er madspildet størst i slutningen af værdikæden, dvs. i ­detailhandlen og især hos forbrugerne.
  • De seneste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at det er lykkedes at redu­cere madspildet med 14.000 ton siden 2011, og at 85 procent af danskerne i dag er ­bekendt med madspilds­problematikken.

Flere artikler

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker? Cirkulær økonomi er det nye sort, men faktisk er det gammel vin på nye flasker. I hvert tilfælde når det handler om murværk og tagsten. I gamle dage flyttede bonden nemlig...

Jordens undergang startede d. 28. marts 2018

Jordens undergang startede d. 28. marts 2018

Bæredygtighed Sponseret indhold af: CLEAN Jordens undergang startede d. 28. marts 2018 FN’s verdensmål har siden 2015 sat rammen for måden vi taler om bæredygtighed, klima og energi. Ingen er i dag i tvivl om, at vi for alvor skal i gang med at genanvende vores...

Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi

Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Miljømærkning Danmark Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi Svanemærket og EU-Blomsten kan fremme cirkulær økonomi – og dermed styrke virksomheders konkurrenceevne og deres ressourceeffektivitet. De giver samtidig...

Movia baner vejen for grøn busdrift på hele Sjælland

Movia baner vejen for grøn busdrift på hele Sjælland

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Movia Movia baner vejen for grøn busdrift på hele Sjælland Tag ikke fejl. Et miljørigtigt køretøj kan sagtens være 18 meter langt og gult. Kommuner og regioner planlægger nemlig over tid at skifte de mange dieselbusser...

Danmark nærmer sig det ­ fossilfri samfund i sneglefart

Danmark nærmer sig det ­ fossilfri samfund i sneglefart

Bæredygtighed Sponseret indhold af: E.ON Danmark nærmer sig det ­fossilfri samfund i sneglefart Der er behov for, at politikerne øger indsatsen betydeligt, hvis Danmark skal nå EU’s klimamål for 2030. ­Udfordringen er størst inden for transportområdet,...

Bæredygtig omstilling  kræver ­organiseret frivillighed

Bæredygtig omstilling kræver ­organiseret frivillighed

Bæredygtighed Bæredygtig omstilling kræver ­organiseret frivillighed Den bæredygtige omstilling kræver en organiseret mobilisering mellem virksomheder, civilsamfund og det ­offentlige. Det vil skabe en struktureret mærkbar effekt. Kronik: Mette Qvist,...

Det’ dansk – det’ ­eksklusivt

Det’ dansk – det’ ­eksklusivt

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Det’ dansk - det’ ­eksklusivt Der er gang i den på landets 14 teglværker. Murstenene er dårligt ude af ovnene, før de er på vej i alle verdens ­retninger mod spændende projekter. Kronik: Gitte Krusholm...

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Klima og forretning går hånd i hånd med SDG Accelerator

Fra kakao og honning til banklån for bønder. Det er kun ét eksempel ud af 30 forretningsideer fostret i ligeså mange danske virksomheder, der over to år deltager i SDG Acceleratoren. Et projekt, der skal omsætte verdensmål til forretningsmål. De erfaringer begynder andre virksomheder nu at efterspørge.

Tekst: Simone Okkels

Det er ikke kun moderne at tænke klima og miljø ind i sin virksomhed. Det er god forretning. De seneste ti år har Niels Ingemann Møller og familien drevet virksomhed i Nicaragua. Her producerer de i virksomheden Ingemann noget af verdens bedste kakao til chokolademagere i 40 lande.

”Det er anderledes at drive forretning i Nicaragua. Du skal arbejde med CSR og bæredygtighed. Du kan godt lave et isoleret projekt, men vil du integreres og tænke langsigtet, handler det om bæredygtighed,” siger han.

Ingemann slog sig ned i Centralamerikanske land i 2007 med et biavlsprojekt i samarbejde med Danida. I 2013 overtog virksomheden et kakaofirma fra en dansk investorgruppe. I dag har Ingemann tilknyttet 1500 landmænd.

