Bankdata: Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen

Bankdata: Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen

Sponseret indhold af: Bankdata

Bankdata: ­Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen

En underskov af fintech-virksomheder er i gang med at ændre hele finansverdenen til et åbent økosystem af tilbud. It-udvikling gør det muligt, og bankerne opruster voldsomt på den front. Men det må ikke være på ­bekostning af tillid og sikkerhed, mener Bankdata.

Bankernes transaktioner blev fysisk sendt til Bankdata i Fredericia, da virksomheden så dagens lys i 1966. Her blev transaktioner kørt gennem datamaten – det var starten på finansiel IT.

Det lyder helt vanvittig i dag, hvor al bankvirksomhed er digitaliseret. Først fik pengeinstitutterne deres egen opkobling til datacentralen, så de elektronisk kunne indsætte og hæve penge på kundernes konti. Senere, med internettets udbredelse, kom netbanken. Og efter Bankdata satte strøm til sin første mobilbank i 2010, bruger kunderne nu primært telefon til at møde banken.

”For 50 år siden kunne vi levere al IT til alle vores pengeinstitutter med bare 17 mand. Nu er vi over 700 og er ikke i nærheden af at kunne levere alt det, der er behov for, og i fremtiden bliver det kun endnu mere udtalt,” siger Claus Hjort Bjerre, adm. direktør i Bankdata.

Udviklingen er accelereret, og sammen med en lind strøm af nye regulativer stiller det konstant nye krav til de løsninger, Bankdata leverer til pengeinstitutterne. Men på ét punkt er forretningen dog stadig den samme: Tilliden mellem banken og kunden er stadig det vigtigste parameter.

Gammel kernesystem lærer ­samarbejde

Kernen i Bankdatas IT-platform er en gennemprøvet teknologi, der har sine rødder i det forrige årtusinde. Den sikrer, at transaktioner og data kan håndteres hurtigt og sikkert. Teknologien er udviklet gennem mange år, og den er både stabil og skalerbar nok til at kunne håndtere det stadigt stigende antal transaktioner. Men den har et problem i en moderne, digital verden: Den er dårlig til at snakke sammen med andre systemer.

”De moderne IT-systemer, som vi møder ude ved vores kunder, kræver, at vi kan udveksle information med dem. Vi indgår i stigende grad i forskellige økosystemer, og det kræver, at vi har en meget integrerbar platform, som er nem at koble sig op på og udveksle information med. Det giver os mulighed for at arbejde sammen med de mange fintech-virksomheder, som tilbyder spændende løsninger til kunderne,” siger Claus Hjort Bjerre.

En forudsætning for tilliden er, at når vi skal udstille vores data til nye aktører, skal det være på en lige så ­sikker måde, som når vi gør det i netbanken

Claus Hjort Bjerre, adm. direktør i Bankdata

Rækken af specialiserede løsninger, der skaber stor værdi for smallere segmenter, er eksploderet med opblomstringen af fintech. Nogle af de løsninger vil bankerne gerne tilbyde sine kunder i samarbejde med fintech-virksomhederne, og det kræver, at den gamle, stabile kerne i Bankdata får tilføjet et mere snaksagligt lag.

”Der er en hel verden udenfor kernen, der gerne vil bruge de transaktioner og data. Derfor er vi begyndt at bygge en ny, fleksibel platform ovenpå, som bygger bro mellem den gamle, velafprøvede teknologi og de muligheder, der i dag findes med internettets teknologier. På den måde kan vi udstille data og funktioner på en sikker måde. Og det tror jeg, kommer til at betyde en masse for vores kunder fremadrettet,” siger Claus Hjorte Bjerre.

Åbenhed kræver sikkert grundlag

I fremtidens bankverdenen skal data flyde frit – når altså den enkelte kunde giver lov. Open Banking – en model, hvor de etablerede pengeinstitutterne og nye fintech-virksomheder kan bygge spændende tilbud til kunderne ovenpå de eksisterende platforme – danner fundamentet.

En fremtid med integrerede løsninger gennem Open Banking-modellen forudsætter dog, at sikkerheden opretholdes, og at der er respekt om, at kundernes data er deres egne og kun udveksles med deres samtykke.

”Du skal som kunde kunne have en tillid til, at det er de rigtige data, der bliver vist i din netbank, og at andre ikke kan komme ind og kigge med. I det øjeblik vi ikke kan levere det, forsvinder tilliden til vores løsninger – og det er jo tilliden, bankerne lever af,” siger Claus Hjort Bjerre.

”En forudsætning for tilliden er, at når vi skal udstille vores data til nye aktører, skal det være på en lige så sikker måde, som når vi gør det i netbanken. Samtidig skal vi afskærme vores centrale platform, så vores bankdrift ikke bliver forstyrret – uanset hvad der sker på ydersiden.”

Man er hos Bankdata meget bevidste om netop det dobbelte ansvar. Både at være et væsentligt bolværk omkring tilliden og samtidig drive den innovation fremtiden kalder på.

”Hvad der så lige kommer til at ske i fremtiden, er et godt spørgsmål. Men platformen skal være fleksibel, så vi kan samarbejde med økosystemet. For mig er det ”do or die”. Ellers kommer andre til at beslutte, hvordan fremtiden ser ud,” siger Claus Hjort Bjerre.

