Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Sponseret indhold af: COWI

Nye ved Aarhus: COWI har for bygherren, Tækker Group, bidraget til at ­udvikle innovative vand- og klimaløsninger, bynatur samt veje og infrastruktur i ­sammenhæng med vand og klima i den nye bydel. Der er i projektet arbejdet med FNs verdensmål for bæredygtig udvikling. Foto: Tækker Group + / Hune & Elkjær / Loop Architects.

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Med den stigende urbanisering får bæredygtig byudvikling øget betydning både herhjemme og i udlandet, siger markedsdirektør Søren Adamsen fra COWI, som alene i Danmark er involveret i over 20 af de største byudviklingsprojekter.

”Byudvikling fylder rigtig meget – både internationalt og her i Danmark – fordi der sker en urbanisering, som sætter byernes transportsystemer, vand – og energiforsyning samt bygningsmasse under pres. Det bliver derfor stadigt vigtigere at sikre, at byerne hænger sammen miljømæssigt, økonomisk og socialt – og fortsat er gode at leve i.”

Sådan opsummerer markedsdirektør Søren Adamsen, hvorfor byudvikling står højt på dagsordenen i COWI som en af landets største rådgiverkoncerner – og i mange af de kommuner, som COWI samarbejder med.

Såvel i Danmark som i Norge og Sverige, hvor COWI også er blandt de største rådgivere, omfatter COWIs ydelser ifølge Søren Adamsen ”hele pakken”:

”En af vores styrker er bredden i vores ydelser lige fra den meget tidlige planlægning til at realisere projekterne. Vi kan fx gå ind med analyser i de tidlige faser på idé- og visionsstadiet, vi kan deltage i byplanlægning, og vi kan rådgive, når der skal etableres f.eks. infrastruktur. Vores samarbejdspartnere eller kunder er en bred skare; i startfasen er det typisk kommunerne og i udførelsesfasen ofte investorer og developere, tit i samarbejde med fx entreprenører og arkitekter.”

En stor del af byudviklingen handler i disse år om boligbyggeri. Søren Adamsen pointerer: ”Befolkningstilvæksten i de større byer kombineret med højkonjunktur og et gunstigt investeringsklima har sat ­gevaldigt gang i boligbyggeriet i Danmark. Tusindvis af danskere vil derfor komme til at leve i de bydele og det byggeri, vi lægger planer for netop nu. Derfor er det afgørende at fokusere på, hvordan vi får skabt bæredygtige løsninger for både borgere, miljøet og økonomien i mange år fremover.

Bæredygtige byer

Søren Adamsen uddyber, hvad de bæredygtige løsninger handler om:

”På tre ledder skal byudviklingen være bæredygtig: Den skal være socialt bæredygtig, så vi udvikler blandede boligområder. Den skal være miljømæssig og klimamæssig bæredygtig, og så skal byudviklingen være økonomisk bæredygtig.”

Den sociale bæredygtighed handler blandt andet om at undgå, at byerne bliver delt op med fx mange velhavere og middelklassefamilier i nogle områder og med lavere socialklasser og socialt udsatte borgere i andre kvarterer.

Nogle af løsningerne er at udvikle blandede områder, som appellerer bredt til fx unge, børnefamilier og ældre, og som har forskellige boligformer, både ejerboliger, almene boliger og privat udlejning.

Ofte forsøger byplanlæggere at indtænke flere funktioner, så nye kvarterer ikke kun får boliger og bliver sovebyer. Det kan ske ved at planlægge butikker og cafeer, måske kontorer og andre arbejdspladser samt offentlige institutioner. Blandingen kan betyde, at nye bykvarterer får liv i større dele af døgnet.

Det er optimalt, når infrastruktur og byudvikling går hånd i hånd, og god infrastruktur kan i den grad drive en ­byudvikling.

Søren Adamsen

Den miljømæssige og klimamæssige bæredygtighed omfatter at indtænke lavt energiforbrug, let adgang til kollektiv transport og forebyggelse mod oversvømmelser.