”Nicaragua er et af de lande, som er hårdest ramt af klimaforandringerne. Landet er historisk et kaffeland, men den globale opvarmning presser kaffen op ad bjergsiderne, og udbyttet falder med varmen. For tre år siden kom den Interamerikanske Udviklingsbank til os for at finde løsninger til de ramte landmænd. Vores to produkter kan nemlig modstå varmen. Kakao er mere modstandsdygtig, og honningproduktionen kan lettere flyttes,” siger Niels Ingemann Møller.

Mikroklima med store muligheder

I samarbejde har de skabt et early warning-system. Via vejrprognoser og lokale vejrstationer kan landmændene få præcise vejrprognoser på klima og jordbund og dermed optimere driften af den valgte afgrøde i det svingende klima. Nicaragua har nemlig mange mikroklimazoner, hvilket både er en udfordring og en mulighed. Ingemann så en mulighed i at udvide projektet fra landbrug til bankverdenen i samarbejde med SDG Accelerator. Et projekt i FN’s Udviklingsprogram, UNDP, som er finansieret af Industriens Fond som fra 2017-2019 hjælper 30 danske små- og mellemstore virksomheder til at omsætte verdensmål til forretningsmål.

Projektet hedder Climática. Et kreditvurderings- og prognosesystem, hvor bankerne kan lægge information ind på den landmænds matrikel, som søger et høstlån. Noget som er svært at få i dag. Systemet kan vurdere, om risikoen er høj eller lav og hvilke afgrøder, der vil matche matriklen bedst og kan hjælpe småbønder til at få nemmere adgang til kreditter ved at hjælpe bankerne til færre tab.

”Det er interessant at arbejde med verdensmålene som strategisk parameter. Vi kan bedre kommunikere, at vi arbejder inden for bæredygtige rammer og har en bevidsthed om klimaet. Det er forretning med et samfundsmæssigt syn,” siger Niels Ingemann Møller.

Stor interesse for bæredygtige løsninger

Det er ikke kun Ingemann, som er i gang med at rejse kapital til at implementere sin løsning. Næsten alle 15 virksomheder i første runde af acceleratoren har en SDG-løsning, som de er i gang med at færdiggøre, fortæller Stine Kirstein Junge, Private Sector Specialist i UNDP.

”Det visionære er, at virksomhederne finder løsninger med afsæt i noget, de allerede kan, men som kan afhjælpe flere udfordringer. Som Ingemann, der har hævet dataindsamlingen op til at kunne forudse risiko ikke kun for landbruget, men også for bankerne. Det er der ikke kun behov for i Nicaragua. Der er global efterspørgsel på at kunne tage banklån fra småbønder i verdens udviklingslande,” siger hun.

Som led i projektet deler acceleratoren ud af de erfaringer som både UNDP og virksomhederne gør sig. Det har skabt stor interesse fra virksomheder uden for acceleratoren.

”Vi ser en større interesse, end vi havde regnet med. Vi kan mærke, at der er et behov, og at virksomhederne gerne vil investere i bæredygtighed. Bevægelsen er i fuld gang, og vi er forhåbentlig med til at skubbe til den,” siger Stine Kirstein Junge.
Læs mere om SDG Acceleratoren på http://www.sdg-accelerator.org/

Fakta

SDG Accelerator er et ­UNDP-program, som har til formål at accelerere små og mellemstore danske industrivirksomheders arbejde med at udvikle nye produkter, tjenester og forretningsmodeller og dermed bidrage til FN’s Verdensmål. Programmet finansieres af Industriens Fond og kører i Danmark i 2018 og 2019 med i alt 30 virksomheder. Herefter udrulles SDG Accelerator nordisk og globalt.