Flere artikler

Bankdata: Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen

Bankdata: Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen

Økonomi Sponseret indhold af: Bankdata Bankdata: ­Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen En underskov af fintech-virksomheder er i gang med at ændre hele finansverdenen til et åbent økosystem af tilbud. It-udvikling gør det muligt, og bankerne opruster...

Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne

Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne

Økonomi Sponseret indhold af: PA Consulting Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne Det er ikke svært at få øje på udfordringerne, når fintech-startups og finansielle institutioner skal samarbejde. Men et unikt øjeblik er opstået i...

Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne

Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne

Økonomi Sponseret indhold af: Festina Finance Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne Ny it-platform i Middelfart Sparekasse skal frigive tid til kunderne og samtidig forbedre kundeoplevelsen. Tekst: Sebastian Kjær Uanset om der er tale om et nyt job i...

Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab

Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab

Økonomi Sponseret indhold af: Willis Towers Watson Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab Nye skandaler vil ramme finanssektoren i takt med, at hackere og svindlere bliver dygtigere. Derfor er risikoberedskabet vigtigere end nogensinde før. Kundernes tillid...

Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne

Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne

Sponseret indhold af: PA Consulting

Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne

Det er ikke svært at få øje på udfordringerne, når fintech-startups og finansielle institutioner skal samarbejde. Men et unikt øjeblik er opstået i finanssektoren, og de to kombattanter finder fælles fodslag, mener eksperter.

Tekst: Rasmus H. Lindersgaard

Banebrydende fintech-startups og store finansielle industriledere har ofte været beskrevet som at have en lidt stormombrust ­relation. Men det tyder på, at begge parter begynder at se fordelene i at kæmpe sammen med – og ikke mod – hinanden.

I en ny undersøgelse fra PA Consulting svarer over 90 procent af de adspurgte topledere fra danske banker og forsikringsselskaber, at de sætter øget fokus på strategiske partnerskaber med fintechs. Ligesom fintech-startups ikke længere har en “Disrupt or die”-attitude mod de ­finansielle institutioner.

”Årsagen er åbenlys: De finansielle ­institutioner møder en tsunami af nye regulatoriske krav og krav til IT, og samtidig er der ønsker om bedre kundeoplevelser og mere innovation. Fintech-verdenen har omvendt de innovative løsninger, men har behov for adgang til  kunder og ofte også kapital – det giver et tydeligt potentiale for et godt samarbejde,” siger Martin Tillisch, partner ved PA Consulting.

Fintech har potentiale til at blive en eksportvare for Danmark, samtidig med at de nystartede virksomheder skaber jobs ­herhjemme

Martin Tillisch

Han er en del af den globale ledelse indenfor Financial Services og samtidig mentor for flere fintech-selskaber. Han har set, hvordan det lokale PA teams omsætning på rådgivning til den finansielle sektor er mere end fordoblet de seneste to år, så det nu er den største sektor for PA i markedet. Men endnu mere interessant er rekrutteringen til sektoren i dag i høj grad inden for fintech.

”Finanssektoren er virkelig gået fra en mere stille tilværelse til at være et nyt centrum for investeringsmidler og innovative iværksættere, og jeg forventer væksten fortsætter de kommende år,” siger Martin Tillisch.

For at komme endnu tættere på innovationen indgik det internationale konsulenthus en samarbejdsaftale med Copenhagen Fintech, en interesseorganisation for finansielle teknologier og services, tidligere i år. Og timingen er ikke tilfældig, for Martin Tillisch mener at finansverden befinder sig i et unikt øjeblik.

Et område med bred appel

Samarbejdet med Copenhagen Fintech giver konsulenthuset mulighed for at komme helt tæt på anvendelsen af nye teknologier som blockchain og kunstig intelligens, når de rådgiver de tilknyttede fintechs. Men fascinationen bunder også i områdets samfundsøkonomiske potentiale.

Martin Tillisch, partner ved PA Consulting

“Fintech har potentiale til at blive en eksportvare for Danmark, samtidig med at de nystartede virksomheder skaber jobs herhjemme. Endnu mere fascinerende for mig er, at løsninger omkring betalinger og blockchain kan gøre en forskel i f.eks. udviklingslandene. De kan sikre at pengestrømme havner i de rette lommer og aflive nepotisme og korruption,” siger Martin Tillisch.

Søren Bligaard Rasmussen arbejdede i sin studietid for Copenhagen Fintechs forgænger, CFIR. I dag er han konsulent ved PA Consulting, og han er en af de mange konsulenter fra konsulenthuset, der rådgiver fintechs fra innovationsmiljøet.

“Den frie adgang til startups, der arbejder med de nyeste finansielle forretningsmodeller og services, er et privilegium. Jeg bliver klogere på emner, der har min store interesse. Jeg rådgiver dem især omkring, hvordan det gode partnerskab med større finansielle institutioner kan se ud. Det er et vildt spændende område at arbejde indenfor,” siger Søren Bligaard Rasmussen.