”Det er vi generelt dygtige til at indtænke i Skandinavien, men det gælder også i det øvrige Nordeuropa, og der er masser af inspiration at hente i fx Holland og Tyskland. Her er en af vores styrker i COWI, at vi fra vores mange udenlandske selskaber kan overføre erfaringer i det konkrete arbejde rundt omkring i landet.”

Investorerne skal med

Vedrørende den økonomiske bæredygtighed gælder det ifølge Søren Adamsen blandt andet om at få afklaret, om investorerne kan se en forretningsmodel i de kommunale visioner.

”Kommunerne har et planperspektiv, som tager afsæt i ideer, ønsker og visioner. Men investorer og developere har et afkastperspektiv, og det gælder om at få markedsinteressen ind helt fra begyndelsen. Byggemodning af områder er dyrt, så i værste fald spilder kommunerne en masse penge, hvis investorerne ikke er interesserede.”

Fokus på infrastruktur

Som en slags tværgående dimension ser Søren Adamsen flere fordele ved at ­udbygge infrastrukturen, når der skal udvikles nye byområder:

Foto: Tækker Group + / Hune & Elkjær / Loop Architects og AART Architects

”Det er optimalt, når infrastruktur og byudvikling går hånd i hånd, og god infrastruktur kan i den grad drive en byudvikling. Det bedste eksempel er metroen i København, men det samme gælder letbanerne i Aarhus og Odense og Ring 3-letbanen i Københavnsområdet.”

God infrastruktur styrker den økonomiske bæredygtighed, fordi investorer generelt er meget mere villige til at bygge, når det er let at komme til og fra et område. Forskerne taler om en særlig skinneeffekt: Når først toglinjer, metro eller letbane er anlagt, kan linje­føringen ikke bare ændres, så de opførte ejendomme mister værdi, og det giver investorerne en stor sikkerhed. Men også andre transporttyper vinder frem: Eksempelvis BRT(Bus Rapid Transit)-bussen, der er en letbane på gummihjul. Dvs. en bus med høj komfort, som kører i eget spor og prioriteret gennem lyskryds, så den kommer hurtigt gennem tæt trafik. Blandt andre vil Aalborg indføre bussen, under navnet +Bus, som led i byens fortsatte udvikling.

Effektive trafikforbindelser gavner samtidig miljø og klima, fordi miljøbelastningen fra kollektiv transport er mindre end ved biltrafik.
Endelig er god kollektiv transport en fordel for den sociale bæredygtighed, fordi den gør det lettere for grupper med lave indkomster og uden bil at komme frem og tilbage, fx til job eller uddannelse.

Via COWIs internationale arbejde er Søren Adamsen tæt på nogle af skræk­eksemplerne uden balance mellem ­byers vækst på den ene side og byudvikling og infrastruktur på den anden side:

”Jeg sidder i flere bestyrelser i vores selskaber i Afrika, og en del afrikanske storbyer vokser voldsomt. Her kan administrationen slet ikke følge med, hverken med infrastruktur eller byudvikling i ­øvrigt, og så sander byerne til.”

Blandt de store i Europa

Med over 6.600 ansatte hører COWI til de største ­europæiske rådgiverkoncerner. Rødderne kan føres ­tilbage til 1930, og herhjemme har COWI-ingeniører ­været ­inddraget i talrige kendte byggerier og trafikanlæg.

Med hovedkontor i Lyngby nord for København og syv afdelinger på Sjælland, Fyn og i Jylland er COWI en af landets allerstørste rådgiverkoncerner. Virksomheden samarbejder blandt andre med en lang række kommuner om byudvikling og planlægning og rådgiver desuden ved konkrete bygge- og anlægsprojekter.

Også i Norge og Sverige har COWI store afdelinger, og på de årlige opgørelser over rådgiverkoncerner i Europa ligger COWI omkring en 20. plads.