Læs mere: 
www.sdg-accelerator.org

SDG Accelerator afholder et offentligt afslutningsarrangement for første år af programmet den 3. december 2018 i FN Byen i København. Følg med på hjemmesiden for yderligere information.

Flere artikler

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker? Cirkulær økonomi er det nye sort, men faktisk er det gammel vin på nye flasker. I hvert tilfælde når det handler om murværk og tagsten. I gamle dage flyttede bonden nemlig...

Jordens undergang startede d. 28. marts 2018

Jordens undergang startede d. 28. marts 2018

Bæredygtighed Sponseret indhold af: CLEAN Jordens undergang startede d. 28. marts 2018 FN’s verdensmål har siden 2015 sat rammen for måden vi taler om bæredygtighed, klima og energi. Ingen er i dag i tvivl om, at vi for alvor skal i gang med at genanvende vores...

Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi

Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Miljømærkning Danmark Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi Svanemærket og EU-Blomsten kan fremme cirkulær økonomi – og dermed styrke virksomheders konkurrenceevne og deres ressourceeffektivitet. De giver samtidig...

Movia baner vejen for grøn busdrift på hele Sjælland

Movia baner vejen for grøn busdrift på hele Sjælland

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Movia Movia baner vejen for grøn busdrift på hele Sjælland Tag ikke fejl. Et miljørigtigt køretøj kan sagtens være 18 meter langt og gult. Kommuner og regioner planlægger nemlig over tid at skifte de mange dieselbusser...

Danmark nærmer sig det ­ fossilfri samfund i sneglefart

Danmark nærmer sig det ­ fossilfri samfund i sneglefart

Bæredygtighed Sponseret indhold af: E.ON Danmark nærmer sig det ­fossilfri samfund i sneglefart Der er behov for, at politikerne øger indsatsen betydeligt, hvis Danmark skal nå EU’s klimamål for 2030. ­Udfordringen er størst inden for transportområdet,...

Bæredygtig omstilling  kræver ­organiseret frivillighed

Bæredygtig omstilling kræver ­organiseret frivillighed

Bæredygtighed Bæredygtig omstilling kræver ­organiseret frivillighed Den bæredygtige omstilling kræver en organiseret mobilisering mellem virksomheder, civilsamfund og det ­offentlige. Det vil skabe en struktureret mærkbar effekt. Kronik: Mette Qvist,...

Det’ dansk – det’ ­eksklusivt

Det’ dansk – det’ ­eksklusivt

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Det’ dansk - det’ ­eksklusivt Der er gang i den på landets 14 teglværker. Murstenene er dårligt ude af ovnene, før de er på vej i alle verdens ­retninger mod spændende projekter. Kronik: Gitte Krusholm...

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Sponseret indhold af: Danske Tegl

Foto: Pexels

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Cirkulær økonomi er det nye sort, men faktisk er det gammel vin på nye flasker. I hvert tilfælde når det handler om murværk og tagsten. I gamle dage flyttede bonden nemlig sit hus med sig, når han skiftede egn. De smukke bindingsværkshuse blev ganske enkelt skilt ad og samlet igen på den nye adresse. Lige nøjagtig den øvelse, som efterlyses i disse dage i byggeriet: bæredygtige materialer med lang holdbarhed, der kan genanvendes.

Gitte K. Nielsen, Adm. Direktør, Dansk Tegl. Fotograf: Elona Sjøgren

Definitionen på bæredygtighed kommer oprindeligt fra indianerne. De har et ordsprog, der siger, at du skal gennemtænke konsekvensen af dine handlinger syv generationer frem, inden du tager aktion. Direkte oversat svarer det til definitionen på bæredygtighed, og for teglbranchen er det som sagt en gammel nyhed.

Teglbranchen i Danmark har en exceptionel lang historie bag sig. Mange af værkerne er familieejede og har været det i helt op til ni generationer. Og dykker man ned i produktionsprocessen, så tegner der sig et billede af en højeffektiv branche med kikkerten rettet mindst syv generationer frem.