De etablerede, der finder formlen først, vinder

Antallet af fintech-partnerskaber er femdoblet siden 2015, viser tal fra Copenhagen Fintech. Derfor planlægger PA Consulting at ansætte endnu flere kolleger til Søren Bligaard Rasmussen.

Søren Bligaard Rasmussen, konsulent, PA Consulting

“Når de her samarbejder fungerer, er etablerede virksomheder ikke længere begrænsede af deres egen evne til at udvikle løsninger, de kan trække på fintech-startups evner for innovation. Eksempelvis kan de mindre virksomheder – potentielt – flerdoble deres kundebase natten over,” siger Søren Bligaard Rasmussen.

“Undersøgelsen bekræfter lyst og potentiale, men det bliver svært, hvis ikke det gøres strategisk med respekt for kultur og investeringsform. Begge parter skal sænke deres kulturelle barrierer, ellers fungerer det ikke. Undersøgelsen viser, at få er lykkedes med at skabe en top-down styret formel for de her partnerskaber. Men de etablerede virksomheder, der finder den rigtige tilgang og knækker nødden, de vinder,” siger ­Martin Tillisch.

Flere artikler

Bankdata: Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen

Bankdata: Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen

Økonomi Sponseret indhold af: Bankdata Bankdata: ­Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen En underskov af fintech-virksomheder er i gang med at ændre hele finansverdenen til et åbent økosystem af tilbud. It-udvikling gør det muligt, og bankerne opruster...

Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne

Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne

Økonomi Sponseret indhold af: PA Consulting Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne Det er ikke svært at få øje på udfordringerne, når fintech-startups og finansielle institutioner skal samarbejde. Men et unikt øjeblik er opstået i...

Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne

Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne

Økonomi Sponseret indhold af: Festina Finance Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne Ny it-platform i Middelfart Sparekasse skal frigive tid til kunderne og samtidig forbedre kundeoplevelsen. Tekst: Sebastian Kjær Uanset om der er tale om et nyt job i...

Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab

Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab

Økonomi Sponseret indhold af: Willis Towers Watson Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab Nye skandaler vil ramme finanssektoren i takt med, at hackere og svindlere bliver dygtigere. Derfor er risikoberedskabet vigtigere end nogensinde før. Kundernes tillid...

Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne

Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne

Sponseret indhold af: Festina Finance

Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne

Ny it-platform i Middelfart Sparekasse skal frigive tid til kunderne og samtidig forbedre kundeoplevelsen.

Tekst: Sebastian Kjær

Uanset om der er tale om et nyt job i den anden ende af landet, barn nummer to eller måske et sommerhus, så kræver mange af livets store beslutninger et besøg i banken. Derfor spiller relationen mellem rådgiver og kunde en afgørende rolle, mener Middelfart Sparekasse.

”Selvom der er meget, der bliver digitalt, så tror vi på, at vi kan gøre en forskel i mødet med kunderne. De tager nogle af de store beslutninger i livet hos os – om bolig, køb af bil eller andre store økonomiske beslutninger – og at mødes ansigt til ansigt skaber tillid,” siger Kristian Gren, chef for marketing og forretnings­udvikling i Middelfart Sparekasse.

Noget tyder på, at tilgangen virker: Kundetilfredsheden har ligget højt gennem mange år, tre år i træk har sparekassen ifølge Finanswatch og analysebureauet Wilke haft landets bedste image blandt pengeinstitutter, og fire gange er virksomheden kåret som danmarks bedste ­arbejdsplads.

Vi skal bruge it til at effektivisere, hvor vi kan, men det skal ikke være robotter, der ­ rådgiver

Kristian Gren, chef for marketing og ­forretningsudvikling, Middelfart Sparekasse

De bløde værdier betyder dog ikke, at man ikke satser på ny teknologi. Men et it-system, som sparekassen i øjeblikket implementerer, er først og fremmest indkøbt for at skabe mere tid med kunderne og en bedre kundeoplevelse.

“Vi er godt i gang med implementeringen af Advisor-systemet, og selvom det tager tid og kræver tilvænning at implementere et nyt rådgivningssystem, så tror vi på, at Advisor er en gevinst for både kunder og rådgivere – og i forhold til effektivisering af vores forretning,” siger Kristian Gren.

Forbedrer det personlige møde

Den nye software i Middelfart Sparekasse skal være med til at styrke kunderelationerne. Med en omfattende, visuel tilgang giver softwaren nemlig et bedre overblik og indblik i, hvad det er rådgiveren snakker om, mens kunden selv kan følge med på skærmen. Og den forståelse giver de bedste forudsætninger for at gøre kundernes drømme til virkelighed.

”Det er godt på vej til, at det bliver vores nye rådgivningsplatform. Her kan vi visualisere, opbygge scenarier og lave konkrete simuleringer i realtid. Skal kunden handle bolig, kan vi opstille forskellige scenarier, og vise hvilke konsekvenser det vil få for økonomien. Og kunderne tager rigtig godt imod det, for de føler, at de får et bedre indblik i og forståelse af det, vi sidder og snakker om,” siger Kristian Gren.

