For første gang i kåringens 17-årige historie går prisen som Årets Leder i 2018 til en leder fra kulturens verden. For øjnene af 750 tilstedeværende ledere på Ledelsens Dag i Tivoli Congress Center i København kunne formanden for Lederne Svend Askær således onsdag formiddag overrække 2018-udgaven af Danmarks mest prestigefulde lederpris til den administrerende direktør for Musikkens Hus i Aalborg, Lasse Rich Henningsen.

»Du har dig selv med i dit virke som direktør og leder, hvad enten det handler om personaleledelse eller strategisk udvikling eller nogle af alle de andre udfordringer og opgaver, man skal varetage som boss. Det tror jeg i høj grad er vigtigt, hvis man som leder skal skabe resultater gennem andre,« sagde Svend Askær i sin tale til Årets Leder.

Svend Askær betonede derudover, at der – ikke kun bogstavelig talt – er højt til loftet til Musikkens Hus i Aalborg, hvor husets direktør giver plads og rum til alle.

”Sagt på jysk er der meget, som tyder på, at noget af det, du gør, er rigtigt,” sagde Svend Askær til prismodtageren, som kan se tilbage på et 2017, hvor Musikkens Hus bød velkommen til 362.000 gæster.

Livslang læring forudsætning for succes

Lasse Rich Henningsen lagde i sin takketale ikke skjul på stor stolthed over at tage plads i et fornemt felt af hædrede ledere, som blandt andre tæller Nils Smedegaard Andersen, Jørgen Vig Knudstorp, Lise Egholm, Johan Bülow og sidste års vinder – også fra Nordjylland – Niels Buus.

”Jeg er dybt beæret og dybt taknemlig over at vinde denne pris. Det er så fed en fornemmelse og viser, at livslang læring er en forudsætning for succes, men også, at det betaler sig at gøre sit bedste,” sagde Lasse Rich Henningsen og rettede en tak til sine forældre, der netop har lært ham, at det ikke handler om at være den bedste, men derimod om at gøre sit bedste, sin hustru, bestyrelsesformand i Musikkens Hus Christen Obel, CFO i Musikkens Hus Rasmus Bundgaard samt alle, der har stemt på ham i afstemningen på lederne.dk.

Lasse Rich Henningsen blev ansat som den første i 2012, og nu er der 160 ansatte i koncert- og musikhuset. Den 41-årige erhvervsjurist er endvidere formand for Nordisk Konserthusråd, der arbejder for at fremme det kulturelle liv i de nordiske lande.

Det er en nomineringskomite bestående af blandt andre tæller Svend Askær, ceremonimester i Kongehuset Kim Kristensen og CBS-professor Henrik Holt Larsen, som udvælger kandidaterne til Danmarks ældste lederpris.

Ud over Lasse Rich Henningsen var kandidaterne i år Anders Hedegaard, indtil for få uger siden CEO i GN Hearing og nu på vej til nyt topjob i en udenlandsk virksomhed, Mai-Britt Poulsen, Global Chief of Staff i Boston Consulting Group, André Rogaczewski, CEO i it-virksomheden Netcompany, som han selv er medstifter af, og Frank Villumsen, der har ansvaret for børnemusikfestivalen Vilde Vulkaner.

Langt fra alle ledere på de danske virksomheder føler sig klædt på til at håndtere den nye teknologi og digitalisering, som spiller en stadig større rolle på de fleste arbejdspladser. Det viser en ny undersøgelse fra Lederne, der bliver præsenteret i morgen, onsdag 21. november, på ledelseskonferencen Ledelsens Dag, hvor overskriften i år er ”Lederen, mennesket og fremtiden”.

Ifølge den nye undersøgelse baseret på svar fra knap 1.000 ledere er det kun en tredjedel af de adspurgte, der føler sig klar til at håndtere digitaliseringen. Usikkerheden handler både om egne kompetencer, om rollen som leder, om medarbejdernes kompetencer og om organisationsform.

Knap tre ud af 10 ledere svarer, at de i høj eller meget høj grad véd, hvordan de skal håndtere forandringer i deres virksomhed inden for de næste tre år som følge af den digitale og teknologiske udvikling. Svarene giver stof til eftertanke hos viceadministrerende direktør hos Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris.