Råvarerne er ler, ild, sand og vand – og holdbarheden af de færdigbrændte mursten og tagsten er historisk lang. Romernes og vores historiske, smukke byggerier bekræfter dette på skønneste vis.

Vi vover pelsen

På de danske teglværker er al unødig spild elimineret. Det vil sige den ler, der graves op, udnyttes 100 pct. i produktionen. Fejlproduktioner og restpartier genbruges ved at komme direkte tilbage i produktionen – enten som hele mursten eller som nedknust materiale, der anvendes til fx vejfyld.

Selv vandforbruget recirkuleres tæt på 100 pct. Branchen kan derfor med rette sige, at der under produktion af tagsten og mursten ikke er noget materialespild.

Så selv om man skal være varsom med at deklarere sine produkter som bæredygtige, så vover vi pelsen. For med materialer skabt ud af naturen, uden brug af kemikalier og med historiske lange levetider, så holder det vand.

Ultimativ cirkulær økonomi

Genbrug og genanvendelse er ganske fint, men det er ikke et mål i sig selv. Det ultimativt mest økonomisk fordelagtige og ressourcekloge valg er at bygge, så det aldrig bliver nødvendigt at rive bygningen ned.

Løsningen er altså at vælge holdbare materialer og ditto arkitektoniske løsninger, som gør bygningen multifunktionel og langtidsholdbar. Det sker f.eks. ved at designe store rum, så en ombygning let kan imødekomme kravene både til bolig, erhverv institution mv. Stik modsat de små hyggelige stuer i bondens hus, med bærende bjælker i loftet og vægge på kryds og tværs.

Glem ikke skønhed og kvalitet

Der er selvfølgelig mange forhold, som skal løses klogt for at designe den smarte bygning, men det kan vi sagtens klare. For vi har kundskaberne og materialerne til det.

Og så skal vi huske de gode gamle dyder. F.eks. at vi mennesker elsker smukke omgivelser og god kvalitet, som gør, at vi trives og er stolte og glade for vores bygning. For bæredygtighed og holdbarhed handler i høj grad også om at se godt ud og at ældes med ynde.

Flere artikler

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker? Cirkulær økonomi er det nye sort, men faktisk er det gammel vin på nye flasker. I hvert tilfælde når det handler om murværk og tagsten. I gamle dage flyttede bonden nemlig...

Jordens undergang startede d. 28. marts 2018

Jordens undergang startede d. 28. marts 2018

Bæredygtighed Sponseret indhold af: CLEAN Jordens undergang startede d. 28. marts 2018 FN’s verdensmål har siden 2015 sat rammen for måden vi taler om bæredygtighed, klima og energi. Ingen er i dag i tvivl om, at vi for alvor skal i gang med at genanvende vores...

Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi

Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Miljømærkning Danmark Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi Svanemærket og EU-Blomsten kan fremme cirkulær økonomi – og dermed styrke virksomheders konkurrenceevne og deres ressourceeffektivitet. De giver samtidig...

Movia baner vejen for grøn busdrift på hele Sjælland

Movia baner vejen for grøn busdrift på hele Sjælland

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Movia Movia baner vejen for grøn busdrift på hele Sjælland Tag ikke fejl. Et miljørigtigt køretøj kan sagtens være 18 meter langt og gult. Kommuner og regioner planlægger nemlig over tid at skifte de mange dieselbusser...

Danmark nærmer sig det ­ fossilfri samfund i sneglefart

Danmark nærmer sig det ­ fossilfri samfund i sneglefart

Bæredygtighed Sponseret indhold af: E.ON Danmark nærmer sig det ­fossilfri samfund i sneglefart Der er behov for, at politikerne øger indsatsen betydeligt, hvis Danmark skal nå EU’s klimamål for 2030. ­Udfordringen er størst inden for transportområdet,...