I stedet for kun at se på økonomien lige nu, kan det nye system tage højde for kundernes fremtidsplaner: Er der råd til at bygge til, hvis der kommer et barn mere, eller jobbet ryger? Kunderne får altså med softwaren ikke bare indsigt i økonomien i går og i dag, men også for fremtiden.

Effektivisering skaber tid til det væsentlige

Advisor-systemet kan automatisere en række rutineopgaver – f.eks. kundeoprettelse og indsamling af data – så rådgiverne i stedet kan bruge tiden på kunderne.

”Processerne bliver speedet op, og det giver selvfølgelig effektivisering i forretningen men også en bedre kundeoplevelse, fordi vi hurtigere kan give svar og bruge mere tid med kunderne,” siger ­Kristian Gren.

Trods netbanker og robotrådgivere tror man nemlig ikke på, at den personlige relation går af mode.
”På længere sigt kan kunderne måske selv lave simuleringer for deres økonomiske fremtid, mens de sidder derhjemme, men vi vil stadig gerne have dem ind i stolen hos os. Vi lægger vægt på, at kunderne kan få hjælp af et menneske af kød og blod. Vi skal bruge it til at effektivisere, hvor vi kan, men det skal ikke være robotter, der sidder og rådgiver,” siger han.

Festina Finance Advisor

Advisor-systemet fra Festina Finance udregner og visu­a­­liserer fremtidsscenarier i ­realtid over for kunden, og simulerer både enkelt og meget detaljeret ud fra ­begivenheder og beslutninger i kundens liv.

Ved at tage beslutninger baseret på fakta og vægtede simuleringer opbygger platformen tillid og sparer kunden tid og penge – hvilket yderligere styrker relationen.

Systemet tager både højde for husstandens økonomi, pensionsopsparingen og ejerskab af virksomheder og andre aktiver. Platformen integrerer med andre it-systemer – både offentlige og private – så den automatisk og lynhurtigt kan indsamle en lang række finansielle data for kunden.

Flere artikler

Bankdata: Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen

Bankdata: Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen

Økonomi Sponseret indhold af: Bankdata Bankdata: ­Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen En underskov af fintech-virksomheder er i gang med at ændre hele finansverdenen til et åbent økosystem af tilbud. It-udvikling gør det muligt, og bankerne opruster...

Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne

Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne

Økonomi Sponseret indhold af: PA Consulting Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne Det er ikke svært at få øje på udfordringerne, når fintech-startups og finansielle institutioner skal samarbejde. Men et unikt øjeblik er opstået i...

Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne

Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne

Økonomi Sponseret indhold af: Festina Finance Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne Ny it-platform i Middelfart Sparekasse skal frigive tid til kunderne og samtidig forbedre kundeoplevelsen. Tekst: Sebastian Kjær Uanset om der er tale om et nyt job i...

Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab

Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab

Økonomi Sponseret indhold af: Willis Towers Watson Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab Nye skandaler vil ramme finanssektoren i takt med, at hackere og svindlere bliver dygtigere. Derfor er risikoberedskabet vigtigere end nogensinde før. Kundernes tillid...

“Fremtiden handler lige så meget om empati, som om kunstig intelligens”

“Fremtiden handler lige så meget om empati, som om kunstig intelligens”

Sponseret indhold af: Finansforbundet

“At forestille sig hele finansvirksomheder eller komplekse købs- eller råd­givningssituationer uden mennesker til stede - det tror jeg simpelthen ikke er en verden, vi kommer til at se ind i” - Kent Petersen, formand, Finansforbundet

“Fremtiden handler lige så meget om empati, som om kunstig intelligens”

Fremtidens finansielle medarbejder skal ikke bare kunne sit økonomiske håndværk. Digitaliseringen er i fuld gang, og den stiller en række nye krav, der handler om meget andet end it-færdigheder, hvis sektoren skal være innovativ såvel som tillidsvækkende.

Tekst: Sebastian Kjær

”Robotterne kommer” har været et mantra indenfor produktionsverdenen i mange år. Med modningen af kunstig intelligens er mantraet, der mange gange bliver sagt i en advarende tone, flyttet ind i den finansielle sektor.

Big data, personaliserede produkter og robotrådgivning er allerede virkelighed flere steder. Alligevel mener Finansforbundets formand ikke, at medarbejderne bør frygte for deres job i fremtiden.

”Der er ingen tvivl om, at den måde vi kommer til at arbejde på og betjene kunder, ændrer sig i fremtiden. Men der er en tendens til at tro, at man skal være programmør eller it-specialist for at være med, og det er slet ikke tilfældet. Det er i lige så høj grad sociale og personlige kompetencer, der bliver brug for,” siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Hvis først digitaliseringsspøgelset bliver afmystificeret kan finanssektoren meget vel komme til at stå i samme gunstige situation som danske produktionsvirksomheder gør i dag: Medarbejderne er der endnu, og virksomhederne er blevet mere konkurrencedygtige, fordi medarbejderne arbejder side om side med robotter, hvilket har sikret højere effektivitet og mere innovation.

Men med nye kundemønstre, en verserende tillidskrise og en stormende digital udvikling skal nye kompetencer dyrkes, hvis medarbejderne skal få den finansielle sektor i mål.