”Det er ikke teknologien i sig selv, der er den største udfordring. Derimod skal vi til at tale meget mere om, hvordan vi får gearet organisationerne til at tage teknologien ind og udnytte mulighederne,” fastslår Bodil Nordestgaard Ismiris.

Hun understreger, at digitaliseringen vil vende op og ned på virksomheders måde at organisere sig på.

”Digitalisering og ny teknologi åbner nye mulighedsrum, der fundamentalt ændrer på, hvordan vi driver forretning. For lederne betyder det, at de skal tænke i nye måder at organisere deres virksomhed på, så de er gearet til at understøtte den nye udvikling. Populært sagt sætter den teknologiske udvikling pyramiderne under pres. De organisationer og ledere, der praktiserer ledelse baseret på den hierarkiske pyramideform med meget tunge beslutningsprocesser, vil i stigende grad opleve at blive udfordret,” vurderer Bodil Nordestgaard Ismiris.

Ledere som katalysatorer for udviklingen

Hun mener, at morgendagens vinderledere er de ledere, der forstår at bane vejen for organisationer designet til hurtighed, fleksibilitet og tilpasningsevne. Og her står mange ledere over for en udfordring.

Det er ikke teknologien i sig selv, der er den største udfordring. Derimod skal vi til at tale meget mere om, hvordan vi får gearet organisationerne til at tage teknologien ind og udnytte ­mulighederne

Bodil Nordestgaard Ismiris, ­viceadministrerende direktør hos Lederne

”Lederne skal være katalysatorer for udviklingen. De skal drive udviklingen frem og få sat den rigtige ramme for at kunne eksekvere på ny teknologi. De skal kunne mestre et skifte fra den traditionelle kontrolmodel med meget faste strukturer til en meget mere åben og netværksorienteret model. Det handler blandt andet om at få skabt et miljø, der er organiseret i henhold til læring og innovation, og hvor det føles helt naturligt at ”teame op” med kunder, start-up-miljøer og relevante partnere,” fastslår Bodil Nordestgaard Ismiris.

Hun tror ikke, der bliver behov for færre ledere i fremtiden. Men der bliver derimod i høj grad brug for ledere, som kan sætte rammen og samle de rigtige mennesker omkring sig. Fremtidens ledere skal forstå, hvor vigtigt det er at kunne tiltrække og udvikle det rigtige hold af blandt andre digitale eksperter.

”Og midt i alle forandringerne er der én menneskelig værdi, som aldrig går af mode: Evnen til at være generøs. Man skal som leder hjælpe andre, drage omsorg i sagens tjeneste og lede gennem opnået indflydelse – også i fremtiden,” fastslår ­Bodil Nordestgaard Ismiris.

Resultaterne fra den nye undersøgelse bliver debatteret på Ledelsens Dag, og samtidig lyder startskuddet til en ny digital tænketank, som skal præsentere sine tanker i foråret 2019.

”Vi forventer, at tænketanken skal ende ud med at komme med guidelines og gode råd inden for digitalisering og ledelse, så vi kan klæde Danmarks ledere på til at mestre digitaliseringen og få den implementeret i virksomhederne. Det er super afgørende for Danmarks udvikling og vækst,” understreger Bodil Nordestgaard Ismiris.

”Det er ekstremt overvældende for mig.” Sådan lød det flere gange fra Niels Buus, direktør for GomSpace, da han i november sidste år blev kåret som Årets Leder af Lederne. Det skete for øjnene af flere end 700 ledere på konferencen Ledelsens Dag.

I morgen, onsdag den 21. november, bliver det afsløret, hvem der efterfølger Niels Buus i den ærefulde række af ledere, som kan kalde sig Årets Leder. Prisen uddeles i år for 17. gang, og vanen tro sker det på Ledelsens Dag. Og som sædvanlig er det også i år en afstemning på Ledernes hjemmeside, der afgør hvem, som skal hædres og hyldes.