Bæredygtig omstilling  kræver ­organiseret frivillighed

Bæredygtig omstilling kræver ­organiseret frivillighed

Bæredygtighed Bæredygtig omstilling kræver ­organiseret frivillighed Den bæredygtige omstilling kræver en organiseret mobilisering mellem virksomheder, civilsamfund og det ­offentlige. Det vil skabe en struktureret mærkbar effekt. Kronik: Mette Qvist,...

Det’ dansk – det’ ­eksklusivt

Det’ dansk – det’ ­eksklusivt

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Det’ dansk - det’ ­eksklusivt Der er gang i den på landets 14 teglværker. Murstenene er dårligt ude af ovnene, før de er på vej i alle verdens ­retninger mod spændende projekter. Kronik: Gitte Krusholm...

Jordens undergang startede d. 28. marts 2018

Jordens undergang startede d. 28. marts 2018

Sponseret indhold af: CLEAN

Jordens undergang startede d. 28. marts 2018

FN’s verdensmål har siden 2015 sat rammen for måden vi taler om bæredygtighed, klima og energi. Ingen er i dag i tvivl om, at vi for alvor skal i gang med at genanvende vores ressourcer, producere mere bæredygtigt og forbruge mindre energi. Netop derfor er FN’s verdensmål så vigtige. De har givet os en fælles ramme og et fælles mål for at skabe bæredygtig udvikling. De 17 mål sætter retningen for både virksomheder, offentlige aktører, videninstitutioner og den almindelige dansker, og skaber en god platform for fælles dialog.

Tekst: Carsten Orth Gaarn-Larsen, direktør i CLEAN

Carsten Orth Gaarn-Larsen, direktør i CLEAN

CLEAN arbejder på at nå FN’s verdensmål inden for energi og miljø. Vi har siden begyndelsen haft fokus på, hvordan vi kan hjælpe danske virksomheder med at tjene penge på innovation og grønne teknologier. For vi kan ikke komme udenom, at det er den retning vi skal i. Danmark er førende producenter inden for grøn energi og vi har formået at holde energiforbruget nede på trods af befolkningsvækst og øget forbrug. Nu skal vi også bevise at vi mestrer cirkulær økonomi, for vi kan og skal udnytte vores ressourcer meget bedre end vi gør i dag.

Hvis hele verdens befolkning lever og forbruger, som vi gør i Danmark, ville de ressourcer som kloden kan regenerere på et år være opbrugt i marts måned. Dvs. at vi danskere med vores forbrug og leveforhold ville opbruge verdens ressourcer på under fire måneder. Det er et skræmmende, men også et nødvendigt faktum at forholde sig til. Danmark har lige nu en global andenplads i forhold til at implementere FN’s verdensmål og det skal vi være stolte af. Men vi er desværre stadig meget langt fra et bæredygtigt forbrug, da vi endnu ikke har knækket den cirkulære kode.

Uden samarbejde når vi ikke i mål

I Norden har vi gennem lang tid haft en stærk tradition for samarbejde på tværs af virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører. Det er en tilgang, som verdenen for alvor har fået øjnene op for. FN’s verdensmål nr. 17 handler også om styrkelsen af globale partnerskaber, da en bæredygtig udvikling kun kan realiseres gennem stærkt globalt engagement og samarbejde.

Innovationen findes ofte i de små virksomheder, men de har ikke samme kræfter til at skalere deres teknologier, som de store virksomheder har. Derfor skal de arbejde tættere sammen og løse nogle af de rigtig svære problemstillinger sammen. Hvis de samtidig kan teame op med fx Danmarks Tekniske Universitet eller Syddansk Universitet, som sidder med enormt meget viden, har vi lige pludselig et stærkt setup, der kan skabe innovation, som gør at vi forhåbentlig kan nå i mål.