Vejen frem starter med tillid

En stor hvidvaskningssag og en tværeuropæisk skandale om udbytteskat har sat tilliden til den finansielle sektor under pres. Og selvom den enkelte medarbejder i den lokale sparekasse næppe har noget at gøre med tillidsbruddene, bliver de alligevel konfronteret.

”Jeg tror ikke, at der findes en medarbejder i den finansielle sektor, som ikke har måttet forholde sig til de verserende sager. Når vi står i en situation, hvor sådan noget som hvidvask opstår, så bliver hele branchen presset på sit image. Den eneste måde at genopbygge tilliden er ved faktisk at gøre det anderledes – at drive ordentlig, bæredygtig finansvirksomhed, og at virksomhederne i sektoren bliver endnu mere tydelige i ord og handling om deres samfundsrolle,” siger Kent Petersen.

Et skridt i den retning er et større fokus på andet og mere end det finansielle håndværk, som medarbejder kan til fingerspidserne. Genopbygningen kræver nemlig ikke bare, at virksomhederne er deres samfundsansvar bevidste, men også sørger for, at medarbejderne kan skabe den gode, loyale oplevelse, så det man siger, og det man gør, hænger sammen.

”Vi glemmer nogle gange, at det, vi helt grundlæggende lever af i den finansielle sektor, er tillid. Tillid til, at vi forvalter kundernes penge fornuftigt og vil dem – og vores samfund i øvrigt – det bedste,” siger Kent Petersen.

Gode kundeoplevelser skaber ­loyalitet

”Fremtidens arbejder skal kunne skabe relationer. Det kan du aldrig flytte til Kina. Jeg ansætter dem ikke på, hvad de har lært – men fordi de har vist en villighed og lyst til at lære. Før var en dygtig medarbejder, den der fik 13 i matematik – men i dag er det ikke et fag, der holder et helt liv.”

Vi glemmer nogle gange, at det, vi helt grundlæggende lever af i den finansielle sektor, er tillid. Tillid til, at vi forvalter kundernes penge fornuftigt og vil dem – og vores samfund i øvrigt – det bedste

Kent Petersen, formand, Finansforbundet

Sådan siger en interviewperson fra en større bank i sektoren i en rapport Finansforbundet har udarbejdet om fremtidens kompetencer i finanssektoren. I rapporten lægger alle interviewede virksomheder vægt på et skifte fra forretningsfokus med udgangspunkt i produkterne på hylden til et kundefokus.

”Der er en bevægelse i gang, som bunder i den tro, at alle mennesker gerne vil betjene sig selv. Men der også en bevægelse mod gode oplevelser. Den gode oplevelse skal finanssektoren skabe gennem gode relationer,” siger Kent Petersen.

Han mener, at det er i den gode kundeoplevelse, loyalitet bliver skabt. Men for at kunne understøtte den kundecentrerede bank, er det vigtigt at medarbejder har en række sociale- og personlige kompetencer; f.eks. empati for kundens situation, forståelse af kundens behov – og en helt grundlæggende nysgerrighed.

Side om side med den kunstige intelligens

Sociale- og personlige kompetencer bliver vigtigere i fremtiden, men snakken om robotternes komme i finanssektoren kommer også til at stille krav til med­arbejderne. Big data og kunstig intelligens kommer nemlig til at spille en afgørende rolle i en verden, hvor kundernes måde at interagere med penge­instituttet og ønsker til skræddersyede produkter og kundeoplevelser er stigende.

”Vi skal se systemerne som en beslutningsstøtte og som en del af værktøjskassen. Noget kan håndtere direkte kundekontakt – f.eks. almindelige forespørgsler om saldoen, som kunderne kan få viden om på sekunder. Og der er ingen tvivl om, at om 10 eller 15 år har vi kunstig intelligens, som vi ikke engang kan se omridset af endnu,” siger Kent Petersen.

Det betyder ikke, at alle medarbejdere skal have forstand på programmering og big data-algoritmer, men de skal have en grundlæggende forståelse for teknologierne, og hvordan de kan spille sammen med deres finansielle-, personlige og sociale kompetencer.

Der er en bevægelse i gang, som bunder i den tro, at alle mennesker gerne vil betjene sig selv. Men der også en bevægelse mod gode oplevelser. Den gode oplevelse skal finans­sektoren skabe gennem gode relationer

Kent Petersen, formand, Finansforbundet

”Kunstig intelligens er ikke et Terminator-scenarie, hvor verden bliver overtaget. Den kunstige intelligens vi ser nu, er på et niveau, hvor den samler data ind og kan anvende data i en væsentlig større sammenhæng, end vi som mennesker kan. Men det er ikke det samme, som at kunstig intelligens er god til at gå i dialog med en kunde. At forestille sig hele finansvirksomheder eller komplekse købs- eller rådgivningssituationer uden mennesker til stede – det tror jeg simpelthen ikke er en verden, vi kommer til at se ind i,” siger Kent Petersen.