Når Lederne vælger at kåre Årets Leder, handler det, ifølge formanden for Lederne Svend Askær, om at sætte fokus på betydningen af god ledelse. ”Der uddeles mange priser og kastes meget rampelys på dygtige skuespillere, idrætsfolk og andre, der er med til at give os en god oplevelse i fritidslivet. Prisen som Årets Leder uddeler vi, fordi vi gerne vil sætte fokus på betydningen af god ledelse og gode ledere, som er afgørende for et godt arbejdsliv for os alle,” siger Svend Askær.

Den teknologiske udvikling går stærkt, og for mange ledere på især små og mellemstore danske virksomheder er behovet for uddannelse og viden om de nye muligheder – og om lederrollen i øvrigt – stort. Men med en tætpakket kalender bliver tanken om en dag eller en uge på skolebænken ofte droppet, og det kommer i sidste ende til at gå ud over både den enkelte leder, medarbejderne og virksomheden.

Det er én af de primære grunde til, at Copenhagen Business School (CBS), Københavns Universitet og Aarhus Universitet er gået sammen om et tværfagligt projekt kaldet iLEAD. Projektet, som løber frem til 2021, er blandt andet finansieret af syv mio. kr. fra Industriens Fond og foregår i et tæt samarbejde med erhvervslivet.

I øjeblikket søger projektet efter ledere, der fra og med marts 2019 har lyst til gratis at afprøve den helt særlige forskningsbaserede app, som er en central del af iLEAD-projektet. Ifølge professor i økonomi og projektleder Niels Westergård-Nielsen fra CBS kan alle danske ledere og mellemledere i virksomheder med mellem 10 og 250 ansatte melde sig til at deltage i det app-baserede kursus.

Jeg ser frem til, at man får en meget mere interaktiv ledelses­udvikling – altså at du som leder har mulighed for at få sparring næsten én til én i forhold til den konkrete udfordring, du står med, frem for at det foregår på et mere principielt plan

Mads Lebech, snart forhenværende direktør for Industriens Fond

”Ideen er, at lederne skal bruge cirka 10 minutter om dagen på appen. Det, man lærer, skal bruges lige med et samme – og så giver man også feedback via appen. Vi har tidligeret på Center for Ejerledede Virksomheder forsøgt at lave kursusvirksomhed omkring ejerskifte og bedre ledelse, men det er meget svært at få ledere på skolebænken, fordi de har så travlt. Nu vil vi prøve med nye midler at se, om vi kan nå dem med en app, som ikke tager særlig lang tid at bruge,” siger Niels ­Westergård-Nielsen.

Han oplyser, at der p.t. er ledelseseksperter, it-folk og psykologer i gang med at skrue appen og dens indhold sammen.

Stor spørgeskemaundersøgelse på vej

Den anden hjørnesten i iLEAD er ifølge CBS-professoren en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere i virksomheder mellem 10 og 250 ansatte, som skal kortlægge, hvor de ledelsesmæssige udfordringer er, både i brugen af digitale muligheder og i forhold til, hvordan man leder. Dataindsamlingen er ved at være slut, og resultaterne imødeses med stor spænding af Niels Westergård-Nielsen.

Også Mads Lebech, snart forhenværende direktør for Industriens Fond, følger med stor interesse projektet.
”Jeg ser frem til, at man får en meget mere interaktiv ledelsesudvikling – altså at du som leder har mulighed for at få sparring næsten én til én i forhold til den konkrete udfordring, du står med, frem for at det foregår på et mere principielt plan. Det vil især give ledere i små og mellemstore virksomheder, som f.eks. ikke har en kæmpe HR-afdeling, nogle redskaber til at forbedre deres ledelse,” siger Mads Lebech.

Direktøren for Industriens Fond, som i 2019 skifter til en ny stilling som direktør for Tryghedsgruppen, håber, at projektet vil have en gavnlig effekt både for de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne og evne til at motivere og fastholde medarbejderne.

Niels Westergård-Nielsen forventer også, at projektet vil få positive effektiver for både lederne, deres medarbejdere, virksomhederne og samfundsøkonomien.

”Jeg er ikke i tvivl om, at mere fokus på god ledelse hjælper lidt for den enkelte leder og virksomhed, og ganger man den effekt med alle virksomheder, kan det samlet set for hele Danmark have en pænt stor effekt i forhold til vækst og konkurrenceevne. Vi kan ikke lave en revolution, men det her er et bud på en ny undervisningsform for de ledere, der ikke har tid til andre former for undervisning. Og måske er det netop de ledere, som har mest brug for det,” pointerer CBS-professoren.