Verdens byer, (også de danske) har en enormt vigtig rolle, hvis vi skal nå i mål. Byerne er vigtige at bringe i spil, da de er nogle af de største efterspørgere af bæredygtige løsninger. I takt med urbanisering og øget velstand, ses især en stigning af vores forbrug og CO2-udledning i byerne. Derfor har kommunerne også et ansvar for at forsøge at bringe befolkningens CO2-fodaftryk ned, ved at efterspørge bæredygtige og energieffektive løsninger i byer. Det kan fx være et sorterings- og oparbejdningsanlæg, som sikrer at vores affald forbliver cirkulært og bliver brugt igen og igen.

Danske virksomheder bør høste de globale gevinster

På globalt plan er FN’s verdensmål et framework for bæredygtighed, og alle lande skal forholde sig til dem. Det er en global udfordring vi står overfor, og skal Danmark nå at høste de markedsmæssige gevinster, skal vi ud over stepperne. Vi skal udnytte det forspring vi har inden for bæredygtig energi og presse os selv inden for rammerne af det verdensmålene siger. Danmark er en attraktiv samarbejdspartner, når vi gør det godt.

Det forspring vi fx har inden for produktionen af vedvarende energi og energieffektive teknologier skal udnyttes, bl.a. ved at fordoble eksporten af energiteknologier fra ca. 70 mia. i 2015 til mindst 140 mia. i 2030. Det vil ikke kun styrke den danske eksport, men også være med til at sikre at alle lande har adgang til bæredygtig og moderne energi, som er et af FN’s 17 mål.

Flere artikler

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker?

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Cirkulær økonomi – gammel vin på nye flasker? Cirkulær økonomi er det nye sort, men faktisk er det gammel vin på nye flasker. I hvert tilfælde når det handler om murværk og tagsten. I gamle dage flyttede bonden nemlig...

Jordens undergang startede d. 28. marts 2018

Jordens undergang startede d. 28. marts 2018

Bæredygtighed Sponseret indhold af: CLEAN Jordens undergang startede d. 28. marts 2018 FN’s verdensmål har siden 2015 sat rammen for måden vi taler om bæredygtighed, klima og energi. Ingen er i dag i tvivl om, at vi for alvor skal i gang med at genanvende vores...

Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi

Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Miljømærkning Danmark Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi Svanemærket og EU-Blomsten kan fremme cirkulær økonomi – og dermed styrke virksomheders konkurrenceevne og deres ressourceeffektivitet. De giver samtidig...

Movia baner vejen for grøn busdrift på hele Sjælland

Movia baner vejen for grøn busdrift på hele Sjælland

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Movia Movia baner vejen for grøn busdrift på hele Sjælland Tag ikke fejl. Et miljørigtigt køretøj kan sagtens være 18 meter langt og gult. Kommuner og regioner planlægger nemlig over tid at skifte de mange dieselbusser...

Danmark nærmer sig det ­ fossilfri samfund i sneglefart

Danmark nærmer sig det ­ fossilfri samfund i sneglefart

Bæredygtighed Sponseret indhold af: E.ON Danmark nærmer sig det ­fossilfri samfund i sneglefart Der er behov for, at politikerne øger indsatsen betydeligt, hvis Danmark skal nå EU’s klimamål for 2030. ­Udfordringen er størst inden for transportområdet,...

Bæredygtig omstilling  kræver ­organiseret frivillighed

Bæredygtig omstilling kræver ­organiseret frivillighed

Bæredygtighed Bæredygtig omstilling kræver ­organiseret frivillighed Den bæredygtige omstilling kræver en organiseret mobilisering mellem virksomheder, civilsamfund og det ­offentlige. Det vil skabe en struktureret mærkbar effekt. Kronik: Mette Qvist,...

Det’ dansk – det’ ­eksklusivt

Det’ dansk – det’ ­eksklusivt

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Det’ dansk - det’ ­eksklusivt Der er gang i den på landets 14 teglværker. Murstenene er dårligt ude af ovnene, før de er på vej i alle verdens ­retninger mod spændende projekter. Kronik: Gitte Krusholm...

Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi

Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi

Sponseret indhold af: Miljømærkning Danmark

Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi

Svanemærket og EU-Blomsten kan fremme cirkulær økonomi – og dermed styrke virksomheders konkurrenceevne og deres ressourceeffektivitet. De giver samtidig indkøbere og forbrugere mulighed for nemt at træffe trygge valg og vælge produkter med en god totaløkonomi.

Vi overforbruger jordens ressourcer. Den globale opvarmning fortsætter. Og verdens affaldsmængder stiger. Der er med andre ord hårdt brug for den cirkulære økonomi, hvis vi skal løse nogle af vor tids største udfordringer.

Det er udfordringer, som Danmarks to officielle miljømærker, Svanemærket og EU-Blomsten, forsøger at være med til at løse ved at tage hele produktets livscyklus fra ­råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering med i vurderingen, når der fastsættes krav. På den måde arbejder de to mærker for lav miljøbelastning i hele produktets livscyklus og for at sende ressourcer med størst mulig værdi videre i kredsløbet efter brug.

Samtidig bliver der tænkt i cirkulære kredsløb for at sikre fokus på, hvordan til­tag i én fase har ­posi­tiv effekt flere steder i livscyklus, og på hvordan man und­går at flytte en nega­tiv miljøeffekt til et andet sted i livscyklus.

Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark

– Samtidig bliver der tænkt i cirkulære kredsløb for at sikre fokus på, hvordan tiltag i én fase har positiv effekt flere steder i livscyklus, og på hvordan man undgår at flytte en negativ miljøeffekt til et andet sted i livscyklus. Det betyder, at Svanemærket og EU-Blomsten er oplagte redskaber til at fremme cirkulær økonomi, forklarer Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark, og fortsætter:

– Miljømærkernes krav bliver stillet med samfundets muligheder for øje. Dvs. at der fx bliver set på, hvilke alternativer der findes til et givent kemikalie, og hvilke affaldssystemer der findes – alt sammen for at sikre, at kravene er realistiske at leve op til og giver en miljøeffekt i dagens samfund. Samtidig skærpes kravene løbende. På den måde sikres det, at miljømærkede produkter hele tiden er blandt de miljømæssigt bedste på markedet, og at mærkerne skubber til en bæredygtig udvikling.

Seks cirkulære styrker

Når der bliver stillet krav til miljømærkede produkter, sker det især inden for seks områder: råvarer, kemikalier, ressourcer, kvalitet, design og affaldshåndtering. Alle disse områder er med til at stimulere den cirkulære økonomi.

Fx handler en vigtig del af den cirkulære økonomi om at holde et produkt længst muligt i brugsfasen. Her er kvalitetskrav med til at sikre, at produktet har den ønskede funktion og får en lang levetid. Tilsvarende stiller mærkerne krav til brug af recirkulerede og bæredygtige råvarer for at reducere ressourceforbruget.

En af de største barrierer for cirkulær økonomi er risikoen for rester og forureninger af skadelige kemikalier fra materialers tidligere livscyklus. Og her har miljømærkerne en særlig styrke:
– Svanemærket og EU-Blomsten stiller krav til og kontrollerer de kemikalier, der bliver brugt i både materialer og ­færdige produkter. Kravene reducerer bl.a. miljø­belastningen under produktion og kemi­eksponeringen i brugsfasen. Samtidig understøtter kravene muligheden for genbrug og recirkulering senere i livs­cyklus, fortæller Martin Fabiansen.