Først og fremmest samarbejde med mennesker

Helt grundlæggende breder kravene til kompetencer i den finansielle sektor sig fra primært at handle om finansielt håndværk til at være en såkaldt T-formet kompetenceprofil: Stadig med et fagligt speciale, men med kreative-, kommunikative og personlige kompetencer, der sætter dem i stand til at samarbejde med eksperterne indenfor f.eks. IT eller kunde­pleje.

”En kombination af mennesker, der forstår teknologierne, men som også har den finansielle faglighed. Og at jeg kan forstå det, jeg laver og kommunikere det: At jeg ikke bare hugger sten, men bygger en katedral,” som en interviewperson fra en sparekasse beskriver det i rapporten fra Finansforbundet.

I takt med at kravene til den finansielle sektor kommer til at indeholde ikke bare finansielle kompetencer men også nye sociale-, digitale- og personlige kompetencer, bliver det nemlig endnu mere vigtigt at medarbejderne kan indgå i tværfaglige teams på tværs af traditionelle faghierarkier og -områder.

Finansielle medarbejdere kommer altså ikke til at gå af mode, fordi den kunstige intelligens kommer. Men det kommer til at stille nye krav til at arbejde med nye kompetencer.

”Der vil være job i fremtiden, men det er et job der ser anderledes ud. Vores medlemmer kender de faglige, finansielle kompetencer, det man skal bygge på med viden om machine learning eller digital design. Ikke i dybden, men nok til at forstå og samspille med andre mennesker. Derfor bliver de sociale kompetencer en stor del af fremtiden, og det skal både virksomheder, uddannelsessystemet og selvfølgelig også medarbejderne indstille sig på,” siger Kent Petersen.

Flere artikler

Bankdata: Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen

Bankdata: Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen

Økonomi Sponseret indhold af: Bankdata Bankdata: ­Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen En underskov af fintech-virksomheder er i gang med at ændre hele finansverdenen til et åbent økosystem af tilbud. It-udvikling gør det muligt, og bankerne opruster...

Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne

Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne

Økonomi Sponseret indhold af: PA Consulting Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne Det er ikke svært at få øje på udfordringerne, når fintech-startups og finansielle institutioner skal samarbejde. Men et unikt øjeblik er opstået i...

Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne

Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne

Økonomi Sponseret indhold af: Festina Finance Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne Ny it-platform i Middelfart Sparekasse skal frigive tid til kunderne og samtidig forbedre kundeoplevelsen. Tekst: Sebastian Kjær Uanset om der er tale om et nyt job i...

Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab

Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab

Økonomi Sponseret indhold af: Willis Towers Watson Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab Nye skandaler vil ramme finanssektoren i takt med, at hackere og svindlere bliver dygtigere. Derfor er risikoberedskabet vigtigere end nogensinde før. Kundernes tillid...

Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab

Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab

Sponseret indhold af: Willis Towers Watson

Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab

Nye skandaler vil ramme finanssektoren i takt med, at hackere og svindlere bliver dygtigere. Derfor er risikoberedskabet vigtigere end nogensinde før. Kundernes tillid afgør nemlig i sidste ende finansvirksomhedens fremtid.

Tekst: Sebastian Kjær

Den hyggelige, lokale sparekasse, hvor rådgiveren kender alle kunderne, og engagementet kan være inden for kommunegrænsen, er i stadig større stil blevet overtaget af multinationale storbanker.

Det stiller nye krav til ledelsen og bestyrelsen, der i dag skal være bevidste om en langt større række risici, der er forbundet med virksomhedens drift – på tværs af filialer i forskellige lande. Men hos Danmarks største forsikringsmægler oplever man også et øget fokus på at følge op på sager og kritiske situationer.

”Som ledelse i en innovativ virksomhed skal man sikre virksomhedens fremgang og økonomisk vækst, men samtidig skal man være sit ledelsesansvar bevidst i forhold til både interne og eksterne risici. For det kan have vidtrækkende konsekvenser for både topledelse og virksomheden generelt, hvis ikke der er styr på svindel, cyberrisici og løbende at holde sig orienteret om, hvad der foregår udenfor finansverdenen,” siger Camilla Elverdal, Head of Corporate Risk & Broking og partner i Willis Towers Watson.

Innovation hænger ­typisk sammen med større digi­tal afhængighed, og derfor bør virksomheder gøre sig overvejelser om, hvordan opretholdelse af driften sikres, hvis et ­cyberangreb rammer

Tine Olsen, Practice Lead, Willis Towers Watson

Derfor arbejder Willis Towers Watson ikke bare med at rådgive om risiko og forsikringsløsninger, men også med at bistå virksomheder i deres arbejde med forebyggelse og risikohåndtering, samt med at have det rette beredskab klar, hvis en kritisk hændelse opstår.

Risikoberedskabet handler om mennesker

Generelt er der i finansverdenen stort fokus på både regulering og digitalisering, og med nye regulativer som PSD2 og GDPR er det fokus ikke blevet mindre.

”Som eksperter i risikorådgivning er vi særdeles bevidste om de trends, der bevæger sig i markedet, og særligt de seneste par år er digitale og tekniske risici, såsom cyberrisici, blevet sat øverst på agendaen hos de fleste af vores kundevirksomheder,” siger Camilla Elverdal.