På verdensplan omfatter lønningslisterne næsten 6.700 navne. Mange er ingeniører, men COWIs eksperter omfatter en bred vifte af faggrupper, fx arkitekter og specialister i vand og miljø.

COWI har afdelinger over store dele af verden: Ud over Skandinavien og det øvrige Europa gælder det Mellemøsten, Afrika, Asien og Nordamerika.

Det hele begyndte, da den unge ingeniør Christian Ostenfeld efter nogle år i udlandet i 1930 vendte tilbage til Danmark og etablerede et lille ingeniørfirma. En af de helt store opgaver fra begyndelsen blev at styre renoveringen af det daværende underholdningssted National-Scala ved Tivoli; der hvor Axel Towers knejser i dag.

Nærheden i Høje-Taastrup Kommune: COWI bistår Nærheden P/S med planlægning og projektering af byggemodning i relation til veje, stier, grønne områder, klimaløsninger mv. Foto: Nærheden P/S

16 år, en verdenskrig og 24 ansættelser senere blev Wriborg W. Jønson partner, og dét partnerskab udløste nogle år senere navnet COWIconsult, som senere igen blev forkortet til COWI.

Allerede i de tidlige år fik forløberen for COWI store opgaver, fx at projektere K.B. Hallen på Frederiksberg og Aggersundbroen over Limfjorden.

Netop broer skulle udvikle sig til at blive et af helt store specialer. Siden fulgte fx den nye Lillebæltsbro og en lang række spektakulære broopgaver i udlandet. Tidligere i år åbnede eksempelvis den norske Hålogalandsbroen, en af verdens længste hængebroer.
Herhjemme har COWI – blandt meget andet – været rådgiver ved store anlægsprojekter som Storebæltsbroen, Øresundsforbindelsen, den københavnske metro og letbaneprojekterne i Aarhus, Odense og på den københavnske vestegn.

Forretnings­områder i COWI

  • Planlægning, herunder byudvikling
  • Infrastruktur, herunder broer
  • Byggeri
  • Miljø
  • Vand
  • Energi
  • Industri

Kort om COWI

  • Ansatte: 6.675 (juni 2018)
  • Hovedsæde i Lyngby, 7 ­andre danske afdelinger
  • Afdelinger/selskaber i fire kontinenter
  • Omsætning: 6,2 mia. kr. (2017)
  • Egenkapital: 1,2 mia. kr. (juni 2018)
  • Ejere: COWIfonden og ­medarbejdere

Flere artikler

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Vi udvikler fremtidens byer netop nu

Byggeri Sponseret indhold af: COWI Vi udvikler fremtidens byer netop nu Med den stigende urbanisering får bæredygtig byudvikling øget betydning både herhjemme og i udlandet, siger markedsdirektør Søren Adamsen fra COWI, som alene i Danmark er involveret i...

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle

Mobilitet Sponseret indhold af: GoAppified Digitalt rejsekort gør rejsen let for alle GoAppified er et dansk FinTech selskab der bl.a. har udviklet infrastrukturen for det digitale rejsekort til norske Flytoget, så passageren ikke længere behøver at tage...

Nordjylland viser vej

Nordjylland viser vej

Mobilitet Sponseret indhold af: Region Nordjylland Nordjylland viser vej I Nordjylland har vi med målrettet arbejde gennem mange år udviklet en fælles mobilitetsstrategi, som bakkes op af alle kommuner, trafikselskab og regionen. Vi er stolte af, at...

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport

Mobilitet Sponseret indhold af: Aalborg Universitet Den teknologiske revolution ­indenfor godstransport De populære emner indenfor transport har i mange år været cyklisme og offentlig ­transport, især metroer og ­letbaner. Privatbilisme er også altid et...

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Logistik og transport skal bidrage til bundlinien

Mobilitet Sponseret indhold af: DTO Logistik og transport skal bidrage til bundlinien Der er store økonomiske gevinster forbundet med at få styr på transport og logistik Tekst: Kristian Hegner Reinau, Lektor i trafik og transport Aalborg Universitet, Leder...