En grøn og en god forretning

Konklusionen er, at uanset om man er producent, leverandør af tjenester eller professionel indkøber, kan det både være en grøn og en god forretning at satse på Svanen og Blomsten, som i dag findes på mere end 15.000 produkter og serviceydelser i Danmark:

– Der ligger en god forretning i at spare på ressourcerne og i at levere et produkt, som er gearet til et samfund, der i stigende grad bliver baseret på cirkulær økonomi. Og som med sin certificering giver forbrugere og indkøbere mulighed for at træffe et trygt valg. Tilsvarende er der god forretning for både offentlige og private indkøbere i at vælge produkter, der har en god total­økonomi ved fx at have en lang levetid, et lavt energiforbrug og en høj effektivitet, siger Martin Fabiansen.

I juni 2017 foreslog regeringens ­Advisory Board bl.a., at Danmark øger det cirkulære forbrug ved at firedoble den ­samlede omsætning af miljømærkede produkter og services.

Hør mere om ­miljømærkerne på Folkemødet 2018 

Hvordan kan offentlige indkøb bidrage til grøn omstilling og cirkulær økonomi? Det kan du høre mere om ved arrangementet ”Grøn omstilling i kommunerne gennem miljømærkede indkøb” på årets folkemøde. 

Fredag den 15. juni kl. 14-15 i ”Det gule havnehus” (G33), Havnegade 11, 3770 Allinge

Flere artikler

Jordens undergang startede d. 28. marts 2018

Jordens undergang startede d. 28. marts 2018

Bæredygtighed Sponseret indhold af: CLEAN Jordens undergang startede d. 28. marts 2018 FN’s verdensmål har siden 2015 sat rammen for måden vi taler om bæredygtighed, klima og energi. Ingen er i dag i tvivl om, at vi for alvor skal i gang med at genanvende vores...

Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi

Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Miljømærkning Danmark Svanemærket og EU-Blomsten fremmer cirkulær økonomi Svanemærket og EU-Blomsten kan fremme cirkulær økonomi – og dermed styrke virksomheders konkurrenceevne og deres ressourceeffektivitet. De giver samtidig...

Movia baner vejen for grøn busdrift på hele Sjælland

Movia baner vejen for grøn busdrift på hele Sjælland

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Movia Movia baner vejen for grøn busdrift på hele Sjælland Tag ikke fejl. Et miljørigtigt køretøj kan sagtens være 18 meter langt og gult. Kommuner og regioner planlægger nemlig over tid at skifte de mange dieselbusser...

Danmark nærmer sig det ­ fossilfri samfund i sneglefart

Danmark nærmer sig det ­ fossilfri samfund i sneglefart

Bæredygtighed Sponseret indhold af: E.ON Danmark nærmer sig det ­fossilfri samfund i sneglefart Der er behov for, at politikerne øger indsatsen betydeligt, hvis Danmark skal nå EU’s klimamål for 2030. ­Udfordringen er størst inden for transportområdet,...

Det’ dansk – det’ ­eksklusivt

Det’ dansk – det’ ­eksklusivt

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Danske Tegl Det’ dansk - det’ ­eksklusivt Der er gang i den på landets 14 teglværker. Murstenene er dårligt ude af ovnene, før de er på vej i alle verdens ­retninger mod spændende projekter. Kronik: Gitte Krusholm...

Der er penge i bæredygtigt byggeri

Der er penge i bæredygtigt byggeri

Bæredygtighed Sponseret indhold af: EKJ Rådgivende Ingeniører Der er penge i bæredygtigt byggeri Der er flere faktorer, der gør det økonomisk fordelagtigt at opføre bæredygtige bygninger, fremhæver den rådgivende ingeniørvirksomhed EKJ, som rådgiver...

Grøn omstilling er motor for et mylder af bæredygtige projekter

Grøn omstilling er motor for et mylder af bæredygtige projekter

Bæredygtighed Sponseret indhold af: Sønderborg Kommune Grøn omstilling er motor for et mylder af bæredygtige projekter Det ambitiøse Project Zero, der skal skabe vækst og arbejdspladser i Sønderborg på baggrund af omstillingen til et CO2-neutralt samfund i...