Uanset om der er tale om svindel eller hackerangreb, er de fleste fejl stadig menneskelige, og når uheldet rammer, kan det påvirke enhver funktion i virksomheden. Derfor er det lige så vigtigt at have HR og salgsafdelingen involveret i beredskabsplanen som IT-eksperterne, mener Tine Olsen, Practice Lead i Willis Towers Watson, som til dagligt rådgiver virksomheder i blandt andet cybersikkerhed.

”Innovation hænger typisk sammen med større digital afhængighed, og derfor bør virksomheder gøre sig overvejelser om, hvordan opretholdelse af driften sikres, hvis et cyberangreb rammer. Et eksempel kan være, at et cyberangreb lægger en banks hjemmeside ned, eller at data krypteres eller på anden måde ikke er tilgængelige,” siger Tine Olsen.

Det kan ikke ­undgås, at nye sager vil komme, men man kan fore­bygge og ­begrænse, hvor vidtrækkende ­konsekvenserne ­bliver, når skandalen ­rammer

Camilla Elverdal, Head of Corporate Risk & Broking og partner i Willis Towers Watson

At virksomhederne på forhånd har taget stilling til den slags skadesscenarie, er ifølge Tine Olsen afgørende. Arbejdet med risikostyring handler nemlig om at langtidssikre virksomheden, for hvis ikke en bank har evnerne til at håndtere en krise, påvirker det lynhurtigt tilliden fra kunderne.

Tilliden testes når uheldet er ude

I kølvandet på en øget digitalisering er der en øget forventning fra kunder om, at infrastrukturen altid kører 100 procent, så de kan blive serviceret døgnet rundt, og at al data er let tilgængelig. Og i takt med en samtidig øget regulering af persondata og datahåndtering, stiller det nye og højere krav til de finansielle virksomheder.

”Det vil unægteligt få stor medie­opmærksomhed, hvis en bank kommer til uberettiget at offentliggøre kunders data. Og sådan en hændelse kan udvikle sig til et tillidsbrud, som i sidste ende kan betyde, at man mister kunder,” siger Tine Olsen.

Uanset hvor meget man sikrer sig, vil uheld, svindel og cyberangreb ramme den finansielle sektor igen. Derfor handler det om at få indarbejdet et systematisk beredskab, så risikobilledet bliver prioriteret i en digitaliseret hverdag, hvor pengene bevæger sig hurtigere end nogensinde før.

”Man skal altid behandle både de aktuelle og de fremtidige risici, der ligger ud over spørgsmål om, hvorvidt man når næste måneds budget. Det kan ikke undgås, at nye sager vil komme, men man kan forebygge og begrænse, hvor vidtrækkende konsekvenserne bliver, når skandalen rammer. Hvis der er styr på processerne, så alle bliver orienteret, og intet bliver fejet ind under gulvtæppet, kan man få kunderne til at føle sig trygge – uanset om de er påvirket af en krise eller ej. Dette er helt afgørende, hvis man vil langtidssikre og udvikle virksomheden,” siger Camilla ­Elverdal.

Flere artikler

Bankdata: Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen

Bankdata: Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen

Økonomi Sponseret indhold af: Bankdata Bankdata: ­Kerneopgaven er ­afgørende for fintech-revolutionen En underskov af fintech-virksomheder er i gang med at ændre hele finansverdenen til et åbent økosystem af tilbud. It-udvikling gør det muligt, og bankerne opruster...

Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne

Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne

Økonomi Sponseret indhold af: PA Consulting Nye vinde over finanssektoren: Nu kommer fintech-partnerskaberne Det er ikke svært at få øje på udfordringerne, når fintech-startups og finansielle institutioner skal samarbejde. Men et unikt øjeblik er opstået i...

Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne

Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne

Økonomi Sponseret indhold af: Festina Finance Nyt it-system skal give mere og bedre tid med kunderne Ny it-platform i Middelfart Sparekasse skal frigive tid til kunderne og samtidig forbedre kundeoplevelsen. Tekst: Sebastian Kjær Uanset om der er tale om et nyt job i...

Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab

Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab

Økonomi Sponseret indhold af: Willis Towers Watson Kundetillid skal sikres gennem risikoberedskab Nye skandaler vil ramme finanssektoren i takt med, at hackere og svindlere bliver dygtigere. Derfor er risikoberedskabet vigtigere end nogensinde før. Kundernes tillid...

Open Banking: Nu sættes innovationen i den finansielle sektor også fri i praksis

Open Banking: Nu sættes innovationen i den finansielle sektor også fri i praksis

Teamet bag Nordic API Gateway og Spiir

Open Banking: Nu sættes ­innovationen i den finansielle sektor også fri i praksis

Open Banking har længe været et buzzword i finanssektoren, men Nordic API Gateway er et eksempel på, at løfterne om åben innovation faktisk kan omsættes til virkelighed.

Tekst: Rasmus H. Lindersgaard

En åben finanssektor, hvor banker og iværksættere side og side kan få lov at bygge nye, innovative produkter og services ovenpå bankdata, har længe været løftet bag Open Banking. Og med Nordic API Gateway er løftet faktisk ved at blive til virkelighed.