Det er ikke kun blandt lederne på de private virksomheder i Danmark, at der i øjeblikket er stor fokus på den fremtidige lederrolle i lyset af blandt andet den hastige teknologiske og digitale udvikling. I den offentlige sektor er der også behov for at tage bestik af den teknologiske og digitale udvikling, ændrede behov hos borgerne og mere komplekse problemstillinger.

Det fastslår kontorchef med ansvar for ledelsesudvikling i Moderniseringsstyrelsen Thomas Molin, der sad som sekretariats­chef i regeringens nu afsluttede Ledelseskommission.

Thomas Molin oplister fire punkter, som gode offentlige ledere skal lykkes med på én gang. Dels er der to ting på listen, der som sådan ikke er nye for ledere i den offentlige sektor:

Lederne skal have styr på de klassiske embedsmandsdyder og på at regler, som jo varetager vigtige samfundsmæssige hensyn, bliver respekteret og overholdt.

De skal optimere deres organisationer for at få mest muligt for pengene.

Dygtige ledere ­reflekterer over deres ledelse og mål­sætninger og har blik for andre end deres egen organisation

Thomas Molin, kontorchef med ansvar for ledelsesudvikling i Moderniseringsstyrelsen

”Vi lever i en tid, hvor de to nævnte punkter ikke alene kan forløse potentialet i de offentlige organisationer. Der skal mere til,” fastslår Thomas Molin.

Succesfulde offentlige ledere lykkes nemlig også med at:

Fremme nye måder at se på den offentlige opgaveløsning på, herunder at bruge ressourcerne anderledes og involvere borgere og virksomheder mere direkte. Når det er relevant, skaber de rum til, at organisationen kan prøve sig frem og inddrage omgivelserne, inden alt er klappet og klart.

Skabe tilpasningsdygtige organisationer, som hurtigt kan tage højde for udviklingen, lære af de forandringer, der rammer, og evner at komme stærkere – og ikke slidt – ud på den anden side.

”Dygtige ledere reflekterer over deres ledelse og målsætninger, der har blik for andre end deres egen organisation. De lykkes med at holde fokus på driften og samtidig bane nye veje for kerneopgavernes definition og løsningen af dem ved at organisere, inddrage, engagere på nye måder og ved at have modet til at udnytte ledelsesrummet, handle og skabe værdi for samfund og borgere,” siger Thomas Molin.

God ledelse kræver træning

Han understreger, at god offentlig ledelse ikke kommer af sig selv.

”Det kræver træning og drøftelser i ledergrupper og med medarbejderne, og systematisk lederudvikling er vigtigt. I Moderniseringsstyrelsen arbejder vi med det på tværs af hele staten, og lederudviklingsprogrammet for ledere på alle niveauer er forankret i en tværministeriel styregruppe med departementschefer og direktører,” forklarer Thomas Molin.

I juni præsenterede regeringens Ledelseskommission sine 28 anbefalinger til, hvordan man kan løfte ledelseskvaliteten i den offentlige sektor. Det skete, efter at kommissionen havde været i kontakt med 10.000 offentlige ledere og besøgt flere end 200 offentlige institutioner. Ifølge Thomas Molin går det statslige lederudviklingsprogram hånd i hånd med Ledelseskommissionens betragtninger.

”Det er to-tre år siden, Finansministeriet besluttede at lave et mere sammenhængende lederudviklingsprogram for ledere i staten, som indeholder en række udviklingsforløb, ledernetværk og aktiviteter som f.eks. morgenmøder. Programmet bringer ledere sammen på tværs. Vi vil medvirke til at styrke helhedsorienteringen, så ledernes blik for borgerne og for det, der skaber værdi, rykkes endnu længere frem i arbejdsprocesserne i ministerier og styrelser,” siger Thomas Molin.

Læs Ledelseskommissionens 28 ­anbefalinger til øget ledelseskvalitet i den offentlige sektor her:
www.ledelseskom.dk