“Vi har i øjeblikket 10-20 kundemøder hver uge – allesammen nogen der kan se lyset i at bruge kontodata i deres løsninger,” siger Rune Mai, CEO og stifter af Nordic API Gateway.

Den unge virksomhed har samlet adgangen til alle bankernes data ét sted, så en bank eller iværksætteren, der ønsker at hente kontoinformation fra forskellige banker til et nyt produkt, kun skal henvende sig hos dem.

Spiir appen udnytter Nordic API Gateway til at hente brugernes kontoinformation som appen præsenterer på en smartere måde – Spiir udvikles af samme team som Nordic API Gateway

Nordic API Gateway har allerede adgang til at trække data ud fra alle banker i Danmark og 95 procent af bankerne i Sverige, Norge og Finland – når altså bankkunderne giver dem lov. Og det har sikret kunder som Danske Bank, Jyske Bank – der altså blandt andet betaler for adgang til deres egne kunders data – og iværksættervirksomheden Dinero, der bruger den aggregerede kontodata i deres regnskabsløsning.

“Bankerne kommer med deres egne API’er, man kan hente kontoinformation fra, men det betyder ikke, at der kommer en guldstandard. Tværtimod vil vi se hver bank lave deres egen udgave. Derfor bliver aggregator-rollen, hvor man kan tilgå alle bankerne ét sted, ikke mindre vigtig. Med vores API kan man langt hurtigere og billigere end tidligere udvikle en ny løsning – uanset om man er traditionel bank eller iværksætter,” siger Rune Mai.

Noget tyder altså på, at vi er på vej ind i den fragmenterede bank-fremtid, som en rapport fra konsulenthuset PwC berørte i 2017. En fremtid, hvor 81 procent af bankerne forventer at skulle indgå partnerskaber, og hvor kundeforholdet lige så vel kan ligge hos et lille startup eller et socialt medie som hos en bank.

Et innovativt supplement til kerneforretningen

Danmarks femtestørste bank Spar Nord var blandt de første til at omfavne Open Banking. Både med en strategi på området, der blev udformet for to år siden, og reelle samarbejder med fintech-startups som Ernit og Debito.

“Vi tog udgangspunkt i en grundlæggende tro på, at åbenhed vil bringe os længst. Hvis vi kan blive en del af et kæmpe økosystem af potentielt gode ideer, så vil det gøre os stærkere, end hvis vi selv sætter os i kælderen og forsøger at opfinde tingene,” siger Ole Madsen, direktør for kommunikation og forretningsudvikling hos Spar Nord Bank.

Med betalings­initiering på vores platform til­byder vi et simpelt og ­udviklervenligt API, der nemt og sikkert kan give adgang til konto­oplysninger og til at betale

Rune Mai, CEO og stifter af Nordic API Gateway

Banken var blandt de første til at åbne op for, at tredjeparter kunne hente data fra banken. Og selvom der endnu ikke er åbnet så meget op, som man havde forestillet for to år siden, har banken stadig forventninger om, at samarbejder bliver et supplement til kerneforretningen.

“Vi har en robust kerne, som vi er gode til. Den personlige rådgivning, at styre lån – alt det, som det på mange måder er tungt at bevæge sig ind i. Det tror vi også, vi kan leve af om 5 eller 10 år. Men samtidig anerkender vi, at der en masse nye services derude, og dem vil vi ikke stille os i vejen for vores kunders brug af. Det tror vi, er en bedre vej for os til at bevare en primær relation til kunderne,” siger Ole Madsen.

Hvis Spar Nord umiddelbart taber indtjening fra kerneforretningen på partnerskaberne, vurderer han, at pengene kan tjenes på den nye forretning partnerskaber åbner. Men af frygt for at kannibalisere på egen forretning vil det i første omgang være de forretningsområder banken har den mindste del af indtjeningen på – f.eks. betalinger – der bliver åbnet op.

Kreditkort-branchen står for skud

Lige nu giver Nordic API Gateway mulighed for at hente kontodata fra bankerne på kundens vegne, og bruge det i eksempelvis en budget-app eller regnskabsprogram. Men inden længe vil det også være muligt at gennemføre kontobetalinger via virksomhedens samlede bank-adgang.

”Med betalingsinitiering på vores platform tilbyder vi et simpelt og udviklervenligt API, der nemt og sikkert kan give adgang til kontooplysninger og til at betale. Vi arbejder allerede med en klient på det i Danmark, og regner med at være klar i starten af 2019,” siger Rune Mai.

Han forudser, at en af de første, der bliver forstyrret af den nye mulighed, er kreditkort-branchen, der kan blive omgået med konto-til-konto betalinger gennem Nordic API Gateway. Og i takt med at data bliver åbnet og tilgængelig gennem API’et, vil vores finansielle kundeforhold ændre sig.

“Vi kommer til at se et mere fragmenteret finansmarked – både af nye spillere og eksisterende spillere, der skaber ny innovation. I mange år har der været et tvunget helkunde forhold. I fremtiden kan du godt have din konto i en traditionel bank, få den håndteret af en brugerflade fra et startup og tilkøbe en service fra en tredje spiller,” siger Rune Mai.